Skip to main content

Full text of "Barlaams ok Josaphats saga"

See other formats








LIBRARY 



^'' 



Toronto 



BARLAAMS OK JOSAPHATS SAGA. 



EN RELIGIOS ROMANTISK FORTÆLLING 



OH 



BARLAAM OG JOSAPHAT, 

OPIUM)ELIG FOnFATTET PAA C.WÆSM I DET H-J' AARIIUNDUEDE, SIMiHE 
OVEKSAT PAA LATL\ OG IIEHFHA IGJEN I FUI UEAKBEIUELSE VED AAU I2()0 

overfort paa Norsk 

af 



Kong Haakon Sverrcsson. 



H. Keysef og C. Jl. Ungef* 

Med h'tlinfjraplicrcl Shripprure. 



Clirisliaiiia. 

Trykl paa Fcilberj^ d: Landmarks Forlag 

i Cirl c. Werner å Coapi Bo|lrrkkcri 



* LIBRARY '^^ 



BRARY Jl 

T«ronto _<-***^ 



MAY 6 1966 



F o r ( a I c. 



Blatidt de tnaugc VerUcr af mlnilamhk Literatur , hrilkc i Orer- 
sæticlse vllcr friere Uearheidelse ere os ternede fra Middelalderen 
i det norrone eller oldnorshe Sproy, indtayer del, som ri her orcr- 
gire Olfenl ligheden, i flere Henseender en udmærket Plads. Thi forst 
er selre Skriftet et af de i Middelalderen orer hele Europa mest 
udbredte og yndede; dernæst er den norske Bearbeidelse deraf en 
af de ældste og med Hensyn til Sproget mærkeligste i sit Slags; 
endelig har denne sidste for os Nordmænd en forhoiet Betydning 
derred, at den ifolgc et gammelt og trorærdigt Vidnesbyrd maa 
ansees for et Arbeide af en af Xoryes h'onycr. Vi skulle forst kor^ 
teligen omhandle Verket i Almindelighed , dets Oprindelse og id- 
bredelse, og dernæst udforligere dets norske Bearbeidelse. 

Fortællingen om Barlaam og Josaphaf er el romantisk- 
theologisk ()pby;/grlscsskrift , hris Indhold i Korthed er fdlgende: 

En mægtig Konge i Indien red \arn Arennir hårde fattet Had til 
den frodigt opspi rende Chrislendom (tg forfulgte med Strenghed alle 
dens Tilhængere. Han hårde længe ræret barnids, da der omsider til 
hans store (ilivde fodles ham en Son; men hans (iUvde fordunkledes, 
da der bier spaaet, at denne Son med Tiden skulde antage den for- 
fulgte Tro. Kongen, som rihle forhindre delte, lod Sonneu, Josaphat, 
opdrage paa et afsondret Sted og selr da han rar bleren en Yngling 
paa det omhyggeligste berogte, at ikke engang det mindste Nys om 
Christendommen skulde kunne komme ham for Ore. Men skjont 
dette var almindelig bekjendt , og skjont Kongen rasede mod de rT 
Christnc r ildere end nogensinde forhen, saa foretog sig dog en hellig "^ ^fÅ 
Eneboer red Xarn Barlaam, dreven af (iuds Aand , at omrende . nj 
Kongesonnen. Fra den fjærnc Orken hror han lerede, drog han til 
Indien, Vnder en Forklædning skaffede han sig Adgang til Josa- ^ *T 
phat , randt red sin rise Tale hans Hjerte for den ehrislclige Tro, 
og optog hum efter forudgaaende Vnderriisning red Daaben i de 
Christnes Samfund. Forst da Barlaam hacde fuldendt sit Ucerc og 



IV 

hårde draget sig tilbage til sit Enebocrlic i Orkenen, hier Konge- 
sdnnens Omrendelse Faderen bekjendl. Arennir opbod nu alle 3lid- 
ler for igjcn at brimjc sin Son or er til Ucdcudommen; men hrcrhen 
red Faderens Trit d sier eller blide Ord, hrerhcn red de hedenske 
Viismænds listige Tale eller red lokkende Forforeiser lod Josaphat 
sig rokke, og han gik med Gads Bistand sricrrig ud af Kauipen 
baade mod menneskelig Klogt og djærelsk Fristelse. Omsider lgk~ 
ledes del ham endogsaa at or errinde sin Faders Forha^rdehe, saa 
at Arennir for sin Dod selr blev Christen. Da Josaphat hårde 
arret sin Faders Trone og hårde grundfæstet Christendommen i sit 
Hige, nedlagde han skjiint endnu i l'ngdomsalderen sil Kongedom me 
og forlod sit Fædreneland for at henlere sine orrige Dage som 
Eneboer i Barlaams Selskab. Efter lang Vandring og store Moi- 
sommeligheder fandt han sin gamle Lærer i Orkenen, blev hos 
ham til hans Dod og fortsalte siden i Ensomhed og Selrfornegtclse 
sit hellige Lernet, indtil (ind kaldte ham bort fra denne Verden. 

Dette danner hidkUvdnJngen for en Fremstilling af (li ristendom- 
mens HoredUvrdomme, af dens Herlighed og Kraft i Modsætning til 
Afguderiets lia'dsel og Tomhed og endelig isier af det strænge til 
E righeden forberedende Eneboerlirs Fortrin frem f)r Liret i ]'crdens 
adspredende Tummel og forgjængelige (j læder; ^Thi Verden forgaaer 
hastigen med dens Lgsl, men hro der gjor (Juds Villie, han bllrer 
i Erighed."*^ 

Skriftet er oprindelig forfattet paa (ira'sk, og Forfatteren 

er ifiilge gammel Tradition , der bextgr'.es red Titelorerskrif- 

ten i de bedste endnu tilra'rende græske liaandskrifter, den be- 

rdmle granske Kirkefader , den hellige Johannes Damaseenus,'^ 

') Jfr. S. W. L. VX 

') fcroQkc iJ'vyoKff/.t^c tx ir^z f^yoorftmz rifiv ^iiDion'on' yj^Qcec. rr^g 
Irdu.v /.f-yopfrr^c, jTqoc ii[r uyfar :ifVKiv ptri^rhylWiut J/ti /w- 
icrrov p orctyov.uråniic iipfnv.ua ir«ofinv porr^g rot'' i<yfnv2li<ficc' 
fy f/ o /Si'nc lh(()h(i\p y.((i Ion':z(i(f iJiV uoidipov y.ci picy.ccQt'oit', 
ti. e. „I'n i'P-itJ'J'r'ftl llis!iric, l:ii'hcn fra Æfl.inj.irrnrs indre Lamt, si'in 
hatdes Inflrriirs, er It'ercu hrorjt li' iliu lu-Hi-jr Sl/rd red .Vunhcn Jo'iatines, 
en anscel oq di/rUg Mand af det lieH'fjr Sa'fis Klnslrr, orj i lniH:en de !n'-il- 
prisfe o(j sat i fje Mænds, t](trt-innis crj Jits'ijt'mls Lernel fades ft>rla1l,^ s. l'dg. 
af den f/rfrslte Crundlerl i nnissnnadr's Ånecdnla (irtrra nd. IV. p. 
1. Denne l'dffare af (irnndlerten er den enesle liidlit lererede. Af umid-' 
detlaire Orerstvlletser liar man fnrnden den t;nmJr Lalinshc, om 'irill:eH se- 
nere shal lides, en nijerc lafinsh af Atuted l'ilt (Siiiius: \)e pKiltsitis S:iiir- 
toriiin vjliH, NovrniluM-, Culunia Af/rijtp. IGlH) og en Igdsh af Felix Liv- 
brecht (Mumler Ib'i'). 



der lerede i det 8de Aarkundrede , og udmærkede sig som irrig 
Forsrarer af Helgenbillederne og deres Dyrkelse imod de ostromer^ 
ske Keiserc Leo II, den Isattrier (7i7~7-H), og dennes Son Con- 
stantinus V Copronymus (741—775). Johannes hårde sit Tilnavn 
deraf at han rar fodt og tilbragte en Deel af sit Lir i Staden Da- 
mas GUS i Syrien, hror hans Fader, som rar Christen, indtog en 
anseet Stilling baade paa Grund af sin Rigdom og paa Grund af 
den Yndest, hvori han stod hos Stadens saraceniske Fyrste. Der 
rar ogsua idsigtcr for Johannes, som hårde faaet en fortrinlig 
christvlig Opdragelse, til at hæve sig ad samme Vei til verdslig 
Hæder; men cl nvcnlet Tilfælde gar snart hans Lir en ganske anden 
Retning. Den romerske Keiser, som hadede ham, fik paa en under- 
fnndig Maadc spillet i den damasccnske Fyrstes Ilænder et opdigtet, i 
Johannes's Xiirn skrcrct Brer, hvori denne lovede Kciscrcn at ville 
ved Forræderi anhnc Damnsats's Forte for hans Hær. Fyrsten blev 
herorer saa forbittrct, at han i sin forste Opbrusning lod Johannes's 
Hdttnd o f hugge. Ved en Undergjcrning af Jomfru Gloria, hvem Jo- 
hannes ivrigen pnakahlte, fik han rel, cfler Sagnet, den fulde Brug 
af sin lUut'.nl tilbage, og Fyrsien, der allerede angrede sin Gru- 
somhed y og desuden red delte Inder orerbevislcs om hans Uskyl- 
dighed, gjorde AU for al orerlale ham til al fovhlire i sin Tjeneste; 
men Johannes havde gjort det Li'ifle hcreflcr at tjene Gud alene, og 
holdt fast herved. Han uddeelte sine Rigdomme til Kirker og Træn- 
gende og iuJlraadle i Klosteret Saba red Jenisiilem, hror han efter 
et strengt Levnet cndle sine Dage som en HelgenK 

Angaarnde Johannes's Forfatterskab til det her omhandlede Skrift 
har i forrige Aarhundrede fra forshjellige Sider Tvivl ræret opka- 
stet; men den nyeste Tids Krilikere have igjen for stdrste Delen, som 
det synes, rendt tilbage til den ældre Mening, og man har endogsaa 
t Jidiannes's ovenfor meddeelle Lernclscmstændigheder, troet at see 
en Opfordring for ham til at for falle nærværende Fortælling, hrad 
enten nu denne slolter sig til en virkelig historisk Begivenhed, eller, 
hrad vistnok er rimeligere, heel igjennem mua ansces for en Digtning, 
der i del hiiieste hviler paa et Grundlag af ældre religios-poetiske 
Sagn, hvilke muligcn Johannes selv kan hare betragtet som historiske.^ 

') *. lolifinnrs D.nnasrrniis's Lernet af Johannes Valriarch af Jerusalem i 
Le^jniriix i'Jgarc af Julntnnes Dainasrvn-.n^s Verber T. I. (i hrilkcn Udgave 
il'if) V.Ue selve i'rrlO'U ingen om llarlaam otj Josajiliftl finries, da </«*n tar 
irsteint for J./i.t 3(lie Tome, der aldrig adkom). Jfr. Ludolph roH Becke- 
diirffi l\irla!c til F. Lidtrerhts lydihc Orer-t^else af Rarlaam og Josajdiat. 

') f. LcvuiM Allatii prulejomcHU p. .WV s*, furan LajuicHs VJgace af 



VI 

Skriflcl maatle nodcendig vinde stor Deeltagelse i den Tidsal- 
der, da det fremkom. Dets klare og ofte hoist digteriske Fremstil- 
ling af Chrislendommens Horedsælninger, dets Skildring af den sande 
Troes Scicr over Hedenskabets Vildfarelser og ikke mindst dets tar- 
me og (jlimrcnde Lotprisning af Selrfornegtelsc og af det i hine 
Tider saa hoil agtede EneboerliD maalte gjdre det til en orermaade 
yndet og af Kirken anbefalet Opbyggelseslæsning. Og det bier hel- 
ler ikke inden den græske Kirke alene og inden det græske Sprogs 
Omraade at Skriftet rakte Opsigt og Beundring; det fandt ogsaa 
Veien til den latinske Kirke og udbredtes, efter at tære orersat paa 
Latin, i en Hast over hele det restligc Europa. 

Naar Skriftet fiirst er blerct orersat paa Latin rides ikke med 
Bestemthed. Man har formodet, at det under Korstogene er bleret 
bragt til det restlige Europa, og der or er fort paa Latin; — For- 
modningen er ei usandsynlig, men udelukker dog ikke Muligheden af 
at Orersætlelsen kan være ældre. Kun saameget er sikkert, at en 
latinsk Oversættelse deraf allerede har ræret til red Udgangen af 
det i2tc Aarhundrcde og dengang almindelig bekjendt og udbredt 
or er det rest lige Europa. Denne gamle latinske Orersætlelse er det 
som findes i flere trykte Udgaver , af hvilke de ældste stige op til 
Slutningen af det 15de Aarhundrede,^ og del er kun en gror Vild- 
farelse naar i nogle af disse Orersættereu paa Titelen angives at 
rære Georgias Trajx'zuntius (Georg af Trapczunt), en bcromt græsk 
Lærd, der lerede i Italien red ii50. Det er nemlig ikke alene be- 
viseligt, at denne samme latinske Oversættelse har ræret benyttet i 
det 13de Aarhundrede af Vincentius Belloraeensis (Vinrenz aflieau- 
rais) i hans store Verk Spcculum liistoriule, hvor et Udtog deraf 
findes L. XV. e. l—Oi, og at den er den n(rrnieste Original for 
de Orersættelser og friere Bearbeidelser, som allerede i Begyndelsen 
af samme Aarhundrede ere istaudbragte i flere vesteuropa^ishe Sprog, 
men det er endogsaa oplyst, at der i det 17de Aarhundrede fand- 

Johftnties Damasccnits's Verhcr T. 1. jfr. F. Livlnvchls Itjtlshc Orersa-flclse 
af llarlaam ofj Josaphat, Vorl. laadc den af L. ron Decticdorff og den af 
OcersæHcren sclr. 

') Af disse Vd(iarer af den tnfinshe Orcrsa-aelse hare ri red narra-rende Ar- 
ieide raadfiirt os med en wefjel (jatnmel i liden Fidio uden Aarslal og 
Tnjhhesled ny vied en noffi-l yngre i liden Oclar , trght i Anhrcrjten ligele- 
des uden Aarslal; begge hare roret ns relrilligen udlaanlc fra dtn ir rige 
Ynder og hundihahsrige Denrhriiivr af ?inrdvns Oldlileralnr fienrgr Sle- 
yhriin Fat/, i Hluchholm , da ingen saadan i'dgarc fandtes i rori Itiirersi- 
UlsLibUolheh. 



VU 

tes, ligeåom der ganske rist endnu findes, Pergamentshaandskriper 
af Vdgarernes latinske Text, der ere mccr end eet Aarhundrcdc ældre 
end orcnnætnle Gcorgius's Levetid.^ Om der i Middelalderen har 
existeret flere latinske Otersætlelser af Skriftet end denne ene, man 
lades uafgjort. Besrarelsen heraf beroer natnrligtiis forst og fremst 
paa en noiagtig Undersogelse af de endnu tilcærende gamle latin- 
ske Ilaandskrifter, en Undersogelse, der, saaridt os bekjendt, endnu 
ikke er foretagen. 

Skriftets Orerforclse paa Latin banede det som sagt Veien til 
en hastig og vidtforgrenet Udbredelse årer det hele restlige Europa. 
Dets rcligiosc Indhold, dets stræng-ehristeligc Aand, dets ramte 
paa engang belærende og underholdende Foredrag, og endelig dets 
poetisk -srermcriske Tone fandt ikke mindre Ånklang hos Vestens 
end hos Ostens Folkeslag. Man noledes derfor ikke med at studere 
det i det lærde Kirkesprog; man folie en Trang til inderligere at 
tilegne sig det, til ogsaa at udbrede det uden for de egentlige Lær- 
des Kreds, og Middelet hertil rar at ører fore det i Folkesprogene. 
Saaledes fremkom snart Orersættelser af Skriftet ikke alene i det 
franske, tgdskc og italienske Sprog,'^ men ogsaa i det norske og 
senere i det srenske. 

I Frankrige og Tydskland rar i det 12te og iSde Aarhundrede 
den rersifteerede Historie og Roman i hoi Anseelse. Skriftet rar 
ifolge sit Indhold vel skikket til at orer fores i denne Form, htilket 
ogsaa skede. Man kjender fra det iSde Aarhundrede ikke mindre 
end tre saadannc franske og ligesaamange tydske Orersættelser eller 
friere Bearbeidelser. Ingen af de franske er imidlertid hidtil ud~ 
given^, og af de tydske kun een, nemlig den af Rudolf af Montfort 
eller, som han ogsaa kaldes, Rudolf af Ems, fra Tiden mellem 1220 
og 1230.* I Norge, hror i det 12te og 13de Aarhundrede Sagaen, 
eller den prosaiske Fortælling, rar i sin frodigste Blomst ren, der 
foretrak man ganske naturlig i Orerforelsen denne Fremstillingsform, 
der ikke alene bedst stemmede med Folkets Smag, men ogsaa mest 
nærmede sig Fremst illingsmaaden i den Original, som, efter hrad 

') Leonis Allalii prolegomena p. XXIX s. foran Lequiens Udg. af Johannes 

Dmtiffsccntis's Verher T. I; F. Liebrechts lydske Orersattelse af Barlaam og 

Josttjihfit, Fort. p. XIX. 
') Hvrom s. (Jnisrc: LiUrHr^'csrluchlc 2 C. 3 Ablli. p. 460—63. 
') (Jriih/c 2 n. 3 Al.lli. i». 4G1. 
*) L'dyircn forst af KOpke, Kdnigsberg iSIS, siden af F. Pfeiffer , Leipug 1813. 

(tin drnnc og de arrige tydslic Occrsattclscr findes de bcdiic Oplysninger i 

Fortalen til »idstnævntc Vdgatc. 



vm 

senere skal rises, maa antages at hace foreligget den norske Be- 
arbeider. 

Vi rende os nu særligen til den her meddeelte norske Bearbei- 
delse af Barlaams og Josaphats Historie, og her blirer det forst 
at undersoge fra hrilken Kilde denne nærmest er udsprungen. Men 
herom meddeles hrerken i Verket selv eller i dets gamle hidtil 6e- 
kjendie Haandskrifter eller i gamle Udsagn om Oversættelsen paa 
andre Steder nogen bestemt Oplysning. Det er saaledes blot Sam- 
menligning mellem den horske og de ocrige os bekjendte ældre Be- 
arbeidelser, som her kan reilede os. 

yÉt den norske Saga om Barlaam og Josaphat skulde rære 
umiddelbart oversat fra den græske Originalfortælling er allerede 
i sig selv lidet antageligt. Thi shjont det ikke kan ligefrem erklæ- 
res for umuligt, at en Nordmand red Aar 1200 (ced denne Tid 
skal det nemlig senere rises, at den norske Saga, hcorom her tales, 
er forfattet) skulde have forstaaet saameget Græsk som udfordredes 
til et saadant Arbcide, da det er en bekjendt Sag, at endnu i Slut- 
ningen af det i 2te Aarhundrede Nordmænd, og det af anseet Byrd, 
gjorde Krigstjeneste hos de græske Kcisere i Constantinopel, og siden 
efter rendte tilbage til sit Fædreneland ; — saa bliver det dog altid 
hoist tvivlsomt, om slige Eventyrere under et midlertidigt Ophold i 
Constantinopel tilegnede sig den Indsigt i det græske Skriftsprog og 
i den græske Literatur, som maa tænkes uomgjængelig fornoden for 
den, der skulde paatage sig det ingenlunde lette Arbcide at overfare 
i Modersmaalet et Skrift som nærværende. Men endogsaa uanseet 
dette er der Mærker i den norske Bearbeidelse, hvilke bestemt hen- 
pege paa, at den er fremgaaen gjenncm den for omtalte latinske 
Oversættelse, der maa antages for at rære den umiddelbare eller 
middelbare nærmere Kilde til alle de i Middelalderen forfattede Be- 
arbeidelser af Fortællingen i de resteuropæiske Folkesprog, i det 
mindste forsaavidt disse Bearbeidelser hidindtil ere bekjendte. Vi 
rille i denne Henseende blot gjore opmærksom paa folgende som 
os synes afgjorende Omstændigheder: forst at Narnet paa Fortæl- 
lingens ene Helt, Josaphat stemmer med Formen i den latinske 
Bearbeidelse, medens det derimod i den græske Original er Jo as af 
(Iu}uaa(f) ; — dernæst at den mærkelige Misforstaaelse af den græ- 
ske Grundtext, som findes i den latinske Oversættelse, i det nytv^ 
ovTot xal ^aat?uxrjg oiGccv asiqåq^ (værende af saa ædel FOdsel og 
af kongelig Stamme) gjengires med: ingenua cl de rcgali genere, 

*) Boissonade'i Udg, p, 27 i. 



IX 

palrin cliam Syra,* ogtaa findes i den norske , hcor det heder: f)ut 
nt lioii var doller konong^scMis af Syrialanndc;* — endelig at den 
Epilog til Fortællingen f hvormed den latinske Oversættelse slutter, 
men som mangler i den græske Grundtext, og som aabenbare skriver 
sig fra Oversætteren sele, ogsaa gjenpndes i den norske Bearbeidelse^ . 
Maa det saaledes ansees som afgjort, at den norske Saga ikke 
er oprunden umiddelbart fra den græske Original, men gjennem 
den gamle latinske Oversættelse af denne, bliver atter SpOrgsmaalet, 
om hiin latinske Bearbeidelse er dens umiddelbare Kilde, eller om 
den ogsaa derfra kun stammer middelbart, nemlig gjennem en af de 
ocenomtalle Oversættelser i Middelalderens folkesprog. Der kunde 
i sidste Tilfælde, efter Norges lilerære Stilling og Forbindelser i 
det i 2te og i 3de Aarhundrede, blot tænkes paa Tijdsk eller Fransk. 
Men hvad det fOrste angaaer, da maa bemærkes : deels at Nordmcen- 
dcne i den norrone Literatnrs egentlige Blomstringstid kun Udel 
brugte at oversætte fra Tydsk, — deels at den norske Bearbeidelse 
viser sig at være aldeles uafhængig af den eneste udgivne gammel- 
tydske, nemlig Rudolf af Montforts , — deels endelig at alle de 
hidtil opdagede tydske Bearbeidelser tnaae, som forfattede i det i 3de 
Aarhundrede* , antages for at være yngre eller i ethvert Fald ikke 
ældre end den norske, hvilken, efter hvad senere skal vises, er for- 
fattet for 1204'^. Med Hensyn til Fransk, da gjælder om de fran- 
ske Orersæltelsers Alder det samme som om de Tydskes, nemlig at 
de neppe erc ældre end Begyndelsen af det 13de Aarhundrede^ ; og 
dernæst man det mærkes, at endskjont Nordmændene i det i 3de 
Aarhundrede rare meget vel bekjendte med den franske eller anglo- 
normanniske Skjonliteratnr, og netop da red talrige Oversættelser 
sagte at tilegne sig dens vigtigste Frenibringelser , saa synes dog 
denne deres literære Virksomhed egentlig forst at være begyndt 
efler Kong Haakon llaakonssdns Regjeringstiltrædelse i 21 7, altsaa 
efter den Tid paa hvilken den her omhandlede norske Bearbeidelse 
af Barlaams og Josaphats Historie er tilbleven. Men er der saa- 

') Anlircrper-Vdg. p. 206. 

') M. Cap. l'fSt. S. IbG. L. 35 saml lihr. Anm. S. 2ii. 
») Cap. 2/5. «. 2/2, jfrl. m. liltr. Anm. S. 2J/. 

*) Jfr. Vortalen til Pfcilfers V,lf/,tre af lladnlf af Mont forti Benrbeidetse p. 
VIII. 

'') Dit rr inalrdft uUriiåt ntj i sit/ svir liulst usandsnnlit/t , hrad de tffdfhr 
Ulrrahirlnitorihcrr y/trr, at ForlaHittfirn t/ji^rnin dens tydske llearbeidehe 
farat $litilde ttrre hnmmen til >\ordrn. a. (JruKfc: 'i II. 3 Aiitli. p. -llJ'i. 

') iniana: Z W. 3 Aluli. n. Kil. 



hdcg ingen Sandsynlighed for, at den norske Bearbeidelse er op- 
runden fra en ældre tydsk eller fransk, saa ligger intet nærmere 
end at antage den for umiddelbart oprunden fra den latinske, noget 
hcorfor ogsaa baade Formen af de i Fortællingen forekommende 
Navne og selve Sproget og Fremstillingen paa mangfoldige Steder 
synes os afgjOrende at tale, Noiere at udhæve dette sidste her, har 
forekommet os orerflodigt , da de vor Udgave tilfoiede Anmærknin- 
ger maa antages derom at give tilstrækkelige Vink. 

Vor Sagas nærmeste Kilde ansce vi altsaa den gamle latinske 
Oversættelse af Barlaams og Josaphats Historie for at være. Her- 
red maa man dog ikke tænke sig, at den norske Bearbeidelse ligesaa 
strængt skulde folge den latinske, som denne sidste sin græske 
Original. Den norske Fremstilling er i Grunden ingen egentlig 
Oversættelse; den er en fri, og det paa mange Steder en meget fri 
Bearbeidelse af det foreliggende Emne. Den er nemlig saa langt 
fra stedse at gjengive sin Original ordret, at den meget mere oftest 
kun gjengiver Meningen i dens Heelhed, snart i kortere, snart i 
ridtloftigere Udtryk. Paa flere Steder indskydes forklarende Be- 
mærkninger^ , ja endogsaa hele Fortællinger af temmelig betydeligt 
Omfang'^. Disses Kilde formaae vi ikke bestemt at paapege. Man 
gjen finder rist nok Fortællingerne i det fornævnte Spcciiluin histo- 
ri ale, men de stemme ei saaledes med Fremstillingen i delte Verk, at 
de derfra kunne antages at være hentede, hvilket heller ikke er rimeligt 
af den Grund, al Spcculuin hisloriale efter al Sandsynlighed er noget se- 
ttere forfattet end vor Saga. De maa være hentede fra en eller anden 
ældre latinsk Legendesamling, af hvilke flere ganske sikkert vare be- 
kjendte og udbredte i Norge allerede i det i2te Aarhuudrede, og de ere 
af Sagaens Bearbeider indskudte paa passende Steder for som Exemp- 
ler nærmere at oplyse visse i Grundtexten fremstillede Sætninger. 
Denne frie Behandling smaade, som forresten gjenflndes i storre eller 
mindre Grad i de fleste oldnorske Orersættelser af udenlandske 
Literatur frembringelser , forringer dog, efter vor Formening, ingen- 
lunde Arbeidets Værd: tvertimnd meddeler den dette gjennem den 
riendommelige norske Nationalitets Indflydelse et Anstrog af Origi- 
nalitet, som i en mere slavisk Oversættelse nodvendigviis vilde være 
gaact tabt, og som visseligen maa antages at opveie de Misforstaa- 
elser af Originalens Udtryk, paa hvilke man undertiden stader^ og 

•) /. /•>. S. i:r>, L 27, s. 15.1, L .w, s. /./s, L s. 

') SfUilftUn : Ctip. :>H, Vap. ti^—Cn, Cup. SO. Cnp. U!, Ct.p. lOS, Ctp. 17 1, 
S. 170. L '.ll—ri s. 171, I.. (I - IX 



I 



XI 

hcortil den frie BeftandlingsnMade for en stor Deel har tjitcl Jw- 
ledning, medens de maaskee ved en slrceng ordret Orersættehe 
kunde tæret undgaaede^. Neppe kan nogen, der gransker nærvæ- 
rende norske Skrift med Opmærksomhed og jæcnforer det med den 
latinske Original, undlade at erkjende den store Dygtighed, hvor- 
med Forfatteren veed at benytte sit J^lodersmaal i at gjengire de 
mange abstracte Sætninger og subtile L dl ryk, som findes i Origi^ 
nålen. Man kan heller ikke andet end beundre den Rigdom, som 
det oldnorske Sprog her udfolder i philosophisk og rhristelig-dog- 
malisk Retning, en Rigdom som maaskee blandt alle den norrOne 
JAleraturs Frembringelser ikkun i Kongespeilet finder et Sidestykke, 
Oterhorcdet tor man nok paastaae, at Fortællingen i den norske 
Bearbeidehe intet væsentligt har tabt i sit eicndommelige religios- 
poetiske Præg, og hvad Originalens tidige , veltalende og indtræn- 
gende Foredrag angaaer, da er ogsaa dette gjengiret paa en Maade 
der opfylder alle billige Fordringer, især naar man tager den nor- 
ske Bearbcidehes nærmeste Kilde, den gamle latinske Oversættelse, 
til Maaleslok, og derhos bedommer den med stadigt Hensyn til Tids- 
alderen, i hrilken den er istandbragl. 

Vi hare allerede i Forbigaaendc udtalt vor Mening om Tiden 
paa hrilken den her omhandlede oldnorske Literatnrfrembringelse 
skulde rærc lilblcccn, nemlig omkring i 200; vi skulle nu stræbe 
at godtgjort' denne Mening, 

Tage ri for det forste kun Hensyn til indre KjendemærUer, 
da stode vi i vor Saga paa et Sprog , der baade i Ord og Ven- 
dinger har paafaldcnde meget tilfælles med det i Kongespeilet. Det 
er reent og frembyder mange alderdomsagtige Ordformer og Tale- 
maader, men det viser tillige (ttg det uden Trirt endnu mere end 
Tilfældet er i Kongespeilet) en kjendelig Tilbdiclighed til Ordfylde, 
i del to, undertiden flere eenstydende Ord tit Overflod sammenstilles, 
og ynder orerhoredet lange Sætninger, i hvis Bygning der imidler- 
tid ikke sjælden aabenbarer sig en ris Ubehjælpelighed eller Mangel 
paa Oreise. Hertil kommer desuden, hvad der i Kongespeilet er 
sjældent, en temmelig hyppig Anvendelse af Bogstavrimet (stafir) 
især i Opregninger og Ordsammenstillinger , paa hvilke Forfatte- 
ren ril hare lagt særdeles Vegt, — en Brug, der synes at være 
ciendommelig for de ældste norrone ^Ateraturfrembringelser i ubun- 



') T^tnntjen Ganq kunne vistnok otfsaa saadanne 3lisfor$taaelser udledes fra 
Fril eller Vhjdelighcder i del den norske Forfatter forelitjgende latinske 
Itaandskrifl. 



XII 

lien Sliil, medens den derimod sjælden forekommer i de tom &er«- 
nelig ere yngre end Midten af det i 3de Aarhundrede. All dette 
henpeyer til en Forfallelseslid omkring 1200, og der findes, saacidt 
ri hate kunnet opdage, ingen Antydning til Indretninger eller Sæd- 
raner, der skulde tære af en yngre Oprindelse. Indre Kj ende- 
mærker tale altsaa aabenbare for den anforte Alder, 

Men vi skulle nu see, at der ogsaa findes ydre Kj endemærker, 
htilke end ulretydigere pege i samme Retning, I de hidtil bekjendte 
gamle llaandshrifter af Verket (af hrilke dog fiere ere mangelagtige, 
og deriblandt Horedhaandskriftet baade i Begyndelsen og Enden) findes 
pel ingen Angivelse af Forfaltelsestid eller Forfatter, hverken i selve 
Texten, eller i nogen Afskriver-Bemærkning; men i et andet gam- 
melt norront Skrift findes derom en mærkelig Cnderretning. I 
Sagaen om den hellige Biskop Gudmund Aresson af Hole paa Island, 
i den Bearbeidelse som findfs i Pcryamentsbogen AV). 5. fol. i det 
Kongelige svenske Rigsbibliothek i Stockholm (Ilaandskriftet fra 
13i5^) og i PapirsbogenXo. 30S qr. i den arnamagnæanske llaand- 
skriftsamling i hjobenhavn (efter en Membr. fra omtrent samme Tid), 
heder det (i 2'tde Cap. efter den stockholmske Codex) i Fortællingen om 
Biskop Gudmunds Indvielse i Norge der efter Sagaers og Annalers 
ccnstemmigc Vldneshgrd foregik 1203"^: |)al var i upphafi rikis licrra 
hcrra Ilakonar konunjrs Svcrrissonar. cnn ei kiinnu ver jjrcina livar 
Guc^iiiundr byskup kom til hans. en |)at er skrifat at hcrra konuntrrinn 
lok liann kiærlijra. er I)al ok likli<r snuj^n (irir |)a sauk at Iliikon 
konungr unnori hofir voril hinn mesli liof])innri ok hofscmdar inadr. ok 
ullt aa Island lifir lians vorka l)al er liann liefir snaral niodr einkan- 
li{Tum stil saufTu nnrlaani ok Josapliaal er voru aa dauii^uni Dainasi 
pafa ok sæls Jeroniini^." (/. e. ..Det var i Begyndelsen af h'ong 
Haakon Srcrressons Bcgjering (at Gudmund kom til Norge for at 
indvies}, men ci kunne ri forklare, hvor Biskop Gudmund kom til 

•) ncmlifi det lOSde Aar efter Gudmunds Død, som indtraf 1237, s. Forlcck- 
niii(^ (»rvrr K<;l. UiMiothckels i Storkiiulni Ishliidska Iliindskrirtcr »f A. J. 

Ar\vi«lsson S. 9. 

■) Slurlunffa s. 1 D. 1 AW. S. 222, 223; Islenxkir annålar p. 84. 

•'') Den nrnamafjnfranshc Codex (Bl. 27) slemmer hermed i all ræsentlitft ord- 
lydende: ^{>at var i upphafi nkis llåkonnr konuni;s Sverrissunar. en cij^i 
kiinnu vrr ^reina hvar Giiduiundr byskup kom til Tundar vid bann. En 
|>iit er skrir.il at k(>iimi<:rinn lok lioniiin harttia fiæniili^a. ok er (lat likli;; 
s<'t<;ii (irir ]><'i s6k al Iliikon k()ntin<;r utii.'i iirfir vriit hinn mesti bor:$euid.ir 
inaOr ok nylsrnulnr. ok »Ilt (i I.sI:mi(I lifir |>at hans vrrka rr bann bcfir 
•«narut nicO siiijolltiin ok riiik:inii«;nm .<til sonu W. ok J. rir. 



XIII 

ham; men det er skrevet, at Herre Kongen modtog ham lijærtigen. 
Det er ogtaa en rimelig Beretning, efterdi den unge^ Kong Haakon 
har ræret en Hdtding af fdrste Klasse, og en Mand der forstod at 
skikke sig som han burde, og saa langt borte som paa Island lecer 
Mindet om hans Virksomhed derced, at han t en udmærket Stiit kar 
or er sat Sagaen om Barlaam og Josaphat, der lerede i Pace Da-^ 
masns's og den hellige Jeronimus's Dage^,*^ Her tillægges attsaa 
Forfatterskabet til ror Saga i de bestemteste Udtryk Norges Konge 
Haakon Sterrcsson, der regjeredc fra Vaaren i 202 indtil hte 
Januar /204, og man har saaledes her en Forfattelsestid angiten, 
der ganske srarer til den, vi ovenfor, ifolge indre Kjendemærkcr, 
hare troet os bcfdiede til at antage. Vi ansee det fordvrigt ikke 
som afgjort, at Arbéidct netop skulde være udfort i Tiden mellem 
1202 og i 20^, medens Haakon var Konge, — meget muligt, at det 
er istamlbragt noget tidligere allerede i hans Faders Leve- og Re- 
gjcriugstid; — men omkring 1200 og for i20i maa det i ethvert 
Tilfælde rære fuldfort. 

Slijont vtan saaledes med Hensyn til Forfatlelsestiden har 
en Hjemmel for sig , saa sikker som den red de færreste Sagaer 
lader sig opdrive, kunde maaskee en eller anden fole nogen Betæn^ 
kclighed red at fortolke det orenmeddeelte Vdsagn om Kong Haa- 
kon S rerresson som Forfatteren ganske efter Ordene. Man kunde 
indvende, at det er usandsynligt, at en norsk Konge eller Kongeson 
paa hiin Tid skulde hare den Indsigt i det latinske Sprog og i det 
Hele den lærde Skoledannelse , som nodrendig udfordredes til et 
saadant liferært Arbeidc; at Meningen rimeligere er den, at Haakon 
kun foranstaltede Bearbeidelsen ved en eller anden dygtig Mand 
blandt sine Klerker. Men hertil maa vi bemærke, at Udtrykket 
licfir snnral pndes i begge de omtalte Haandxkrifter , at det efter 
Sprogbrugen bestemt betegner en rirkelig Forfattervirksomhed, 
og at det endelig paa de arrige mange Steder i gnmle norrone Sa- 
gaer, hror en blot Foranstaltning af Oversættelser red de 
norske Konger omtales, altid heder: lét norræna, lét sniia, létsnara, 

') lliikoii knnniiirr unp Svcrrisson bentrrnes denne Konge og$aa i en islandsk 
Annal fra Slulningen af det Ude Aarhundrede s. Islenzkir unnålar p. Si; 
han kan heller ikke have ræret meer end hoist 30 Aar gammel, da kam 
døde. 
■) DnmasHf, den hellige llierotnjmus's Samtidige, skal hare rteret Biskop i Rom 
fra 300 til 3Si; og lil den Tid seer man rtf S|icrnlum Iii5tnrialc L XIV. 
c. 100, at Middelalderens Kirkeannalister hate hensat Barlaams og Josa- 
pUats Levetid. 



XIV 

lél vcnda d. e. lod ocenætte^. Destiden er det en bekjendt Sag, at 
Kong Sverre rar en Mand af lærd Opdragelse og en Ynder af 
Lærdom, der rel kan antages at hare ladet sin Son gice en Op- 
dragelse srarende til sin egen, — ligesom det ogsaa er charakte" 
ristisk for alle hans senere Ætlinger af mandlig Linie paa Norges 
Trone, at de besad lærd Dannelse og narnligen forstod Latin^, 
Naar alt dette tages i Betragtning , troe ri, at der ingcnsomhelst 
gyldig Grund er til at betvivle Kong Haakon Srerressons virkelige 
Forfatterskab med Hensyn til det her omhandlede Verk, hvilket efter 
den ovenanførte Yttring om det i Gudmunds Saga, maa have været 
i sin Tid baade i Norge og paa Island anseet for et Mesterverk af 
norsk Stiil. 

I Forbindelse med hvad vi nu efter Erne hare stræbt at med- 
dele til Oplysning om det her udgivne oldnorskc Skrifts Oprindelse 
og historiske Forhold, troe ri det passende at berorc tvende andre 
yngre Bearbeidelser af samme Emne forfattede i Norden, nemlig en 
islandsk og en svensk. 

Hvad den forstnævnte angaaer, da kalde vi den islandsk, 
fordi den aabenbare, i den Form i det mindste hvori vi nu besidde 
den, er tilbleven paa Island i en saa ny Tidsalder, at i Norge den 
for Norge og Island fælles nor r One Lit er at ur allerede var af- 
blomstret og forstummet. Den findes i Pergament sbogen No. 3 fol. i det 
kongelige Svenske Rigsbibliotheks Hnandskriftsamling i Stockholm, 
en tyk Pergamentsbog, skreren som det lader heel igjennem med een 
og samme Haand, og indeholdende 25 Helgensagaer , blandt hvilke 
den om Barlaam og Josaphat udgjor den fjerde i Rækken og er 
aldeles fuldstændige. Denne Bearbeidelse er meget forskjell ig fra 
den her udgivne norske og efter vort Skjon ganske uafhængig af 
denne. Den har nemlig ingen af de for den norske Bearbeidelse 
eiendommelige Tillæg, og fortæller heel iijjennem med andre Ord og 
langt kortere. Den ntaa ansees for et blot idtoy af Skriftet, hvor- 
ved en Fremstilling af det Historiske, om man saa maa kalde 
det, nærmest har været tilsigtet, medens det Theologiske mere er 

*) *. Strcnglcikar S. / og Fortalen S. AI Kot. 2 og Ml Ao/. 1. 

') Haakon Haakonssnn gik i sin Barndom i en geisllig Sknle og lod sig i sin 
sidste Sygdom foreltrse latinske Boger; om Magnus llaakonssons (t^agalm- 
lers) Itrrde Dannelse bare hans LorgimingsarLeider Vidne; Erik Magnns- 
sun forstod ifulge Laurentius' s Saga at bedumme Stilen i et latinsk Brer, 
og Haakon Magnusson endelig kunde, ifvlge samme Saga, endogsaa hulde 
Tale paa Latin. 

■^) Furlcckiiiii;; oivci Kgl. Dibl. i Sturkh. i.'^liintLkii ll»ii(l>k rifter !>. .'»—7. 



XV 

bclragtet tom en Bitag. Om Udtoget er gjort umiddeWarl efter den 
latinske Bcarbeidelse , eller efter en eller anden forkortet Fremstil^ 
Ung enten i del latintke eller noget andet Sprog, see ti os for 
Særrærcndc et istand til at oplyse. Vi maa kun bemærke, at 
Sproget er hoist ureent og kjendelig fuldt af Danismer* , hvilket 
I lidelig henpeger paa det i 5de Aarhundredes anden Halcdeel som 
den tidligste Forfattelsestid. Uaandskriftet sele maa af samme 
(irund ligesom og af Hensyn til den anrendte Bogstacering, henfores 
til Slutningen af det i5de om ikke endog, hrad der forekommer os 
rimeligst, til Begyndelsen af det i Ode Aarhundrede^ . Vi rille tit 
PrOrc paa Stilen lecere Begyndelsen og Slutningen efter orennærnte 
llaandskrift med dels eiendommelige Bogstareringsmaade: 

Kiiin niikill mei«tnrc i bokiiame rr Diiniaccmii hcitcr skrifur os« ftrusn historia 
nf ciiitiii) fiii.sctii iiiniiiic er Hiiilalioni hiet. Inerr alliiiga lapdc n^ tliil at koma 
ciriiiiii kuniiiipx suic til luilii<;r»r kristne, er Josnphntli hiet nflndijalandc. hier med jok 
|)(>ssi Hnrlniinin iiinr};:i menu ndra |)o nt |)eir sie og ekki hier med narne creindcr 
liiil heilH{;rnr trnnr bæde til niimrka Urnadar ug {io annars godz lirernis. Kun |)cssi 
^reindr nieistarc cdn durtur Daniarenus er fyr nernda eg herur med myskimn gndz 
ug diuplegrc sinnc spekc saniselii {)elta efne gude til heidurs enn godum monnuni 
til Trudlciks ug skenithunar. og byriar 80 sina Trasaugu sem hier iciger. A f)eini 
tliiina var einn nicktliotfur lierra uz kunungr j Indijalandc er Avennir hieth. |>essi 
koaitngr var niiog niuihsniiinn heilagre tru og giorde |)eim mikit mcin er aa saa- 

nan \:\u\ tiuilc o<: {io einkanirga hreinlirismonnuni 

IN'ii skiilu vær hidia ))e.ssa gudz vine at )>eir ror{)iene af gude af vora vegna at wr 
nin'tlhum koma til yekarra samlnga og t>ar med eylira dyrd |)a værfbrum ar|)essuin 
heinie. ))at veito {)9^ gud Tader og son og hcilagr ånde amen. 

Langt n(rrmere beslegtet med den her udgirne norske Bearbei^ 
del se af Barlaam og Josaphat maa den gamle stenske ansees for 
at være. Efter de Inderretninger, som lir, Klemming , Serretær 
red det kongelige srenskc Rigshibliothck i Stockholm, har hart den 
Godhed at meddele os, kunne ri om denne Bearbeidclse oplyse fol~ 
gende. Den findes red orennærnte Bibliothek i et gammelt Papirs^ 
haand skrift, der efter længe at tære satnet og anseet for tabt, forst 
ganske nylig igjen opdagedes. Uaandskriftet er som det lader fra 
den senere Bal r deel af l,')de Aarhundrede og er Otersætterens egen- 
hændige Coneept, hvoraf kun en Deel af Begyndelsen tillige findes i 
Ueenskrift. Arbeidet er , efter de P ror er at slutte, som ere komne 

') Skulde der mulifjen hitre ræret eller endnu findes nnfjen gammel dansk Be- 
articidelse (fra del t5de Aarhundrede), der hunde ansees for denne istand- 
ske liearbeidelses ntrrmeste hilde? eller er det maaskee btol det danske 
Sprofjs Indflydelse ogsaa paa Island under Kalmar- Vnionenå første Tids- 
rum, som her har gjort sig gjaldende? 

') / orenuirrnle .iKurterkning" S. 7 hrnfiires det lit ^(jortonhundra talel'*. 



XVI 

os for Oie, udfort baade med Dygtighed og Omhu, Det synes cist 
nok at tære foretaget i Iloredsagen timiddelhart efter den latinske 
Bearheidelse , men forekommer os derhos at hare saameget tilfælles 
med den gamle Norske, at det ret kunde tære tænkeligt, at denne 
red Siden af hiin kunde være benyttet af den svenske Ocersætter, 
— en Gisning som vinder end sturre Sandsynlighed , naar man be- 
tænker, at den oldnorske Literatur i det 14de og 1 5de Aarhund rede 
under Norges forskjelligartede , snart engere snart lasere Stats for- 
bindelser med Srerige, ingenlunde rar ubekjendt i dette Rige, at 
Ocersætielser fra Norsk paa Svensk i delte Tidsrum rides at rære 
foretagne^ og endelig at det til ror Vdgare som Iloredcodex benyt- 
tede ¥ ergamentshaand skrift , som senere skal oplyses, bcriseligen i 
et Par ^iarhundreder har ræret i Sverige, og muligen allerede kan 
have ræret der, da den svenske Oversættelse biet forfattet, ja vel 
endogsaa tæret bekjendt for Oversætteren. Delte er nu tist nok 
altsammen blot Gisninger, men det vil dog af det Anforte skjOnnes, 
at den svenske Bearbeidelse af Barlaam (tg Josaphat maa med Hen- 
syn til den norske have for os en særegen Interesse; og det er der- 
for ti med Længsel imodesee dens Idyivelse ted det svenske Forn- 
skrift-Selskab, et Foretagende der i hdi Grad tilde foruge den 
Taknemmelighed, som alle Yndere af Nordens Oldliteralur allerede 
skylde delte Selskabs yderst fortjenstfulde Bestræbelser for al gjåre 
de mange endnu levnede ypperlige Ver ker af S ver riges Middelalders 
Literatur bekjendte og let lilgjængeUgc, 

Vi komme nu til at omtale de Haandskrifler, som ti ted nær- 
værende Udgave have benyttet. Disse ere folyende: 

L Pergaments-Codex No. O fol. i det kgl. svenske Rigs- 
bibliotheks Haandskriflsamling^ , hvilken Codex er lagt til Grund 
for Udgaven. 

Dette Ilaandskrift udgjor 102 Blade i Format 10 Tr. langt, S 
Tr, bredt, skrevet i to Spalter efter Linier som dog kun paa enkelte 
Steder nu ere synlige, hecl igjenncm med en sig selv bestandig lig 
tydelig og ovet, men ikke synderlig smuk Uaand, der har meget til- 
fælles med Haanden i den delagardiskc Olaf den Helliges Saga, og 
tist nok maa tære fra omtrent samme Tid (Midten af det 1.1de 
Aarh.'), skjont ikke af samme Skriver, hrilket den i flere Henseender 
forskjellige Retskrivning tydelig nok tiser. Det har meget faa 
Forkortninger. Initialerne deel s rode deels gronne, oftest i finat- 
nætnte Farte, og tillige antydede ted Blæk i Margen. Pergamentet 

') .s. KiMl. i.fv. Kongl. l]ilili<iUi( ki-ts i Slorkh. ijLuulAa liamUkiiUer S. 10. 



xvn 

er noget grort, men endnu temmeHg hcidt skjont hist og ker plettet. 
For at gire et Begreb om llaand skriftens Udseende hare ti tilfoiet 
Vdgacen et lithographeret Farsimile (jfr. Vdg, S. i 75 og 176), At 
Codex er skreren i Norge tilkjendegirer Rctskritningen paa det 6f- 
stemleste. I Margen og mellem Linierne findes adskillige Tilfoielser 
fra nyere Tid, ligesom ogsaa flere Ord da ere bierne understregede, 
Todler tilsatte, og afblegede Steder opfriskede, det sidste ikke altid 
paa en fuldkommen noiagtig Maade. De omtalte nyere Tilskrirnin^ 
ger og Annotationer ere fra forskjellige Tider og med forskjcllige 
Ilænder. De to ældste Tilskrirninycr ere efter Skrifttræk og Uogsta- 
tering at domme omtrent samtidige og fra Ude ^/århundredes Midte 
eller senere Ilalrdcel, rimeligriis af forskjellige skjont i Trækkenes 
Charakter hinanden meget lignende Hænder og i det norske Sprog, De 
ere begge Textcn ganske uvedkommende, anbragte ttert oter hele 
Siden i den nedre Marg og i modsat Retning af Texten. De ere 
enten Udkast til Brere, eller snarere blot skrerne for Otelses Skyld, 
Den forst c paa S. Ii2 er saa lydende: (fyrste Linie ted Beskjæ~ 
ring ulæselig) 

nr ok ek hcvcr fen^it haralde {)or9tein8 syni mit fult ok laglet vmbod vm tller 

miner jorder 8iim mit ci^iiin hader snmnn a licidmarkeniie ok j lande ok {)orpum j allu 
icmrullu sem scnlurr ok skal ek |)et alt halda oc liara at liaii gerer laglid i . . . . 

Den anden S. 140 lyder: (den vccrste Linie ligeledes bortskaaren) 

lietior fi-iigit siffurdc beorn syiii mit fult ok laglegt umbod iim ^oc pet sem ek a a 
h<'il:i;;a Inridc ii|) nt liera ok iiierr fiila rokning^ af at gcra ok bider ek alla gode men 
ni J)cr latter hiiti j)or vel 

/ det lide Aarhundrede har altsaa Codex endnu tæret i Norge, 
om man end ikke med Sikkerhed kan af de nærnte Titskrifter slutte 
paa hrilket Sted af Landet. — De yngre Tilskrirninger staae alle 
i Forbindelse med Texten, ere fra det i 7de Aarhundrede, og ere 
til folede i Srerige. De ældste af dem ere med en meget reen og 
tydelig Ilamnl, næsten alle i det latinske Sprog, oftest anbragte oter 
Linierne og deres Indhold, Oversættelse og Forklaring ted en Mængde 
af Textens Ord. De yngre (dog ikke meget yngre) ere deels i det 
latinske deels i det srenskc Sprog, tilfoiede i samme Oiemed som 
de næst for omtalte, og paa enkelte Steder f. Ex. S. 95 berigti^ 
gendc disse (her er nemlig oter Ordet vardvcizlu med den forste 
llaand skrevet iiionunienttiiii, men med den anden i den nedre Marg 
med Henriisning: non, sed custodia, propugnaculum vel tale quid.) 
Vaa enkelte Steder ere maaskee ogsaa Notater med en tredie ligele^ 
^_ des omtrent samtidig stensk Haand. Ved Enden er (samtidig med 
^^^ Indbindingen i hcidt Pergament) tre Papirsblade indhæftede paa 



XVIII 

hrilke findes Notater, Indholdet og Sproget redkommende tned den 
anden tcenske Haand, Foran i Bogen paa et Papirsblad der nu er 
lost findes f digende Antegning: ^Dheniie book ibland andre Canizli- 
aclcr lefwcreradhc Ilcrr SilfuiTslioriia in Arcliivum 1655 in Julio/ 
Ved Indbindingen ere nogle Blade komne paa uret Sted, hvilket med 
den anden Haand er bemærket, ligesom og hvor Blade mangle, 
Annotaterne med de stenske Hænder ere forresten, som det lader, 
gjort med stadigt Hensyn til den gamle Latinske Bearbeidelse af 
Forlællinyen. Denne Codex er her i idgaren kaldet A. 

Med Hensyn til Bogstaveringen i dette Haandskrift findes htad 
Vokalerne angaaer megen Orereensstemmelse med den ovenomtalte 
Codex af Olaf den Helliges Saga, og vi kunne saaledes hen- 
rise til hvad herom er bemærket i Fortalen til l'dgaven af denne 
Saga. Noget oftere end i denne Codex er Tilfælde findes Omly^ 
den af a foran u t Endelsen, saaledes olluni, monnum, i)\\i\v\ afrex- 
lende med allum, niaiinum, nfuiid; ligeledes i sammentrukne Former, 
hnWi og hoWi (Dativ afhofud), hahMiijri og hoWiiitri, t^afj^a og f[of^a, 
Stadigen bruges val = vol. Fordoblet Vokal bruges undertiden 
istedenfor Vokal med Accent: saar, liaal, faal, faam, raa, saa(>a, fcf, 
sort (denne Form bruges stadigen = sot, Partic. neutr. af sjå), doo. 
Undertiden finder Assimilation Sled tnellem Fudrlsen og Roden af 
Ordet, nemlig bestandig i Ordet mykyll for iiiykill og dette igjen for 
mikill, samt af og til i j)ykkyr, der rexler med ()ykkir og |)ikkir. 
(E bruges meget hyppig for det ved stærk Omtyd fremkomne 6: 
glæggr, slækva, nækvitir, æxoiii, kId'Uva, |)rænirva; samt i nogle Ord 
for c: sæfn og suæfn = svofn, s-æfr = selV, æfri = ofri, skyiisænid 
28^ = skynscmd, viiisliiærozt 25' * = uiiisiioriixt. E bruges for i = j : 
lægca 112** = læg^ja, sækoa = sækja, voiin^ca 122'^ = vænjrja. (Ey 
bruges overalt^ cv, undtagen paa to Steder, nemlig klædleysi GI*', 
læystan 81 ^. 

Hvad Consonanterne angaaer, fortjener især at bemærkes som 
eiendommeligt for dette Haandskrift Fordoblingen af disse efter en 
flydende Consonant (I, r, n): enddimorkki, birlla, stiuriinur, |)ornna, 
orlleik, huorssu; ofte fordobles ogsaa den forste: arindda, allzvalld- 
anndde, halldda. Indertiden indskydes en Consonant, saaledes altid 
t ved Ord som begynde med sn, saaledes at alle slige Ord skrives 
stn: stnua, stnior, sinomnia o. s. r.; b undertiden mellem ni og d: 
lambdu 52*" ; d imellem nog z: sandz 50* * := sanns, randzaka 206** ; 
r indsættes ofte foran s forbunden med en anden Consonant: fyrst 
= fysl, huarss 123** = hvass, hærsla = hæsta. Undertiden undlades 



MX 

Consonant fordobling f Uror en noiagtigere Bogstarering fordrer den: 
dæycJr 84=*^, skrydr 8G»«, o|ujf 74», fijr 98«, hat 55»^ vmalolcgt 
78^*. Et Par Steder forekommer zc /br z: liandzci'lld T7*=haiid- 
zelld = li;ind.seld, vnylzccmda 190*. 

/ sin Ileellied har denne Codex bestaaet af 15 Læg eller Hefter, 
hrert paa S Blade. I dens nnrærende Tilstand mangler hele fOrste 
Læg, hcis fdrsle Blad dog uden Trirl har ræret blankt. Fremdeles 
mangler andet Lægs Islc og hermed sammenhængende Sde Blad 
(IJdg. S. 2t~22); syrende Lægs 2det Blad iidg, S. 81—82); 
ellerte Lægs ^dr Blad (Vdg. S. U3-ii5); trettende Lægs iste 
Cl dg. S. 170—72) og 6te Blad (Vdg. S. 179—181); femtende 
Lægs 1ste og 2det Blad (I dg. S. 200-204) saml dermed sam- 
menhængende 7 de og Sde Blad, hroraf dog det sidste har ræret 
blankt, og det 7dc formodentlig kun har indeholdt Slutningsbonnen 
Cap. 213. I alt mangler altsaa IS Blade, medregnet fdrsle og sid- 
ste Blad der maa antages at hare ræret blanke eller ubeskrerne. 
Desuden findes en Defekt der skrirer sig fra en Forglemmelse af 
Afskriccren, som har udeladt Beg. af Cap. 199 S. 199—200, 

IL Pergaments - Codex 232 fol. i den Arnamagnæanske 
Uaandskriflsamling i hjobcnharn, formodentlig skreren i Begyndelsen 
af det I Ulc Aarhuudrcdc, her i l'dgaren kaldet H. Begyndelsen af 
Fortællingen mangler i denne Codex, der forst begynder Vdg. S. 
4.P^. Desforuden har den folgrnde Laeuner : 2 Blade Vdg. S. 54 — 
01; 1 Blad Vdg. S. 173 — 176; samt en Defekt red Vagtsomhed af 
Afskrirercn Vdg. S. 99. 

Som Prore paa dette Haandskrifls Bogstavering anfores her 
Cap. 215: 

Ek snvvm/.k niæd ræino hiarla æplir f)vi scm maltr ær til lilillætis til |)in fad- 
ir pvOs all/.valldnniln. or L'srii ær j)ær n»ar;;falli{rar |)arrir. Bidiandi litillalli^a 
{)iiia ntarsfallicn niistvnn. al {)v vii-()iz at hæyra mik vvndiijraii |)inn fiionosto mann 
mied vrrdliMcvni or ariian |)ins hins virdvli;;a vinar Barlaams oc mæd akalli hina 
dyra Josapliats rr inar^rallisar navdir {)ol|)i Tyrir {)innar dyrtiar sakir at ^\ lakir 
bravt Fra vrrkviii niiiioiii or ^ilia or liiisrænninnf;vm illzkv TvIJan anda or and^kota. 
(isrf inar sciliiiuff rællnir liAar |)iniiar. Sryr |)v hvjrsroti niino oc kvæyk hvcra-nn- 
inn{;ar liæiliics anda {)ins mæd mer. I.a>id mir niæd nii^rvnn })inni li! fiinnar fa^fr 
fyrir piiislar sarir |)ins hins sæl« sonar ær sialfr vir|)ii al hclla vt finv hinv blæ- 
zafia blo()i til lavsnar oc frclsis syndu{;vm monnvm ær liGr oc rikir med fædr »invni 
oc hcl<;vm anda æinn gvd fyrir vlan enda. AME.V 

///. Pergaments-Codex 230 fol. i den Arnamagnæanske 
Samling, her i Vdgaren kaldet C, rimcligciis skreren i det 14de 
Aarhundrcde. Her hares Sagaens Begyndelfe. Af fOrste Blad er 
et Stykke nederst til hdire afrevet, men de herted fremkomne La- 



XX 

cuner ere i gelre Uaandtkriftet for en Deel udfyldte efter Arne 
Magnussons Gisning. Det forste Capitel har i Codcx Orerskripen 
Prologus og ender med Ordene ymsum h<i(lum at skiliii; dernæst 
kommer nyt Capitel med Ocerskrift uin tru, htilket ender med Or^ 
dene liinn liæl^^a sun oc liinn sæla. Det her i cor Vdyare som Cap. 
2 betegnede er altsaa i Codex egentlig det tredie, og har til Orer- 
skrift fra riki Aduenis konungs. Efter 6te Blad i Haandskrifiet 
7nanglcr eet Blad Vdg. S. 9— il; desuden har det folgende andre 
Laniner: Vdg, S. 61^63, 66-07, bl-03, i()0--I02, i07-^i21, 
123-131, 133'-163, 179-1 S3. 

Som Besynderligheder ted delle Uaandskrifts Bogstarering maa 
især mærkes den hyppige Brug af Diphihong for enkelt Vokal og 
omvendt enkelt Vokal for Diphthong, saaledes ofte y for ey eller 
æy: hyra = heyra, lyna = leynii, yra = eyra; æy for y ell. 
c: sæynSir = syndir, jjæyra og jjn'ra = jjern: æ ell. v forel: |)ær 
ell. j)cr = [)cir, la^5a = loida, vcinMækr = vcrftlrikr; jpI ell, ri for 
c, é, æ og æ: heilldr = helldr, cikke = ikki, oi^a = eAa, biciz.sade 
= l)lessa(ii; veir = vt'r, poir = [»ér, heil = hél, Icil = lét, nillr = 
réllr; gæila ^ girla, æil = ælt, inæilr = mælr, væinta = vaMila ; ba'ikr 
= bækr, fæilr=fælr, ræifta = ræAa. Ofte mangler Bogstavet h <7tAx' 
blot foran], n, r, men underliden ogsaa foran Vokaler: allAa == luilldsi, 
upar = upphar; undertiden tilfoies li urigligcn som liallr = nlir. 

Som Prove paa Retskrivningen an fures hvad der svarer til 
Vdg. Side 3 Lin. 19 til 37. 

Nv er konnn^renii \\\xis\ at hniH monii fnir Ii>lv hann ok lians trv. |)a vaid 
hann akaflifra ræidr ok sende iamrn nkiott bod vin allu sitt riki at livar sem rri»t- 
nir mrnn fyiKlls. |)a skillt^i |)cir skiostt til hans faia uk lil hans niit>k%nnar ok han« 
trv fvlli$![a allOa rida ell(>r;ar {)ci;:ar (iæyia. Hann fann til (less n\iar \ailar hvcr»v 
hann malti grinilifraz pina nistna nicnn at ]>rir skjildv |)aa\liv at niair hans luu^i 
ok villa fylgia. Drcf senni'ie hann vm alltt sitt riki lil sinna manna. a\ll%ni rristn- 
lim mavnvm til pisla ok davda rr cici >i!ldv skiott vndrr hans buctskap san«:a. 
en allra helldzt til reinlirra nivnka ok klav>tra manna, {læim hin primmasta ok 
hinn hardasta dauda dæmanndi. {ivi at havnvm virdi« sva sent fiæir væire |)C)i$a 
nllz egj;ianndc er havnvm f)oti inioti skapi. Af {)(\<!>v j^ncrvs marker o^tadfaslrr 
menn eplir hans vilia en |)air er faslliua trnån a sannan pv(V pen«rv diarfli^a ok 
opinberlij^a ok birtv firir konnn<;innin reltan vrir sæmilijjrar tr^ar. |)oId% (iladliira 
fyrir ^vds saker allar pislir ok hverskonar davjia. firir ok !<em {)vi komo vid svmer 
læyndvz vndan. adrir a skof;a ok marpcr ådrer i fioll ok h<ilvr clia hclla. eijri affivi 
at ræddiz verallegan davda. nema helldr væntandi gvdz doms til eristinna manna 
lavsnar ok frelsis. 

IV. Membran fragment er af forskjellige Haandskrifter af Bart. 
og Jnsaphals Saga, 1) 331 fol. i den Arnamagnæanske Samling, 
nemlig: al S. 27-32; b 5. 3/— 54; dl S. 40-43; cl 5. 45-46: 



I 



XXI 

cl 8. 45-49; e2 S. 53-55; d2 S. 58-60; a2 S. 63-65; c2 
5f. 67—70; t S. 71—73; a3 .S. 72-77; c'.i S. 94—97; h S. 
i08-iit; i 5. ili-ii3; kl 5. il 7- 120; I S. /2/; in 5. 
126--129; k2 5. 126—128; n S. 137—139; pi 5. i4/-n4; 
o 5. i42-/4.5; ql 5. /49-/52; p2 S, 156—155; r S. 162—166; 
q2 S, 165-169; si S. 167—170; s2 .S. 181—184; I S. 186— 
188;— 2) i det kongelige srenske Rigsbiblioihck iSlockholm, No. 7 
octavo: x S. 151-154; zl S. 177-180; z2 S, 194-198; -3; • 
det norske Rigsarkiv: y S. 169 — 171, 

Disse Brudstykker synes efter Skrift og Formal at damme at 
tære terninger af 12 forskjellige Haandskrifter, saaledes at a (1, 
2, 3), d og I hare hort sammen; ligesaacQi, 2, 3), o og\; e(l,2) 
og p (1, 2); 1) og s (1, 2); i, iii og r; q (1, 2) og I; de arrige 6: 
h, k, f, n, z, y fwfli antagen at være Rester hrer af sit llaandskrift. 

Blandt disse Fragmenter fortjener at frcmhæres som mærkelige 
i, m, r. Unanden er smuk og gammel, og Orthographien i enkelte 
Vnnklcr ofrigcndc fra det almindelige; saaledes bruges Bogstaten æ 
ikke alene paa sædranlig Maade som Omlyd af 6 (bær, dæma, 
sæiiift), men ogsaa for 6 Omlyd af a. som: mærjroin, ædrvm, mænn- 
VIII = iiior^nim, oiViim, inonniim; samt for Diphthongerne au og cy 
som: iUviSv, liæra, crrn = (IjukV, lioyra, cyra. Conjunctionen nema 
(undtagen) skrircs oftest ncTmn. 

Til Sammenligning med Codcx A Icrere ri Prorer af de itock^ 
holmske Fragmenter x og z, jrf. nærværende Udgate Cap, 153 Side 
151 samt Cap. 178, S. 178—79. 

y. fra konti ti gi ok Thcodc. 
Eptir |)ctta ^cl\k kotivn^riiin liciiii (il linllnr sinnnr ok m^IIti vid Theodam. 
Nv hnrvin ver svn ^crl »vm |)ii halt al ver horvni {lessn alla hatid mc^r lialeitvm 
ok spmilcgvm (ornvtn af liondMii Icilt. Nv or ok $a liini koniinn at f)er b^ri at 
cFna heit j>in. nt son niiiin sa er villr. hcfir. ok af pcnirit Io{;vm vanm. ok til 
kristinnar falstrvar. Iciddiz aplr mci)r piiitii kvnnastv. ok i»am{}ykkiz vid mattale(;a 
f[\\di vara. {iviat ok oKaz al {x-ir sr [tnrr] rcidir voidnii'. Ek liefir allan hvfralag:! 
nicdr vid ok atliyi:<;li at {:i<jda fx'lla sår hans. En hnns liujjr er ^ pvi |)verari. 
Ef rk telr (irir honvin iiiedr niiAkl^ti ok liiikintii. {)a frr rk ei^i sva hii^ han« 
oplir mer snvit. En cf ek niplir vid hann (rriinmum ordvm eda hordvm. |)a er 
l'tijr hans lirpar storii ok stackvffari til niotniQliss. Nv firir f)vi fv\ ek hedan af 
alla vm bot mins måls ok skada vndir valid {lins vitrleiks ok forrada. En ef {lin 
kvnnasla ^otr Iryst son niinn or |)cssarri villv ok siae ek hann annal «inni ^dvm 
|}iona medr maklc;;vin roriivm. ok i |)vi lifi siac ck hann er honvm ok ost saroir. 
ok her til heflr mest |:anian ok ^ledi ok veralle; ckc^ptan oss »f stadiU |>a skal 
ek ()er til tij^n.ir ^era likiieskiv at pulli sem likazta ma ek at ifir sion ok aliti. 
SiOan »kal ek lata ligna |)ik alla vipa niedr ro«jrvm fornvm sem adra fadt vart 
vm alldr ok nfi. 



XXII 

£. Vm Josaphat konung. 
Dal hæfjr huerium konungi vel at cUka mundanga miok |>essa hdnis s^mfiir 
oc loiflasemdir. ok haldn sek Kva fra lytum oc lavstiini sein |>os$i kommer gerde. J 
cnj^iim lut virdi liann sik »ealfjr. |>oat kann s^c. at allt \^rc undir lians valdc. |)ui«t 
hann livgU'iddi væl. at ver eruiii allir nt brryiiku rrni komnir sua rikir sem Tal^kir. 
Oc ver nilir eigum einn lornan oc Linn fyrsta fador. Kuniingrinn lialdi srk iainuan 
øCMiran viidir diuplcik lilill^ti«. Iiugleiddr vkomna iiylu. oc virdi seiii var at hann 
uc liverr annarr er her gcKtr oc heimilis lau^i« i pessum heiinc. En pak vi^si hann 
vift itilt licimili. ær hann »kyldc eftir pcmst heinis vist hafa eftir kinni tilslundan. 
Ku med pui at hann hardi |)c«so avllu val »kipat or |ia alla er vndir hans valdc 
Viiru væl frelut oc Icyst undan furnum |)reMunii. oc prfit |)a vndir \}csi vald er 
(irir pcirra »akir helti ut sinn biczado blodi. )iat hu^rlciddi hann oc at hinn h^sli 
kraflr er minkunnar verk. .Skaniryili oc reilvisi fylgdi honuni. oc skryddi hann 
vek med konunglegu skrudi. er alla vega tsynidi hann oc jsouidi med koronu krikti- 
legrar truar. hann virOi valid oc hkdum ^eriilMlegrar saMn|)ar. .sua (iVm ttr>liaum 
er iamnnn Oytr fram. oc likadi honuni (irir {)tii at Icita |)ar rikdorn«. or i |)cini 
stud solu Knuian at sauina er en<;is illuili eda ovuud iuc«;i firir honuni niinka. Hann 
skipte nu orlega ollum sinuin fcarlut. or paf |)cini scin |)uiTtu. {»liat hann |)olliK 
))at vita. Rt sa er riki Tær oc vald. |)a bcrr lionuui at likia/. {icini er ollum gifr. 
oc er |)o ollum adrum nealfr rikare. 

Efter sanledcs al hacc beskrevet de af os benyttede Ilaandslirif- 
tcr, tillade vi os med nogle Ord at omtale ror Frem yang smaade ved 
og Anordning af nærværende Arbeide. 

Vnder et Ophold i Storkholm i Sommeren tSiS afskrer under- 
tegnede Inger Codex A. Siden gjorde han sig ogsaa i Kjobenharn 
bekjendt med de derværende Ilaandskrifler , og da han havde over- 
beviist sig om \*s Fortrin for disse baade med Hensyn til Ælde og 
til Hedactionens NOiagtighed, jævnfortc han sin Afskrift af den med 
de kjobenhavnske llaandskrifter , antegnede Varianterne og afskrev 
fuldstændigen de Steder, som i\ paa Grnnd af tabte Blade manglede. 
Efterat Texten saaledes forelobigen rar forberedet, gjennemgik ri den 
begge i Forening, jævnfortc den atter omhyggeligcn med selve Uo- 
redcodcx, som red Hr. h'gl. Bibliothekar A. J. Ariridssnns velvillige 
Bistand rar bleven os ndlaant fra det kongelige svenske Bigs- 
bibliothek til Afbenyttelse i Christiania, og sammenholdt den der- 
hos med dens nærmeste Kilde den gamle latinske Texl^ samt paa 
tvivlsomme Steder ogsaa med den græske Grnndlext. Forst da ri 
paa denne Maade havde bearbeidet den oldnorske Text, med stadigt 
Hensyn til den latinske under Valget mellem de varierende Læse- 
maade, skrede ti til Trykningen, hris Correclnr ri ligeledes i Fæl- 
lesskab besorgede efter selre Horedcodex. 

r# have i ror Udgave strengt holdt os til A's Bogstavering og 
Sprogform. Begge Dele have ri ogsaa stræbt al gjengive i L'dfyld- 
ingen af dens Lacuner efter de andre Haandskriflev, ted hvilken 



xxni 

Vd fylding ri fortrinsriis hare benyttet B og hcor denne tar man" 
gelagtig C. V^n »amme Fremgangtmaade hare ri orerhoredet fulgt 
i Anf orehen af Varianterne, hritket , som ri haabe, ril rære til 
Lettelse for Læseren, hos hrem det let kunde gire Anledning tit 
Misforstaaelse at see henstillet for sig Ord med et enkelt Jlaand- 
skrifts eiendommelige Uogstarering , naar han ikke har Anledning 
til at lijendc denne i dens Heelhed. Oreralt hror ri, enten paa 
Grnnd af aabenbar Feilskricning i A, eller af Hensyn til den gamle 
lalinske Bearbeidetses Idtryk, hare optaget Varianter i selre Ter- 
ten, hare ri nedenunder anfort \'s Latemaade, og hror ri hare tit^ 
foiet denne et (?), er dette Tegn til at den senere er indkommen i 
Jlaandskriflet red Orerskricning eller Opfriskning af den ældre 
Skrift i det i 7de Aarhundrede , og at den oprindelige Læsemaade 
efter al Sandsynlighed har ræret stemmende med de arrige llaand" 
skrifters. II rad der i den trykte Test er sat mellem () er til foiet 
af os som feilagliyen manglende i llaandskrifterne, Paa de Steder, 
hror vi kun have hart eet Ilaandskrift at holde os til, og hror der 
i dette har ræret noget afrcret, hare ri stræbt at udfylde det Mang- 
lende, deels efter Arne Magnussons Gisning (som i Begyndelsen af 
Sagaen, hror C er benyttet) deels efter ror egen; men ri hare altid 
betegnet det saaledes tilfoiede red at sætte det mellem fj. En storre 
Lacnne i Tesien, fremkommen red et manglende Blad i C umiddel- 
bart foran det Sted, hror A begynder^, hrilken Lakune ri ikke red 
Hjælp af noget Ilaandskrift hare kunnet supplere, hare ri roret os 
til selr efter den latinske Test at udfylde. Dette Stykke (i den 
trykte Test fra S. 9. L.23 til S. 10. L. 24; er naturtigrii s sat mel- 
lem [J og faaer staae for ror egen Regning til Læsernes orerbærende 
Beddmmelse. Head Interpunktionen i ror l'dgarc angaaer, da maae 
vi bemærke, at ri hare tilladt os at ordne denne efter rart eget 
bedste Skjon; den er nemlig i llaandskrifterne hoist raklende og 
feilfuld, noget som dcsrærre alt for ofte er Tilfælde i de gamle norske 
og islandske Membraner, hror mangen Gang Skilletegnene og de store 
Begyndelsesbogstaver i Ordene mere maa betragtes som et Slags 
kalligraphisk Prydelse end som en Veiledning til Sætningernes rigtige 
Adskillelse. Om Capitet-Inddelingen gjætder det samme. Da nem- 
lig Afsnittene i llaandskrifterne ere deels uhensiytsmæssigen og 
deels feilagtigen anbragte, og orenikjobet paa ganske forskjeliig 
Maade i hvert især, hare vi stræbt at ordne dem efter Materien, idet 
ti derhos for Læserens Bekvemmelighed hare tilfoiet Capiteltal. 

•) s. \X otenf. ted Beskrirelsen af C. 



XXIV 

Orer skrifterne, hvoraf ingen findes i A, og som ellers hvor de findes, 
ere temmelig betydningsidse, have vi ganske udeladt. 

I de efter Texten tilfoiede Anmærkninger have vi stræbt at ind^ 
skrænke os til det allernodvendigste. Vi have især sogt at opklare 
dunkle Steder i den norske Text ved Sammenligning med den latin- 
ske, og overhovedet at give Læseren en Forestilling om Forholdet 
mellem begge. Desuden hare vi, hvor Bibelsteder findes anfurte, 
henciist til disse i den almindelige Bibelorcrsættelse. Ordregisteret, 
der slutter vor Udgare, omfatter de Ord og Talemaader, som 
antoges at kunne forekomme Læseren meest fremmede og især lægge 
ham Hindringer i Veien for at fatte Textcns Mening, 

Christiania i Februar 1S5J. 

M, M£eyser. €• B. Unger. 



BARLAAMS OK lOSAPHATS SA6A. 



1. At lokennc pinsl vårs herra lesu Crist oc lidnum hans halcita 
dauAa oc eptir hans dyrh*ga uppstigningf. er hann birtti sik sinum 
ælskandum astvinuin Csannan gud) oc saiinan maiin. oc med |>ui al 
hann |>oidc dauda firir ollu mannkyni. sva komo oc hans hin blæzaAu 
bodord vida um verolddena. oc t>vi kusu marger af hins hælga anda 
bcnding fullkomlcga heiminum at haHia oc ftrirlata hegomlega heimsku 
heimsins. Skildduzt Vid verolddona allzkostar oc fra frændom oc fe. 
fra hegomiegom aud oc sælo \tcssi\ lidannda lifs. foro sumir i æydi- 
niarkker sumir til reinlifra klaustra. ådrer at predica retta tru ser oc 
adrum til hialppar. ådrer (til) ymissrar guds |)ionastu' sva sem heil- 
agr annde gaf {>cim sinn vilia med ymsum hattom at skilia. A {»essom 
dagum er gud lysti hciminn med liosc himneskrar dyrdar. kom til 
Indialanndz frægd oc fagnadr |)essa blæzadra bodorda. Oc po at su |)iod 
se roiok Garre vpphave ])essa guds bodorda oc giava. |)a toko ^o marger 
i {)vi lanndde vid guds tru oc stnerozt til truar fra vtru. gud at gofga 
oc lesum Crist hans hinn hælga sun oc hinn sæla. 

2. A |)eim tima red sa konongr Grir Indialandde er het Avennir 
at nafne. mykyll oc mattogr at viti oc valide, rikr at ollum veralld- 
legoni [audævom] gulli oc silfri oc godom klædom. rikum stein[um 
ymissra] kraptta. Hann atte nllzskonar gessimar [dyrlegar oc} gnogar 
med margfallegom hagleik sm[idadar oc] sem samde hans kononglegrc 
tign eptir [hans matt oc] valide gorvar. Hans rad oc riki stfyrktu 
marger] kurteisir konongar. er undir hans [valide varo]. med trulego 
trausti af ymsum sk[aUlanndum til] hans valldz oc rikis lutande. 
Honom |)io[nadu marger] hertogar fullkomner til fremdar oc [til fagn- 
a]dar sins lavardar. larllar hans alier ge[rdu i ollum] hitum eptir 
matt oc megni allt l)at sem [honom var] mest til sæmdar oc fram- 
kæmdar. Barrunar oc riddarar sæmdo i ollum lutum sem |>eir matto oc 
kunnu sinum herra til sæmdar at fremia. radgiævaf aller forsialer til kon- 

') r. f, |>iontutur, C 

1 



2 (ai». :i. 

onfrs sæmda oc bunir til nllzskonsir hans sæmdor at rrniiia. \v\o nllor 
uspart er |>L>ir komo a leid at full^^era lians sa^nid oAa soma. En ut »f 
|)esso allt laiKizrulkkct |)orde ciigi hans h(i(^ at hriota. suniir af ast uc 
^odvih'a en sumir af o^n oc otta. cn^i villdi annat gcra en |)at Min hann 
vissi hans viiia til. En kunongr siaifr var vitr madr oc val mannadr. 
ni\kyll at vexti. fri^r at åsyn med friAu andliti. stniallr madr. forsialt 
i radom. hægr astuinuin. milldr |)eini alluui er hans vilia gerdu. en 
niiuni |]elm grimr oc ^unfpr er imote slodo hans vilia. En meA skiotoni 
ordani oc skomnui male mar^a luti af lioiiom at segia. oc (til) kon- 
ojigle^rar ti^iiar at tala. {)a var |)at fatt til freindar eda kononglegrar 
sæmdar er l)csse konongr hefde eigi naiega alla gnoga. En hæde 
var al hann vissi val oc villdi sannlcga. oc matte miok sua allt t>at 
seiii hann villdi. oc var af |)esso ollii ba^de inykyll oc viAfrægr. 

En al" j)ui at konongrenn var liardr oc rikr. mykyll oc mattogr. oc 
haCde hann enn enga skilning liæyrtt |)eirra luta er til salohialppar 
ero. af |)ui var sua allr hans vili til |veralldar] hegoma oc til |)eirra 
liita rullkomeiin stnem[ma. oc framlulr] til |)rss at hans hin mesta tign 
oc soine mæLtte fremliazl oc fullgerazt sem mest oc hans lof uin 
Iliciniinn frægejazl. eigi at eins af hegonilego livi nema [oc af ves- 
a]lrg()in alrunade falslegra oc IlærdC^anilogra skurgada] er ser mego 
enga sæmd. hel[ldr gera ))au] ser oc oliiim |)eini er eigi hafna {)ejin 
[mykla skcind. Konongr] sæmde sin gud med ollu t)ui er hann [matte 
|)eim til sjoina. or trudi |)at ser til sa'indar [verda. er] |)eir er a trua 
gera ser eiliva skeiiid i. [Nu po at kononjgronn |)ottezt fullkomrnn [i 
olluni v]eralldlegoni lutum {)eim sem inannenn fysir |)essa heims at 
liava. j)a var j)o honom sem ollum l)eim sem i {)esso livi ero. er æ 
|)ykkyr nokkot afall. }>uiat aller gofgcr mcnn styrkiazt oc af glediazt. 
er |)eir sia arva |)a er peirra ælt oc riki mcgo med sæmd oc virding 
slyra oc stiorna. rn sa einn lutr skcirtte hann er margum sinnum fek 
honom mykyilar hugsoltar oc angrsaiiirar ahyggiu. en [)at var at hann 
atle ekki barnn. ])at er til arfs oc rikis stæde eptir hans daga. en sa 
lutr er morgum godom oc gofgum monnum mest til fagnadar oc fremdar. 

3. Nu po at konongrenn væie bæde rikr oc refsingasamr. hafnadu 
|)o margcr hans bude. ])eirsein skilning hafdu fengit af gudi oc hans 
hinum helga andda. er bæde er skapare oc lausnare allz mannkyns. 
oc virdu lilit veralldlegs konongs bod. er bæde er haskasamlegt oc 
hegomlegt til lifs oc sælo. en ro'kto |)at sem heilagre kirkiu Inefde oc 
hteyrdi til eins oc eilifs guds. gerdo allan sinn matt oc vilia stnuande 
upp a hans vilia oc miskunn. truande trulega. oc hugdu ser hvers- 
daglega oc fystuzt (il danda |)ess er \ni skylldi til eilifs fagnadar leida. 



Cap. I. O 

|)eir dyrkaAu guA v'tfr'i nt ciiis med sialfra sinna sannelego livi. nema 
bodadu tru oprnhcrllpg^a olluin |)eim er ])eirra ord oc rad villdu hæyra. 
c'kki aniiiit ^eraiide tirnia |)at scm |)cir vissu sins skapara hest lof 
or vilia (il. at \\nUm stadrastlc^^a syndiim. Csynandej ollum openberllegan 
veg til eilifrar sælo er |)ui uilldu fylgia er lesus Crislr baud. oc at 
C|)eir) {»kylldu taka haleila ambun oc himneskan fagnad med Tedr oc 
syni oc hinum hælga anndda oc guds englom oc allre himneskre 
dyrd vttan endda, po'ir birtta oc berllega til huerss lieimilis ^eir atto 
at vitia. er med |>essarrHr verallddar vilia lida af heiminum. sua at 
{)eir hnva eigi adr sanna kenning lil fiillz fagnadar. annathuart at 
|)iona gudi i verolldenne trulega. eda skilia sik vid hana med full- 
komlogom vilia til einshuers reinlivis. En |)eir er annan veg fara or 
heiminum. fa er |)eirra vegr til j)cirra pinsla. er alldrigi lykr ellde 
oc vsla. gratan oc gaulan at froste oc kulda. sutt oc sorg af myrkrum 
oc meinlætom allzskonar vesallda med uendilego angre. Af |)ej»sarre 
heilagre fortalu stnerozt marger tigurleger konongs |)ionastumenn rikir 
oc mattoger fra heiminum oc kastadu a bak ser allum heimsins hegoma. 
foro i klaustr til reinlifra manna samvistu. 

Nu er konongrenn hæyrdi at hans menn firirleto hann oc hans 
tru. |)a vard hann akaflega reidr oc sende iamskiott bod um alltt sitt 
riki. at hvar sem kristnir menn fynnizt. |)a skylldi |)eir skiott^ til hans 
fara oc til hans miskunnar. oc hans tru fullulega halida. eda elligar 
J)egar dæya. Hann fann til |)ess nyar veler. huerssu hann matle 
grimlegazt pina kristna menn. at |)eir skylldu |)a ollu at meir hans 
bode oc vilia fylgia. Bræf sennde hann um alltt sitt riki lil sinna 
manna, ollum kristnum monnum til pinsla oc dauda. er eigi villdu 
skiott undir hans bodskap ganga. en allra hellzt til reinlifra munkka 
oc klaustramanna. j)eim hinn grimasta oc hinn hardasta dauda dæmannde. 
})vi at honom virdizt sva sem feir være j)essa allz eggiannde. er honom 
|)()Ue imote skape. Af {)esso stnerozt marger vstadfaster menn eptir 
hans vilia. En |)eir er fastlega trudu a sannan gud. gengo diarllega 
oc openberllega oc birttu firir konongenom rettan veg sæmelegrar 
tniar. J)olddo gladlega firir guds saker allar pinslir oc hverskonar 
dauda. j)eir oc sem |)vi komo vid sumir læynduzt undan. ådrer a skoga 
oc marger ådrer i fioll oc holor eda hella. eigi af |)vi at Tfeir) ræddezt 
veralldlegan dauda. nema helldr venutande guds doms til kristinna 
manna lausnar oc frelsiss. 

4. En nu medan slik \illu|)oka blinndade j)essa konongs augu. 
at hann rak alla oc rækle |)a er sannum gudi^ionadu. en j)eirra hagr 

') r. f. »kionU, C 



4 C"«fy». .*!. €. 

balnadc af konongcnom er mest oc verst Tærdu at kri^tnum monnuni 
oc t>eim gnU) gort hadolegazt oc gniiilegaslar pinslir oc dauda liugsal. 
einn af koiioii^s |)ionastumoniiuin |)('iiii (t a |)oini daguiii varo. C^t) var 
hinn kæraste at viti oc vaskleik oc gudum siAum veraiuie. oc af |)ui 
ollu er hanii matte sæmdc konongenn. oc var hann virdr af ollum oc 
lovadr af liirdbrædrom sinum firir sakar kiærleiks oc felagskaps er 
hann gerAi ullum l)eim er hans felagar varo. nu sem hann hæyrAi 
|)('Ua hitt grima konongs bod. ^a tok hann retta tm. oc veik hann ifra 
konongcnom oc verolldcnne oc stnorozt til æydimarkka oc reinlifra 
munkka. s'ik |)ann veg gefunnde med vakum oc fastum oc gudlegom for- 
talum oc allu t)ui er hann fann at hans salo mætte sem mest til guds hylli 
leida. Eli (»egar sem konongrcnn fra at hans einn hinn hæverskaste 
|)iunastumadr oc einn af {)eim er hann hugdi at hans sæmd skylldi i 
uila stade mod matt oc kunnastu fullgera. hafde ^kiotiega fra honom 
faret. |)a vard hann akaflega reidr ollum cristnum mannum. en um |)a 
frani alla stnere hann siiium hug oc grimhik ollum mest til munkka. 

5. ^vi nest seiidde konongr monn sina at leita i allar markker 
oc skoga. fioll oc dala. hella oc holor. oc um sidir funnu |)eir hann 
i einum skoge. gripu [x'ir hann |)egar oc til konongs hafdu. Oc sem 
konongrenn sa hann miok vlikan |)vi er hann sa hann næstom. oc hann 
sæmde hann oc haiin var fagrbuinn i inillum hæveskrar hirdar. en nu 
syndizt hann skarpr^ oc bleikr oc i hervilogom bunade. er |)adan var 
leidilcgaztr sem })a sa madr a hann. pa Icit konongr til hans bæde af 
reidi oc ryggleika oc mællte. Ilæyrdii hinn heimski oc ^kiptr^ af ollu 
vitinu. hui villdir ^u skipta sæmd i .skom. hamingiu i hegoma. fe- 
sælld i flærd. virding i hogomlega villu. |)u vesall fyrstr af minum 
alluin lendom oc landzmonnum oc hofdingium gerer af |)er latr oc 
spott. sveinum glyara. vitrum monnum briostbragd. ollum |)inum vinum 
oc felagum hugarlivarf. glæymdr af vinatto allra |)inna felaga oc allre 
t)inni sælo. oc næsta virdizt mer sem j)u haver naiturunni glæymt oc 
tekit imot skom oc had. Hvi villdir |>u sva illa kaupferd reka oc 
laka sva hetromlega luti imote sva sæmelegom sæmdom. Hvat matter 
|)u stnapr \)ess afla i t)viliku efni at |)u venter at lesus Kristr einn 
mege ^er meira en allt .])at {)u hafder nu seet her sæmder oc sælo. 
er j)U glæymdir med margfalldre villu. 

(). Nu sva sem sia hinn gode guds madr hæyrdi oc skildi ord 
konongs. |)a svarade hann konongenom val oc stadfastlega lægeannde 
med |)cssom ordom. Minn herra. ef |)u villt mik med skynsemd hæyra. 
t)a bid ek at \ter reked brott ifra ydr (»ina tva hina mesto ovini oc 

') r. f. sk«pr, c >) r. f. skiplir, C 



(Uf. 7. 5> 

ufidfikula, er |)<t tialida mest til ran^ciiiida oc liknms fysla. Kii niedan 
|)(*t(iji'r tvrir |)iiiir ovinir ero i nand. |)a ^er livart scm |)er likar. pin 
rda dre|). cda allt annat |)at er t><*r likar af mer at ^era. |>ui at buinn 
em ec til hIIz |)ess sem |)u villt at mer frpra. Konon^r spurdi. Ilverir 
ero |)('ir tvcir ovinir* er ec skal brutl reka. Hann svarade. Reidi oc 
agirnd. |)esi»cr .ii. lutir fylgdu |)e((ar i fyrstunni mannle^^re natturu. 
oc firir |)vi jcic^a [)eg.ser tveir ovinir mann(*nn andleg^a at mis^era. oc 
|)ykkyr yi^r miok |)un<rt vid |)C5sa .ii. luli ut skiliazt. En firir |>vi 
licrrH. at |)er oc ådrer ydrir makar eroA aller viliader til likamsens eii 
ei((i li! sahinMiiiar. |)a er |)vi ^ud oc aller goder lutir ydr gafl^nstad- 
lejjer. oc |)vi gera |)eir til ydar sem sanner ovinir. f)vi herra atagimd 
oc oTmykyl fyrst kvedr oc kveikir* med ydr munugd oc hegtnna. er 
reidi oc grimleikr ejrgrja yftr til vriylra lula. Kn at |)essom .ii. ovinum 
brot reknoiii ])a kailed til ydar i stadenn til rettra skilninga .ii. sann- 
syna nldyjrjria vini. er j)eiia ero ollum. er f)a liava næst ser.' styrkir 
studlar. en |)at it vizska oc retlonndi. EC ])er visit a brott hinum .ii. 
oc setrd |R'.ssa .ii. i stadenn. |)a vil ec blidleo^a birlla firir ydr alla 
|)a lut! er ec veit at ydarre S(emd ma hæyra. Konongr svarade. Ec 
vil pera sem |)u bidr. at visa a brolt reidi* oc agirnd. en setia i 
sladciin vizsku oc retldæme.. Se^- mer nu diarflega vra*ddr hver villa 
eda varilru leiddi |)ik til sva mykyls hegoyia. at |)u firirlezt |)at er |)U 
vissir oc i iM'iidde hafder. sæmd oc sælo |)essa lieims lifs. oc tokt 
imole von |)a sem ec venle at al lillu verdi. 

7. Sa iiiiiii gode guds vinr svarade. Ef |)or spyrid herra kon- 
ongr at upphave hvi ec firirleit |)essa heims luli oc livi ec stneromzt 
allr til eilifrar vonar. j)a lyd mer. I blome alldrs niins. er O'ska min 
visade mer mart at forvilna. j)a kom til æyrna mer a^lskuleg-t ord. er 
sva rolfesle silt sæde i hiartta minu. al nu er audsyiit her C"0 avoxtr 
a er ordenn. En |)esse er kraptr [)essa ordz: Sva synizt ovitrum^ 
monnum al jx'jr skolu'' firirlila |)a luli er iafnan ero sva sem fieir se 
ekki. en |)a luti sem ekki ero laka l)eir sem fat se a» oc æ. en (engi 
ma skilia |)eirra lula natturu sem ekki ero. nema) j)eir iiienn sem fa 
ælsku |)eirra lula s<elleiks er alldri verdr ender a. En heilog ritning 
kallar t)a luli er iafnan ero eiliva dyrd. en fa luti er ekki ero kallar 
lion heimsins hegoma bratf^ lidannde. er J)er herra oc ådrer |)vilikir 
vsyniu of miok ælsked. En medan ec var i æskobloma* alldrs mins var 
ec miok til veralldarennarviliadr. en |)a var æ sem nokkor lutrskorltc 
oc hellde mik fra j)vi at være eptir minum vi^ia. oc |)a er gudi |»otte 

•) r. f. \inir, C ') r. f. kyikii, C ^) or liff. C •) r. f. cidi. C *) r. f, 
vilruin, t' •) r. f. skolud, C ') r. f. liraud, C -) r. f. eUkulilubia, C 



b Cttf. 8. 

timi til at visa mer rctlan ve^ til siiis rikiss oc vilia. |)a hugleidUa ec 
med mer. at madrenn er cnskiss verdr. en allt veralldar g[lys oc god- 
enndi ero a lillu augabragde a brolto sem |)at se allt sionhuerfiiigar 
eda draumar. oc af t)ui firirlot ek allan hciiiisins lirgoma a bak mer 
oc gek CC retta galu. eplir |)vi sem hinn visazlo loidsa^rumadr visadc 
mer. Kaus ec |)enna bunad. er Cper} licrra miok lasled. Ea hilt er 
miok harmande. er |)er dy rieger herrar oc kiirleisir skolud tapazt i sva 
ubærelego livi. oc firir |)vi herra stneromzl ec uc marger ådrer fra ydarre 
samvist. er bæde er haskasamleg ydr oc morguiii odrum |)eim sem 
|)inni reglu fylgia. {>u hatar t)ann er ollum lutum veilir hiolp. ^ar 
sem at upphave heimsins hafde gud sua sæmelega sett manncnn sem 
hann være konongr yuir ailre skepnu. en hann kunni f)etta len eigi 
betr i hanndum at liava. en hann fylgdi fianndans bodc er hann sveik. 
en hann lyndi oc tapadc {)vi bodurde er sa baud honom er allt gott 
villdi honom. eplir |)clla var hann al vcrdlcikum or sinni sælo kæyrdr 
af sinni viydni. Oc firir {»'i at gud ælskade sina skepnu mannenn. 
t)a miskunnade hann sva haleillega mannkyninu. at hann loc a sik 
manndom sannr gud. vskaddum' sinum blæzada guddome. ekki af sinu 
lapande ncma sina skepnu aplr kallannde med vtalulegre miskunn sinni. 
Oc med f)ui at sa kom alhialppa folkkeno er betri O'r). |)a villdi hann 
eigi at eins aplr bæta varn.skada. neina helidr varn hag i myklu ha- 
leilarc sælo færa. En {>u ambunar hontmi sva sinar valgernningar. er 
hann litillætte sik al |)ula duuda firir varar saker. al |)u svivirdir hans 
blæzal nafn oc t)ann hinn hælga kross. er hann [)olde dauda a olluni 
oss lil eilifrar sælo oc fagnadar. ovan a |)al al |)er pinid oc dæydit 
alla t>a er sik vilia lil eilifs fagnadar færa oc fra vfagnade skilia. En 
{)er er lil veralldarennar slunndil oc vilid |)ar til allan ydarn hug 
fesla. |)a vilid sannlega. at |)er erod fra |)eim fagnade skildir er gud hevir 
sinum vinum lil bodel. Nu vil |)at vrugglega at enskisskonar pinsl nc 
daudi med |)inum ognom oc grindeik ma niik fra skilia niins lavardar vilia. 
8. Oc sem konongr hæyrdi hans f-igru oc hin slniallu ord. oc 
redo honom t)at hans riddarar at pina hann. oc |)ar um hugsade hann 
miok at lala pina hann grimlega med allzskonar pinslum. en t)o hellt 
honom ifra hans ælska hin fyrri oc su kurteisi oc mannan. ælt oc 
gafugleikr (oc) ælskugi. er hann minnlizl a |)al sem hann hafde honom 
lyrr t)ional. oc lok |)a konongr lil ordz. ])u erl allzkoslar vesall madr. 
tapadr oc lyndr sva sem ec ælla. vanndlcga af haniingiu glæymdr. |)u 
herdir huginn til ^css oc dirvir. at lunga |>in skylldi med nokkorom 
skynscmdom |)itt fals fram flylia. Nu vil |)al >aniilega. ec baud i 

') r. f. oiikiidHan. C 



ei 

I 



Crtp, 9. 10. 1 

fyrstutiiii i okkarre vi<5rædo. at ec {»kylMa fa |)iT liiiiar sviuin^ulc^azlu 
piiiiilir er madr hevir feiigit eda sa^ur lil hæyrt. skriA nu i bruU snu 
t>kyndilci?iii>t or niiniii au^sion. t)iii^at sein alldritfi spyria ec lil |)iii. 
])vi næst ^ek sa hitin gode ^ufis vinr ifra konongttnom. [tal eiU 
harmaniide oc syrgiaiinde at haiiii skylldi eigi |>a Grir guds saker 
dæya. Epiir |)etta reiddizt konongr |)vi ullu at meir. oc griiulegurc 
piiislir gerer cristiium mannum. 

9. Nu sciii konongr var i |)essnrre vilhi. |)a foHldext lioiium 
sveinbarnii med sva undarllegoni oc vsenoni fridlcik. |)ui al birllizt 
i tin ns fatrrleik Ct)aO tT sidar meir vard um |)enna sveiii synt. |>al 
var alnia'ie af olluin er hann sa. at |)vilikt sveinharnn var alldrii(i 
fyrr iVett i peim hinduni. Vidr |)enna alburd vard konongr miok fegiiiu 
oc gladr oc let |)(Mina svein kalla losaphal. Af sinni villu oc vaniru 
t'or hann skyndilega lil liova sinna oc blolliusa |)eirra seni liann gt^l- 
gndo gud sin i. |)eim al [iiona oc |)auka |)enna nyan fagnad. sva seni 
blindr all/ goz. en |)eini glæ^nidi liann er [)essa s<tIo oc liveria adra 
gaf lionoru oc alluni a(Vuni. Hann gofgade oc lovade Idinda oc danva 
sina gudi. Sennde nu bod uni alll sill lannd (»c riki. oc baud til al 
koma rikuin oc fat<ekom. oc dyrkka oc virda [icssa burdartid suuur 
sins. {>vi malte sia mykynn fiolda rikra manna oc fata^kra er |)ingat 
sotle. t^uiat entri |)orde annal |)o al annal villdi. Ilverr madr liafde 
med ser slika forn sem fung liarde til. Iiverr sem framazt malli*. |)eir 
varo |)iir mesi sn»iiidrr er sterkasla oc slcersta n \n oc leila.sla grad- 
unga HiTdo godom siimm. Kn at lokenne |)ess:irre liatid gladde k<Mi- 
ongr hvern J)jnin mann er |)ar var kcnnenn val oc su»nieleifa epIir |)vi 
sem samde hans tign oc |)eirra verdleiKum. Foro |)a allrr {rlader lil 
sins eigins er i |)essaiTe hatid komo til konongs eptir hans bode. 

10. En |)eir meistarar er kunnu |)ann visdom er kallader ero 
stiornnu meistarar*. |:eir kunuu marga luli vordna firir al segia. |)eir 
varo .V. oc fnntigir. kiHiongr spurdi |)a a sina suimdnint; hvem. 
til hverss ^esse sveinn mynddi vtTa eda hvat manne hann myndi 
?erda. |)eir svaradu sva flester aUer er j)eir rannzakadu bo'kr sinar 
oc sina kunnastu. at sia skylldi verda hinn meste madr oc hinn rikazte 
kunonur er v<Tit hevir i |)(\ssoin liuindnm. fremre oc frægre en engi 
var adr i hans ætt. Einn af |}eim er vilrazlr var meistaranna oc mest 
var kunnandc lok sva til ordz. Herra konongr sagde lianti. (T sva 
er sem mer segir minn visdomr. |)a vr |)esse sveinn til mykyls vis- 
oms komenn oc rikiss. en |)o eigi til |)ess ri4iss er |)u slyrir. helldr 
1 annars rikis myklu meira oc maMara en |)etta |»al alla ec at haini 

') r. /*. Micislaral, i' 



8 O^ il, 12. 

man velia^ {»a tru cristinna manna er |>u hatar. ochana hava oc dska 
med allum matt oc me^ni. oc eigi ætla cc at honom verde sin von at 
he^oma. {»etta mællle hanneifi^i af sinumvilia nema holldraf ^ds forsio. 
er penna svein hafde adr til mykyls fajB^nadar ællat. ])vilikazt sem 
cinn spamadr fordom er het Balam. er biæzade })at folk er hann villdi 
drepa. En pa er konong^r hæyrdi |>essa rædo. |)a drap honom i stum. 
oc minkkadu |)esse ord miok hans gledi. oc at sinni villdi hann eigi 
fleira um |)etta mal ræda. 

11. Fra t>vi er nu at se^^ia at konongr let skipa i |)eirri borg 
er hann sat i eina sæmelega holl mykla ocsterka. sva sem hans tign 
byriadc. skipade hana med sterkom kastalum oc fagrum herbyrgium. 
oc let sem bazt byrgia hana alla vega. Oc f>a er sunr hans tok upp 
at vaxa. {)& sette konongr hann ])ar i oc goda gæzlomenn med honom 
oc sva sem samde hans ætt oc edle. hann sette oc vena oc val sidada 
oc fridu nt åsyn hæveska |)ionastumenn. oc baud |)eim fasllega undir 
ogorllegrc refsing. at |)eir skylldu enga |)a luti firir syni hans birtta. 
er til rygleiks eda til sorga horfdc i |)esso livi. eigi dauda. eigi clli 
oc enskisskonar siukleik. enga fatækt oc engan lut |)ann er hans* 
gledi oc gaman mætte minnka. En |)a alla luti er hans hugr mætte 
scni mest af glcdiazt baud hann |)eim hvorssdaglrga firir honom at 
telia. at af slikri gledi oc gnmnc mætto hans hugr ekki til annarss 
heims hyggia. En yvir alla luti baud hann |)rim. at ekki |)at sem til 
oristins doms hæyrdi eda hans heilagra manna cda um cristinna manna 
alliæve skylldi hann hæyra eda viss vcrda. Oc gcrdi hann |)etta firir 
|)vi at hann huirdizt sva skylldu firirkomn |)rirri spa er stiomnugangs 
nieistarenn hafde spat um |)onna svrin. Hv«Tt sinni oc er nokkor 
])ionastumadr af [)visa husi syklizt eda dæ. |)a baud konongr |)eerar 
annan mann |)vilikan i stadenn setia. at eigi mætte hans hugr af |)vi 
ryggiazt. En ef nokkor livannde niunkr oc cristnir menn. er hann 
hugdizt vandlega hava æytt i riki sinu. fynnizt. |)a sennde hann 
bod oc bræf um allt silt riki. at innan .iii. daga skylldu aller brotto 
verda. en hverr er sidan være funninn. J)a skylldi sa dauda |)ola oc 
allzskonar pinslir. [iviat hann kvad })essa menn firirkoma rikinu. er 
l)eir taldu tru firir monnum. oc J)ann gud er krossfestr var. 

12. A |)rssarre stundu gerdizt |)at at konongr gerdizt myklu 
grimure en fyrr til cristinna manna oc reiiilifra. Kinn af konongs 
hofdingium sa er fyrstr' oc fremstr var til ailra sæmda oc fremda 
|>cirra sem til konongs hcryrdu. hann var vitr madr oc val sidadr oc 
miok ahyggiufullr um salo sina. Oc einuhvrrnn dag er konongr for a 

') r. /". voffin, C ') r. f. hann (h ), T ») r. f. fxr.<li, C 



Cap. 12. » 

vcidar med svn myklu fiolmenni sem bann var vanr. |>a fylgdi honom 
sa hinn gode inadr nu som fyrr meir. |)viat hann var einn af |>eim 
mannum er mest kiinni af veidiskap. Oc venttc cc eptir |)ui sem (^uA 
hevir firirsoet. |)a fann hann |)ar mann cinn i skogenom |)ar sem 
|)iukkflztr var lig^ianndc. {)viat fætr lians varu alier lamder'. er dyr 
hafSu bitit oc i sunndr brotet. Sua Csem) sa hinn siuki madr leit 
hann um sik f^angande. |)a kalla/^e hann a hann. oc bad at hann skylldi 
e\^\ sva skiott um hann ganga. nema hclldr skylldi hann hialpa honom i 
|)cssarrc naudsyn. oc heim til herbyrgiss hava med ser. ^at let hann 
oc fylgia. at liann myndi af hans tilkomo mykyt f^agn liota. ef hann 
kynni til at gælu. En sa hinn gode madr svarade honom. Af |)vi at 
hvrrium nyluin manne ber val af rettre naituru |)eim at hialpa er 
{)urptugr er oc hans hialpar bridizt. |)a skal ec [)er hiolp veita oc 
med mer heim hava. En huat gagne er ec mege af |)er hava eda 
nytsemd. |)a fæ^ ec eigi seet |)nt. Sa hinn fatæke madr svarade. Ec 
em sa madr or lækna kann monn med ordom. Ef manne verdr mis- 
bodet med vsannum eda rangum ordom. |)a skal ec l)etta med hof- 
logom konningum lækna. sva at f)eim skal eigi mein at {»visa verda. 
er [t)vi litir' som oc logg til mod honom. En sa hinn riki madr virdi 
litils |)at som hann mællte. En |)o hafdc hann {)ann mann helm til 
horbyrgiss med sor firir guds saker oc let gora honom hæglega sæng 
oc lækneng oplir hans naituru. En })eir menu som |jonna hinn goda^ 
Imann hai'du lengi afundat oc fære sott at nogoa hann vid konong. 
sem |)oir sa liann taka sva val vid |)oim hiiiuiii siuka manne, gengo 
])oir |)egur flrir konong oc mællto vid hann. Ilorra sagdu ])oir. nu 
or audsynt at sa hinn riki madr or longi hovir |)inn vinr kallazt oc 
gott at t)er lotot. man nu at ollu hafiia oc firirlata gud var. en brott 
kasia |)inni vinalto. oc taka vid tru kristinna manna, oc a |)at ovan 
man hann vilia svikia rikit undan [)er. |)viat hann leitar nu a fund fatækra 
manna oc {)ydizt |)oirra vinatto oc felagskap. En ef |)u villt verda 
sannfrodr um al j)otla se eigi lyiji eda upplost. |)a loid |)u hann a 
einmæle vid ])ik oc tol |)ik buinn vera at taka vid kristinna manna tm 
oc munkka bunado. oc hygg at hverssu honom bregde |)a vid. En 
er konongr hafde liæyrt |)at er |)o.ssi ilimoniii mællto. tortrygdi hann 
miok ord |)eirra. on |)o villdi liann eigi lata sva buit vora. at hann 
ræyndi eigi hvat sannonndi i være. Sidan kallado hann mannenn til 
sin a einmæle til |)oss at froista hans oc mæjlto sva vid hann. Vinr 
sagdo iiiiiin. |)or or kunnigt hvorssu oc liovi ialnan rokol oc rækt 
munkka oc alia kri.stiia nienn. oc g<»rt til |)cirra hit grimlegazla. En 



10 1«^. 13. 

sakar idranar oc |><*8S at mer leidizt ^cssn horns riki er skiolt uian 
ender a verda. uc e'n^'i man adnim kuste von eilifs rikiss oc fagiiai^ar. 
t>a hevi ec nu annat rad lekit oc vil ec nu skiliazt vid gaman oc 
glcdi t)essa lifs. en gerazt kristinn oc sækea licim |)h liiiia sælo ineiitf 
er her til bevi ec iafnan ranglega ellt oc utiægl or miiiu riki. Log^ 
nu goU til med mer oc syn. mer livat |)(t se^rir liugr um |)etta. |)vi»l 
|)u ert allra manna sanngiarnaztr oc baztr. En sa hinn gode madr 
vard allzekki varr vid |)essa slægd oc undirhyggiu. hclldr liugdi liann 
t>etla alhugat af konongs henndi. oc komzt sva vid at hann laradczt 
oc mællti^ heiliiuglega til hans. Mæl fiu allra manna heilaztr konongr 
sagde hann. ])('Ua er gott rad oc nytiiamlegt. |)uiat |)o at himinriki se 
torsott. er ^vss |)o af oUuin niati oc mt'gni Icitande. oc sa er leitar 
man flnna. En |)e(ia lidande lif. |)o at fngrt se ut asyu. ir |)o gott at 
hafna oc ifra al skiliazt. oc sa er |)vi glezl hann man eplir taka siau- 
falldan harm. |)viat fagnadr |)essa Ikmmis oc lianiir er sem skuggi einn. 
oc hverfr skiolare enii forvegr siglanda skips eda fliuganda fugls, en 
von komanda lifs er kristnir menn boda er stadfost oc urugg. t)o at 
|)rængsler fylgi |)essa heims. En |)essa heinis farsællder ero skaminar 
oc munu skiptazt i kvaler vendelegar oc pinslir annars heims. \t\'i at 
sætleikr [lessarra lula er stuiidlegr en beiskleikr rilifr. en stundicgt er 
slarC kristinna manna oc vdaudlegr fagnadr |)eirra oc farsaMld. Firir 
l)vi hevir j)u heilsanile<jl rad tekil herra KononL^r. 

13. Er kononsjr hæyrdi j)esse ord hans vard hasin sskailega reidr 
en .slillti j)o reidi sinni oc]* mællle ekki lleirnm ordom vid h;inn al 
sinni. En firir pui at honum var kunnigt skaplynndi konongseiis. |)a 
fann hann |)egar at konongenom mislikade ræda hans. oc at hann 
hafde med vndirhyggiv freislal hans. oc stnorezJ sa hinn gode niadr 
til herbyrgis sins. miok ræddr oc ahyggiufullr hnerssv hann sky Udi 
fa stnvit skapi kononffsens- til slikrar"* vinallo seni fyrr var. Oc la 
hann alla nott andvake. oc kom honom |)a i hiitrh sa madr er hann 
fann i morkkenne. er sva tok til ordz. at hann knwzt vera heill rad- 
giæve i ordom sinum. Oc kaliade hann |)ann hinn saiiia inann oc 
mællle vid hann. Mik minnir |)a er ec tok pik i æydiniorkkenne. at 
|)v sagdezt vera godr lækner erodrsandegra orda. Sa hinn såre madr 
svårade. |)al er vist sagde; hann at ec mællla sva. oe el |)v villl iiv 
ræyna. |)a seg mer |)al sem j)er er forvitni a. Ninn riki madr svår- 
ade oc tallde honom alll fra vidrrædo'^ konongsens oc hans. Hn |)a 
er sa hinn siuki madr hceyrdi |)esse ord hans. |)a |>atrde hann vm 

•) her heiff/nHer \ ■) r. f. Koimiiijriis, A ' ) r. f. -Iikm. V *) r. f. 

>idiru*dro, A 



Cap. M. II 

stunnd oc mællUt* M'dan. Hicyr {>▼ liinii dyrllcf^e hcrra. [>»t som kon- 
onf^renn mælitte til |)in. |)a freistade liann {)in. at |>v myndir rikit vilia 
vndan liononi svikia. Ec skal geva |)er' til |)cssa måls* gott rad. 
Vak skiolt oc lat klippa har |)i(t vmhuer^'iss sva sem munkka. oc 
ka^la i brott |)enia hinum sæmt'logom klædom oc tak i stadi*ni> hervilrg 
klæde* oc i^ morgun stiiiitima ver firir konongenom med |)essom 
bunade. oc ef hann 8|>yr|)ik firir hui [er |)u ertt* sva buinn. (»a suara 
|)cgar. Firir |)ui herra konongr. at t>u sagder i giær i okkarre vidrædo. 
at |)v villdir t>likan bunad hava* sialfr. |)a em ec [nv |>vi i |)es8om 
bunade. oc'^ firir j)vi at sva sem ec var med ydr i skemtan* veralld- 
arennar. sva skal ec oc eigi firirlata al [lola |iat allt er |>er vilid 
|)ol}i. Oc sem lianii Ineyrdi nid hins siuka mannz. l>a gerdi hann sem 
hann red lionoin. oc var hann firir konongenom vm morgonenn. Oc 
])a er konongrenn sa hann firir ser sva buinn. |)a |)otle2t hann sia 
sannlega a hononi snnna ælskv oc [stadfestu vid sik^. en f)« ix'^lt \\»nn 
firir sanna falssnra uc svikara er honom villdu firirkoma. En kuu- 
ongrenn sæmde hann sidan niyklu meir en adr. er honom |)otlc [ser 
hann Irygglega*" ræynzl hava. En hans agirnd oc [hardlyndi var æ 
med vexti^^ til kristiicgrar Iruar. oc gerdi hann sidan til munka oc 
krislinna manna sem hann malle grimlegazl. 

14. Nu for konongrenn annat sinni a veidar. oc sem hann kom 
ni skogenom \y.\ sa hann Iva munkka ganga firir ser i morkkenne. oc 
bad konongrenn al laka skilUli {)a bada oc halida. oc leit a |)a grim-* 
legom aujruin maManiide |)esse ord. Have filt eijri** hu*yrt iiinir æro 
menn oc ovilrir^^ milt bodord vin alll lannd milt oc riki. mælannde 
openberllega. al engi madr er |)essarre villu er fylgiannde skylldi 
innan J)eirra j)riggia daga verda*-* sladdr [i varo riki**. nema dauda 
villdi** |)ola. En muiikarner svaradu"^. [Nv erom ver a |)eim**veg 
al fara or |)inv riki. [af j)ui*' al ver hæyrdum pes.sor ydur bodord. 
En ver eigum langait veg firir handum til [)eirra stada er ver finnum 
vara bra?dr firir. oc |)ui dueliumzl ver sva lenngi. at ver |)urfum at 
kaupa oss vislir oc l)arvenndi til vegar vårs. at eigi firæyli oss a 
leidinni. En konongrenn svarade [)vi. al sialldan leita |)eir meira^*' 

>) her beg. atter C ») intjl i' ») harklæ<>c, C *) a, C *) ||>u »er, C 

•) laka, C ') |oc til jirssa sama buinn, C •) oc picdi tUf. C •) 

liiladra.Hia lil .sin, C '<*) [liann »pr trulp^a, C *') [han^ræåc vaia «•, C 

") mgl. C ") hinir ovilru, V '*) vrra, (* '') | innan vårs riki*, T 

'*) vili, C *') rettet efter C fnr avaraOc • '^ (ar |»ui erom \ct nu a, C 
") |»w^/. r '") minn, C 



12 Cmy, 15. 

ser eptir' mat. er dauda siiiii ræda/J. Mimkamer nia*llla. Val suar- 
adu f)er herra konon^r. |)ui at fieir er dauAanii ræ^azt liu<rsa* iiieir 
firir ser at forda livi sinv. helldr en at veizlum Aira. en |)eir' ræ^a/.t 
daudan er illa hava buit (irir ser i |)essarre verolld. Hn ver er nif 
erom bunir at dæya.^ hafum sva firir buit aAr. at ver hirdum eiifi 
at* huerium lima er ver latom vart lif. En konons^reiin er freislu 
vildi ])eirra mælltte |)e^ar. Sagdu |)it eig^i skanimu a^an. at |)it biu^^uzt 
{)ui i brott or riki niinv at ver o^nadum yAr dauda. En* nie/^ |)iii 
at (>it ræddozt eigi dauda. hui flydu |)it |)a vndan. her ma nv i slikii 
hæyra hc^omlega trv yftra oc lyjfi. |)a svaradu munkarner. Ver 
flydum eigi firir |)vi at ver ræddemzt dauAann^. nrma firir |)ui nt |)in 
pinsl oc hefnd [er æ* |)ui meiri. er pv drepr* fieiri kristna mmii. Oc 
scm konon^rcnn hæyr/)i [)et(a. |)a let liann bronna |)a ba^a. Her eptir 
let'" konongrcnn [braftlega sonnda ord" vm allt riki sill. at nv 
skyllddl eni^a adni atfetd hava eda eptirleitan en drrpa skylldi alhi 
kristna mcnn er fvnnir yrdi'*. murika oc reinlivismenn. sva jjiorssani- 
lega. at en^ir'' kristnir mcnn skylldu liva i hans riki. ^'ema |)eir einir 
munkar oc reinlivismenn er krupu i hella'^oc i adra læynilega stade. 
t)a fengo |)(>ir med |)essom hætte fordat livi siov. 

15. En svnr kononffsens var i feirri sanni hol! oc herbyr^i 
med j)eirri'* skipan sem fyrr er sajfl. at eno^i madr kom til hans nema 
J)eir er huersdaglega varo ihia honom. Iliinn iialde nomel'* allskyns 
klerkdom oc bokfræde'^. er madr malte niMua i l)cim laiidnm er ba'de 
heilir'* Perssia*'lannd ocElhiopia^**. sva srm hinn liafde a* ialnai: verrl 
med hinuni villdaztum meistarum. |)vi al konoiigrcnn vable h(»iu»ni liir::( 
viliaztv^^ meistara er i varo rikinv huarotuegia. En liann synr.di i pul 
gafuglegt kyn sitt. |)ui at nattura hans Iciddi hann ski(»lt (il allz |)ess 
nams er hann hæyrdi fi- ir ser. hann jrerdi meislarum sinum sva klerk- 
legar spurnninijar. oc [)i'irra [spuriiiiiLnmi vcitfi-'^ hann sva klerkb'g 
andsuor. al bædc koiioiigreiin oc hans mri.slarar vndradii hans vilrlrik 
slnilld oc hyggiu. er honoin var gcvin. Konongrenn band |)eim*' nv 
sem fyrr meir. at ekki skylldi honom |)al firir angu koma. al hann 
mælte nokkorsskyns angr af laka. eda honom mætle daudi i luigh koma. 



) al, C ') r. f. hnjrsar, A ') einir Ulf. C *) or tilf. urigt. \ ) :i. C 
«) IN'ii, C ■•) saal. C; dnudani, A ") [være, C ") »Iræpcr, C '") 
l«tr, C »») Ijfcra bod, C '•) urdu, C ") saai. C; niffi, A ' *) tda 
holor tilf. C '») samu Ulf. C '•) numit, C •') saal. C; bokfudr, A 
^*)»aai.C; lioiliir, A '») IVrsa. C »») saal. (': Kll.opia. A ") %illil- 
azdi, r '") [ganl. C; sjMirniii.::t •• riiui, A ""*> (»sit, C 



J 



T////. Ifi 13 

Kn t>at var tiiiok vndHrlle^t*. at iainvilr niaAr sem konong^nn* hogAizl 
skylldu fa læynt sveininn' iamvitran oc sva hyg-ginn. er nosta skildi 
flesta alla luli af nalturu sinni^. |)ar aem flester aller froder [oc sva 
fufroder* vitu visan siiin dauda. Miok vndradc sueinninn. [hui er* 
fader hans villdi alldrigi lata liaiin vt koma ser til skemtanar sem 
aAra vnga menn. eda hui er haiiii lovade sua fam mannum inn atganga^ 
lil hans*, \issi hann [)o gjorlla. at til |)essa gengo einir huerir lutir 
|)eir sem honom varo vkunnigir. [gninar hann at æ myndi |>o* afgoAo 
vera. en ei^^i (ræyslizt hunn |)o at spyria fadur sinn |>essa måls. p\i 
at hann grunaAe. at |)eir lutir være par nokkorer er honom bære eigi 
al. spyria. En |)o aMiannspyrdi |)a |>ottezl hann'** vita. at fader hans 
tiiyiidi [eigi honom* ^ satt segia. oc ællade hann |)ui helldr aAra menn 
al spyria pessarra iiita. Zardan het einn sa [af allum hans giæzlo- 
iiionnum. er hann æiskade'^ mest oc honom'* trudi bazst. oc cinn- 
huernn dag spurdi hann Zardan. hui er'^ fader hans myndi hann sua 
inni byrgia. hel honom l)ui. ef hann være honom sannsagull i |>csso 
male. at hann sky Udi iafnan af honom |)ess sopmelega niota. En giæzlo- 
mndr hans svaraAe honom sem skynsamr madr. ottadezt ef hann lygi 
at honom at hann myndi [eilthuert sinni hefna honom**. oc sagde 
honom hill sannazta*^ til. at fader hans hatade*^ cristna menn. oc 
allra helizt muiikka oc reinlivissmenn. oc vtlægde |>a or ollu sinu'* 
riki. Hann gerAi honom oc kunnigt". hvat er stiornnvgangs meistar- 
enn*" halAe spat vm hann sialuan. j)a er hann var fædr. Oc firir 
J)vi at konongrenn ræddezl. ef j)v verdr varr cristinna manna truar. 
at fu vilir hana ælska en varre Irv brolt kasta. firir p\l vill hann fa 
hava adra i hia |)er nonia oss eina. er hann fykkyzt ser adr trulega 
ra>ynzt hava. baud oss fasllega at ver skylldnm enga luti |)a birtta 
firir |)er er hiartla |)ill eda hugr mælle ryggiazt af. Sem** konongs 
sunr hæyrdi'^* j)ella. j)a |)a^nade hann j)egar. en I)essor ræda vard 
honom miok hugslæd. oc af birtlingum** heilags andda stnerezt hugr 
hans oc hiartla til sannz guds. eptir |)ui sem sidar meir ma hæyra i 
sagunni. 

IG. Opttlega vitiadc konongrenn hans firir astar saker. Einn- 

') iaaf. C; v ud.« ril eg, A •) var lilf. C ") svein, C *) $aal. C; rinni, A 
») \mgl. C ") [oc hui, C ') koma, C •) sin, C •) [^ninade hann 
po at ei|;i myndi, C i«) |>at tUf. C >>) [honom rkLi, C *') [er af a. 
g. iiinum ælsk. haiin, C '*) hann, C ' *) wffl. C '*) [honom |»a r. 
Ninn hnTiin, C ") ttnnnn, C ''') rak oc léade alla tilf. C ") $a4it. 
C; niiii, A '•) i kunnlrika, C '*») saal. C; stiornnv^ans meictarann, A 
") losaphat tUf. C ") $ual. C; hæydi, A ««) birUin|pa, C 



14 Cøft. 17, 

hacrn dag^h sein kononfi^ronn kom til hans. hofhannrædo sin« a|>cssR 
Icid. Herra minn med orllove at spyria. huat man |>cssaiTe soi^ vallda 
eda ryggleik. er fallct hcvir B' hiartta mitt. Sem konongrenn hæyrdi 
])etla. })a vard hann miok og^ladr* vid |)otta oc mællte. Seg mer hinn sælc 
fiunr. huat cr^ |)ik ry^i^ir. oc skal ec giærnnsaiiilo^a hot a rada'. Hann 
svarade. Hvat veildr t>ui. at f)u byrgir mik sva innan |)cssarra bor^ar- 
vc^gia. at cn((i madr skal mik hitta. oc ec til enskiss mannz koma. 
Konong^enn svarade. Firir {)tii svnr minn. at ec vil ekki at auf^v t)in 
se |)at er hiartta |)itt rygvizt af. nema ^at* se alit i namunda fier. 
er ])u me^er glcdi oc gamnn af taka. Sveinninn svarar. Vit |)at 
sannlega fader, at f)etta gaman oc ff\c6i er mer til harms oc hu$|^. 
soltar. |)vi at huarke sezt mer val* matr ne drykkr at sva bunv. Ef 
])v villl at ec hallde^ heilssu minni. ^a gc( mer orllor at sia {)at. er 
firir vttnn er ])ctta hus. En |)o at kunon^enum mislikade ræda hans. 
f)a villdi hann |)o eigi roida hann. oc svarade sva. Sunr minn ec skal 
jr(?ra^ som j)er likar. Oc let {)egar fram leida ailzskcmar riddarale^ar* 
hernneskivr med sæmelegom mansium oc kononglegre sæmd*. Baud 
])at skynsamlega at [giæta ])css*^. at f)eir skyUdu^^ i })a eina stade 
hann Iclda. sem honom j)ætle lystilegazt*^ vcra firir augum. Hann 
let firir honom fara allzskonar leikara med ynisum songom. at hans 
hugr skylldi {)ar allr til stnvazst. 

17. Nv einn dagh sem hann var i f;likri fylgd*' ser skemtannde. 
|)a sa hann. at vuarum ollum |)eiin er med hon(»m varo. tva fatæka 
nienn annan vanheilan en annan blinndaii. Oc er hann leit |)a. |)a 
rygdizt^*^ hann nokkot oc spurdi siiia mciiii. lluerir ero |)esser er 
sva ero leideleger a al lita**. En |)o at J)eir villdi*** læyna hann jja 
])ordo |)eir {)o eigi firir {)vi at liann liafde adr fullgorilega seet |)at 
sem hann [sa alldrigi fyrri"^. oc j)vi svaradu |)eir hononi. j>esscr 
mcnn hava j)eskyns solt oc pinslir. ermannlegre natturu kann opttlega 
til hannda at koma med yiiisum atburdum. stundum [med |)ui at |)at 
kæmr'* af vheitsamu blode. stundum af hita*'. sluudum af kulida eda 
vheilsamre næyzlu. er i mole er iiinnnzens nallurv. oc af margskyns 
annarre [natturu oc*" vangiæzlo. Konongs sunr spurdi t)a enn. Koma 
])essar sotter at allum monnum i;) fut. En |)eir suaradu. Eigi at alinm 
iafnt. nema ()eim monnum** er heilsunni tuna af oheilsamo blode 

•) gaal. C; ojiljrdr, A -) m(,l. C ^) viniia, C *) Sftnl. C; f»a. A *) 
mgl. C «j iiallda, V i) sii« tUf. C ») ri«iaarlr?ar, C ") hlpd, C 
'«) Ipna, C »•) sk>Ihli, V '-) l>.«^lilepaztrr. C ") fen^ V >*) 
t.lyjf«>i«t, C '*) sin, C •«) vilMii, C ") IhaWe alldriffi fyrr set, «' 
>-) \mgt. C '») ofiliiln. C •") {mt/l. C ") rinnm. C* 



Cffp. IS. 1.) 

oc* annare vanheil.su. Enn spurdi hann [annat sinni*. EF |»essar' 
i'u eigi alier mcnn iafnt. |)a manv |)eir audkendir vcra. cr|)cssar soUer 
Ih. eda kæmr tjcila vuarl [a iiteiiii^. ^eir svaradu. Eigi mego menn 
])al^ vita firir vordna luli. p\i at |>at er oieira en niannlcg nattura 
lufge vita. Godoin einuni er t>at lovat. er vdaudleger cro. vordna 
luli firir at vita. Ekki spurdi hann {la fleira at sinni. en |>o rygdizi 
iii.irlta hans niiok af |)(>si»oiii<^ lutum. er nv haOe hann sect. oc miok 
liiiarf i fra liononi f(>^rd anndliz hans. firir |)vi at eigi har5u^ adr 
hunom firir au^u komet ieidiiegare Ivtir^. 

18. Nukkoruni da^^uin enn sidar roid hann at skemtta ser oc 
mælte eiiium ^rauijum karllc miok fellegom*. andlit hans var miok 
rokket, aniilcg^ir hans varo miok |)unnskafner oc skarper miok. herdi- 
liitan oc af hæroiii huilan. laniilausan miok oc sva blesmæiltan*^ oc 
miok lialllaii at male. Oc |)a er konon^s sunr sa hann. ^i vndrade 
hann miok. oc lot hann kalla til sin. |)vi at honom var forvitni a at 
vita hual [vnndr er |)('lta myndi vera*^ eda hveriv er t)etta myndi 
^ofi^na. Ix'ir er fylgdv honom. |)a** sagdu honom. Jesse** er elli- 
gamall mii(^r. oc æ sem alldr hans æygzt*^ vpp af |)esso. |>a minkar 
mallr*^ hans. oc firir pui synizt hann sva liotr ocleidilegr. Ja spurdi 
kouongs sunr. Ilucrr skolu vera eniidalok hans. Jeirsvaradu. Daudi 
skal verda eniidalok*^ hans. Hann spurdi enn. Skolv slikir verda 
alier menn eda snmir einir. Jeir sa^!i\i honom. Huerr er eigi dæyr 
adr. j)a vcrdr [slikr. Konongs sunr spurdi*'^. Iluer.«>su marga 
vetr hevir madr adr en hann verdr*® slikr. med ^m at madrenn ma 
ei^n fordazl djiudunri eda |)«'ssa vesolld*' er a J)eim^*^ ^'irgT« J<?ir 
svaradu honom. Madr ma hava atla tigi^* vctra rda hundrad hitt 
nu'sla. en sidan verdr n.adr at dcrya. eigi rro jia onnur efni til. 
|)at var skyllda maniizens al vpphave. oc sva skal æ medan nokkor 
livir optir. firir t)ui at daudi er firir huerss niannz durum. oc hann fær 
engi fordazt. |)o at sumum korne seinna'^^ en sunium. Sem konongs 
sunr hd'yrdi [|)osse ord-^. pa hugsade hann sem vilr madr. oc andvarpp- 
ado miok oc ma'lllte. Aundegt er |}Ci;sa heims lifoc heim^legt oc sorga- 
fiilll. Mi'd l)ui at sva or. |)a finnzt mer sua at engi madr mege her vruggr 
vmsik vera. er daudinn er ollum iamvis**. oc |)o ovis ner hann kæmr. 

') eda, C ') l|>a, C ») soller tUf. C *) [at manne, C •) mfl. C •) 
|)iiilikum. C ') saal. C; hafde, A *) uiaL C; Ivti A *) fei\cfom, C 
'«) hirstmnlltaii, C ") (lial vndr være, C >») myl. C »») f»etUi, C 
•*) Rukail, C '*) matt, C »•) endalykl^C »') taal. C; (<likir, A 
•••) saal. C; ver6, A '») vcrolld, C '•) |»enia, C »•) Uf«, C ") 
r. f. ueniia, A; fyrr, T -*) ||ieMa, V '*) xia, C 



16 Cmit. 19. W. 

19. Hann for nv sva buit* heim oc hugleiddi hverssd«{(legr)i 
mcA ser vm dauAann*. oc huerssu roar^i^skonar meiiilæte er' madrenn 
ma |>ola. adr en hann dcey. Hann mælltezt^ einn samann vid a (»essa 
leid. Man ec ei^i dæya sem ådrer menn. eda man nokkor madr min 
minnazt siftan er ec em daudr. a |>eirri stunndu* er ec em af allum 
glæymdr. oc i |)eim* tima er ec vcrdr^ at engo nema at asku oc 
dusti*. Eda man nokkot annat lif vera. {)eg[ar er |>Ptta lidr. eda annar 
heimr cptir ])cnna. Slika luti eda adra |>vilika huf^^leiddi hann opttlcfni 
oc af mykylli ahyggiu. [oc miok bliknade hann*. En huert sinni er 
fader hans kom til hans. |)a synddi hann sik gladan oc katan. at fader 
hans skylhli'^vid hans hughskot* ^ sem sidazt verda varr. I>ess fyslizt 
hann yuir alla luti. at hann skyllddi nokkon mann l>ann finna. er honom 
kynni rettan vegh sins** lifs at visa. Oplllega spurdi hann giæzlo- 
mann sinn. |)an er fyrr var nefndr. ef hann matte*' nokkon |)ann 
maiin fa syst honom. er |)essa mætte honom bætr rada. Oc kann 
svarnde. Ec hevi sagtt j)er adr. hverssv fader jiinn hfvir tekit** 
munka oc reinliviss menn oc alla adra |)a er |)essa trv kunni** at 
konna |)er. oc firir |)ui venter mik at engi finnizt i |)esso konongs 
riki. Af |)vi rygdizt^* hann miok oc syrgdi. oc liktizt i |)esso manne 
|)eim. er tapat hafde myklum audæfom oc sidan lagde* ^allan hugh a 
aptr at fa. Med ()essom hætte leiddi hann sina lifdaga. oc virdi litils^* é 
[alla veralldlega** tign oc skemtan er hann hafde. Nu medan er'® ^ 
hann var i t)t?ssarre ahyggiv. {>a leit sa miskunnar augum til hans. er 
oUum vil hialppa. er gud er allzvalldaniidc er^* birtti honom rettan 
vcgh cptir sinum vilia med ^cssom hætte. 

20. A {)ema*' tima var einn munKr radogr oc vilr. er allan sinn 
hug hafde a lagt gudi at J)iona. »»n af hueriu" landdc eda huerrar 
ællar hann var. |)a |)arf oc^* eigi at siniii al segia. Hann hafde gort å 
ser hus oc herbyrgi i æydimorkku ianndz |)ess er heilir Sennaar'*. ^ 
hann var preslr atvigsslv. Hcilagr annde birtti honom. huat er fram 
for med konongs syni a Inndialanndde. oc hann eptir pvi^^ sem gud 
baud honom gek vt or æydimorkkrnnc. oc skipti bunadc sinum oc tok 
leikmanna'^ bunad oc stoig a skip |)at er grk til Inndialnndz. oc 

») buinn, C ») »inn dauda, C ') »»17/. C *) opt tiif. C •) $aai. C; 

stunndi, A •) |»ann, C ') verd, C •) dupU, C •) [bliknndr hiinn 

miok, C •«) tUf. C; mgl A »») hupsoU, C »») til »annr., C '») 

niætlc, C '*) rckel rrislna menn or, C **) kunnu, C ^*')1snal. (*: 

ryAitt, A '"•) hann tUf. C »") $aal. C; litis, A »•) |lincr«sda|rlp|ra. C* 

"•) mgl. C ") oc, C >') I |)enna, C »•) $aal. C; hiirri, A »») 
mgl. C »^) «/Mi. C; Scnniar, A «») »tuU. C; mgl. A »') Icikmannx, i' 



Cap. to. 



17 



kfllladczt' kaupmadr. Oc cplir |)vi sem gud villdi toko |)eir hofo hia 
borg |)cirri. er konongs svnr var Grir sladdr. Oc var hann |)ar miok 
itiiirga (laga. uc freile vin konongs svnar atliævc*. oc livcrir honom 
(Tcngo iic^tiT [oc kiærazter at' |)ionastu. oc vard lianii ^vss varr. at 
fiB einn madr er fyrr var gviii* i sagunni var honom hinn kiærazte. 
Ilann gek til lians oc mællte vid hann. Ec vil kannazt vid ])ik hcrra 
niinn giærnna. ])vi at cc em kaupmaAr oc af langum vegom^ komenn. 
Ec hevl einn agiætan gimsteln falan [sva at ec tni* at siallzenn se 
aniiar siikr. Ec hcvi hann ciin engom manne syndan. En |)vi birlli 
ec lirir^ fer j)ella. at fu lizt nier vera skynsamr maftr Oc |)ui blA 
ec |)ik. at |)v leiAir mik til konongs Funar. ^\\ at hellzt vilida ec fa 
honom |)eniia stcin. oc sva synizt mer sem hans gessimi mege val 
vera. j)vi at hann er olluin gessimum mætare. Ilann lysir meAr vilr- 
leik [)eirra manna hiorttv. er adr ero vuilrir. oc af hans kraptte |)a gefzt 
daufum hæyrnn" oc dunibum mal oc sivkum heilssa. fafrodom numnum 
vizi>ku oc visdom, fiannda rekr hann oc bnitt fra monnum. oc allt |)al 
er gott er gerer sia steinn J)eim er hann a oc ælskar oc med skyn- 
semd' giæter. GiæzlomacV konongs sunar svarade. Sva synizt mer 
sem |)u munir vera sannsagnll madr oc stadfastr. af {)vi at |)u ertt a 
peim alldre. er l)er ber |)at at gera. Ord fin ero oc likleg til pes8 
at eigi se loklo'ysa eda lygi medr |)er. En ec hevi sva marga goda 
oc agiæla ginislcina seel. al I)al kann ec alldrigi |)er*" al segia. en 
j)ann slein er slikan krapt hevir med ser. j)a hæyrdi**ec alldrigi enn 
gelil oc alldrigi hcvi ec enn seel. Oc ef hann er.*<likrsem j)U segir** 
mer. j)a lal mik sia hann. oc sKal ec sidan leida j)ik fil konongs sunar. 
oc man hann val |)er ambuna. en al*' vsenom man ec ekki honom fra 
segia. Barllaam^* suarade. Salt sagder j)u jiat. at alldrigi manlt |)T 
slikan slein seet hava. J)vi at sia hinn same er mykyl oc margfallegra 
krappia mælr oc agiælr. En j)u beidizt** at ec skuli** syna |)er hann. 
Hann hevir j)aMn einn krapt med ser er ec skal birlla firir |)cr. Sa 
einn madr ma hann sia sva at ekki verdi mein at. er skir aug\' [have 
oc heil. oc reinan likam hevir * '^ oc vspilltan. En sa er hann ser odruvi.s. 
t)a tapar hann |)eirri syn. er adr hafdu augu hans. En ec kann 
nokkot*^ af læknesdom oc synizt mer sva sem augu ])in se varlla 

*) vera Ulf. C ') »iferd, C «) [at kiærlcik oc, C «) ncfndr, C •) ve« 
he|;nt, C •) (|iann or er vcnlc, C ■•) mgl C •) t-n blinduni s)B 
Ulf. C •) iflfl/. C; »kinsemd, A '»)ih^/. C ")hayrda, C >»)«gder, 
C »») honom Ulf. C »*) Uarlaham ^rr og orrraJl C »•) beid- 
dizl, C >•) skylldu, C ") |hcvir or heilan likam, C >*) $amL C; 
iiukku, A 

2 



18 (ap. 21. T2. 

heil. oc ræAomzt oc. er [)v tapar syn [liiini. at ec vcrdi luttakarc skaAa 
|)ins. En ec hevi hæyrtt at konongs sviir er reinlalr' niadr oc vspilltr 
at ollum likuine. haiiu bcvir aug^v skir oc biort. mod gi(eg])ekre syn. 
oc firir |)ui |)a vilida ec giærnnsamleg[a iionoin syna. oc bid ec |)ik 
at pv reker niitt ærennde [til hans'-'. Giæzlomadr konon^s sunar svar- 
ude. Ef sva er sem ])v segir. })a vil ec vist eigi sia steiiiiini. p\l at 
ec hevi mina lifday^a i niorgum hegomlcgoin lutum vcrit^. au(>u min 
ero oc sem j)v sagder valla til fuUz heil*. En ec skal reka ærennde 
t)itt til konongs svnar sem bazt ma ec. Oc gek hann |)rgar^ flrir kon- 
ongs svn oc sagde honom eptir |)vi sem hinn gamle madr baud*^ 
honom. Oc sem konongs sunr hæyrdi |)('tta. {)» var sem hiarlta h<nis 
gladdezt med nyum oc andlegom faguade. oc vard hann niiok gladr 
oc bad hann {)cgar eptir honom gangga sem skyndilegazt oc til 
sin leida. 

21. Nu sem Barlaiim kom flrir konongs svn. [)a hciisade hann 
honom virdulega^ oc bad hann sitia i hia ser. En giæzlomann sinn 
bad iiann vt ganga. oc mælltte hann pegar vid Hariaam. Syn mer 
|)aiin hinn niæta^ stæin. er |)u hcvir sagt ifra giæzlomaiine minum. 
narlaam tok sva til ordz. Livird|)u!egt* er |)at hcrra at lec bore'" 
nokkora hcimsku fyrir ydr. Allt |)at sem [ec hevi** sagt ydr af mer. 
J)a er flrir vltan fals oc**-* hegoma. En [)o fyrr vn ec birtli ydr" af 
minum visdom. \ni vil ec adr nokkot ræyna af ydarre vizsku. 

22. Sva sagde miun mcistarc oc lavardr. Hinn er sa vil sæde 
sinv. J)a fer hann vi. Oc medan** haiin er a vegenom. |)a frllr'* 
sunit nidr i hia vegenom. oc koma fugiar at oc eta |)at. En svml 
felir i [)urra*'^ iord oc griotoga'^. en med pui at |)ar var grunn- 
leinuli oc engi vekve**. fa rann skiott vpp. oc J)ornade J)a |)egar 
af solar ofliila. Svml rann vpp i milliim klungra oc Iiag[)yrnna**. 
oc af peirra huasleika |)a fellr*^" |)at brall nidr til iardar oc flrir 
ferst*'. En sumt kom*^*-' i goda iord oc vard at avexli hundrad 
lutiim nieira ni hann sado. Sua oc herra konongs svnr. ef ec flnn 
med |)er fræva*^^ iord i hiarlla {)inv til godz avaxtar. |)a skal ec skiott 
saå J)ar i guds ord oc hins hærsla-^* krapllar med heilagrc trv oc 
hinnieskom kenningum*^^. En ef ec flnn her firir vera vsladlasl lund- 

») n'Ulalr, C ') [lækclcpn, C ») Itidda, C ^) skir, C *) saal. C; {»rar, 
A «) haWc boiJel, C "•) vilrlepa, C «) mæzsta, C ») viriJukjrK!), 
C '") jhera, C *i) lliaiin lievir, C ") c^a, C »') nokkol Ulf. C 
'*) Ulf. C; tngl. A »*) stuil. C; feIMr, A »«) fiyriia, C '') jfryU". *' 
"*) vokva, C '») liajfporiia, A '**) ftll, C =•) mtil. rellet ; vtrht, A; 
van\ C '*) sdtil. C; koriin, A '•') Triuva, C '*) nicsta, C '■*) »titU 
C; korinii^f, A 



Cap. 23, 2i. 19 

ernni oc [med dalogom vilia*. |)a vil cc vist cij^i kast« minv sad- 
kornnc i ofrævan akr at f^cva |)at fuglum eda dynim. eda dreiva |)vi 
til liiuVs ('()a \iv\roma. |)vi at sva liaiid^ mer minn nieistarc. En mer 
tie^nr niiiin liugr ailval vm pilt mal |)er til lieilsi>v. |)vi at |)v skulltsia 
|)ann hinn mcsta' stein. er af hans geislum oc liose^ skallt |)v 
sialfr lysnzt oc bcra hundradfallegan avoxt. {)er til fagnadar oc mar^iim 
odrum. Ec em hingat komonn til l)in af langum vegom. oc l)olt margar 
vasbudir i |)ossarre ferd bæde a lannde firir ovinum cn^ i have firir 
ofgange sioar^. Oc |)olhia ec |)etla allt firir |)inarsakcr. at birtta |)er 
rad oc haminngiv bædc til lifs oc salo^. 

23. Konongs sunr svarade. Ilæyr {)u hinn virAulegc macV. Mik 
hevir lengi fyst at hæyra nya rædo oc nylsamlega. |)a er mik mælte 
[lei()a til vrugs^ vegar. |)vi at gncisti einn er komenn i briost mer. 
sa er kæykir^ hiartta milt at spyria oc at vita nokkon nyan oc nyt- 
samlegari frodleik. Ec hevi optlega her til leitat. en engan |)ann enn 
[her tiP'^funnit. er mik mælte af |)vis;a** visan gera. En ef ec fynni** 
iiokkoii sva vitran oc val kunnannde. er*' mik mætte fræda med |)esso 
fagnac^arrade. j)a ventir mik at j)at skal eigi vera i ofrævan** akr 
saat'*. oc eigi vndir valid flivgannde fugia eda rivanndda'* dyra. oc 
eigi [a klungri*^ eda haiiiulgryli** er af hardleik gefr engan avoxtt. 
Helldr vennier mik. at ec skal vitrlega vidr taka oc vardveita oc glad- 
lega vndir ganga |)a keiining er ec finn mer til fagiiadar vera. Avef 
l)u kantt nokkol af |)essoiii Iiitum. {)a bid ec ])ik at I)v læynir mik eigi. 
])vi at |)egar sem ec spurda at |)u vart hingat af langum vegli kimienn. 
J)a sagde mer Inigr minn goda von til [iinnar herkomo. oc pvi let ec 
|)ik skiotazt inn gannga sva sem minn*^ einnhuernn sannan fnlltrva 
oc kunningia. oc traustlega trvi ec |)er*** mer til hialppar vera komenn. 
nema min von verdi mer at hegoma. Barllaam svarade konongs syni. 
|)a gerer** |)u val. er*'^ |)v villl |)al firir relt hava. er J)v neynir** 
med kononglego oc retlo athygli. oc j)al stadfastlega halida. er |)v 
ræynir on hegoma. Oc at syna ydr ^etta med sannenndom. ])a segi 
ec ydr eina dæmesagu. 

24. Einn konongr var mykyll oc matlogr. Hann for a einvm 
huerium degi vm riki sitt til sinna naudzynia. oc sat i einum sæme- 

») [meåalage vilial, C ») bycJr, C ') mæla, C *) er Ulf. A urigt. •) 
oc, C •) siafor, C ■•) sælo, C **) ja retl far Icida uni«rple(;s, C •) 
aaal. A; raykir, C •«) [mgl. C »») fjcsso, C 'O niællc fmna, C 
•») al, C '*) orriofan, C »') vcrda tUf. A »«) rivaiido, C •') 
|klun(;rvagxiia iord, C ••) lictiilugrjti, C '*) wgl. C '") |)ik, C "') 
gclr, C ") ef, C ") matt ræynu, C 



20 Cmp. 2t. 

\cgom vap^nc n>uinn med g^IIi oc gimsteinvm. oc hann* med kon- 
ong\cgom I>unaAc oc sæmcicgrc fylgd sins hirdlids. Honom mætio 
tvcir meim i saurg^um kiædom. l)cir varo magrer oc skarper oc med 
miok bleiku niidlili. Sa hinn same konongr kenddi {)egar oc skilldi 
iiuat er* vollddc (ivi at ^eir varo sva Icjdileger'. oc iamskiott scdi 
liaiin Icit |)a. ^a liop hann or vagnenom oc fell {)egar til iardar 
oc Tii^nude ^clm. Sidan stod hann vpp oc tok {)a i fang ser ockysti 
|Mt fagrllega. Sem rikissmenn {)eir scin ridu med konungeiiom^ oc 
sturmenni hans oc radgiavar* sa ])eUa. f)a mislikade |)eim miok. oc 
katladu hann hava gortt i })csso næyxl^ oc nidran sinni konongh'gro 
lign. oc |)o træystuzt |)eir eigi at segia konongenom sialfum^ nema 
hrædr hans. oc t)ado hann segia konongenom al^ allra (leirra rade. 
at hann skylldi eigi optar kononglegrc tign slika vanvirding gera. En 
konongrenn veitli* andsvor med skynsæmd. er hann skilldi eigi er 
[lilils goz^*^vissi. Oc firir ])vi at hann vissi eigi. hui er konongrenn 
hafde sva gortt. |)a gerdi hann honom at skilia med |>(\ssom hætte. 
Konongrenn hafde [|)a veniv'*. at hueriv sinni er hann villdi nokkon 
inunn lata drepa. |)a let hann firir gardzlidi lians*^ blasa {)eim ludri. 
er hann hafde til ^css ætladan. [Ocaller er*' hæyrdu. j)a vissu |)egar 
Lhucrr er til danda vardæmdr*"*. Vm eitthvert kuelld let konongrenn 
blasa ])essom ludri [firir durum brodorsius. oc sem hann ha^yrdi ludr- 
enn*^. [)a I)ottezt hann vita visan sinn dauda. oc alla pa noll |)a hugs- 
ade hann firir ser oc sinum hibiluin**^. Stnimma vin morgonenn 
bivggi*^ hann sik sorgarbunade oc kono sina oc oli bornn sin. oc 
stodo sva buin oli sanian firir hallar duruni konongsens gratannde oc 
valande*®. Sem konongrenn spurdi jx'lta. |)a let hann brodor sinn 
inn ganga til sin. Oc er hann sa hann sua sorgfullegan*^. |)a mælltc 
hann til hans. ])v hinn skynlausi oc hinn fafrodc. med |)vi at |)u 
ræddezt sva miok bod brodor j)ins yuir j)er. oc vissir pik [)0 sak- 
lausan. huerssu matler*" |)u avita mik. |)o at ec heilsade oc kysti sen- 
dimenn minns herra. er til minna æyrnna baro'^^fat bod. er myklum 
mun var mer visare til dauda en [minn ludr** være j)er firir durum 
eda æyrum. ])viat ec veit mik marga luti i iiiot minum herra misgorl*' 

') fffulll (;Iæstom, C ') mgl. C ') saal. C; Icidlegcr, A ■•) honom, C 
•) raiVi^far, C *) iiiikit næyxl, C; næyx, A ') sialfir, C ") af. I' 
») honom tilf. C '") [lilit godr., C '') ||)anii vanii<Ia, C ") |.ps> tr.atiiiz, 
C ") [al |nir sem, C **) [at lil dauda varo du inder, C **) \lilf. 1*; 
mgl. A '•) h)h)lum, C '■>) r. f. Mvt'L'ia, A; Mo, V '") syrciandr. i' 
••) Horgafullan, C '") mætter, C »•) sttat. (.'; bar, A •') [minum 



Cnp. 25. 21 

hava. oc firir |)vi synnda cc |>cr mcA |)rssom hætlc |)ina hoimsku oc 
vanliyjrg^iv. Nu vil ec (ia |)or hvcrssv cc skal aplr rcka |)a liiiia saiitv. 
cr |)ik fg^^rjiiflu at afvirfta firir mer mitt sæiiularrad. 

25. Koncmirrciiri Icl gcra fiorar arkkcr af Irc oc Icl' hna Ivær vUn'i 
iiicA yulli oc silfri oc allzskonar .sæiiiclcgre vmgcrd*. hanii Icl j)ar i Icggjji' 
(lauAra mainia l)ciii roten oc dcrynannde oc lauk sidan aplr mod lasom al 
gulli i^orvom. A(>rar tvær arkkiT let hann gcra optir |)etla oc let |)ær liika 
oc hra>da. oc fyllir |)ær sidaii med a^iætom gimsleinum oc liiiiiim baztutii 
grasuiii cr val ilinadu. oc siAan let liaiiii saman biniula med liervilegoiii 
liarliitiy^nin. Eptir ])<it let hann kalla til sin |)a menn er ama*lll liuft^u 
honoiii oc lasliit Iiafi^u hans godcrrrning. oc synrli |)eim |)ær fiorar 
nrkker er hann haff^e f^cra latet. oc spurdi |)a sidan til hverss f)eim 
j)(elte |)a.T hæva. sva seni huarartuegjjia varo gorvar. Kn j)eir svar- 
adu j)('j,'ar. |)essar Ivær arkker er gorvar ero med hinum* mesta lia;r- 
Icik oc sva und;irl!e;ra val hunar med gulli. |)a |)ykkyr oss hellzt hava 
til gia'zlo oc vardveizlu kononglegra gessima at hylia oc hirda i gnll 
oc giiiisteiiia oc hina mælazlu gripi er konongc ber at eiga. en hinar 
adrar .ii. er bika«Vir ero oc bræddar allar J)a fykkyr oss |)atcilt|)ari 
kastaiide. er en<:i hirdir huat afverdr. Nu sem |)eir hafdu |)uilika vird- 
ing la<;tl a |)esse Ivenne siiiidi. |)a sviinide konongrenn |)eim sva. Beinl 
varde iiiik slikra ordn af ydr. |)er lilid a slika luti med lililli skynsemd. 
En til slikra lula Iwrver eigi sidr vil oc visdomr en bradh'g åsyn. 
K(>ii()i)<;r bnud nu vpp al luka {)i'ini hinuin gylllum arkkum. oc birlUizt 
j)ar forllejr beiii med fuliim duun. l)a mællle konongr. |)essar arkker 
(ero) likeiuli |)eirra manna er i heiiiiinum hava sik lil skrautz oc 
skarlz* oc hallda ser lil harks oc hegoma. en firir saker heimsku oc 
hegoiiia |)a ga |)eir eigi at bo'la siiiar misgerdir. oc firir I)ui synazt* 
[)eir vllan fagrer oc sd'meleger af baTelegom'' bunade. en innan ero 
|)eir af sinum tilgerdum liotcr oc leidileger. Eptir {)etta let hann vpp 
luka |)('iin hiiium bra^ddom arkkum. oc allcr er hia varo |)a gladduzt 
oc varo fegiiir af skirum bloma godra gimsteina oc soMom ilm gafug- 
legra grasa. J)a tok konongr enn til ordz. Viti J)cr huerium |)esser 
lutir ero likir. I)eim sannlega er vllan synazt lioter oc hervileger af 
leidilegom bunade. en virdulegum verkkum ero ()eir gafger oc glæse- 
Icger. Oc firir [)vi at ec skiida pat i |)visa cr |)er skildud eigi i 
peirra alhæve. |)a virdi ec af |}vi litils mina sound hegondega motc 
peirra blæzada bunade oc livi. Oc eplir pat er konongr hafde gort 

') $tMl. C; Ida, A ') uiiiRiord, C ») her mgf. i Bl. i A *) r. f. eiaun, 
C *) r. f. dkardi, C ') r. f. syiiar, C ') r. f. brrlcKuni, C 



22 Caf. 26. 27. 

|)cim sua val at skilia heimsins hcgoma <>c himneska dyrd. t)a baud 
tiann t)eim framleidiss val at gæyma oc giæta hueria skilning ^cir 
t>kyll(lu a hucriu hava. 

2G. Nu minn liinn kiærc konongs sunr. sua gerftiT fu vi5 mik 
gem liinn kurtcisi konongr. er |)u kailader mik til |)in fulan oc ferllegan 
i falækom bunade. en marger nado |)ui eigi val oc virduiega hunir. 
næsta sem {)u veiitter af mer nokkorra nytra luta. oc ec vilnumzt at 
sua skal raun a bera. f>a mællte losapliat konongs sunr. Val oc vitr- 
lega hevir sa konongr sagt. En |)ess spyr ec j)ik. hverr er gud |)inn 
er um sæde |)at rædde er |)u gazt i rædo {)inni. Barlaam svaradc 
oc hof ])a annat sinni rædo sina a |)essa leid. 

27. Einn drottenn lesus Cristr eingetenn guds sunr sæll oc 
sæmelegr. er allt ma er uill. konongr yuir allum konongom. droUenn 
yuir allum drolliioi!!. er einn er oc eiliflogr oc vdaudlegr vllan enda 
med fedr oc liæl^iiiii aiidda eilillega dyrkiinde. Eigi em ec sa er 
marga gudi ælskar bliiida oc dauda oc begomlega. neiiia (Mun gud lova 
ec oc sua trui ec i l)riningu oc i yriiiir skibiiiigum dyrkaiide. |)at er fader 
med syni oc bælgum anda i eiiiiii sannre nalturu oc mælte oc i eiiini 
dyrd oc riki eilillega oc vskipltilega. Hann er i |)rennrc skilningu 
einn gud flrirvttan vpphaf oc nidrlag. æ veninde vsknpadr oc vskipt- 
ilegr. vlikamlegr oc vsynilegr. oumrædele<xr*. einn sannr oc reltr. mykyll 
oc nuillogr. er allt ma er vill. oc af engo emni skapade alla luti. [I 
upphave* skapadc bann vsynilega beilai:a^ engla. vlikamlega* oc 
vtalulegaa* fiollda til mykyllar j)ionaslu .sem samdde** mykyleik gud- 
doms bans. Eptir {)at skipade^ baiiii brjin |)(Mnia bimin oc iord oc 
baf. oc sidan pryddi bann oc lysti beiminn med sol^ oc iungli oc 
vtalulegom stiorniium. lordina pryddi bann med vaxannda vidi ber- 
annde lauf oc bloma^ oc allzskonar avo.xl. gros groannde medr 
buerskonar*" lit oc margskonarkraptum oc med allzskonar quiqnendom 
ymsilegra^^ balla. Havet med vlalulego** fiska kyni symiannde** 
oc sik |)ar fædanndc**. Jiessa alla luti mælllle bann. oc var |)ei:ar 
gorl. baud oc sagde, oc var pegar syst allt a einv augabragde. Eplir 
|)etta skapadc bann mannenn med sialfs sins bondum. af iardar dusti 
likamenn'^. en salena gerdi bann bædc skynianndde oc skilianndde. 
med sialfs sins anndda kueiktti bann bana. oc t>vi er sagt. at bon 

•) her beg. atler. A ') [saal. C; diupt liaf, A ') krapta heilagra, C *) oc 
liknmle$rra(!), C *) saal. C; vtaluicga, A •) sæiiido, C ') skapadc, C 
*) »olo, C •) hloin, C '*•) saal. C; hiicrskoiin. A ") ymisslcirrn, C 
") r. f. utaluictfuiii, A; ulallegu, C ") sviminiiiiilc, C ' *) ri-lHiidc, T 
"*) likninnnn, C 



Cap. 28. 23 

<»r rplir j,'uAs liknoskiv gorr. Sidan goréi liann mannenn kononif 
[al stiorniiai yvir allu |)ui som hann [haf5e skapat^. \tnt er [skilianiiiic 
oc vitanndc^. at |)ui er kallat at salen er^ epiir guds likneskiv skap>u>. 
at hon hevir hæfte ar guds giof skilning oc sva siairnpde til goz oc 
illz. Hn |)vi er kallat at madrenn have likneskiv guds. ai ^ann hevir 
krapt oc matt at styra ser til |)ess er honom likar. j>essa saMud gat 
gild honom* at vpphave. fyrst gaf hann honom frelsi oc sialfræde. ov 
sæmdde hann sva^ myklum fagnade. at hann skylldi vdaudlegr veru 
sem^ hann. oc skipadc konong yvir alla sina skepnv er a iardriki 
var*. Epiir |)at skapadc hann konona af einv rivi. er hann tok af 
Adame mcdan er hann svaf. honom til hialppar oc huarotueggia |)eirra 
til huirnnar. 

2«"^. Gud gcrdi oc einn* ælskulegan stad. er hann knilar*" Para- 
disnm. planntade** i honom allzskonar ynnilegan avoxt. allt |)at er 
hæd(* var lyslilcol oc at åsyn fayfrt oc raunduni** so»lt oc fullkomet 
til allz'^ fn<ri|jidar. Hann skipade*** mannenn til valldz ynir |)essa 
sælo. oc bad hann t)at allt af |)uisa taka'^. sem hann lysli til. firir 
vttan eill tro er hann kallade vizskutre oc skilningar hæde a milli goz 
oc illz. pat ritt lirirbaud hann honom med nokkoro mote at nalgazl. 
oc saode sva hadom |)(Mm. al a [inierium tima** er pan to'ke pur a 
til næyzln. |)a skyldi |)eim til tionar oc tapanar verda. f^essa Inti 
skipad(>^^ Odd til |)(>ss at hann villdi hirlta niannenoni sinn hni>yskleik. 
oc al hiMin skylldi liurrgi guds'* hodord hriola. en eigi lirir |)vi at 
hann vnni honom eigi allz goz**. ef hann kunni^" med hans hode'^' 
al giæla. En oinn af |)('im englom er af sinv ofdramhe firirgerdi 
guds giof mote sinum lavarde vpprisannde. oc i [sinv vpprisi-^ var 
hann sva lagt kastadr. at hann er otium veslare*-'^ oc lægre. sem 
hann skilddi sina vesold oc sik sva aumleira tapat hava sinni sa*lo. 
|)a faun hann*-* at mannonom myndi |)esse fagnadr ætladr vera. ef 
eigi kd'mc spellendr*^* til. |)a hugdizt hann [vist. at hann skyldi*** 
lirirkoma j)vi. at engi madr nyti j)ess fagnadar. er hann hafde sik 
vesaleiia fra skilt'-^. oc aukade i |)ui sina vesolld. er hann vihli firir- 
konia maniizens fagnade oc eggia*^* hann i mote gudi at gera. Til 

•) jor stiornarn, C ') jsiiipnOe, C ') [skilianda oc vitanda, C *) »e, C 
") henne, C «) mvd tilf. C "») . seUe, C ») er, C •) saal. i'; 
annan, A '") knIlaOe, C **) pla^ade, C *') ru'yndam, C ") 
eilifs, C ") sknpa«V, C >*)»iava, C •«) tficira deei, C >') skap- 
ii.V, C •-) snaf. C; jjods, A '") at niola tilf. C '») kynni, C »•) 
lil Ulf. C ") l^inni upprijni, C '*) ve^llc, C '*) lUf. C; mgl. A 
'*) »pillenilr, C '•) jviss at hrayrdc skolii vcrda al, C ") raiWt, V 



24 Cap. 29. JO 

|)essa faiifi bann^ S4*r med flærd oc prcttom slika vel. Ilanii bad ormcnii 
er 8læ<^arc^ var uc prctvisare en ekki annat kuikueiindi. at banii 
{»kyldi medr fagrmælom svikia Evo. firir [)ui al banii vissi bennar 
bræyskleik meira en Adams, oc mælllc vid bana med' |)essom ordom. 
Vit |)u |}at firir bui er gud bevtr firirbodet ykr at n<eyta oc at niola 
|)es8 bins fagra avaxtar. er a |)ui tre er. er bann kallar vizsku^ tre. 
t)at kann ec val at scgia ykr. lamskiuUsem |)it eted af |)ema avexli. 
])a [lysazt oc^ vpp lukazt augu ykkur*. oc verdi |)it askyniande oc 
vitannde goz oc illz sua sem gud. En firir |)ui at konan var skamsyii 
oc miok favitr^ oc |)0 til sæmdar fus. |)a tok bon vid epli oc aat. oc 
baud bidan Adamc. oc bann [oc sidan" aat. oc braut i |)esso buart- 
tveggia j)eirra sins lavardar bodord. Sem andskoienn bafde sva svikit 
|)av bæde. |)a rak gud |)av or |)eim [binum fagra^ fagnadc. oc firir 
sakar sinnar viydni skipade bann |)eim i |)et(a"^ aumlega oc bitt^* 
fatæka lif skiolt lidunnde oc litinn fagnad med ser bavannde. al |)au 
tikylldu i veroUdenne med vesolld oc myklu ervede liva. 

29. Af |)essom sigri er fianndenn fek a maniunom. |)a dirfdizl 
bann miok oc I)oUezl finna bræyskleik bans. oc la^de peim nmn fleiri 
gilldrur*' til at svikia bann. *'Sem aukadezl folkkt^t oc fiolmennet. |)a 
freislade bann oc'* l)vi meir al firirkoma maiinkycinv'*. En |)a er 
gud sa at æ vesnade folkket. ])a viildi bann med sinni miskunn ændda 
a koma illzskuna. at cigi tyndizt allt munnkyn af niUindaiiMS villu. 
Iliinn fann einn mann af ollum lydinum**^ ser lydinii oc epUirlalan er 
Noe bel. Hann baud bonom at gera eitt mykyl skij)'^. er likt være"*. 
ork eda busi. Gud baud j)a Koa at g;!n::ti i orkkena (k- kono baii'c 
oc sunum bans med konom sinum. bann let oc i orkkenn med Noa 
af ollum kuiquendom godom oc illum tvenne. kiirllkyns oc kuennkyns. 
oc byrgdi sidan sialfr aplr**. pa let Gud ganga llæd'^'' yuir alla ver- 
oUdena. 

30. At lokenne flædenne |)a baud gud Noa vi at ganga or orkkenne 
oc sunum bans oc konom ])eirra oc ollum kvikkueudom er med |)eim 
varo. Oc j)a tok folkket al vaxa i verollddenne. oc veslnade^ * æ f)ui 
meir er l)eir varo fleiri. med allzskyns vdadcun aukannde sina illzsku foc 
vgæzsko^'^. oc ovan a [)eUa glæymdv sialfum gudi. oc gerdu sersialfer 

») tilf. C; mgl. A =) slægri, C ») mgl C *) vilrii, C *) [mgl. C «) or 
hirliil hiarla ykkarl tilf. C ') ovilr, C ») [mgl. C •) [wgl. C '«') hit 
tilf. C ") mgl. C »») saal. T; gill.lur, A •») oc tUf. C •*) mgl. 
C '*) mannrolkcno. C *•) lydnum, C ") saal. C; skipL, A '") al 
vcxti tUf. C '•) cplir |)eiin tilf. C *«♦) flo(\ C ") vcit.tnadu, C 
") {mgl C 



Cøp. 30. 25 

gvib'x. Svniir trudu atallerlutir skylldu sialflravc TcrAa. ocskylldi alU skip- 
azt med cii^arrc forssio. ætladv cng^an (rud vora |)ann er |)eir atto^ vndir at 
luta. Hillir Irvdu at Immingian myndi [fugnad oc fremd*'' veila oc at orllu^ 
oc audna inyndv' allu rada. Ådrer (rordu ser siairver gudi. hucrr eptir 
sinni hug[arlunnd. trvanndc a |)at. at |)eir skylldu sina illzsku oc vdadcr 
med j)oirra læyui* drygia. Gordu |)eim liknoskiur til tig^nar mcfi 
Iionndum sialfra sinna. biu^gu |)iMm fogr hus oc agiæt mystcri^. kalladu 
{)ar iAulcga a |)a med iiiivkuiii^ kiieraliuiii oc med margrallegom lut- 
ninguni^. æpllo oc greto opttsamlega ser til hialppa* [til jioirra cr 
firir |)eim* slodo ba'Ai^ blinndir oc daufir oc dauAir. oc |)vi sidr matto 
peir |)eiin nokkol gott. at |)rir varo siolfum ser huarkkc til illz nc 
goz færcr. En j)pir varo oc svmir er gorgadu oc ser flrir gud liofdu 
sol oc tvngl oc hiinins stiorniiur. skildu cigi.at |)at hafdc hvarkke lif 
nc vil ser at slyra. nenia [rærdozl*" oc vnistnærozt huer'' i sinni 
skipan oc gang eptir guds forssio oc vilia. Ilinirvaro ådrer er trvdv 
a elld oc'^ vatn. iord eda l(>|)lt. ])a(^iin venntannde ser hialppar oc 
niiskunnar. M.irger varo jx'ir oc. er firir gud hafdu y\n oc kyr. svin 
eda annal hufee. oc onnvr iardar kviquenndi. bædc dyr oc fugla. 
lutu*' oc til bado. sem I)an mælte [feini nokkon fagnad fa. Skildu 
eigi I)at vesler iiieiiii oc vitlausir. at gud hafde mannenn skapadan oc 
gorfan virdulegaii hafdingia oc herra til allra forræda yuir fat er hann 
helil fa firir gud oc hafde. 

])al var oc niykyll fiollddi er dyrkkadu*** dauda nienn oc hafdu 
])a firir gud. suinir karliiiicnn en sviiiir konor. oc vissu at feir varo 
niedan er'^lxir lifdu svniir hordomsuienn ocsumir nianndrapa*^ nienn. 
einir bradreidir oc ofundsiukir. ådrer oder oc i banduni'^ halder. fedra 
banar oc brædra. oc margskonar lyluni fullir. sumir hallter oc litil- 
magne. galldranienn oc gernninga. vissu feir |)o gorlla at slika hafdu 
J)eir ser firir gud. er suniir hafdu sik sialva dæydda med sialfra 
sinna hanndum. ådrer do oc af guds hefnd af reididunum oc elldingum. 
svmir varo oc skiplir i ymis kuikuenndi. Oc'* ælskadu mennener 
eigi firir fui fessa dauda nienn oc hafdv firir gud. at feir matto eigi 
val vita. at feir myndu engan fagnad af |)ui fa. helldr'^ funnv feir 
ser J)essa vfagnadar vel til }^vss. at feir skylldi^" eptir sinum vilia 

*) saal. C; allo, A ') [rrcniil or frama, C ') myndi, C *) love, C 

*) mii.stcrr, C •) mikliiin, C ') lutningiim, C ') hialpar, C •) [firir 

|»ciiii cr, C >») r. f. lætioz.t, A >') fra |liræda7.(!) Iiucrt, C ") rda, 

C '»)|)vi /i//-. C •*) <>y«l4ndc, C >*) w^. C »*) manndrai«, C •') r. 

f. bundum, A »•) Ku, C »•) mgl C '») melte |}a helldr, C 



26 Ca/,. 3!. ,72. 

liva oc lata allt mo5 sinum vilia' som fru6 hans hafcV^ a^r g'ort. Oc 
var flest allt folkkct miok sua tyntt oc tapat af |)ossaiTC villu oc 
vantrv. {)ui at [t^n^l villdi' hava skilninp: af g^u^i oc sinum skapara. 

31. A |)eiiia (lagum var mac^r vilr oc skyiisaiiir er tiet Ahrahaiii. 
Hann hu^leiddi mcdserskynsaiiilcg^a viii f)H (^udi er inrniiciior dyrkka(>ii. 
huat er |)cir niatto ser e^a adruin liialppa. {)a Taiin liann })eila »Il 
heffonile^rt vera. hup^festi |)at med ser. at sa ^U(> er |)ella lia((>e alll 
^orlt niyndi cinn vera ollu ra^annde oc vm fraiii alla luli dyrkkaiiiide. 
00 sa eiiin^ miskunn fa er til hans stnere ollum ^inum hu^rh oc hiarla. 
Oc firir {)ui leit hann til hans sinvm miskunnar au^uni oc birtli honom 
skynsamle^ra^ sialvan sik oc sina miskunn. <Taf honom yuir* alla nieini 
er i vcrolldennc varo vit oc skynsemd til fess. huerssu er ma(Veiin 
skal sva ^udi |)iona. at honom ()ekkizt. Oc sva niykla miskunn laut 
hann af ffufti. at siaifr mib viliaAe hans herhyririss aniidl<*jja. oc seniidi 
optle^a til hans sina en^la. oc hot honom |)ui at hann skylldi iafiian 
me(^ honom vera sladfaslleffa oc ser hann [sannan sinn'^ aslvin jjera. 
^ui het oc \r\iii honom. at hann skylldi ^eva hans afspriiiL'^<ri skilning 
til sanndz ^uds. Iler eptir hæltrade ^ud oc biæza^e hans ætt oc af- 
sprinjfi". oc paf sua mykynn auka oc avoxt fhans afsprinjri*. at |)ar 
malle citrj talu a koma hclldr en a a^i^c sjiufkI. 

32. Iler epiir frelsti hann ll)at folk^NT af lionom Kom or anau(!i 
oc vfrelssi. er Farao Eiriptalanndz kononirr oc hans herr j>nrnirde 
j)eim niarfjfalleira. Oc fek |)eim sii^an til forsliora Moysen herlloira 
oc Aaron bro(^()r hans. hæl<ra meiin oc rellvisa fiilia af spndonis atindd;«. 
J)ella kyn er af Abraliam kom var kallat L^raels** folk. Oc nicf^ 
])essom Iveim hofdioirium ^ertii gufi marfffallejjar iarlleiijnir oc slorar 
firir Israels folkke. llann skiplli i sundr firir |)t'im rau5a have oc let 
j)a j)ar i giognum ganjra sva sem a |)urrum velii. en havet var j)eim 
[a bacia vega*^ sva sem bortrarveo-nrr*' til værnndnr firir sinum ovinuiii. 
En Pliarao kononj^r oc allr Hljjiplalanndz'-* herr for epIir jx'im oc 
|)e£rar sem hann [sa at** hafvet va^g(V'*^ Jxmiii oc traf veg i giojrimai 
sik at ganga. j)a rakzt hann J)egar eptir J)eim mei5 allre sinni liin^ oc 
hernneskiu. J)a stnerezt {)egar havet med guds bode vpp a PliaraoneHi 
konong oc dreklti honom oc ollu hans folkke. Sidan leiddi gud |)(>tla 
folk yvir æjdimarker oc fædde pa med himneskre*'^ fo'zlo oc frelsti 

») losta, C ■) hcWc, C ») [eigi vilblu I»pir, C ^) niymli Ulf. C *) skil- 

vislcirn, C •) umrnim, C "*) |kiæraii., C *) »rsiiriii::, C ') \mgl. i' 

•«) (|>a ælt, C ") r. f. Irails A »') [til bcjitfia liamia, i' ") r. f. 

l»or«;jiivr(jr, A '*) åanl. C; r<:i|,tulaniidi, A • •) l/i7/. C; wyl. A '*) 
Mrtol. t'; va'tf«>a, A ") lifila^'n -, C 



Cap. 33, 27 

{)a or marg^rallcgrc anaud med myklum iartlciirnum. ^a gerdi hann oc 
gafMoysi luTdoga siiiuiii oc ritadc iiieA sialfs^ siiis fiiigrum* a stein- 
spialduiii logli |)av. er |)al folk .skylldi skilia villu fra' Irv oc he^om- 
lega guAi er ndrar |)iudcr æhskadu. oc visadc^ |)oini a saniiaii gud oc 
cinn oc a luuiri al Irva. er alll [a oc alll* nia oc olluiii lutum rædr*. 
Oc tiicd iilikuiii giidlegoiii^ luliim oc iiiargrallcgoni iartteignvni |)a Iciddi 
gud pa til |)ess rikiss oc lanndz. er lianii hafde langu adr Abrahamc 
heifit. at hann skylldi |)et(a lannd byggia oc hans arspringgi. oc ser 
til odals iardar hava oc abudar. En |)at hinnd var TuUt af ollum ver- 
alldlegom avexli. \)v\n\ er til nærengar niannlegrar® natlvru hæyra*. 
Oc er pilt vt.'ilulegt at telia huerssu niargfallega er gud birtli ainn 
matt oc iarltelgnir med |)esso folkke*** adr oc sidan en |)elr kærne 
i {x'lta fiririieitit lannd. Oc gerdi hans guddonir allt |)etta firir |)vi 
sva' ^ niisknnsaiuleira. at hann villdi visa |)eini fra hcfrondegoni gudutii 
oc syna sik*'-* med vlalulegom slorverkum vm fram |)at er nninnleg** 
nathira ma hyggia. einn allzvalldnnnde gud at dyrkka oc at tigna. oc 
villdi hann oc^*^ sva leida niannenn aptr^^ til |)ess hins fullkomna 
fagnadar. er luinn hafde adr med sinv gaiæysi glalaf. 

33. Nv af |)vi at madrenn er bra?yskr i [sinv sialfrædc^* en 
fiannden margpreltotr oc msirgvis oc fullviiiadr i sinni ilzsku at svikia 
mannenn. J)a slnerezt mestr |)ore*'^ manna eplir sinnm losla. oc gado 
litt guds. t)oat linnn synndi |)eim margfallega sinn viiia pcim til hialppar. 
Ku af [)ui al gud villdi eigi firir** glæyma sinum hanndaverkom. |)oat 
nuidreiin have''^ mariifallega mole hans vilia gortt. |)a fann gud pat 
f;ii,nijidarrad. er hann hafde af^" vpphave firir seel. |)o at nv være** 
limi til komenn af sialfs hans vilia'^'^ at birtta. al eingetenn guds sunr 
oc pat guds ord er iafnan var med fadur valide oc iafnan fmakb'gl** 
iafnan eiliflegtt^* med fedr oc hælgum anndda. er al [vpphave var** 
iafnan med gudi oc gud med pui'^^. varkyndi varom vesalldum oc 
bræyskleik. pa tok gud manndom a sik sannan oc reinan. oc let her- 
azt med hinvm hælga annda af hcilagre mæy Mariu. sinni sa'lo nutdor 
[on mannz'^'^ navistar-*. vskaddum sinum hinum haleila guddume oc 
alla vega vspilltum sinnar*^ modor mæydome. sva seni einn heilagr 

') saal. C; siafs, A ») liannduni, C ') oc, C *) visajiu, C *) [mgl. C 
•) oc rikir lilf. C ■") ^u0(ioiiilo<;om, C *) nianiile«!re, C •) liyriar, C 
»«) l»ædc lUf.C >') Ulf. C; mgl. \ »-) sva tilf. C »») gaal.C; mann- 
Icjja, A ^*')mffl.C ^''^ ker Leyyndcr Memir. fragm. al ") |sinni .-kapfcrd 
(natlurii, al). C, al ") saal. ogsaa (\ ni '") wgl.C •») lufdc, t' -•) 
»I, ni '>) saal. C, al; vnrc, A '■) IuihU^ I' =') r. f. niakltU A *») 
/ni [maltuNkl, C "^) |*rui/. C, al ; vpp lia>n, A - *) ov lUf. yA ") |/«//". 
efter C, ni; $ngl. A '•) •amvisUir, C »») halcilu lilf. C 



28 <:•;,. 33. 

yuirenp^ill Gabriel hoUadc mæynni nyan oc reinaii oc [fyrr vhoeyr^an' 
l)urA. firir vttan mannz na%'ist. Var^ af lienni g^ctenn ^uds sunr iiirA 
hælg^um annda. oc tok a sik mannlega natturu med skilning oc skyn- 
sæmd. syndizt einn i åsyn i tvennom natturum. fullkunionn gud oc 
sannr madr. Oc sva virdulega giætte hins rcina mæydoms sinnnr 
sælo modor eptir sinn burd scm i tima burdarens oc sva firir. oc' 
allv odru oss likr^ vttan illzskv. Oc tok vpp a sik af sinni niiskunn- 
scmd at bæta vid oss varar misgerdir oc sorger oc sivkleika. Oc 
firir* |)ui al af* synd oc olydni kom daudi i voroldona. |)a var^ [)nt 
til binippar at vera oc frelsis. at sa læysti heiminn af daudanom med 
sinum dnuda. er cnga synd hafde gona. oc |)o saklaus [uc synuda- 
laus* til dauda dæmdr. oc bigde sik sialfr firir varar sakrr vndir 
valid sinna ovina. En ^eir veslcr oc vithiusir skildv (*i<ri lians miskunn 
oc malt. er sialfrædr* gaf sik vnndir jioirra valid at lo'vsa |)a oc nllt 
mannkyn med sinv litilæto. Iiæddo bann oc svivirdv nisiftfrallega. oc 
at lyklum Iriddu bann bundiiin oc dæmdo bann til dauda oc a cross 
feslu. ^cssa alla luti polde lians*** liinn sælc niaiindonir firir varar saker. 
Oc a ovan epiir sinn bælga dauda. [af j)vi at bans binn bælgi** gud- 
doinr matte eigi nud dauda bonndum buiindin vera*'^. |)a steig liiinn 
til belvilis oc 1æy>li |)adan alla siiia vini. Oc |)() at lians likamr være 
daudlcgr i grof*' Ingdr. j)a reis bann |)o vpp a [iridia deiri oc sigrade 
sva daudaiin al bann gaf oss sigrinn med eilifri sælo. oc birttizl sinum 
læresueiiimn eilidcgr oc vdaudlej^r. oc var med |)('iiii fiora lign fdaga. 
Iler eptir*"* steig bann vpp til sins** bælga fadur. gud oc madr 
sammatlogr bonom i ollu valide, oc |)adan skal bann koma at doiiia'^ 
kuika oc dauda. bvern eptir sinum tilverka*'^. En eplir bans baliru 
vppstigning |)a senndi bann sinn binn bælga anda sinum bTresueiiiiim 
bælgom postolom. sva seni bann hafde |)eini adr firirbeitit. i likne.skiu 
oc at åsyn sem tuiigur gloannde oc alla vei»a af ser ællz gneisia 
grvannde. Sv bin bælga senndinggaf [leim at skilia oc at ma^la aliar 
tungur. Nu eplir j)ella skiptuzl |)eir oc svndnlrcifduzt vm alla ver- 
oldena i oli riki oc bodadu oc birtlu bælga trv. Skirdv sidan folkkel 
i nafne fadur oc sunar oc beilags annda oc budu feim al giæta 
fcirra bodorda er guds sunr hafde pcim kennt [at bioda'®. oc vis- 

») {saal.C; firir hæyrdan, A; fyrir hiigadan, al ») saal.C, al; par, A ») al, 
C *) firir tilf. C *) nicdr, al •) firir, C ') vartJ, al ») [mgl. C 
•) «ialfVravp, C, al >«) taalA\ al; h' (rf. e. hann), A • •) r. f. Iiæ^'i. A 
") fr(i\mgl. C, al »») iord, al '*) [daga her. K|.»ir|»al, al '*)liiiw 
Ulf. C '•) nm Ulf. C >') vcrdlcikum, C »•) [mgl. al 



Cttp. .li. .?•>. ui. 29 

«du |)cir niargum piodom a* rettan vcgh cr adr haf9u [villusti^ 
trodel«. 

34. En' liiiiii fornne andskolc oc hinii illi o vin*, som Tyrr meir 
buiiin med siiium gilMrum oc sinorum at firirkoma facade varom. 
egtriar nv oc vpp reii>ir veraldle^a bofftingia oc rikissmmn at pina oc 
iil (Irepa krislit folk. |)a menn alla cr eigi villdu a hcgomlegh skurgud 
triiu. En lians krapir oc mnUr niinkar nv hucrsdaglega oc |)eirra allra 
slyrkr er lionom fylgia. cr vmaltolegr er imolc guds miskunn. Nu 
IwTra k()n()n<rs sunr lievi ec sagt ^or oc birt med Tam ordom |)a luti. 
er t)u tekr .stadfa^tlega at ælska gud af allum hug. at |>a skallt |>u* 
sidan fullkonilrga skilia. er^ |)v villt liiartta |)itt oc hugh alla vega til 
lians astar oc |)i<)nastu sinva. En med engom hætte verdr pn askynia. 
er^ eigi lyigir allr vili ])inn. En epiir |)essa hina stniollu [rædo oc* 
forlalu. {)a l)agnade Burllaam. 

35. Sein konongs sunr hafdi hæyrt sua vilrlleg ord Barlaams. 
])a vard haiin niiok* gladr oc stod pegar vpp or sæte sinv oc gek til 
Biirlaanis oc fadmade hann oc haislVngdi. oc af myklum fagnade mælltc 
liaiin sva. Ef sva er sem ec hygg. |)v hinn gode madr. |)a er |)esse 
sa liinn mæte gimsteinn. er |)u fer med oc |)u hezt at syna mer. er 
eiirj hæver oiluin nionnvni at syna er til beidazt. nema f)eim einum er 
af heiluni hng oc retrc skynseind til fysazt. laniskiott sem ec hæyrdi 
\ivssv |)in ord. |)a lyslizt hiartla iiiitl med myklum fagnade. oc hnarf 
i brott [jal vgl.ida^" myrkr. er mer hevir lengi vm hiartla huarfuat. 
Nv ef ec hevi val skilt ord j)in. |)a seg mer**. Ef onnnr** cr betri 
|)yding |)innar rcrdo. J)a læyn mik eigi. j>a svnrade Barlaam. Sva cr 
vist iierra niinn. al |)rsse er sa hinn mykli" oc hinn matloh'ge krapir. 
IT luynilr oc folgrnn hevir verel firir mannuin fra vppliave heiiiisins. 
en nv er opeiilMTlle^t ordet a varom dagum eplir guds vilia. En j)o 
vissu maryfer hæljrir** oc retlvisir menn af birtting oc bodan hins 
ha'Ijia aiinda. spado oc firir sagdu sva sem nv er fram komet. Oc 
lirir |)vi al J)eir sao'* |)enna fagnad fiarre ser. |)a fy^ti |)a alla ti! at 
scin fyrst kænie sa fagnadr fram. En |)o var*** |)eim audit at fa |)enna 
fairiiad. er nv byggia hciminn niiok sva al sidaztvm dagum hans. firir 
|)(ii al sa er nu tekr vid trv oc skirnn. |)a er hann heill oc holppenn. 
en sa er tapadr er eigi truir. 

36. losaphal nuTlltle. Vruglega trui ec {)uisa ollu. en"^nv hevir 

') mtjl. C ») [rnnpnn slip ptnjjii, C ») \ar tilf. C *) nu Ulf. C *) or 
tilf. C «) tf, C ') ef, C «) loc liiiia fojirUj C ») liartlla, f ; pry« 
al 'O) o«I«t>r, G '») enn lilf. C »') nokkor, C »•) ifinisteinn 
lUf. Hi '*) ««ri/. C, al; bælffi, A »•) m, C »•) vard, C ") er, C 



30 Cmi» J7. 

pu S'Afri^. oc |)ann ^A skal cc ho5an ifra giifga or ^u hcvir nv 6rir 
mer birl. Ea [)o vil ec at fv skyrir firir out. huat er mer hæver 
UciSun ifra [at al*^ liafvazl. eda huat er |)v kallar skiriiii. er Jjeiiii hæver 
at hava er trvr vill vera. Barlaani suarade. |)at er grundvullr oc rot 
triiar varrar at taka skimn med stadfastre trv. En skirnn reinsar 
huernn matin fullkoiiiloga af allum syndum oc illzku. er hann hevir 
adr ^rortl. oc vill hann sidan af lata. Sva baud oss lavardr varr. at 
ver skylldum enndr^etazt af vatne oc hinum liæl^ra annda. oc af [{>vi 
fa^ af honom fullkonde^ran fa^rnad med akalle heilagra bæna til varss 
lavardar^. Oc sva sendir hann sinn hinn hælg^a annda ivir vara skirnn. 
er ver segium eptir hans bode. in nomine patris et filii et spiritus 
sancti amen. Oc jivi byr miskunn'^ heilajfs anda med ollum |)eim er 
sva skirazt. lysande |)a oc til ^uds miskunnar endrnyannde. |)a kaslum 
ver i brolt allre fornnre illzku varre. oc likiumzt ver j)a gudi siolfum 
i vppliavc jfodra verkka. at ver [siam scm ervingiar* guds sunar til 
eilifrar dyrdar. En firir vllan skirnn ma engi^ hialppazl. |)0 at hann 
gere allt pat golt er hann ma. Sva sagde varr lausnare. Huer sa er 
eigi verdr enndrgelcnn af valne oc hælgum annda. |)a kæinr* eigi i 
hiniinriki. Oc lirir t)vi ræd ec |)er |)etta oc bid ec. at |)u taker skirnn 
med fullkomcnne trv oc allrc fyrst, oc fresta med engo mote })esso. 
})ui at haskasamleg® er dvalan**^. ef j)u dæyr sua buit. 

37. losaphat svaradc. Hucrr er sv hin goda von er madrenn 
skal odlazt i skirnninni. eda huat kallar |)v himinriki. eda huat kallar 
()u guds ord. er berazt let i heiminn. huerr* ^ er sa oc hinn vuisi timi 
oc stund er sidan er**, fui at af I)eim lutum er j)u rædder par vm. 
J)a rygdizt miok hugr minn oc hiarla. Skalu |)eir er dæya at engo 
verda. eda er nokkot annat lif. pegar er |)etta lidr. Slika luti oc adra 
J)vi lika vildda cc af per vila. 

Barlaam svarade. J)u spurdir huar sv hin goda von var er ec 
rædda vm. |)at er himinriki. oc fra peirri dyrd er par er. pa kann 
cngi at segia. Sva segir heilog rilning. at ekki auga er sva glæg- 
synl^^at scet fae. ekki æyra sva pvnnhæyrt oc ekki hiartta sva sma- 
smogolll*'* at hugsat fae pann fagnad er gud hevir i himinriki sinum 
vinum buit. En pegar er gud vil. at ver skiiiumzt vid penna hinn 
daudlega likam. pa birtir hann oss oc synir pa hina myklo sælo. er 
yuir stigr allt mannlegt vil. oc skrydir oss med eilifum fagnadc med 

»J mælll, C ') \saal. C, al; al, A '») [saal. C, al; ver, A *) lausnara, al 
'*) sfwl. C, al; mvskiiiin, A '} |sem (sccni, al) sanierf., i\ al ■*) iiiadr 
Ulf. C ") ktiiiz, C ") saal, i\ al; liaskafliiiilfgl, A '») dvolpii, C 
"jliual, C ")/i7/". C, al; M15/. A »') glopgskyyiiU C ' •) siiiaMtm«;all. T 



Cap. 37. 31 

liælguiii onglom. t>a skolum ver med giof hins hærsta giiAs oc hans 
navist alla |)a ivli vita^ [cr nv ero oss vkunnigir. {>cssa luli hofum 
\vr af hæi^uiii riliiiiigiiiii skilt sua*' som gud hevir sinum vinuiii hrilil 
oc lurt uc iiodul. Kii cf pu skilr |)L'tta IvpUr |)ui' sem ec hevi nv 
su^t |)or. oc Iruir |)es.so stiidfastloga. oc fyllir |)u truna mod godom 
vcrkum. |)a skallt |)u sva skynda til eilifs fagnadar. en* cngi Tær fyrr 
rullkoiiieiiri fii^iiad eii {)ar^ kæmr. 

{)u spindir oc huerssu er |)at matte^ vera. at gud tækc mann- 
Icga uatluru a sik firir varar sakar oc sidan birlti oss sonn^ bodord. 
Eli t)U skalt vru^^lcga** vita. at su hin hælga ritning. er oss gaf |>etta 
al skilia. Iicitir ^rudspiaila bok. bodar oss oc bydr eiiiva sælo oc 
V4'iulile^r;iii i'au^iiad. Eii ^a bok gordu |)eir oc frain baro. er med 
siiilfiiiii Kristi vnro. |)eini er cc sagda [|)cr adr^ af. oc hann kaus 
siall'r oc kallado siiia postola oc læresueina. cr oplir hans vppstigning 
syriddu hans iartcigiiir oc birtlu ollum hciminuni |)a hina liælgu trv. 
er liaiiii baud at liava. ])ar er oc sagt af |)eim vhæyrilegom iartteignum 
inykloin oc iiiattogoin*^. oc |)o litit ar t)cini er hann gerdi. f>ar ma 
oc ii(i>yra |)a hina \\æ\\iu piiisl er hann |)ollde oss til laustnar. oc sva 
oc vm lians hiiiii dyra dauda oc af hans heilagre vpprisning a hinvm 
pridia dc<zi. |)ar ina oc sia at hann er bæde gud oc niadr. oc sleig 
vpp til hiiiiinrikis. oc |)adan skal hann koma at dæma bæde kuika 
oc dauda. 

En af piii at ver erom af tilverka varom til dauda d<i*mder. pa 
verda aller hann at |)oIa. En daudi er [ifra skilning** salo likameiiom. 
Sidan funar likaiiinMin oc stnyzt til |)ess emnis er hann var [adr af 
gorr'"^. En saiaii fer |)ann veg er gud vil. oc mest epiir [»ui sem til 
er gorll. Oc eplir iiiarixa volr oc mykynn alldr*' kteinr Crislr varr 
lavardr i veroiddena med sinuin mætte oc valide miok ogorllegr med 
liimnei;kre dyrd at dæuia allun heiniinn. Af hans ræzlo oc ognskialfr** 
oli iiiiuiiesk dyrd. oc hælgir enirlar er stannda ottafullir i hans avgliti 
blasa hall i iiidra oc kalla. En pvi nest risa vpp alier daudir menn oc 
slanda firir hans domstole med vskaddum sinum likame oc salo. Oc 
lal J)v** konoiigs sunr med*^ engarre vantrv*'' vera uni |)ella mal i 
liuir jirr eda iiiarlla. 

Eda J)ykkyr f)er nokkot vmaltolegtt vera |)eim er skapade heinn'nn 

') naal. C, »\; \v\Ut. A ') frn | m;,l. T, al ') [nu; C *) er, C *) 
juiiii:«.!. C *) malle, C ') sin, al ^) jial tUf. C ») lydr, C '•) 
morjium, C ") lliaskiliiinp, C ") laf skapadr, C '*) «/»«/. C, al; 
olM, A ••) skdfr, C »») |icr, C '•) å^r brg. Mmhr. frag. !• ") 
rfiiii. C-, Kruiisciiiil, b 



32 Cmf. 17. 

oc manncnn af cn^^o emni. at hann rcistp annat sinni* mannenn oc 
[cnndrnyar mannenn' af |)eirri molldo er af honom vard. |)a er hann 
funude. £f |)u villt med athygli eptir leita huerssu marga luti er {^ud hevir 
af engo efni gorfua^. [la vinzt ^er sia skynsemd^. Hann tok molld 
oc gerdi menn af. en iordina gerdi hann adr af engo efni sua vrære- 
lega oc stadfasta scm nv er hon. Hucrssu skapade hann hciminn eda 
af hueriv* emni. Iluar festi hann |)ann grundvoll a er vpp helldr 
heiminvm med sva myklum |)unga. Iluerssv vaxa a heiminum^ viAir 
oclaufoc groa gros a oc allzskyns alden. Hugsa oc epiir vni mannzens 
gelnud er sua* af litlu efni var getinn. oc sva mykyt ma at færazt 
gem morg dæmc finnazt til. oc firir |)vi* ma |)er eigi |)ykkia vmatto- 
legtl*". at sa er skapadc {)elta allt af engo efni mege mannenn annat 
sinni vpp reisa af dauda oc annat sinni lif geva. 

Marger menn i veroUdenne cro l)eir goder oc gudrædder. er 
J)es.sa heims I)ola** margskyns |)rængslcr oc at lyklvm hædelega 
dæyddyr oc drepnir*^. {lessarra manna er oc mykyll fiolldi i ver- 
olddonnc er grimir ero oc ranglater liva i heiminum med mykylli 
sknntan. oc miok sva gongr |)eim flest allt eptir sinum vilia. En firir 
|)vi at gud er miskunnsamr oc rettdæmr". |)a skipade hann [)vi vpp- 
risningiir dag til doms. at {)ingat fære huer sala sinn likam med slikum 
verkkum sem hucrr hevir til gortt bæde godom ocillum'^. Sva sem 
segir sialfr gud. at |)cir sem or grafum risa vpp. er ^q'w hæyra guds 
svnar rodd^*. |)a skalu j)eir er goda luti gerdo. fra** vpprisning til 
allz fnguadar. en illgerdarmenn skalv vpp risa td verdugs doms. 
^a sdtr domare varr sinn domstol, sa hinn gamle gud. er skapare er 
allra luta. oc sitr sialfr yulr. |)a er |tær bækr ero fram lagdar oc vpp 
lesnar. er a ero [skrivadar oc skradur*'^ oli var verk oc vili oc oli 
rad oc rædor oc allar hugreniiin^arhiartta varss. {>a skolu oc birttazt 
oc vpp lukazl aller læyndir lutir. ^a** fær*' engi firir sik formæl- 
anndda^*^ oc engan at kenna ser andsuor. engi oc hegomleg asakan 
berst |)ar fram oc engi drandilætc [oc engar* * saker valldz oc ofrikiss. 
Engi bydr |)ar oc fram mutur eda giæver. sem [)ar verdr gortt er 
t)cir sitia er til slikra luta stnikia. [^ar sitr^^ sa domarenn er allt 

») rcisi, c ')upp/i//*. C ') [endrnyi hann, deotr. ♦) skapat, b *) »kyring, 
C, al, b •) saal. de orr; huen, A "•) hcnni, de dt rige •) A liif. her er 
*) saal.de otr.; myt. A *•) saal. Ve dvr. ; vomattlcjjt, A ") mikiar pint>lir 
oc tilf. C *') med yinislefrom dauda tilf. de orr. *') saal. de Orr.; 
reltsæmr, A ^*^ her ender Fragm. al *•) rædo, C ") vtra i, C 
>') \ifaal. A; skradar oc skrifud. C; skradar oc skradar(!), b ••) |>ar, C 
>•) or Ulf. C 5«) saal. C, b; furmalenudda, A =•) ||»ar fvrir. C 
") [{irsKO ciiin er, h 



Cap. 38. 33 

vcit oc vil rctt eitt. gcfr |»ciin er ^oU (^crda mcA hælgum cnglom oc 
himneskre dyrd eilivan fagnad vtUn ennda. en |>oim tT til illz gerda 
oc til illra luta |>ionadv. |)a* visar hann inrd fianndanom til allz* 
vfagnadar. f'ui at |)cMr Giina alldri [ne fa' bot eda bata. Oc vcrdr 
|)a vfagnadrenn margfallegr. sa fystr er mestr er. at vera skildr fra 
gudi oc hans binni sælo åsyn. oc vera visadr^ fra eilifum fagnade oc 
vcrda at augabragde [flrir ollum monnum* oc skrida* a brott med 
skom oc svivirding asiande [allreskepnv^. {»vi at eptir alyktar domenn 
or |)a gerizt. |)a mcgo engi arbrigdi* gerazt*. ^\i at engi ma |)a firir 
})eim spilla. or adr er til fagnadar visat. engi ma oc firir {>eim bæta. 
er adr vorda firirdæmder. Oc firir |)ui eigum ver at varazt oc vidr 
sia. medun er gud gefr oss tima oc stundina til. Sidan skipar guds 
sunr sinum saudum oc hinum blæzadum bornnum a bægre hond fedr 
sinum. en fiandunom^" nird illum niannum ollum visar hann til eilifra 
vesullddu oc endluusrar^^ iilzsku. 

38. Sem losaphat hafde |)essa luti hæyrt. (»a niællte hann til 
Barllaanis. Mykla oc vndarlloga Ivti oc ^o fahæyrda segir |)u mer**. 
oc ero |)es.ser lutir hugleidanddc med myklum otta oc ahyggiv. er^* 
sva er sem {)u segir. at eptir dauda mannzens oc sidan er hann er 
rollenn'* oc at** moldo ordenn. [)n skal hann odrv sinni vpp risa. 
oc skalu |)eir j)a er [gud vekr. er golt**gerdu. goda anibun vpp taka. 
en vannder eptir snmv hove*^ eptir sinum tilverkka. Ger sva val at 
seg mer salt. Iluerr sannendi eda stadfestu have j)er til j)essa. erj)er 
truid J)vi er j)or seed eigi oc enga raun have fer af. oc Irvid po 
ivanarlaust satt vera. Vm j)a luli er gerazt i verolldeniie. oc |)eir 
hava fra sagt. or med augum hava seet. |>a vndra ec |)at litl. at** 
menn trui**[)vi cplir frodra manna frasogn. En hitt J)ykky merkyn- 
legl. er {)er segid fra vordnom lutum sva sannlega oc haved enga 
raun [i hondum^^ nema von eina. at |)ui er mer lizt. 

Barllaam svarade. Vor takum stadfestu truar varrar af |)eim lutum 
or lidnir ero. til trvloiks vkomenna luta. |)vi at pelr hinir godo menn 
or |)os.sa luti ^agdv oss [varo eigi at** hegoma ræyndir. helldr sann- 
adu |)iMr sa^Tur sinar med mar«;fallegom iarttegnom oc storom kraptum. 
al af |)ui være l)eir ræyndir sannennda menn. ^o al |>eir segdi fra 

') tngl. c ') illt, c, b ") [neina, b; nr eina, C *) saal.Cy b; visadrr, A 
*) [allre skepnu, b *) saal. i\ b; skridi, A "*) [ollum niunnuni, b 
•) taal. C, b; afbrip, A •) vcrda, C '•) saal. C, b; fiau«lrno, A 
") cndalau.rar, C ") madr tilf. C ") cf, C '•) roUnn, b; iuina, C 
'*) saal. C, b; af, A ••) [god verk, C, b %»') efni, C »•) er, i\ h 
'•) irua, C, b '•) [af, C, b '•) [uriu alMrigi eon i fiUe eda, i\ b 

3 



34 Cøp. .i'j. 

* 
|)vj er \telr vissu sannicga vkomct vora. Oc med f)Qi at med su« 

myklum krnpt oc hcilag^leik sannaduzt |)eirra sagur. (»a ifumzt oc* 
ckki i. at }>eir [lutir ero sanncr er |)eir* sagdu oss af sialfs laust- 
narans ordom. f)a er hitnn mællte' fiessa luti af vpprisninginni oc lok 
sva til ordz. at |)eir daudir menn er i grofum liggia skalu hæyra rodd 
guds sunar. oc {»eir sem hæyra skolu liva. Oc enn mæler gud adni 
sinni af vpprisninginni^. Ec em gud Abrahams oc Ysaac oc lacob. 
eigi cm cc gud daudra manna, helldr [leirra er liva skolu. Guds sunr 
scnndir cngla sina at sanina saman ill|)ydi. oc binnda |)a i kippi sem 
illgrosi til elldz matar. ^a skolu rettvisir menn skina sem sol sælega 
i himinriki. 

39. Slikar forlalur sannade varr lavardr^ med sialfs sins inrtteignum 
slorom^ oc myklum. Hann reisti marga menn af dauda. Miok sva a 
sidaztum dagum er hann var a iardriki. |)a reisti hann af dauda einn 
mann |)nnn er fiornr nætr hafdc funat i iordu i grof. |)viat hann hafde 
miok ælskat hann adr. oc fivi likazt sem madr kalle annan oc vekki 
hann or sæfne. Eptir slika^ oc adrar margar storar iartteignir var 
hann dinydr oc reis vpp a hinum {)ridia degi. oc marger ådrer med 
honom at sauna hann vera vdaudlegan. En })a vrdu |)eirra likamer 
sidan i^ sama slad at fara. en hann var hinn fyrsti oc hinn fremste i 
vdaudlcgrc vpprisu. |)essa luti bodadii |)(>ir oc baro vm heiminn. er 
huessdaglega varo i hia honom. firir pinsl hans oc eptir. tiinn hælgi 
Pall einn af hans postolom. er gud sialfr kailade til sins starfs niedr 
sinui roddu til himinrikiss. oc mællte med |)essom ordom. Ec geri 
ydr kunnigt godo brædr {)av guds ord. er hann sialfr baud mer fram 
at bera. Oc sva segi cc ydr. sem hann sagde mer. at hann do firir 
syndda varra® saker. [sem ritningar heilagra manna vatla. oc*" var 
sidan i grof lagdr oc reis vpp af dauda. [En ef sva er talt oc bodat 
at Krislr reis upp af dauda**. hui segia |)al sumir menn at [eigi er** 
vpprisa daudra manna. En ef eigi risa daudir menn vpp. t>a reis eigi 
Kristr vpp. en ef Kristr reis eigi vpp. j)a er tru var hegondeg. En 
t>eir ero alier tapader*' er eigi trva a hans vpprisning. t>vi at sva 
sem Adamr aflade oss daudans af sinni synd. sva aflade lesus Kristr 
oss lifs af sinum dauda. Oc eptir {»a vpprisning pSL skal vandlega afl 
oc styrkr daudans** brott huerva oc alldrigi aplr koma sidan. Oc fvi 
truum ver vruglega a vpprisning daudra manna oc domadag oc hina 

») ver, c ») \lilf. c, b; »»1.9/. A «) si.ilfr Ulf. V *) upprisunni. C *) or 
iMUSMflie fi//'. h «) skiriim, C, b ') slikiir, C *") her ender Frg. b *)$aat. 
C: \ar;ir, A '") \sttal. C; svinar hæl|;ar ntningnr segia iva al hann, A 
")!////•. i'; wgl. A '-) [cnpi <r, C ") jrnbndcr, C '*) Ulf. C; mgl. A 



Cfip. UK 35 

rædt'lego lilkomo Icsu Krist. Oc optir |iat skal himinninn oc siorenn 
lopt oc iord brenna oc lo^a oli oc bradiia som va.v firir clldi. oc 
cptir |)at skapar gud nyan liimin* oc^ iord oc ollum lulum belri en 
liv er. En at sauna pat. at guA auibunar' bucrium [sinar tilgcrdir^ 
eptir tilvcrka. [)a segir bann sialfr i gudspialleno. at sa er gcfr^ hinuin 
ininnzta oc binuin falækazta minum vin cinum^ vazdryk i minv nafnc 
mor til virdingar. |)a skal hann bava ambun af mer. Varr hiTra segir 
oc eina dæmesagu af |)eim binum ogorllega domadegi. oc befr mrA 
|)essom ordoni^. t>a er mannz sunr sitr i sinu sætc oc i valldde** oc 
ailer belgir englar bans med Iionom. ])a samnazt fyrir bann or ollum 
ættom allar |)ioder. oc |)a skilr bann [)a oc sundr .skipttir. sva sem 
vitr iiirdir .skiptir smala sinum. oc skipar saudum sinuiii oc lambum til 
birgre iianiuiar ser. en botVum oc kidiuiii^ visar bann a vinstri bond. 
|)a mælcT bann til J)eirra er a bægre '*^ bond ser ero blidlega med 
|)essom ordom. Komet {)(t bingat blæzad bornn fadur mins. oc taked 
med fagnade |)at riki. er ydr varællat oc** buil af vppbave beimsins. 
firir {)vi at |)a er ec var iiungradr. |>a fæddo ])cr mik. (la er mik 
|)yrsti. j)a gavo |)cr mer at drekka. |)a er ec var [)urvannde bus eda 
bcrbyrgis [|)a leiddu })er mik gladlega til ydars berbyrgis*^. pctta 
mæler bann {)vi. at allt |)at sem t)urptugum [vcrdr gevit" firir bans 
sakar. {)a kallar bann ser vcra gort sialfum. oc ma a sliku inarkka 
ambun'"* godra manna. 

40. Adra sågu** segir bann oc til {»eirra. er fong**bava æren 
oc vilia J)o fam [af geva*^. Tekr [dæme af einum rikuui manne** 
rr klæddr var ligurllega med pelle oc puq)pura oc belll buersdagirga 
ligurllegt bord med allzskonar senndingum. Tti firir durum bans la 
( inn siukr madr oc saar oc lili|)rar oc miok ])urptugr. oc fek bann eigi 
sva mykla almoso af bans *^ borde, at molar [)eir er i dukum vefdezt-" 
væro kastal** firir bann. [|)oat bann beiddizt firir sinnar j)urplar^* 
sakar. at slækva bungr sinn. En J)a er buartveggia** peirra doo. 
j)a var Lazarus boronn af englom guds i ^kaut Abrabam sem allar 
roUvisar salor fara. En binn riki madr var irravenn i belviti oc brann 
|)ar i clldi oc vrsla*^*. Oc sem binn riki madr Icit Abraham i sinni 



) $aal. C; hciniin, A ') nya lUf, C *) aiubuni, C *) {mifl. C *) ciniim 
tilf.C •) cinn, C ') hælle, C •) velldi, C ») kidum, C '•) «w/. 
C; hæife, A ") firir tUf. C '*) \lUf. C; mgl, A •>) Ivar «or^ C 
»*) nmbuner, C ' *) dæmesagu, C ") auda've, C >') IgoU af t^era, C 
'•) |lil dæma rinn riksm maiui, C ") auOæloin eda tilf. C '•) uitd.C\ 
\aWcil, A ") kastaiH-r, C =') \snal. C: |»%l h«nn b«d firir liuii-jrs, A 
-*') hvarlvejrjfi, V =*) ysia, C 

3« 



36 Vmp, \l. \ 

sælo oc Lazarum i liia Iionom. pa bad Iiann Abraham misknnnnr. En 
Abraham svnradc. |)u hafSer sælo^ oc fag^nad i hciminum oc kunnir 
ci^i i hondum at hava. en Lazarus bar sina fatækt^ med |>akkan vttan 
ofund oc illzsku. Nv er hann i fullzælo oc fagnade en |)v i va oc 
vcsolld. 

41. I cinni sågu iafnar varr hcrra lesus Krislr himinriki' viA 
iardcskan konong cinn. er gera let rikulega veizlu til {»ess at gera 
brullaup svnar sins mod mykylli tigii^ oc vegsemd. Oc sagde hann 
l)ptta eigi firir |)vi at i himinriki se huarke^ matr nc drykr eda adrar 
krasor til nærongar eda fæzlo. nema helldr firir |)vi at fafroder menn 
oc vuitrir fa eigi skilning himneskra luta. nema |)eim se med einum 
hucrium skilningum sagt. er |>eim se eigi adr oponberllegt. Oc segir 
hann at konongrenn let openberlicga ollum til bioda oc harre roddu 
til kalla, at {)ingat skylldu allcr til sækca |)eirrar samkunndar*. oc 
skylddi vera fagnadr huerium eptir^ sem siaifr villdi. Nv var sa 
mykyll fiulldi af Jx'im nionnum er bodct var. firirlelo oc villdu eigi 
koma. funnv ser til t)t'ssa einar [afleidingar oc adrar^. Sumir kuadozt 
cignir hava kæyptar ser. (»c hæfdc* |)eim eigi annat en at fara j)ingat*** 
oc sia [)ær fyrst. Sumir varo oc l>eir er eigi kuadozt mega missa at 
reka kaupferder sinnr. J)oir varo oc marger er ser hafdu kuanfangs^ * 
Icitat. oc kuadozt'^ |)ui eigi mrga koiiisi. Sem konongrenn sa |)elta. 
er [)eir firirleto at koma er fyrst var bjxVl. |)a let hann kalla*' adra 
iafnmarga** oc var l)a fulll fholl oc'* hcrhyrgi konongsens af |bruU 
laupsmannum oc bodslidi**. J)ui nest <,u'k konongrenn siall'r inn at 
skynia*^ vm bodsmenn sina. oc sa hann einn mann klædan i t>cim 
bunade er eigi var bærrlegr i sliku samsæle. oc mæltte til hans. f)u 
vinr hui komt f)u hingat med |)ema bunade er eigi her at bera**^ i 
J)essom fiolldafund. En [hann |)agde*' oc svarade engo. |»a bad 
konongrenn sina menn taka hann oc binnda hendr oc fætr a hononi 
oc kasta honom i hina nozto myrkuastofu. Nu |)a menn er kailader 
varo oc villdu eigi koma iafnar hann vid t)a menn. er bodad var trv 
oc hafnadu sidan firir skurguda saker eda annarar villu. En |)ann 
mann er [i vbærelegom bunade hafde (komet)^" til brullaups kallar 

*) «<m/. C; salo, A ') saal.C-, Tatæk, A *) saal C; himiriki, A *) sænid, t* 
•) mgl. C •) sanikundu, C ■*) |)vi tUf. C *) foc yinsar afleidingar, C 
•) saal. C; haMu, A '*) fiann vep, C '•) knanfan^a, C *-) »asduzl, 
C '^) i stad hinna tilf. C '*) srtal. V; iarmarga, A *'') [if»y. «' 
'•) (hrullaiipslidinu or boOsmannuin, C '"') saal. C; skyna, A ^*) havn. 
r **) [hinn skemdexl. C >'*) {vbæri-legan bunad bafdc, C 



Crtp *2. J.7. 37 

liann likan |)i'ini kristnuni [manne er vid Irv hcvir* tekil oc livir |)u 
vsidicga oc saurf^azt af sialfe sins verkkum. oc verdr* |)ui vbul fi« 
niykluiii fa^naAe lil myrkra pinsla' oc veimdile^s vfagnadar. 

42. Enn iarnar varr herra i eiiini sai^u vid hiniinriki lil likiMuli 
tiv mæyar*. er loko .v. med ser oleom* til jfodra vcrka. en |)ær fiiti 
er medr tomom keralldum foro. iafnar liann vid |)a mcnn. er vid (rv 
hava tekit oc liva |)o vtruiega. Oc |)a er liuarer tuefr8:ia cro kalladcr 
til |)css hins mykla Tagnadar. |)a fylgia |:eir sinum lavarde. or adr 
hafdu val firir buizt. en |)eir scm ei^^i hofdv adr varazt vidr. komo 
sidan oc beidduzt inngangu. Oc |)a svarade herra herbyrgisin«. at 
hann kunzt*^ ei<ri kunna |)a oc cigi hirda hucrir^ varo. 

43. Einn hoilagr niadr er heilir Isaias propliete mæler enn vm 
domadiig af guds munni^. Ec skal saman sanka* af ollum ætlom 
flrir andlit mitt. oc skolu {)a [sia aller^" mitt valid oc riki oc styrk 
oc dyrd. oc |)a .vkal ec gera nya ioid oc himin nyan mer til [alizs i 
augliti tiiinv*^ Oc [skal mar^rri^ koma at sia likaiiie fx'irra manna 
er iiidzt liava a mer oc minum lagum. |)viat ornir sa er slita skal |)a. 
sa skal alldri da>ya. en elldr er brenna skal |)a. sa skal alldri slokna. 
oc skolu t)eir verda at angre oc augabragde [allrar skepnu^'. Oc enn 
mæler prophelenn af |)eim sama degi. al»* sva skal biminninn samau 
vefviazt allr*^ sem madr kaste bokiir biodum saman. oc allar slioriiur 
skolu falla af bimninum. sva sem lauf af vinvidi. llrmdardagr guds 
ko'mr med æde oc reidi. oc skal hann O'yda bciminn oc drepa synd- 
uga menu or bonom^^. Engi bimintungl skalu \ta geva lios*^. oc a 
midium dogi skal sol fela geisia sina. tapat bevir oc [luii;r| [)a*^lioma 
sinum. Vei er j)eim |)a er j)at skiplli g( ra a. er kalla golt illl [en 
illt golt'*. kalla j)at sælt er beiskt er oc j)al beiskt er s<i'lt er. Iluat 
skalu {)cr*^ |)a gera a I)eim dcgi. er gud viliar*^' ydar. buert skalv 
l)er |)a flya ydr til hialppar! Oc enn seirir aunar prophete. {)at-* 
er befiidardagr guds oc miok ramr. |)a*' skal |)ra'ngea styrkuni mimnuiii. 
sa dagr er reidi dagr. dagr I>r(rngdar^* oc æynidar. dajrr [beiskleiks <»c 
vesalldar. dagr** myrkra oc skuma. dagr |)oko oc odz vinndz. dagr 
ludragangs oc herops yuir storborgom oc bæom. kastalom octurnnum. 

*) [saal. C; monniim er vid Irv hava, A ') lionom lilf. C ') stada, C 
*) mæyum, C *) uleum, C •) lelirl, C ') t>eir lilf. C ') iiinuni(!), 
C •) samna, C '«) [allcr sia, C ") (alilr, C ") Iskolu innrffer, C 
•») \trtal.C; nljjir jikqiimr, A '*) saal. C; ur, A >*)allt. C »«) lirimi, 
C »') af »rr lilf. C >•) \taal. C; Iniijr, A^ »•) [lilf. C; mgl. A '•) r. 
r. |)cir, A '«) */ia/. C; vilar, A ") licr*C '») |iar, O **) lilf. V; 
mgl. A '») \lUf. C; mgl. A 



38 Cmp. )». 

|)at< he^xr liann. Ec skal |)rænn^iin illviliadum- mannum |)eini seiii 
t>yngazl^ i mole mer. |)eir skalu ^ariga seiii blindir iiieiiii. ^iill |)eirra 
oc silfr oc oli audæve skal* ei^i mega frialsa l)a a [|)eim depi*. 
Dauid konung^ oc prophcta seqfir oc sva vin domada^li. Gud varr iiiaii 
komn openberllega oc eigi iiiiuk {letrjnnnde. elldr man koma breiin- 
annde i hans au(,Hi(i. en vmhuervis liann aede stornir^. Oc annat 
sinni scgir hann. ^u drottenn minn oc domare. er dæmer iardeskar^ 
f)ioder. ris vpp til rez doms. {)ui mannleg liugsan iattar [relldteniu 
|)inv* oc j)U* gclldr liuerium rella skulld eptir sinum verdleikum. Marga 
luti slika [oc ()ui vni lika'" mæler'' Dauid oc ådrer prophetar vni 
domadag. oc sva liueria ambun liuarer hava'* illir eda*' goder. 

44. En erBarlaam haTde loket ra>do sinni langrc oc stniailn*. 
|)a komzt losaphal miok vid oc mællle med larom |)esse ord til Bar- 
laam. Val skiliazt mer |)au ord er |)u lievir sa<rt mer med langre 
rædo oc hardlegre • •*. oc allz.skoslar'* miok vndarllegre**. Nu gef 
nier heiit rad oc hollt. buerssu ec skal hcdan i Fra sua liva. at ec 
nn'ge ftirdazt oc firrazt pinslir oc kuol |>au"^ er syndiitrir menu fiola"*. 
al ec mætte '^ belldr odlazt lieilagra iiisMina siimvi.vt. 

|)a suarade Barlaam. Sva finnum ver a bokom rilat firir oss. at'^" 
|)a er liinn hclgi Petr predikade firir folke hælga trv. |)a komozt [leir 
miok vid. oc spurdv hann hual er j)eir skylldu at havazt. Oc banii 
fiw^^i!' peim. Idrizl oc af latel syndum ydrum oc taked skirnn oc 
rett« trv i aflausn synda. oc fegar skolu j)er fa fa<rnad heiiax anndda. 
|)ui at ollum heitr^' gud sinn fagnad. er a hann kalla. Iiuart sem |)eir 
ero naT cda fiærre. {)at hevir gud nv birl med |)er. er hann senndi 
|)LM- viscnndi einnar-"^ truar. |)o at |)u værer miok fiarre. af j)vi at |)u 
{}ionader adr fiandaiiom heldr en gudi. oc skurgudum blindum oc 
daufnin oc skynlausum. En nv med |)ui at hann gade |)in. j)a gia't*' 
[)ess at |)u glæymir honom eigi. oc skallt |)u af |jvi fa skilning ba'de 
stund legra^* luta oc vslundlegra^*. En ef |)u frestar hedan i fra. |)a 
manni pu bratt fa bendding oc liarda hefnd af gudi. |)viat nv kallar 
gud j)ik fra myrkrum oc til lifs. En j)at [)ykkyr mer vera hucrri 
beinj<^kv frammarre. at trua a |)au gud er hegomleg ero oc mego 

•j |>Hr. C =) illiiii};iim, C ') synd<;aduzt, C *) skolu f>a, C ') \Avz\ rtidi 
mimiar, (' •)*rt/i/. C; stranmar. A ■•) allar, C ") [rettom domo piiiiim, C 
n filf. C; mgl- A '«) \mtil. V ") bæ«W liif. V »') firir si(t starf 
ti'f. C ") or, C 'O harc^lH mink rHdrUgrr, C »») alUkonar, C 
"^).wm/. C; vndarllrs.% A ") I»;i. T "") j.olr. <' '»)iiirc». C -•»)*/»«/. 
<'; or A •') vriiir, C "-) Miiiiar. <" ' ) u'lt ... C '») s>iiilr::tM, I" 
* f o»\ Milri.'in. c 



I 



Crtf. 45. 39 

engan ragiiad sit eda sinuin vinum. Oc skal ec segia |^er eiiia tlænie> 
sågu. |)a er mer sagde einn vitr madr. hueriv |)al er likazl. al liyggia 
ser ^ai [til hialpa^ er alldri verdr engoiii^ lil liknar. 

45. En hann hof sva rædo sina. Einn veidimadr lok eiiiii fugll 
med list. |)ann er heitir filomena a lalinv. en a norreno [heitir susvori'. 
sumir kalla oc niktigalo^. Oc |)a er hann haf5e tekit fuglinn. |ia 
villddi hann drepa fuglinn oc eta hann sidan. Oc er sva sagt. at 
fuglinn niællte vidr hann |)essom ordom. ])v madr. huat gagne ætlar 
|)v |)er i iiiinum dauda vera. enga mRgfylli^ malt |>u |>er af mer gera. 
En ef ]}v villt frelsi geva mer. |)a skal ec [kenna |)er |)au priu rad. er 
|)er skolu^ vera til nytsemdar alla t)ina daga oc til mykyllar gipttv. ef 
t)u kant til at giæta. Nu sem hann hæyrdi huat er fuglinn sagde. |)a 
vard honom annars hugar vidr. oc sagde at hann skylldi geva honom 
gott frelsi. [en hann sagde^ honom nokkora [nya luti sannlega**. 
Fuglinn sagde hnnoni. Slunnda alluii a |}at. at |)u meger |)vl na er 
|)u matt alldrigi fa. Syrg oc alldri eplir [lui som |)v tapar oc er von- 
luust at l)u faer. Trv oc alldri |)vi er vmattolegt er at verda m(*ge. 
En ef {)u kaiitt {)esse^ |)riv rad i henndi at hava. |)a skal |)er mykyt 
giign af standda. Oc firir ^u\ at mannenom hugnade val ord fuglsins. 
))a læysti hann fuglinn oc let i brott fara. Sidan villdi fugllinn'*' 
ræyna. ef hann hefdi nokkora nytsemd^^ af hans radom tekit. Sem 
hann sat vpp*^ i vidinvm laus. t)a ma^llte hann lil veidimannzens. 
J)u vesalP'. [syrg nv** illt rad er 1)U tokt af iamgodu efni sem ()U 
liafdir. at** ])u tynddir oc tapader sva fagriim'* feng oc giætter eigi. 
l|)a er*^ J)er var gevin. Ec hevi i kuidi mer einn mykynn** gim- 
stein mælan oc agiætan. meiri at vexli en g<nmhrs egir. Au vard veidi- 
madrenn vidr })esse ord gæysi vgladr. oc idradezt miok at hann liafSo 
fuglinn sua bratt lausan latet. oc villdi nv freisla <'f hann mælte fa 
[natl hononP^ annat sinni. oc mællte til hans. Fylg mer hrim til 
herbyrgis mins. oc skal ec^*^ j)or |)ar sæmeliga fagua oc mrd ollum 
godvilia geva j)er læyvi brott at fnra. J>a suarade fnirlinn. Nu finn 
ec |)ik saiinlega fol vera oc fiillkoinrt fid. \m\ at ^M rad er er keiinda 
|)er. |)a kunnir I)n vist eigi at nyta. oc tokt |)u |)o gladh ga vidr. Ec 
red l)er t>»l hiH fyrsla rad. at |)u skylldir alldrigi syrgia eptir |>ui er 

') [lilf. C; mgl. A ■) nukkorom, C ") [liusuaurll, C ») nik:i^iila. C 
*) saal. C; makrylli, A *)\saal. C; jiann Irunad jreva fxr. er |jtr »kal, A 
MU'fliHiinsi'^rOi, C '')lii>t«amlegaluli, C *)saal.i'; |»c.vMr, A '*) bralt 
hlf. t' ") snal. C; nysrnid, A *") upiy. C ") *>ial. i': M*»all, A 
'♦) |liver«Mi, (.' ' •) ir, C '•) ::iM>om. C ") IniciMti. t* " » mul. 
i': myiin, A "") |iiMiiii. t' '") /•//*. f: uql. V 



40 



Cmp, i€. 



[)u matter eigi fa. ^at red cc |)er annat rad. at pu skylldir eigi fysazt 
eda freista at fa pa luti er ^ar være vmatloleger. Oc leilader |)u nv 
{)e^ar vidr at taka niik. oc mattv med eiigo niotc fliv^ra i loptte sem 
CC, Sua red ec |)er oc* at |)u skylldir eti^(;an trunad a |)a luti le^^rja 
er allzskostar ero vlnileger. Oc [malt {)u nv |)ejjar markka*. er ec 
laug at j)er [)a trudir |)v mer. er ec sagda |)er at ec hafda' i mer 
{)ann gimslein er alla vega er meiri en ec. Iluerssu myndda ec |>at'* 
mega. hylia sua mykynn stcin. er cc em [allzskostar sialfr^ minni. 

46. Sua lizt mer. sem |)eir (ero) vuilrir menn. er trva a f)au skurgud. 
er {)eir gcrdv sialfcr med sinum hondum. sua sem [)au have |)a gort. 
er af peim varo^ gorr. oc hava |)eir [)a^ i giæzlo sinni. at eigi skolo 
|)iovar stcia ])eim. oc kalla {)» giæzlouienn heilsv sinnar. er ei^i fa 
sialver giætt sin. Oc hyggia ()at lieiinskir menn. at [)eir geve |)eim 
allt golt er allddrigi* vrdu nokkorss goz eigannde. en j)cir er g<»fga 
fa gavo |)cim fee er gcrdu fa. Oc i j)ann stad er |)eir verda nidr 
seUir komnzt feir alldri or*, nema feir se bornner annatliuart a bake 
eda a briostc. Oc ero feir tapader oc lynndir. er a fa trva. oc firir 
fvi hcvir gud val gort vid fik. at bann bevir bednn kallat fik or 
fcssarrc villv oc vanlru. Oc firir fvi skil fik sem IVrst fra falsoni 
gudum. fo at feir se marger fa mego feir f(» lilit oc aller sialver 
siindrfykkir vidr sik. En ver liofum aller einn gud kristnir menn. er 
bcilagr fader**^ er. En af bonom ero alltr lulir skapader**. oc ver 
aller i bans miskunn. Oc einn er*^ lesus K^i^tr sunr bans. oc aller 
lulir ero firir bans sakor skapader. oc ver erom firir bans saker. sva 
sem segir beilagt gudspiall: oc*' aller lulir varo med bonom gorver. 
oc ekki var fyrir vllan bann gorll. Einn gud er oc beilagr anndde. 
annde godrar aeggianar oc rellvis annde***. fessar friar'* skilningar 
fa or buer sem eiii*'* einn gud. oc fo allr"^ einn gud. A fessom 
frimr skilninggum fa er ein naltura oc eilt valid oc riki oc einn 
mallr oc ein dyrd oc ein sladfesta. En f o er skiplli a skilningum en 
vskiplilegl*® i guddome. Einn er faderer eiginlegt er al vera vgelinn. 
Einn er oc sunr er eiginlegt er at vera gelinn. Einn er oc beilagr 
annde er af buaromlveggia gengr fram [fedr oc syni*'. fvi dyrkum ver 
einn gud i frimr skilningum. at bann er einn gud*** ser siaifr vskiplilegr. 

') liff. C; tngl. A ') [nu |>egar cplir, C ») hcWa, C *) pa, C •) I»/i«/. 
C; Jillzskotlar, A •) cro, C ') |)au, C «) r. f. alld.lripu. A ») «alfrr, 
C '•) andc, C »') r. f. »kapadr, A; mgl. C •-) her brg. Fragm. dl 
") ;il, C, dl •*) oc huffpanar ånde lilf. C. dl »») *anl. C\ dl; |irar, A 
'•) mgl. C •') aller, C '•) *aal. C. dl; v.ski|.liUgr, A '») {$aaL Jc 
or*-.; fader or svor, A '•) mgl. C, dl 



Cap. 47. 48. 41 

47. Oc af |)f*8sarre guds bodan oc biiiing kom ec til |>c8sa 
lanndz at kcnna \tx |>a trv er cc hcvi sialfr fra [blautbarns bcini* 
haptt oc halldet til cllidaga niiiina. Oc ef |>u truir sladrasllcira |)a 
ertt j)u holppenn. En I)csscr Ivlir er nv ero i |)inv valide*, hegom- 
leg dyrd oc hcimsins mvnu^d. |)a skal skiott fra |)er lida oc |)ik 
firirlata. huart sem |)u villt eda eigi. oc skallt |)U |)a i sladenn i' 
|)ronga grof. [oc alla vega |)ryst at |)er mollden oied madkum^. En 
])a skiliazt i fra^ frendr oc felagar oc alU* skraut oc skartt heimsins. 
oc eptir |)at er engi annar vegrenn en til pinsia oc kuala. |>ar til er 
domadagr kæmr. Oc |)adan vcr5r {»a visat ba^de goAom oc illum. 
Iiuerium i l)ann stad er til hovir gortt. oc Ta sidan huarger |)nAan 
aplrhuarf. Oc ef [)u gar'^ [i |)esso livi fagnadar* J)ess er gud hevir 
sendt |)tT oc fylgir J)u honom* af fulkomlego hiarlla*^ oc firirlætr 
])U allan hogoma licimsiiis. {)a hæyr" huat {)er kæmr til hannda 
j)adan**af. El" J)u sczt nidr |)a skalt |)u vrugrvera. en ef |)U stendr 
vpp ])ti skolu styrkkir studiar^^ stydia |)ik alla vega. Oc ef |)u sofnar 
|)a skallt |)u i hæglivi hvilazt*^ oc engan lut ottazt. Enga ogn eda 
ræzlo .<<kal flanndenn moga f<era at \qx. nema sva skallt |)v vera vrugr 
oc vrædr firir hans list oc lokkan som leon firir smadyrum. Oc skal 
alla vrga til |)in koma glrdi oc gaman. fremd oc fagnadr. En fra |)cr 
skal hverva** i stadenn sorg oc sott oc allzskyns ryglrikr. 011 verk 
})in skolu lysazl sem daxhrun. oc heilsa |)in med j)er huervitna vera. 
J)ogar** |)v bi(>r til guds. j)a er hann buinn al hæyra |)ik. oc |)egar 
er |)u kallar n linnn. |)a er hann |)egar med J)er oc ner j)er med 
|)ossum andsvarum. Ec em sa gud er skiott ijlfleymir misgerdum |)inum 
oc eii,n vil oc fat*'^ opllnr mvna. ef fv villt idrazt oc aflata mc med 
skynscmd til skripta bcra. |)o at |)inar syndir se adr liotar oc leidi- 
legar sem kol eda ketilrim^^. ])a skolu |)icr skiott huitnasem nyfallenn 
stnior. Sua er varr herra miskunnsamr oc skiotr til allra vmbota. t>^'gar 
er til hans er leitat. 

48. losaphal svarade. OU |)in [ord oc rædor'* j)ykky'** mer god 
oc |)o miok vndarlleg. en |)o trui ec ollum* * stadfastlega. |)ui at adr en 
ec sæ^* |)ik. J)a var mer miok leit at j)iona ])eim skurgudum. er varer 

») [blaulu bcini, C; barnæsko, dl ') %nal. C; er tUf. A «) Uka, C *) Ifia 
or hIIb vcffa {»ryslir at |>er niudkum oc niolldo, C *) ^er li//". C *) saal. 
C, dl; allz, A '') gair, dl; gæyinir, C •) [»aal. dl; i |»es»o fagnadar 
ra<Jc, C; jiesso fagnadr, A •) gudi, dl '•) saal. C, dl; hartta, A 
") Maal. C, dl; hæyrir A »') hedan, C ") slolpar, C '*) saai. C, 
dl; Milail, A '"} lUf. C, dl; u,gl. \ ^ ") er tUf. C ") frrr. C* 
»•)kcMlboln, C • •)«aa/. C, dl; orOrada,^ '«) t»ikkia, dl »•)|»eiiw, 1* 
") fa, C, dl 



42 



r«^. 48, 



lanndzmenn gurga. En {»o af ^ui at ec ivadoniz {>a gcrda ec |)o sua 
nem ec sa [at |)eir gerdu* firir mer. er ec hugda at betr [skylldu 
kunna^. En nv hedan i fra af [)inni kenning |)a viP ec fullkuml('<ra 
af lata al |>iona'^ t)eim. oc fysumzt ec nv fasllega at gerazt guds |)ræll 
oc stadfastlga mik vndir h»ns boAord at binnda. ef ec væra |)c.«<s 
verdr. al^ hann villdi [mik med^ idran taka. ])u vcit ecmik vid liann' 
misgurtt hava. En af |)ui at |>u kuedr gud^ sva niiskunnsaman ver« 
l)a træysti ec [u tiann^. at hann vili miskunsanilega [til min^" gera. 
l)ui at nv cm ec buinn at taka bæde vid skirnn oc ollu |>ui odrv ir 
])u ser at mer niæite^^ i sætter koma vid minn iavard^^ oc lausnara. 
Sva oc cf |)at fuilnazttil allz at [taka tru oc skirnn*'eda skal nokkot 
lleira fylgia at koma ser i sætter oc sani|)ykki vid sinn skapara. oc »eg 
mer petta gorssaiiilega. huat ec hkal sidan gera. 

Barlaam svarade. Eptir skirnn skallt |)u halida |)ik fra oiium 

lostom oc lytum oc fuUgeru sva fagrt siiiidi a godom grundvelli. |)ui 

at [tapad er truin** j^egar er eigi fylgia'*' god vcrk. sva ero oc god 

vcrk cnskis vcrd vttan trausta trv. Hinn hælgi Petr postole kennir'^ 

sva. at Ter skolum firirlata likams lostaseme oc fylgia'^ andiegom 

verkkom. En hann segir [openberllega verk'^ |)}iu er likiiiiienom 

fylgia. |>essor kallar hann |)au verk. hordom. fuilivi*^. loslasemi. ^kur- 

guda atrunad. galldr*-^". gernninngar. vuiiiuttor**. ])rættor. bakmæle^*. 

rcidi. deilldir*-*^. sundrliykkiu*^. margbra»ytni**. aluiulsyki. iiianndrap. 

svik, holvaner*^**. [fula girnd. oc aller h('«:omleger lulir*'^. ofdrykkia. 

ofat oc annur slik ill vcrk. En^* |)eir er slik verk gera. \n\ skolu eijxi 

odiazt himinriki. f)essor kallar hann andleg verk. rettan kiærllcik (il 

guds oc nagranna** sins. her medr glcdi. Jiolenmæde. langhyggiv. 

[gæzska. godvili^**. hæg>'ære^*. tru. hofsemd. frahald illra luta. rein- 

leikr salo oc likams^^. litilæte hiarlta. idran. almoso gerd. menzska^*. 

vokur. rækelcg idran lidinna misgccrda. tar oc sorg sva firir sinniti 

syndum sem annarra manna nannga 2>inna. Slikir lulir oc udrer |)iii 

vm^* likir [cf J)eir'* vorda med godvilia^® saman bnndiiir. aiika oss 

>) [|)a jjerfi, C *) |mundu kunna. C; kynni, dl ») saal. i\ dl; vill, A 

*) saal.i\ dl; |)ina, A *) saal.C^ dl; cf, A *) [\id miniii, C ') niikit 

/•//•. C «) saal. C, dl ; gndr, A ") |vel a, C >«) hi«) ii.ik, C ") mi-gf, 

C *') saal. C, dl; lavariia, A '") \$aalA\ dl; irua a skirnn at taka. A 

'*) [eiiri er Iruan, C '») ero, C '«) oss tilf.V ") filf.C. dl; mgl. A 

•*)[*flfi/. C, dl; openbcrllc^vcik vin, A *») ortiiiscnid /i7^- C -")jralldia, 

C ") saal. C, dl; vuanalo, A ==) bakniæljfc, T '^) saal. dl; dtilld, C; 

deilldr. A »*) snndrl>yktir, C »*) niarglnidni, T -«)«««/. C, dl : bohanar, 

A '■•) [«ji( hccunilrfriii lilla, C -") or «cgir liaiin s\a sil. C '*) natniL':?. i' 

»"){«««/. 07*. C. (II ^') licKMirr, C »-)5/mM', dl: l;.kain», A ") m/'i/. 

.»♦,*. C. (II '») t,H,l. C »■•) \hlf. i\ dl: M,jf. \ ^') ;.'..doiH Mii:i. C 



I 



Crtp. 19. 43 

vppstifftiiiig oc* ^cr« oss \vg oc ^addor til vppsti^nin^ar siloni 
varom til himinrikis. t>t*sser lutir ero [leir er \er biodom stadtastlrira 
at hallda eptir »kirnnina. en |)vi ollu at hafna. it |}esso cr gagn- 
studlegt. 

En cf ver fHllum i hin&r tornno syndir oc hucrruin aptr til liinna* 
fyrrv misverka svm liundr^ til spyu sinnar. |)a kann Irltloga at vcra at 
oss kunni^ til hanrida at bcrazt sem i gudspialleno scgir. |)a er vm 
Itiiik dæmc^ oc or talal^ med |)rssoni ordom. |)a er vrcinn anndde 
i»kiir vidr mnrinerin eptir |)at er hann |)uær af ser synddir i nyrri 
skirnn. |)a fer fianndenn viAa vtn audnir oc vbygdir* oc leitar huillddar 
oc fær enga* oc niælezt siaifr*** viftr. Ec skal" huerva aptr til her- 
by r^is mins. l)ingat sem ec var vanr at vera**. Oc er bniin kæmr 
tiP' |)u liillir hann |)iit tomt oc ser lækele^t*^. |)ui at mxArenn villdi 
eigi |)ess goz'* giæln. er hnnn haf^e vidr tekit i skirnninni. oc firirlct 
hunn svu nyfongiiin fagnaA. [al hann fylgdi*' hinuni fornna sid oc 
hinni furnno^^ vcniv sinni. Oc |)a stnerezt sa hinn vreiiii anndde 
brott. oc kallade hann ()a siau felaga sina enn vcrri oc illzkurullare. 
oc gengo |)LMr alier sanian i j)al herhyrgi**. er hinn var i aftr einn. 
Oc verdr |)a hinn (pfre lutr |)(*ss niannz alla vega verri en adr. |>vi 
al skirnnin |)uaT af oli vkyni'* |)au er fyrir hana verda gorr. oc er 
niykyl vornn firir alla uega vnihnerviss niannenn. niei^an er hann 
kann siulfr lil al giæla. en [cn<^o r.rdr^*^ skirnn sialfræde af mannenom. 
t)ui at sva ma hann sidan misgera sem adr. eigi shekkcr hon [oc 
jiær** syndir. «t sidan verda gorvar. Oc |)ui skylddi madrenn sidaii 
val vardveita sik fra allu illu. |)vi at sva nia'llte varr lavardr. \}h er 
hann sennddi lærcsveina sina al skira folkkel in noniine patris et filii 
el spiritus sancli. Hann baud |)eim at vardneita val kenningar sinar 
oc bodord oc kcnna sva adrum. sem hann hafde (leim kent. 

4i). Hann sagde oc al {)eir skylldn-* eigi ælska veralldleg audo'vo 
er rikir villdu*-*' vera i himinriki. [bad |)a vera** otlafulla oc rædda oc 
idulega i niykylli ahyggiu oc hugsoll vni sitl livi'-'* i |)essarre verolld. ef 
pcir villdi [slunda lil gledi oc*''* himinrikis. Hann baud |)eim oc at fieir 
skylldu hægværer vcra oc iafnan fysazt til rettvisi. miskunnsania oc 

') al Ulf. A; mgl. C, dl -) saal. C, dl; iiinnar, A ») saal. C, dl; »undr, 
A *) SV« fcrlcpa tilf, C *) r. f. dorne, A •) r. f. Ukat, A: fraltUkt 
cr laIa^ C, dl ') skiIs^ C «) saal. C, dl; byjrdir A •) iaal. C, dl; 
ciijfar, A; her ender dl '•) saal. C; silfr, A »») man, C »») far«. C 
>") |)ar, C '*) tillækelofft, C '*) nm^*. C »*) |or fylffdi *va, C 
") fyrri, C >") lil vislar tilf. 1' ••) oc likendi (!), t* '•) |«-iffi 
tckr, C ") \saal. C; |)ar, A »') j^kvlldi? C ") villdi, C =*) \saat, 
C: mgl. A =") mal, C =•) |skunda Ul, C 



44 Cøp, :>o. 

glada til god^ornniiiga. varkunnannde annarra vesalldum. reiiia' i 
hiartta. oc halida sik ifra ollum vreinandum hæ6e lifs oc salo. oc |)ola 
val [hcipt oc hejtan* sinna vuina. anauAir oc avarkoste. [|)yngslir oc 
])ræng8ler'. er |)eir færa at ydr firir ininnar^ sæmdar sakar. po at 
l^eir vili spcrnna* ydr fra {)eim fagnade. er ec hevi ydr æliat. |>a 
vercd |)o trausUr oc vni^^gir af minum hcilum oc himinrikis fa^made. 
er ydr er buinn. oc |)eiin ollum er ydnim fortalum fyl^ia oc (^odo livi 
vilia liva. lysizt t>cim vcgr oc gerizt ^ala folkkeno til fagnadar. oc 
t)er haved sialver sælo en gud lof af ydru livi. 

50. Enn segir gud^ i gudspiallcno^. [|>cr vitud* at guA baud 
Moysi herttoga sinum at telia firir folkkeno |)au logli srm hann buu5 
honom. ^u skallt ælska nannga* f)inn oc hata vuin |)inn. En ec 
byd ydr odruvis. ælsked ovini ydra. oc gercd |)eiui goll er hata ydr. 
oc bidit firir {)i'ini er avunnda*^ ydr. oc likizt i |)ui hinvm sæla fedr 
ydruin himncskom konongo. er sitt lios oc sol letr sva skina yuir 
synnduga sem yuir rettvisa. oc slikl*' regn yuir illa [seni yuir** goda. 
Gered eigi ranga doma. ])a skolu {»er^'cigi verda rangdæmder. firir- 
gevel hclldr**. j)a firirgefzl ydr. Samnrd eigi hor saiiian fee eda 
audævom. sem niolr eda moUe etr oc æydir oc |)iovar nidr grava oc 
brott bera. afled ydr {)ess fiar oc audæva. er liuarke nta firirkoiiia 
niolr eda*^ motte. {)iovar eda ransmcnn. [|)vi at |)ar sem giæzla er 
fiar j)ins j)ar er hugr |)inn*^ oc hiartta. Vercd eigi oUafullir vm fæzlo 
niHtar eda drykkiar eda klæde. t)ui at himiieskr fader ydar veit ydr 
allz sliks |)urvi*^ vera. sa er ydr gaf likam oc salo. Ilugsid eptir 
flivgande fuglum er huarkke hava akr nc æng oc fædazt |)o [eplir 
hans** forssio. Seed |)av hin fagru blom er iord{)in*' ber. liliu oc 
ros oc annur ynnileg*** gros. huerssu i fagru blome er |)au vaxa. 
allt hugsar J)ctla firir himneskr fader varr*'. oc firir j)vi kalled æ 
fyrst oc frenizt a hans miskunn med stadfestu. oc skal hann ydr alla 
luli gnoglega geva. Vered eigi oc hugsiukir. hual [sidar meir-* skal 
fram koma. pvi at fader ydar himneskr veit^^ hual er ydr hæver. 
Gered fa eina luti ydr^* iamkristnum. er fer vilil sialver af odrum 
fola. Stnvizt til frongrar-* inngangu. fvi at vidr vegr oc breid gata 

') ast lilf. C ') [halr oc heiptir, C ') l|>ynpsl, C *) saal. C; minannar, 
A *) spenia, C *) Cri«lr sva, C ') saal. C; ffiidspiolleno, A •) [saal. 
C; Sua sej^ir, A ») naune, C *•) saal. C; avanoda. A »•) gcfr eigi 
8idr .ilt, C »») [en, C »») r. ^. |ieir, A ^*) . oc lilf. C «*) ne, C 
'•) [saal. C; er a |ivi hava liugh sinn, A »') t>urfan(fi, C »•) (af ifiids 
C »») iordin, C '•) ymisslrir. V »») ydvar. C '') (sidan, C «») tilf. 
C; mgl. A '*) saal. ogs. C • ') saal. C; |»ron«;ar, A 



I 



r V. j/. 45 

[visar marfifnm i tion oc tapan oc marger ciska j^a inn^rftnjni. En 
onqrt gardslid oc ^ronsr gata* er su er Icidir til lifs. oc vilia |)ui faer 
fiiitia oc^ fyl^ia. Eigi kæmr sa huerr lil himinrikis. er kallar at eins 
til min a |)e»sa Ifift. hcrra minn. hcrra. hialp mer. nrma sa er fylgir 
vilia fa/)ur niiris oc minum uodordom. Sa er nokkon lut ciskar nioir 
<*ri niik. (>& ælska ec ekki hann. ^esse bodord oc onnur [{»ui vm' 
lik kenndi Irt^iis Kristr sinum læresueinum sioluum. oc baud |)nm at 
krnna adruin kristiiimi monnum. oc |)cssarra luta skoluni ver aller val 
giæta. er ver viliuiii |)a koroiio fa. er gud hevir sinuiti vinum buit 

51. })a suaradc lusaphat. Ef sva er sem mer gefr skilning til. 
|)a finnzt mor sua i*, ef madr brytr eptir [)at er hann hevir skirnn 
tekit eitt bo(^urd eda tvav. at {)a hevir hann miok sva firirgortt allu 
])ui godo. er hann hafde ndr til stunddat. 

Barlaam suarade honom med |)essom ordom. Eigi skallt {)U kon- 
ongs sunr f)vilika skilning huva a ])esso male. |)vi at til frelsis oc 
Inusnar maiinzens tok guds sunr manndom a sik. Vissi hann mannenn 
miok bræyskan^ oc audkomlan^ i natturunni. oc Grir |>ui gaf hann oss 
lækii(*ng til {x'-^sarrar^ sottar. hoilsaman^ grodr lagde hann til |)essa 
sarss sva sem vitr lækner. oc baud oss at bæta. [)oat ver brytim. med 
idrnn retre oc sannum skripttagang til aflausnar synnda varra. Eptir 
l)at er madrenn hevir tekit retta trv i skirnninni. |)a er hann reinsazt 
i vatneno oc hælgum andda oc i af[)uætte allz [|)ess illz* er fyrr 
fylgdi honom. |)a |)arf madr ekki annat sinni^^ skirazt i vatne. ))uiat 
hin fyrsla skirnn endmyar mnnnonn til hins bazta tima er hann var 
adr. En mod idiilegrc idran oc med optlegom tarom oc margskyns 
meinlæte firirgevazt syndir manna medr margfallegre miskunn laus- 
nara varss. Annur skirnn er kall{\d af|)ualtar skirnn syndanna med 
idulegom tarom oc Irega. oc hevir fat margan frælst fra syndum. [)ui 
at engi synd eda misgerning er sva mykyl. at eigi er* * guds niiskuna 
meiri oc hans gæzska. ef ver vcrdum eigi of seinir til aflaz oc yuir- 
bola. Oc hæver J)ui at varazt oc vidr sia. at eigi kome'* fyrr daudi 
firir dyrr. |)vi at eigi ma*'madr sidan idrazt. foat hann vili. er salen 
er skild vid likamenn. Sva»* segir Salamon at huarkke»*er i helviti 
vitlrleikr ne visdomr. I)effar**sem synddugr madrslundar oc skundar 
llil yuirbola » ^. Oc » » halldum stadfastlega trv varre. ^o at ver misgerim 

») {Ulf. C; mgl A ') 0(^n, C ») [|)c«8om, C *) at tilf. C •) $aal. C; 
bruKsknn, A «) auOkumlan, C ')*««/. C\I)e«sarr», A •) oc heiiao, C 
•) loriinenHi« |)esji, C »•) at Ulf. C »') »e, C »»)*«• beg.Fragm, el 
'") lUf. C, cl; mgl. S. >*) ker beg. Fragm. cl »*)*cr be^.b »*)|»angal, 
de ovr. ") \mgl. de Oor. '*) En ef ver de orr. 



4() rvi;;. :•>. 

rnart med bræyskleika varom. |)a ma |)al* idran oc aflatc af |)iia. 
])ui at sva mykyl* oc margfolld er guds niiskunn oc sva vtalulrg 
hans hiolp til mannzcns. at [»ar kann engi lunga tolo a koma. oc vmalto- 
Ifgl' er j)ar vm at ræda. En j>oal syndir varar se [storar oc myklar^ 
oc mar^fallegar. f)a ma ^ar po talu a koma. oc firir |)ui ero varar 
iiiis^rerdir^ minni er teliannde ero hcldr en guds miskunn. er vrnfram 
er alla luli. Oc skolum ver Grir [»vi eigi orvilnazt guds miskunnar. 
})o at mer^ misgcrim. t>uiat hans godvili^ er ner oss. oc htinn hellti 
vt sinv hinv blæzada blode firir varar sakar at slcekua varar syndir. 
52. [Oc siulfr hann^ sagde i gudspialleno eina dæinrsagu. |)eim 
monnum til dæma er misgort hava oc vilia ^o betra oc bæta sinn 
hag. Oc hefr med {»essom hætte. Einn audigr madr attc tva sunv. 
Kil sa hinn yngri svnr hans mæltte til fadur sins. Fader sagde hann. 
fa nier ^ann lut fiar mins. er til min telzt^ i erfdum millum var fed- 
ganna^^. Sem fader hans hæyrdi t)^'tta t>a skipUi hann honom siiium 
lut. En hann vard |)egar i brutto oc for langt i onnur loniid med 
sinum lut. oc lifdi t)ar folslega. æyddi feno ollu i fullivi sua stnap- 
lega^^ at vm sidir haf5c hann [sialfr allz*^ ekki. Oc fluttizt [»arfram 
med mykylli fatækt. t>ui at i t>t'im** tima var mykyt varan i [)vi landde 
oc mykyll sulltr. Oc kom hann ser i fatæka |)ionastu med einum 
rikuin manne. En hann senndi hann til eins kotbæar^^. athannskylldi 
giæta suina hans. En hans vesolld vox sua miok {)ar. at hann fystizt 
firir liungrs sakar at fylla quid sinn af bauna skalmum^^ oc sliklum'^. 
er suinum var gevit til matar. oo fek hann ser [put tiP^ fæzlo. |)ui 
at engi villdi geva honom annat*^. Oc hugleiddi hann [)a sialfr. 
huerssv foisleea er hann hafde farrt med sinv rade. oc mælitezt [)a 
vid einn samann {)essom ordom. Fader minn [fader, huerssdaglega 
hcvir |)U heima medr ])er*' mykynn fioldda leigumanna med gnogo 
briuidi oc annarre vist ærcnne*". en ec svellt her af*' malJwysi. Oc 
{)ui skal ec skyndilega fara til fudvr mins. oc bidia hann miskunnar 
med |)essom ordom. Fador ec hevi syngazt oc misgdrt i mole gudi 
himnrskom oc sva mole |)er. oc firir |)ui em ec eigi verdr hcdan i fra 
at t)u halder mik sva sem pinn sun. ^u bid ec'*'' at |)u gever mer 

^') medr^ tUf. de ovr. ^)vrlilf.her\ ^)saal. de ur r.; xomitllolegl^ \ *)iuiikl:M, 
de orr. *) saal. de ovr.; misgernndar, A *) ver, de urr. "*) hoomIUI, 15 
^) [Oc cMin iiiællte Bariaam til losapliat oc s:i:;()c sva. Yar licrra i;i:ilir, 
de orr. •) kemr, el *•) snal. de orr.; fedtrnaiina, A ") Vi>kH|ili<:H, l» 
") [mfil. cl *') {)ann, de orr. **) kothbiaar. el '*) skaluni, IS 

*•) stilkiim, B, cl, el; slikuin, C *') [|»ar cij:i til, B; |)ar riti. C, ri. il 
^^^ mgl.de orr. ") [fæder huersda^^le^a luiina med ser. de vrr. '^)$itiii. 
de ovr.; crriinr. A ") hiin^ri oc Ulf. cl --) pik ////. dr vrr. 



■ 



f>likan relt i ^nrAc [linum gem einom* lei^prmanne |)iniiin. Oc sidan 
for hann akyndile^^. eptir |)vi seni hann liafAe adr firir ællat. oc kom 
til fadur Bins. Nu {icanr srm Tuder hans leit hann mlok Garre kom- 
aiiiKic. [oc firir astar sakar sunar sins |)a stncrc hann |>egar miskunn 
siiini til hans oc rann at hopom oc tok hondum sinum um hals honom 
oc kysli hann med niyklum fagnade^ oc mællte vid |)ionai>lumenn sina. 
er i hia honom varo. Skyndid* heim. oc taket (foda gtmg^eriv mod 
fapfrum skom oc færed syn! minum. oc gott finf^rgnll drejlet a honnd 
honom oc sæmed hann. dreped oc einn feitan oxa. Ver skolum hava 
i dag mykla vcizlu oc fagnadarol i iieimkomo svnar mins. |>uiat ec 
liiiirda hann vcra duudan oc er hann nv lifs. |)ar sem hann huarr i 
brott oc er nv aptr komenn. {»essedæme sagde varr lavardr af^ieim 
monnum sem [i misverkum'* sinum fara fra fedr sinum siolfum gudi 
oc liva i heiminum med margskyns illum verkum. oc hyggia |)o vm 
sidir at rnde sinv. oc mod idran stnuazt^ aptr af illzsku oc bidia 
litilatloga med retre idran miskunnar firir sinn misverka. Oc er hann 
{ii'irar buinn oc bodenn til hiallpparennar. ef hann finnr |)ann nokkon 
nuiini er ('ullkomlega kallar a hann. 

53. Adra sågu segir hann oc^afhinv sama efni fra |)eim monnum 
er til idranar oc vmbota vilia stnuazt. Einn madr atte hundrad sauda. 
oc sem hann hiigdi at. |)a var einn brott horvenn. Oc af f>ui firirlet 
hann alla adra oc leitade at [icim einum lil ^css er hann fann hann. 
Oc vard sva feginn at hann færde hann heim a herdum ser til hinna 
sem eigi hafdu adr villzt. oc knilade saman granna sina oc veitti |)eim 
fagran fagnad i iioimkomo |)e$s sauds^. er hann hugdizt tapat hava. 
Sua segir lesus Cristr. at meiri Gt) fagnadr oc gledi i hiiiiinriki med guds 
englom af einum syndiigum tapadum manne, helldr en af myklum fiolda 
|)eirra manna, er adr ero fullkomner oc stadfaster til fagnadar oc 
gledi. Sva sem inarkka ma af hinuni hælga Petre. er til var seltr at 
vera skyllddi styrkr oc sludill heilagrar kirkkiu oc forstiorc kristni 
varrar. Oc til |)ess al hann sky Udi skilia bræyskleik mannlegrar 
natluru. oc sua ådrer forsliorar kristninnar skylldv« |)ar dæme af taka 
oc varkynna sva odrum j)urplugum i sinum bræyskleik. sem gud var- 
kyiiddi honom. ^n er hann nillade sialfum gudi. En iamskiott sem 
Ir.nin idradezl^ oc grel niisgerd sina. j)a var honom [)egar firirgeven 
syndin. oc var hann aptr seltr til hinnar samu *** sæmdar. ergudhafde 

• ) hneriiim tUf, de 6rr, » ) /ra [ lUf. de 6cr. ; mgl. A «) skuadit, et, e! *) [stmi. 
de orr. ; minvrknm, A ») ndmtU cA *) con, tUf. de orr. "») Mudar, 
de orr. ") »nol. ogn. el; aksIWi, de uvr. * ») $atd. de orr.; iOrazL, A 
*•) fyrii, de otr. 



48 



Cmp. 51 J5. 



udr hcitit honom. |)n er haim gcrdi hann bæde forstiora hcila^rar 
kirkkiv oc hofc^in^ia postola ailra. En eptir vpprisning sina |)a spurdi 
gud hann ])rysvari i ridinni med |)essoin ordom. Pclr ælskar t)u mik. 
Oc hann svarade. Ilerra minn ]>u veizt alla luti*. [»er er kunnigt at ec 
ælska |)ik. Oc |)a baud gud honom enn sem fyrr. at hann skylldi val 
geta' oc vardveita folk |)at er hann hardc honom yuiri»kipat. Oc nia 
a sliku niarkka. at su synd*^ var honom firirgevin. oc sva huerssu 
gud er miskunsamr til f)eirra allra er sannlega idrazt oc med tarom 
oc trega vilia sinar syndir af |)ua. oc vcrdr sva synnda roinsan mod 
idran i^ vthclling blods varss lausnara oc med mykyleik hans misk- 
unnar. 

54. |>e8Som lutum ollum tnium ver stadfastlega. oc f>at hæver 
al* vidrtekinni trv [verde j)er^ j)eirra luta askynia. er hæva* til slad- 
festu truar varrar. oc giætezt af varre henddi guddomleg trv var firir 
vttan skrikan oc trulæysi. {)viat varlla er fx^im hent at fulla er fang 
vill bioda. Marger |)eir er fallet hava fengo sidan alldri vppreist. 
Sumir ])eir er^ \io at |)eir syngadezt'" naudgir at kallc'^ pa villdu 
{)0 alidri sidan vpp risa af syndinni ne vidr skiliazt. ^eir ero oc 
marger er fyrr leto livit. en {)eir fengi nokkora idran. })o at {)eir gerdi 
])at i hugh^^. at {)eir skylldv vidr skiliazt syndina. Oc er firir {)vi 
haskasamlegt huerium er eigi varazt vidr synndina. En l)oat firir 
bræyskleika saker verdi afbrigdi*'. fa er pat eitt rådet, at risa vpp 
sem fyrst oc stannda sem stad fas tlegazt med ollum matt i mole. oc 
misgere eigi opptar. med t)ui at gud segir sva. at iamskiott sem f)er 
stnvizt**til min fra ydrum misverkkum. {)a slnumzt ec J)egar til ydnr 
med minni miskunn. 

55. losaphat suarade f)essom ordom sua. Huerssu ma nokkor 
madr eptir skirnnina fa halldct i;ik fra syndum oc vreinundum. |)ui at 
mer lizt sva. at l)oat madr mege idrazt oc yuirbæta. |)a vcrdr |)at])o 
eigi allum audveilt. (»ar sem ^ai skal gera med sorg oc starve. grat 
oc angre oc margv adru |)vi er ()unct [»ykkir oc sua er uc viiiattolegt. 
Oc villda ec helldr fann einnhuern vtveg finna er ec mælla mik fra 
misgerdum halida [oc guds bodorda at giæta^^ oc eigi sidan ^*^ fra 
J)eim hucrva. at eptir firirgefnar hinar fyrrv syndir [reiti ec eigi * '^ |)a 

O |)rim siiinum, cl ') tUf.deotr.; mgl.X ') gæla, deorr. *)saal. de orr.; 
»yn, A *) oc, deuvr, •) eptir lilf. de utr.; her ender el ') [verdeiii ver, 
deovr. ") horfa, B, cl •) at, B; oc, C; mgl. c\ '•) taal.ogs. cl; saiir- 
Kaderl, B, C ") saal. ogs. B, C; kalla, cl ' •) ser Ulf. de étr. » ») af bruifdil, 
de 6tr, ' ♦) sanl. de orr. ; stnvazt, A * •) [oc p. b. giæta, C, cl ; g. b. at gitrla, 
B **)opl»r, de i'wr. *'')[aaal. B, cl; rædunizt ec eigi. C; oc rækc ec, A 



Cap. rtO. AS 

i odru sinni fann hinn rika domaraV cr a hinv fyrra an)ri{;di minv 
[\æg^c nier* med n>tlda*inc sinv. 

pji svaradc Barllaam honom. Minn lirrra. val mæler j)U. |)vial 
fella cr [mer miok hugfrdll'. En J)clla er |)o miok vmadole^t. at 
madr se idulega liia eildinum oc kenni ^o ei|ri pd afræykinom. Sva 
cr j)at oc eigi aiKVcllilegl lielldr miok [irongl* feira er i veralldar 
riki cro oc valid liava yvir odrum oc firir mar^fu cigu at sia oc mar^s- 
konnr ahyrø'v Iiava. stundum miok angfrader. ry^^jrir oc reidir arymsum 
alburc^um er fnlla kunnv. en slnndum i pledi oc ffafne* oc allzskyns 
skemtan cr til fysir. megc vrujflega jfiæta guds bodorda oc [fann veg 
ganga er hann visar. oc sialvan sik reinlega oc val vardvcita. f vi al* 
sva mæler varr drottenii i jjudspialleno. Engi ma tvcim lavardum 
|)i()na i seun. flrir |)ui at hann verdr annan at ælska en annan at iiala. 
oc odruni at |)i()na^ en odrum at liafna. I>ui [niego |)eir** eigi |)iona 
luiaronitueg<:ia i senn gudi liimnchkom allzvalldannda oc hegomlegom 
heimsins uiidævom. Sva sem hinn hælgi lohannes cwangelista^ einn 
hinn kicTrazte gndi. posloic guds oc gudspiailamadr*" oc systrungr hanf 
at frendztMne. satrde sva. Leggit enga æisku vid heiminn eda vid |)at 
er honoin fylgir. J)vi at heimrinn lidr skiott oc oli hans fegrd*'. En 
sa er gud æLskar. |)a er hans vera [eilifleg i fagnade**. 

oG. Marger toko feir [oc j)a*' skirnn firir guds sakar. cr sva 
bradlega .vkilddu guds Irv. at eigi konio [)ui vid at skirazt i vatne. oc 
laugaduzt i sialira sinna blode. ])a er |)eir f)olldo dauda gladlega firir 
guds sakar. Oc er su skirnn*"* hæde skiotare** oc vruggazt. at |)a 
J)arf eigi optar at ottazt eplir [)at al madrenn misgeri. En vndir fessa 
huara tucggia skirnn gek sialCr guds sunr firir varar saker. ocliktuzt'* 
honom fysl eplir |)al guds poslolar oc læresueinar oc sidan mykyll 
fiolldi hans heilagra pinslarvutla. er sik Imdu sialfkrave gladlega vndir 
dauda 00*^ g<<ng^ firir keisarum oc konongom. hofdingium oc her- 
mannum. oc vndir alzskyns pinslir adrar bædc af dyrum grimam 
riTnir oc i elidi brenndir. en svmir med sverdum hogncr. oc bcllddo 
|)o stadfasllega sinni Irv. oc ero j)eir nv i dagh firir ]>ui i eilirum 
fagnade med hinum hærsta guds syni. at {>eir gcngo gladlega vndir 
ailzskyns pinslir firir hans saker. En |)cirra kraplr oc mattr er sva 

') hrrenttcrci ')[«««/. B, C; væ^e niik, A ') [miok hn<^siinda. C; m. hugrast. B 
*) sanl. ogs. B; }}unkl, C *) ^nmnt. He otr. •) [mgl. 1\ B ■") saal. 
C, B; |Hiin, A **) liii(';jol jicr, B *) gudspiallamadr, C ••j <:u<).«pi:il!arr, 
B ") træuO, r '-) [rilincira, C. B »') [fia oc, B; I>o or, (.' '*) {i\i 
Ulf. C, B »') »kiuliizt, C; »kiiiwl, D *»«) saal. C, B; bklJxl, A 
'M «l, C, B 



•^0 Trt/i. 5*;. 

mykyll oc mattogr. at |>cirni ord [oc ærende Tara oc fliuga iiin allar 
liiilfur heimsins. f)eirraord^ oc verk. blod^ oc boin ero fuU af hcilag- 
leik. pcir rcka fiannda fra monnum. oc af allzi>kynssoUoingcra' mcnn 
ii(>ila. sva at aller kristnir mcnn virda val oc dyrkka bædc ^cirra klange 
oc allt {)at er likamum |)eirni hevir nalgazt. Oc ef ver skalum sva 
vin |)cirra heilagleik tala sem verlt er oc sva margfalicga vm ræda sem 
dæme finnazt til vm t>eirra heilaglcik. |)a |)ryti^ mik fyrr stuiindin til 
frasagnar helldr en emnit til vmrædo. En sidar er l)eir hinv^ grimv 
vikinngtir oc hcrmcnn fello ifra oc firirforozlt. er pinndu oc hatadu 
kriftlna tncnn. |)a komo i sladenn vilrir konongur oc marger skyn- 
samer hofdingiar oc annat fulk vt ifra. er hufdu sva mykla sladfestu 
til sandz guds oc hans truar. at |)eir {>oldo* huersdaglega firir giids^ 
sakar i hiartta sinv oc i hug pinslir af ahyggiu oc ræzlo til guds. at 
hulida sik fra f)eim lutuni er ly^tilcger {>ikkia hciminum. oc af ollu 
saurllivi bæde lifs oc salo. Suniirvaro j)cir oc er varlla træysluzt at 
halldu sik sua i hciminum^. oc kusu enn vruggarc Uf. oc orlendozl^ 
oc firirleto allt firir guds sakar bæde fadur oc sunv. frcndr oc vini. 
audæve oc allt |)essa heims sællivi. gerdu af ser rikuin futæka*". 
foro i æydimarkker oc villisligu. i fioil oc i hella oc i iardar holor. Til 
{)(\ss gerdu |)eir |)et(a alit. at [)o at sa fynnizt cngi er pina villdi |)a. 
|>a viUdu j)cir |)o giærnnsamlega verda guds marly res* *. oc villdu med 
siaUVædo sinv alla |)ess fagnadar. j)o at engi virdi** |)a annarra*'. 
oc styrkiv sua mod kraptle vilia sinn vndir guds |)ionastu. at peir 
|)oIddo allzskyns vansa. Ato ekki noma gros |)au sem a iordu*** i 
skogom vaxa oda grasrætr. Sumir hofdu litilbraud vid J)urt oc suart. 
oc villdu })o oigi eta halfæret |)0 at |)eir hefdi fung a. uema ætladu 
ser sua mykyt som jieir matto uæra lif sitt vid sem naudulogiizt. Varo 
j)oir oc sumir monn or allar .vii. nælr varo matlausir millum sunuv-l 
daga. on sumir ato i vikv tvisvar. varo iduloga a ba>nom oc a vakum. 
svmir hofdu oo |)aiin sid at ato eigi fyrr en settizt sol. Kngi ofundl 
no ilivili var mod |)eim. eigi ofuudade sa er minna matte |)ola mein-j 
lioto |)ann er hanu sa sladfastan i allrc froistni. Kngi sa oc ersik fanni 
sladugan oc styrkan til guds t)ionastu ofundade |)ann or hann sa' 
hræyskare vera. noma huerr eptir sinv vili oc mælte kenndi gudij 
iu: hans miskunn en okki sinni bernsku eda bræyskloik {)al** sem 

') [Ulf. C, B; mgl. \ =) botJ, B =) |)cir Ulf. B, C *) l»yrri, C *) hinirJ 
li, C •) f/l«/. C, B; villdu, A ^) huns C, B •) »em adr var fra safflj 
litf. B, C •) erUiidozt, C »») saal. C, B; fælækn, A »») saal. ogt. 
B; pislnrvaliar, 1' ") pindi, B, C ") aiinarr. C, B »*) cda liif. Bj 
") jM-r Ulf. B '«) „utl. 1% B; pji, A 



Cøp. 57. 51 

vaM var. fylgdu ()iii er gud baud i gudspiallcno med |)essoin ordom. 
^a^ er |)cr havet gort alU |)at sem ydr er bodet })a segizt' |)er vcra 
vnylir jirælar. oc hofum fo gorl ])at sem bodel var oss. Sva var huerr 
odrum oc alier alluni litilaler oc audvelleleger. gerdo |)ui^ sva læynU 
lega sin god verk. at |>cir vissu val |>at. at |)cir sem god verk gera 
til manna lofs oc hegomlegrar dyrdar tapa |)eirri ambun. er|>eirhugd- 
uzt af gudi^ fa firir sina godgernning. oc fa |)eir tvevaldan* skada. 
])ar sem ])eir pina likame sina en missa |>o ambunarennar^ af gudi. 
En l)esser fara pvi or verolddenne oc firrazt mennena at |>eir vilia 
gudi cinum sin verk birtla oc pcirrar ambunar bida. er bann vill |)eim 
scnndda. 

57. f)eir cro oc sumir. er sva mlok firrazt manna navisl. at huerr 
hevir^ einn herbyrgi langit fra adrum oc hittuzt eigi optar en a huer- 
ium siaunda dcgi. |)a sainkkazl^ {)eir saman til einnar kirkkiv oc hælga 
{)ar alier snman sitt embottc guds |)ionastu. Eggiar huerr |)cirra annan 
at standa stiidfastlega mote |)eirri freislnl. atfiandenn freistar at koma 
{)oim fra gudi bæde læynilega oc openberllega. oc segir {»a huerr 
odrum gorssamlega huat er firir hevir boret til svika oc pretta af 
finnndans hcnndi mote |)eim. Oc gerdo {)eir |)etta eigi firir ru'ftne'^ 
sakar. nema firir ])ui at {)a varazt huerr oc vidrser. oc hevir annarss 
viti ser at varnnade. Sidan taka ))eir med mykylli ra^zlo holld oc 
blod vårs lausnara. oc fer |)a huerr heim til ^ess herbyrgis. er adr 
hafde** hann rinn. |)a skipan hava oc svmir i'* sinv livi. at j)oat 
|)eir se marger saman. ])a kiosa {)eir ser einn forstiora firir ser. |)ann 
er firir {)eim so i ollum lutum. oc leggia sik allavega vndir hans valid 
oc bod til allrar*' lydni oc eplirlæles. oc giæla sva hans vilia i ollum 
lutum sem hann have** fa ser firir |)ræla kæyptta. Oc ma næsta sua 
mæla. at peir ero sialfum ser daudir. {)ui at ])eir dæyda næsta [likam 
sinn*^ oc liva sva gudi til dyrdar. oc sik enndrnya vndir hans niisk- 
unar verk'*. oc ero likare i livi sinv englom en bræyskum monnum. 
|)vi at l)eir gera ekki annat en liggia a hælgum bænom ser til hialppar 
syngiannde psalma oc hælga ymna. Bled fessarre skipan oc medferd 
mego daudleger menn likiaztt himneskre dyrd er firirlata heiminn. i 
vakum oc i bænom. i fostum oc i idulegom tarom. i optlegre aminning 
daudans. hægværer oc linkinnir. i vanssa oc i fatækt. i reinleika oc i 

•) saal. c, U; vnr, A ') saa!. i\ 15; |):U, A ») saal. C. B; fi'su\ A 
*)mgl.i\ n *) niuiidii Ulf. C, H *') saal. ogs.C; tuifalldan, K ').mr/.l'; 
ninlmnrrnnnnr, A; nvmlioniniinr, U *) ser Uff, i\ D •) samnazi, (\ B 
'•)ræy.lii, C »OvHr, B >')«, C •») m«/. C, B; »llarar, A '*)lirWi, C 
'Oloiuirra siiiiia liktim, i\ B '*) van, V; vtin, B 

4« 



W Cøp. 58. 

skamf^lli. i lililætc oc i kyrlleik. i rullkomnom kiærlleik til gu6s oc 
iiHtig^ra sins. {lesser lutir gera iiiannenn a iardriki likan englom guiSs 
i himinriki. oc sæiiier gud |)a sva i mote sliku starvo. at lianii birttir 
margfallega {)eirra heilaglcik a iardriki bæde livandra^ oc daudra. sva 
at iarlleignir |)eirra fara vm allan hciminn. En sa er vpphar^madr at 
niunka reglu oc f)es8 hins hælga^ sidar. |)a er hann nefndr Antonius, 
inykyls verdleika bæde vid gud oc vid menn. oc marger ådrer goder 
oc heilager. er stadrastiega varaduzt oc vidr sa alire Treistni. er fiannd- 
enn færde at |)eim huartlueggia læynilega oc openberllega. andlega 
oc likamlega. sva scni ec skal syna |)er nokkor sva dænie til ^vss. 

58. Antonius flrdizt alit' er hann matte fund oc navist. oc settizt 
langt vt i æydimork i citt litit hus einnsaman^. Hann hafde medr ser 
einn vngan mann pann er pionade honom. oc var [j)ur eina rid nær* 
iionom. er hann færde Itonom fæzlo \t'A er hann malte [minnzt iita 
vidr*. oc læste sidan aplr oc gek brott. En andskotenn er iafnan ligr 
vm at svikia oc ofunda |)a alln. er golt vilia gera. ottadezt oc ræddezt 
at fiohidi mynddi [vaxa i æydimarkkum |)eirra^. Oc af {)vi at hann 
oUiidezt at hann myndi ])vi ollu^ fleirum tapa. |)a samnadc hann 
sniiian ^inum ærendrekom myklum* fiolda fiannda'^. brutv vpp dyrr a 
husi Aiithonii oc toko hann oc lambdu oc serdo med sva mykluni 
kraplle. at af æde verkium** malle hann huarkke rærazl** ne mæla. 
[al vailla malle hann onndena drega^^. |)vi at sidan eptir sagde hann 
sialfr. at sva mykiir verkir fyli^du ^eirra hannda verkkum. at yuir 
sleig allar fær pinslir. er [mannlegre nalluru mege al meini verda**. 
En gud er alldrigi glæymir sinum vinum giælle lifs hans oc vardveilll. 
Aiinan dagli er sa hinn same madr kom til hans. er vanr var al f<era 
honom mat. pa sa hann dyrnnur vppbrolnar. oc hann liggia a golve 
miok sva daudan. Tok hann oc lagde a bak ser oc bar hann til eins 
lilils bæar. Sem pat hæyrdu j)eir menn er bivggu vndiuervis. samn- 
aduzt |)egar aller**lil syrgiannde sliks** fadur misfarer, sato |>ar yuir 
Iionom. er peir hugdu daudan vera. ^'u al midri nolt*^ sem aller 
menn varo i suæfiie. pa vilkadezt hann nokkol vid. Oc sem hann sa. 
al hann var komenn or sinv husi i vkunnan stad. |)a lypti hann'* vpp 

») lifandi, C; lilaiida, B -) saal. C, B; hæpa, A ') pat tUf. C, B *) saal 
Bf C; rinn7.raman, A ') (l)a eina stund mrd, B, C *) [niinz har« >id, 
B; minzla hafa, C ') [vera i æyd. f)eirra manna er gndi villdii piona, B, C 
•) taal. B, (.'; olliim, A ») safil. B, C; niiukliim, A '•) oo tUf. i\ B 
•») saal. r, B; virkuni, A '=) leltarl, B »») [oc varlla o. draga, B, C 
**)Maal. r.; m.innli'i; nattnra ni. a. n). v., A; niannic«; nattura m. a. manne 
fiira, B, C •*) panual tilf. B, C »*) agæU tilf. B »') taal. C. B; 
m«U, A '•) liU Ulf. B, C 



hafSi sinv oc Icit vm sik. oc sa ^a alla sovaiindc er iiini varo. iicina 
|)ann iMnn niann er t)ing:at hafftc boret hann. {>a benndi hann hoiioin 
læynilr^a til sin. oc bad hann. at hann skyldi cngan* niann vppvckia 
nema bora hann læynilega cinn samann til herbyrj^is sins. Oc hann 
\rcrh\ sva. Oc var Antonius par* cinn samann som adr. En |>oat hann 
ttiætte iM'gi vpp stannda af sarom |)cim oc bardaga er hann hardc. |)a 
hafdc hann ])o hitt sama akall til ^uhs lig^iande eda sitiannde. or adr 
hårde hann slandanndc. Oc at lokenne bæn sinni |>a mælltc hann |)Ht 
\\\v^ skirri rausl. fer dioflar. her er enn Antonius hinn same oc fyrr. 
ekki fly ec firir illzsku yftarre eda bardaga. foat I)er perid holfu 
nieira at hcdan aP en her til med ydarre ibesku. |)a fa ^er |)o mik 
alldri^rj fra skilt mins herra ast. 

Sciii flandenn hæyrdi stiidfesti hans sua mykla oc vrug[S[a med 
fullkomeiine Irv^. |)a æ^tczt^ hann l)ui ailu meir. oc afundade at hann 
sa. at hann matte cngo kneskote a hann koma. Oc kalladc hann* 
uhæyrannde Antonio a sina fylgiendr oc felag^a oc mælte af æde oc 
allre reidi vid {)a. Se per fehigar. kuad hann. huerssv studfastlega 
])essc iiiadr stendr einn a motc varo valide oc fiolda. |)ar sem ver 
hafuin adr iiiar^a mattoga vndir oss lagda oc eptir varom vilia ta;ygda. 
En sia madr kæiiizt eigi vid bardaga varnn. eigi vid sar ne svida. oc 
vid enga adra freislni fa er ver færom at honom. Gripum nv vpp 
alian varnn styrk oc vapn oc velcr. stnarur oc gilldrur^. oc takum a 
med allv afle. Iiuerr eptir sinum matt oc megni. oc latum hann vila 
vid IiiuTnn er hann a at skiptta. eda hueria er hann hevir fraui kallat 
til reidi imole ser. Oc j)eir |>egar hans felagar [foro fu.shundir* til 
hans vidrædo. oc kom j)egar dynr* Orir dyrr oc allavega vndiuervis 
husil |)ui likazt sem mykyll Hokr eda Goldi fære med sva ogorllcgom 
alburd at sva skolf allt husit sem af laufs bladum være gort. Oc 
opnaduzt aller veggir. oc [|)æyslu peir*** inn otalulegr fiolldi fianda 
oc fylUu>* allt husit med ymislegre likneskiv leona ogorllega raut- 
annde. oc yxna haskaiega** beliannde med huetianndum" hornnom. 
|)ar koiiio fram orinar reidilega'* hvæsannde. birnnir birtluzt |)ar oc 
[remiannde reidulega'*. vargar ylandc askramlega"*. allzskyns kvik- 

») saal. r, B; cnpam, A ») nu, B; f)ar na enn, C •) ifra, B *) her bef. 
Fragm. c2 *) saal. de orr. ; æilest. A •) hall tilf. l\ c'i ') saal. de 
orr.; }?ill«lur, A •) Ivoni juinnhæyn'iir, B, i'; w»ru hæ>rdir. e2 •) «!>n, 
de orr. '•)l|)crysti fiar, de Orr. »')fum, de orr. «-)oeoHeL'«. i'; o>kor- 
legn, B, e2 »») hulamlum, de orr. ' *) rrOclfij;«- r oc» B ••)lniiok rrmi- 
aiulr, c2; miok rcinandi, C; rcnnandc nrddcga, B '*) |aAaiulr;:», B; 
Hrdkrrmelrgn« C, c2 



54 Cøp. 5.S. 

unndi med huerskonar [reidulcf^om lætom^. Gripa Antoniam oc bardu 
hann oc bæystu oc allavega illa leko særfto oc slilv*. stungu oc 
stan^adu oc miok sva allan likam hans sundr slitv. En |)oat Anto- 
nius være alh* vttan skemdr' oc skorcnn. fia var |>o heill hugr hans 
oc i traustum trunade til sins herra. oc {)vi oUu styrkarc^. oc mællte 
mcft (»essom ordom til fianndanna. Ef nokkor styrkr eda mattr være 
medr ydr. {>a være æret at einn ydar ættc vid mik einn. en nv syni* 
{)cr i ])es80 huarotueg^ia ydan vanmatt oc hcjifomlo^n styrk, at |)er 
samnet at mer fiolda mykynn* oc birttizt i likneskkiv {>cirra dyra. er 
med engarre skyn eda viti liva i verulldenne. Oc enn mællte hann 
annåt sinni. Fram nv sem hardazt. ef |)cr mogot nokkot. oc ef gud 
hevir lovat ydr oc valid gevit yuir mer. j)a svelgit mer^ sem fyrst, 
her em ec nv beint vidrbuinn. En ef engi er meiri mattr ydr geven. 
pa skridit a brolt sem fyrst. t>vi at hcilog trv var oc hitt hælga kross- 
mark {)a veria oss allavcga sem vrugr borgarveggr bæde firir oc a 
bak oc a* badar sidur. Margfallegar ogncr færdo |)eir |)a at honom 
med allre illzsku er {)eir matto. heitannde honom oc hætanndde*. En 
hann hædde |)a [a mot^^ oc gabbadc. sva sem honom |)ætte enskiss 
vertt vm |)cirra valid oc matt. En Icsus Kristr glæymdi eigi holm- 
gangu sins bcrsserks. er senndi honom sina miskunn med |)essom 
hætte. Sem hann Icit vpp yuir sik. {)a sa hann einn liosan geisla 
ovan koma yuir sik i husit. oc iamskiott huarf i brott allr sa fiannda 
flokr. oc allr verkr sara hans lette, oc hus hans ])at sem allt var adr 
brotet. var nv allt hcilt. Oc |)ottezt hann nv sannlega skilia'^ guds 
krapt nor ser vera. oc mællte [|)essom ordom *^ med harre andvarpan. 
Huar vart ^u nv hinn gode gud lesus. huar vartt |)u herra minn. hui 
vart |>u eigi i hia mer i fyrstunni at hiallpa mer. Oc rodden svar- 
adc honom med fessom ordom. Antoni*'. her var ec i hia J)er. en 
ec villda bida^^ oc sia. huerssu stadfastlega ()v vildir stannda i fylkk- 
ingu^^ a mote andskotom bæde minum oc |)inum. Nu med t>vi at 
|)u sigrader |)a. ()a skal ec f)ik alldrigi firirlata. en nafn ])itt skal 
ec lata** frægeazt vm alla verolld fer til soma oc lofs. Eptir fesse 
ord stod Antonius vpp oc kenndi sik nv sva styrkkan. at hann |)ottezt 

») frædilepom lalom, li, e2 ») sligu. C, B, c2 ») skeindr (e//. »kemdr), 
B, C, c2 *) 8cm hann vnr nieir pindr oc prisadr lilf. C *) sanni, deutr. 
•) mikliim, de utr. ') niik, de orr. ') lilf. de orr.; mgl. A •) hol- 
ando, de ver. '®) [miok, de orr. *') kenna, de ovr. *') [fiCMe or«^, 
de orr. ") tngl, de orr. '*) lUf. de orr; mgl. A **) mm/, ogg. e2; 
fylgiu. B, C ^*) her mgl. 2 Blade t B 



Cttp. j9. • j5 

allavegn nu meira mega en alldrP fyrr. llann var |>a halflertu^r* 
at alldrc er liann kom i {lessa freistni. 

59. Slikir guds astvinir reinssadu sik sialva' val oc vir|)uloga^ oc 
biu^'gu sva hinum hælga annda herbyrgi i biorUim sinuni oc bugskotoin. 
oc atladu ser sva |>eirrar sæl^ er alldrigi lidr nema æ endrnyazt |)eiin 
luc^ godo til betra. En ver er nv erom bræyskir oc litilmagnc* til 
likcnnda viAr |)a. {)oat ver leitim vid eptir mætte varom bræysklegom. 
oc (ut) likiazt l)eirra himneskre medfcrd erom hulldir t>eirra bunade. [>» 
ero 1)0 vcrk var langt fra |)eirra verdleikum oc i engom lutum viA 
iafnaniido. En ])0 geva oss guds firirheit goda von. er oss halida fra 
syiiduni oc storllutum i |)csso livi oc styrkkir oss til |)rirrar vonur 
oc verdleika. er oss var firir heitin* 1 funtinum. oc fordomzt ver af 
heilugra fedru^ fortalum heims hegoma. er ekki ftnnzt i nema flærd 
oc fals. oc niiok sva vmskiptilegt a^ bueriv augabragde. |)vi at hann 
gæler slundum sina vini oc bratt eptir |)at tekr* af |)eim med skom 
oc stntpyping |)at sem t>eir liugduzt adr vruglega i hondum hava. Oc 
{)a er baiui hcfr hat oc sæmelega virdir. |)a legr hann opltlega la^t 
vndir fætr siiina vuina. Slikar ero heimsins giæver oc slikar hans 
gælengar. Uvinr er hann allra sinna vina oc andskote t>iMrra er 
liann ælska. Hann gefr einum hucrium i dagh konongs nafn oc riki 
med asynilpgrc sæmd i^^ augliti skamhygginna manna, en vonom" 
bradarc gefr hann hans vuin |)at saiiia valid, ocsidan setr sa hann or 
niyklu riki i myrkuastofu. I dagh gefr hann einum hverium a hals 
oc hordar gafuglogan bvnad med sænielegre åsyn. en i morgon |)ra>ngtT 
hann hals oc herdar med sterkkum^^ stalbanndum. 1 dagh ga>ler hann. 
i niorgon græter hann. I dagh sæmer hann. i morgon skemmir hann. 
En lyd til huera lyktta hann leidir eda huernn enndda hann gerir a 
sinum sæmdom vid {)a alla. er vid*' hann hava mesta ælskv lagt. oc 
allzskostar** sinn vilia til hans venll. {)eim visar hann til heimilis*^ 
firir sina starflaun. til pinsla oc kuala oc til allzskonar illgiætess. 
oc bor enga sorg firir |)o at hann se [vesold sinna vina**. oc fysizl 
æ til |)ess al scni flesler fae vfagnad af*^ hans felaxskap. Seni hann 
hevir eina** svikit [oc i sinum stnarum tekit**. ^a reisir hann net 
sitt a nyaleik at veida fa er hans vilia fylgia. 



I 



») mgl. C, c2 ') haimmtapr. C, c2 ") «va. C, r2 *) virknlcfr«. C, «> 
*) lililinaffnar, e2 •) heilil, C ') manna, C, e2 •) i, t\ r2 ») hann 
Ulf. C, c2 »•) med, C, e2 »») vanu. C, e2 »-) «loroni, C ") n, 
C, e2 '*) ioal. i\ c2; allikonar, A •*) saal. ogs. c2; »ini htimilis. i' 
>•) ji vejolld sina vini. C, e2 »') firir, C, * 2 »') K C, e2 '•)l«tfii/. 
Ct r2; or sinuia stnarum, A; her ender c2 



60. Slikan mala oc starflaun taka f)eir Tpp. er slikum hofSinj^ia 
|)iona vr bædc er illviliadr oc vdygr oc |)o margslægr. ^fa |)eir sliktt 
tikiplli a er sik firra fro6o rade. ])a er |>cir ællska hegoma heiiiKsiiis. 
oc glæyma |)urpt salo sinnar. Oc* {»ykki mer likazt at iafna |)eiin 
vid mann {»ann er firir nezlo sakcr oc otta flydi vnndan dyri |)ui hinv 
rædclega er heitir unicornius'. Oc {)vi at hann vard niiok ræddr oc 
hatnstole vid rodd oc vid rautan oc grimleg læte dyrssins. |)a Hydi 
hanii sem most at forda ser. at dyrit glæyptti lionom^ eigi. Oc af 
|)vi at hann gade eigi firir sakar ormykyllar ræzlu huert er Iiann 
skyildi htefna. ])a fann hann eigi fyrr en hann flaug^ ovan firir eitt 
herg hardia hååt oc bratt. Oc sem hann [var a flogcno^. |)a [fckk 
hann halidet ser i eina vidar rislv^. oc hollt hann nv sva badom 
hondum sem hann matte fustazt. en folaresti fek hann i [einni lililli'* 
skor. Oc ^oltezt hann |)a val hava fordat ser. En sva sem hann leit 
vpp yuir sik. ()a sa hann mys tvær. adra iivita en adra svartta. oc 
lago vid oc gnagadu sem mest mallo j)ær vm rælr tres* |)ess. er hann 
hellt a. oc var nv vidsialpll al |)ær*" hefdi snndr gnagel**. Oc sidau 
eplir ])cUa leit hann nidr vndir sik oc sa hann einn mykynn dreka oc 
vndarllega grimlegan. oc bles elldi or ser med (esclegom augum vpp 
lypttannde munni miok askramlega^'-'. sva sem hann være buiiin at 
glæypa honom^'ef hann nidr felli. ^a er hann leit til J)eirrar berg- 
rifv er hann hafde fætr sina a*** festa. |)a sa hann fivgvr hofud fram 
koma illileg oc eitrleg orma {)eirra er heila a ialinv aspidrs. Oc ott- 
adezt hann alla l)essa luli nv avar miuk. sem [von var at. er*^ hann 
var i sva myklum harska stadr. ^a leit hann vpp** odrv sinni oc sa 
hann nv or Kuistum ^css hins lilla tres. er hann hellt a ' ^. renna Ta^ra 
dropa liunangs miok tilfysilega. oc af ^\i at hiigr hans gladdezt miok 
af |)essarre tilfysilegre syn. [)a huarf fra honom oli su ra;zla oc otte 
er hann hafde adr. oc glæymdi hann |)a ollu saman bæde huerssu 
dyrit vnicomius** ellli hann. [oc huersu drekenn. vr vndir honnm 
midium (var), var buinn at glæypa honom. sva" oc huersu mysnar 
hufdu gnagat troet er hann hellt a. sva oc huerssu |)au hin illu-" 
kuikuenndi'*^ ^ buin varo at hogua^'- hann nu'd eitrlegom lungum i 

') oc lilf. c -) Oc cnn nijrlllc B. til los. Monniini fn'iiii er t-Kska luiiiiiiins 
hcj^oma oc «;I(ryiiia ;jut)i. |)a, C ^) unikornis, C *) hann, C *) ft-ll. C 
*) [fur a flii£:ina, C **) (fanii iiann ciua \iOar ri!»lu at halMa svr i. C' 
*") Irina litla, C ») saal. C; Irers, A '••) tilf. C; mgl. A ") na;:al. C 
«-) alVkræuiilepa, C ") hann, i' »*) i, C '*) [mgl. C '•) i%ir 
ik lilf. C ") ser i, C >•; vnicomi«, C »•) fra [ mgl. C »•) illi- 
legu, C »•) er, <»//•. her A ") bita, C 



■ 



Cftp. 61. 57 

fætr honom. |>cssa alla og^n oc oUa firirlet hann oc glæymdi. en giættc 
^C8s hins litla sætleiks er hann sa drivpa or treno. 

]>csser lulir oro likenddi |)eirra manna er lengi stunda oplir 
heiminum. En nv skal ec segia |>er |)yding |)cssarra luta. Dyr ])ak 
er unicomius heilir. |)a iafna cc* vid dauda. eriafnan fylgir mannenom 
oc fysizt iafnan at luka lifdagum mannzens*. En diup {)at hilt mykla 
er vndir var mannenom. I)at taknar heim ftcnna. er Tullr er af margu 
illu oc margskyns gilldrum oc stnorum. er allavcga leggiazl vm manncnn 
at drega hann til daudans. En vidar risla sv er hann hellt ser i. er 
tvær mys. annvr huil en annur svortl. gnagafiu idulega vm. f)al' merkir 
lifdaga huerss mannz er æydazt oc lida vm dag oc nott. er huart gerer 
sinn tima. oc {)ont langt^ |)ykki. |)a liAr |)o skiott mannz alldrenn. 
En |)eir florer eitrormar er fra var sagt. |)cir takna ()ær Corar hafud- 
skepnur bræyskar oc vslaiuiegar er mannzens likamr er af gorr. oc 
af fvi er hann* iafnan bræyskr oc vstadfastlegr oc sklot vm.skiptilegr. 
Dreke sa hinn grimlege oc hinn ogorllege hann fyftir hclvilis divp. 
er iafnan fysizt at suelgia oc glæypa ])eim monnum er |)essa hcims 
gh>di oc skemlan ælska meir oc til stundda helldr en himneska dyrd. 
[er |)eim er cigi flrir augum^. En sa hinn lilli hunangs drope hann 
merkkir sælleik oc lostasemi {)essa heims skemtanar. med liuerri er 
vuiiirinn svikr sina vini oc hlinndar |)a sva. at |)eir sia cigi sinn heilsu- 
veg rellan. 

61. Vid fessa dæmesagu vard losaphat gæysi gladr oc mælltc 
til Barlanms. \iessc er sonn saga oc rett rc^da oc vidrkæmeleg. Nv 
bid ec |)ik at |)v birttir mer idulega med slikum sagum. at ec mego 
af })vi skilia huerr heimr |)esse er. oc sva huersu hann lykr illa vid 
sina vini. 

En Barllaam svarade. |)ui fykkyr^ mer likazter menn |)eir. rr 
ælska heim ])enna en glæyma oc afvirda oc firirlita |)a hina myklu 
von er eigi er [enn j)eim* firir augum oc er j)o vrag i sinum linia. 
sem madr sa var er alte j)ria vini. oc ælskadc Iva af feim af allu 
hiarlla. sva at hann villdi lif siU lata oc fram legjjia |)eim til |)urplar. 
er l)oir J)otlozl* \)css j)urva. en vid sinn hinn j)ridia felaga hafde hann 
litla ælsku nema helldr med nokkorom afleidini^um. |)uilikazt sem hann 
hirtli**^ eigi vm huar hann var eda huat er af honom yrdi. en |)o hafde 
h.inn at afleidingum einiim hann ser al vin. Sua bar at einn huernn 
dagh |)a er hann varde minnz |)a komo til hans ogorlleger senndimenn 

•) |)vi tUf, C ^) hans C ») j.«, C M saai C; »Lamt, A ») hatmHir 
C; mgl. A •) [mgl. C ') {»ikkia, C ■) l^cin ean, C *) |KrUrx^ C 
'•; birdi, C 



58 Cmp. 61. 

rikir riddarar oc kuaddu hann akaflega. at liaiin skylldi skioU [on 
alirar dualu* fylgia |)eiin til keisarans funndar. |)vi at hann skylldi 
giællda keisaranom skynscmd af vtalulego fec. |)vi er hann har5c hans 
at vardveita. Nu scm hann var margfallcga oc alla vega vafAr i |)ossoni 
vannda. |)a gerdi hann sem flcster gera. at hann renndi huguni*'. huerir 
|)fir være. er honom myndu' nokkora hiolp veita i jiessom vannda er 
hann |)ot(ezt nv vera i stadr. Oc for hann ^a til |)css vinar sins. er 
hann ))oltezt ser vruglega vita stadfastan til allra luta. oc kuadde hann 
med {»essom ordom. |»v minn hinn kiæraztc vinr. |)v veizt huerssv 
mykynn felagskap er ec hcvi {)er gorvan. oc iamual sparf* rigi livit 
firir t>inar sakcr ef j^ess t)urpti vidr. Nu er oc at p\i komet er ec 
|)ykkiunizt |>in f)urva. oc man ec nv |)at prova oc vil ec nv ræyna. 
huerium dreng er ec* hevi golt gortt. Nu scg mer huerr er |)u villl mer 
vera i minni |)urpt eda hueria hiolp erec skal eiga af |)er von. |)viat 
a |)ema degi er sonn oc syn naudzyn min. En hann svarade honom. 
Lilla vinatto a ec ])er at giællda. oc slutt vrntte ec at per verdc sv 
hiolp er j)u fær* af mer^. J)vi at ec hovi adra pa felaga. er i dag 
skalu [til skcmttanar oc gledi med mer ganga^. oc man peirra fclax- 
skapr med mer hcdan af vera^. En i |)inum vandrædum vil ec med 
cngo mote veuiazt. Harklæde^" tvau hevi ec at fa per litil oc her- 
vileg. haf pav med per. en enskis meira lids alt pu von af mer. Sem 
hann misti par bæde vinarens oc annarrar liialppar er hann hugdi ser 
til. pa huarf hann padan i brott oc til annars sins vinar. pess er hnnn 
hugdizt nokkora hiolp skylldu af fa. oc mælde vid hann possom ordpm. 
Minn hinn gode felage. minnzt a okkan felagskap oc fagra vinallc. 
sæmder oc virdingar oc margskonar godra giæva er ec hevi per veiU. 
pvi at i dag er fallen a mik mykyl pyngsl. oc pnengua mer med sva 
myklu oc pungu ofrefli. at mer er vfærl. er* * ec fæeigi annarra manna 
hialpper**. Nu verd val vid oc drengilega. oc seg mer liuerrar hialppar 
er ec a af per von i pessarre naudzyn. En hann suarade skioU. 
Ekki tom fæ ec til pess at ganga i [prælto oc i*' pævor [med prr** 
i dagh. allt hevi ec adra skylldare syslu oc mer parvare. En po man 
ec fylgia per [nokkora rid** a leid oc avar skamt. pvi at ec verd 
pegar heim aptr at vennda. Oc huarf hann** med sva tomom hondum 
fra honom sem til hans. oc sek asakade. at hann skylldi slika ser firir 

') låii nllre duol, C ') vida huginum, C ') miindi, C *) sparat, C 
^) her beg. Fragm. d2 *) hcvir, C ') r. f. mær, A •) [mcdr mer til 
skcmtanar rida, d2 ') Tara oc cc med jieim. C, d2 '•) saal. C, d2; 
licrklsde A *>) ef. C, d2 ") hialpa vid noUd, C, d2 >>) [^rætur 
cd«, C, d2 »*)lfirir I»ik, C, d2 »») [nokkor, t% d2 '•) |»ad««/i/A C, d2 



I 



k 



Cap. 62. 59 

felag^a haptt hava oc marit gott til lagt af sinv fee oc fangum. er 
med 8va litium drcngskap villda honom [sinn goAvilia^ aptr giællda. 
Nv renndi hann hugum* til |)ess cins sins felaga er hann haffte litinn 
fclagskap oc miok sva cngan til vcnndan*. oc gck til hanshelldr skam- 
fullcga. hen^di nidr horud oc mællte miok [rædclega med lagre^ raddu 
a l)es6a leid. Varlla kann ec at koma ordom til at beiAazt nokkors af 
{)cr. t)vi at til lililla ambuna lievi ec gort til vid |)ik. En naudzyn 
min oc {)urpt |)rænguer mer til at |)cgia eigi. {»vi at ec hcvi nv leitat 
adr allra huarva til |)eirra minna feiaga*. er ec {»ottomzt* med skylldu 
mcga kuedia mer til lidveizlu. flrir saker margra godra luta. er ec 
hevi |)(Mm gorva. medan er mer gekzt^ val. oc villdu |>eir med engo 
mote a minnazt minar godgernningar [oc med ollu mer engar* liialpper 
vinna ne vcita. Nu kom ec til |)in oc bid ec |>ik. ef |)at ma vera. at 
f)U [verdir vid mer*. t>o at cngi se verdleiki til. oc legg eina hueria 
hiolp til. |)a ermermege [at lidi verda'®. Hann svarade honom med 
blidum ordom oc gladu andliti. Sannlega iatta ec |)ik minn felaga vera 
oc kiæran nstvin. oc {)o at |)u haver mer eigi mykyt goz'^ ffortt. |)a 
skal ec |)o {)er med godrc ambun {)at aptr giællda. Ver nv huarkke 
rygr nc ræddr. ec skal fylgia I)er oc forgangu veita. oc firir keisar- 
anom skal ec flytia mal |>itt fram mod allu godo er ec get aleidiss 
komet. En nv ver gladr oc ger |)ik eigi ottafullan. Nu sem hann 
hæyrdi sua vingiærnnleg ord hans oc med sva myklum** manndomc 
on sins vcrdleika. |)a komzt hann miok vid oc mællte klækvandc. 
Varlla voit cc huat er ec skal fyrst cda mest harma af |)essom |)rimr. 
|)ann vannda cda klonnd^' er keisarcnn hevir a mer. eda [hitt at 
ælska*^ sva illa firir ])ui hinv myklu godo. er ec gerdi |)eim felagum 
minum er bakverptuzl'* i naudzyn mina**. eda hitt et*^ fridia at 
ec hcvi J)eim manne sva miok firirglæyml. er sva mykyn manndom 
synir mer vucrdugum i fcssarre naudzcyn minni. Oc slikir ero. sagde 
Barlaam. hcimsins vinir flester. 

62. losaphat undrade miok ^cssb sågu oc bad hann birtta Grir 
ser j)yding** |)cssarrar dæmesagu. 

^a svarade Barlaam. Hinn fyrsli vinr er ec rc^lda vm. jja** er 

•) [siU pot. C, d2 ') Hupum, C «) layl, t\ d2 *) [1«^ mc* nrddrc, i\ 
d2 ») vin«, C, d2 •) hapOumtt, i\ d2 ') pckk. C, d2 •) [oc mrd enfu 
mole nuT nokkorar, C; nc incr nokkorar, d2 *)[sattl. og$. C, d2 '•)lal 
hnjrgan vcrda. C; gapnnt d2 »') poil, (^ d2 »') faliæyrduni Ulf. d2 
•>) kland, C, d2 »*) [|)at er (al, d2) cc »a, C, d2 »») vid mer tilf, 
i\ d2 '•) minni, C »') hil, C, d2 »•) $ami. C, d2; fridinog, A 
••) l»«t, C, d2 



fec oc audæae oc ast sv er madr legr ^ar a saman at åreg9, er mar^ 
jjoler* firir [viUinni oc'naud. mykyn* harska oc marj^a vasbud. En 
|>a er at hinum sidazta dcg^i kæmr mannzens. |>a fylgir honom af ollu 
{)vi go6o er hann hevir saman dregit [eigi meira' en hervilejf har- 
klædeedasaurgirtoltrar. j)eir er |)a |)ykkia til enskis annars ny tir vera. 
Annan vin kalla ec mannzens vera kono hans. [sunr oc dotter^. frendr 
oc vinir^. margr ann sva mykyt at hann firirlælr sialvan sik. sæmd sina 
[oc miok sva alla sælo*. En sidan er niaAr er framrarenn j)a er val 
er^ |)au fyl^ia honom til gravar. oc huerva |)egar aptr. stannda |)a yuir 
oc skiptta Tee oc fanguni sin a niillum. gæyma siAan oc ga ekki pess 
[hins framrarnna |)urpt. er i iardu ligr<*. Sa* hinn |)ridi vinr er 
fleslom er helldr leidr en livfr. j)eim er eigi vilia rell rad lila. hann 
er ekki miok heimilegr eda felagskaplegr>". helldr er hann haladr oc 
harør'^ at viftrsion. en goder menn aller gera hann ser kiænin. |)at 
er trv stadfost oc kiærlleikr til guds oc nanga sins oc von til godra 
luta. almosogerd. godmcnzska oc allar adrar godgcrdir. er eigi firir- 
lala oss. j)o at ver farem or heiminum. ncnia lii'Udr fylgia oc fnim 
flylia vart mal (il mykyls fagnadar firir varom herra. oc friaUa oss 
or kallze oc klandum })eirra hinna grimnztu vuiiia er vm liggia noU 
oc dagh. [er kallza oss oc kaa*-^ oc vidr leita allavega oss nidr at 
drega til avarkosta oc |)yngsla. ^esse er sa hiiin gode vinr er full- 
koiiienn felage er. eigi glæymir |)ui ollv godo er ver geroin. nrma 
helldr giælldr oss aptr med agiælre aiiibuii oc sæmelcgre sælo oc 
fullkomnom fagnade vendilegrar hugganar. 

63. Blezadr se ])u sagde losaphat til Barlaams oc signadr af 
siolfum gudi. hinn gode karll. med |)inv viti oc skynsemd. sva seni 
j)u hevir gladat hug minn oc hiarlla nied'^ j)iniii saimlegre sågu oc 
fagre fortalv. Av bid ec [»ik enn at pu birdir iiirr hcgoniiega Iikn('^kiv 
heimsins''* |)essa. oc huerssv madr mege sua vm hanii komazt at iitinnzt 
lalnian eda valk mælte at verda. 

fa hof Barlaam a |)essa leid rædo sina. Ec hevi hæyrt sagt. at 
fordom var ein mykyl borgh rikuloga skipad bæde al maiiiium oc allz- 
skyns audæfom. En borgar menn hafdu |)a ^idveniv at andverdu. at 
|)cir toko ser til konongs einnhuernn vkunnau mann. |)ann er huarkke 

') f)ar lilf. c, d2 ') [pinslir oc naud (anaud, d2) med niikliim. C, d'i 
") [Ulf. C, d*>; mgl. A *) [syni oc dætr, C, d2 *) viiii. C, d2 «) [saal. 
i\ d2; A har: oc sælo, derpaa: oc miok sva sialvan sik mm disse siiisie 
Ord ere overstregede ■•) ef, C ") |cr liins framrarna |»urfl er i. t\ d2 
») er tilf. i\ d2 '«) felaglegr, d2 ") saal. C\ d2; hafr, A >=) |at 
kallza ossocka. C; at svikia oss, d2 ") Arr end. Fragm. Al **)licims, C 



Cap. 6.1. 61 

kynni' logh ne lanndz sid fieirraoc en^r ^rsetningar er|>eirhar5a 
mc6 ser sklpadar. En |)a* fenjro |>eir lionom allt valid oc raft sva 
riillkoniicga yuir ser oc siiiu Tee. sem hann ælte einnGrirolla atrada. 
En lians riki oc valid skylldi eigi Icn^ stannda en .xii. manadc. Oc 
bvm liann t)(>l(ezt vcra i ollum vrugleik. sæmd oc sælo oc huerskonar 
hæglivi er Uwrr hans til beiddizt. {)a liugdizt hann sva hava staU sik 
i rikiiiv. at cn^i niyiidi [xira ^ui af honom taka'. En fia er hann 
viirde iiiiiinz. |)a Koiiio horgarnicnn aller at honom oc kæyrdu hann 
akallrjr" or konon^r« bunade oc toko af honom alla konon<rs^ tiffn. valid 
oc virflinjr. sæmd oc soma. oc llctto hann af* hueriv fate oc drogo 
hann nu'ktan vm alla borgena oc senndo hann sidan* i vtlægd i eina 
nufia æy miok fiarre. Hann haf5e far huarkkc mal ne dr^k oc eigi^ 
klæAc. oc firir varzl par miok sva af hungri oc klædleysi. ocmargreannarro 
vesolld. Oc sva sem wurlt kom a hann su sæmd oc sæla er hann 
var fyrr i sellr. sva kom oc viiarannde a hann sv va oc vesolld oc 
allzskyiis mciulæle firir vllan alla von aptrkomo. Ilina samu sidveniv 
holiJu borgarmenn vid alla kononga sina huernn eptir annan. Nv 
eplir hina snmv sidveniv kusu f)cir ser konong |)ann er bædc var 
vilr oc forssiall. Hann ihugadc opt oc iduicga. hui er hann mynddi 
vcra seltr af vkunnum monnuin on allz verdleika i sva haleita tign 
oc vinding, oc haiiSa firir ser adra hugleiding en [hinn er firir honom 
lialde'* verel. njiiiii skipade sem stnotr mafir val oc virftulega* nieft 
idulegrc aliyggiv |)('im rikdomc oc s<pmdom er honom var'" i hendr 
IVrigil. Oc |)a er hann haldc [mykynn ihuga'* vm skipan rikissins 
[oc sva sialfs siiis'^. {>& vard hann varr af einum sinuni virktta vin. 
Iiueria sidveniv er borgarmenn hofdu vid sina kononga. oc huerssu 
|)cir senndo ])a or soMinlom oc i vtla^gd langt a brot. Sem hann*' 
vard [)essa varr. at |)essc sæmd myndi honom eigi til meira'* lang- 
frama vcrda. fa hafde hann rad firir ser oc sinv male oc senndi til 
u'yar |)eirrar. er hann vissi sina tilkomo vera. i læynd med tryguum 
oc traustum |)ionas(umannum sinum gull oc silfr oc goda steina oc 
allzskoiiar adrar godar gessimar med mykylli'^ gnott allzskonar and- 
æva. |)vi at vndir lianns valide oc vilia var slikt æret. til huerss sem 
hann vilddi |)vi ^tnva. Oc at lidinni'^ iamlengd |)a hofdu borgarmenn 
hina samv sidveniv vid konong sinn oc senndo hann til samv æyar 



) knniii, C =) J)o, T ^) kippa, C *) mgl. C *) or, C *) her ieg. 

olier U ■>) sanl. U, C; ciki, A •) [liinir er f. h. haWii, B, t' •) vilr- 

lr<::i, H, C ><^) ker mgl. i Illad t C '') niiigsal med niikluni aliuv'a. B 

'•) \mf)L B ") Ulf. B; mijl. A ' ») aij/. B ' •) annarr« Ulf. B 
'") li(>(in(li, B 



62 Cmf, €t. 

næktan oc neisan^ sem alla adra. ætladu at hann niyndi|)ar [lolaslika 
vtlægd scm hinir fyrri. En j)eir varo far Orir som fol* «c riivitrir. 
firirforozt af allzskyns vansa. en sa hinn vilri mudr liafdc alla luli af 
slnn'i foraio ærnna oc f^nogn Grir vtUn alla ræzlo oc otla. |)vi al lians 
vitrlrgr vizfska* hafde adr varazt |>ann illvilia er fyrr varo ad rer af 
sviknir oc^ falsader. 

G4. Nu man ec segia |)er {)yding {»essarrar sågu. Borg |)cssa 
skallt |)u fyda vid ])enna liegomlegan* heim. or blekkir af blidla^le 
t)a alla er til hans stunda. En borgarmcnn [)csscr lakna vara andlrgn 
ovini. finndr |)a er idulega vmliggia med margfallegre flærd oc fagr- 
gala oc farsælld |)cirri oc mvnugd. er niannenn leida til liegomlogra 
lula. ^vi at flester aller |>eir er fa virding oc valid, .sælo edu 
sæmder eptir |)vi sem {leirra vili oc > framginind fellr til. |)a hygg- 
iazl^ peir i |)vi valldde ævenlega^ vera skulu. oc at* alldrigi 
megc |)eirra mattr nijnnka oc su sæmd oc sæia |)uerra er |)a sitia 
|)eir i. En af ])vi at alir |)eirra vili er til liegomnns framlutr. |)a 
liugsa j)oir eigi luiat er eptir [j)al kæmr*. er |)eir fara or J)rnia 
hcimi. eda hueria starflaun er{>eir fa eptir lidna lifdaga. ^vi at flestoin 
kæmr fyrr daudi til dura en |)a sialva varer, oc koma |)a motc |)eim 
er illa hnva til stundat [)oir eggiarar. er j)a fystv til fellegra*" luta 
oc radgiavar j)oirra varo i hegonilegre farsælo. oc flytia {)a i vtlægA 
miok fiarrc (>eim fagnadc er |)eirhiigAuzt |)a i hondum hava. er peim 
gekzt^* allt eptir vilia sinum. En |)ann hinn holla radgiæva. er |)enna 
hinn vitra konong gcrdi varan vid sina sæmd oc synndi honom sina 
cigna [)orf. |)ann kalla ec mik vera. |)o at ec se litill oc fakunnigr firir 
mer. oc nv er til |)in komenn at vara |)ik vid ])ann vada oc vannda 
er })er er firir durum. oc segia fer. at |)u buir sva flrir j)er. |)egar 
er j)U verdr or scUr** {)essarre sælo. at j)a laker j)v til |)ess hins 
goda firirbunadar. er nv mat j)v mi'd margfallegom hætte val oc vilrlrga 
vidr buazt. oc j)ik fra skilia j)esso livi. er margfallega synizl skem- 
tilogt. j)oal hegomlegl se raundar*'. Langu skillda ec adr en ec lela 
af hegomlego livi. En heimr sia er huerfull oc hegomlegr. oc allt 
|)at er honum fylgir huerfr bratt oc at engo verdr. huart scm })at 
synizt'*^ her til dyrdar eda til drengskaps. til rikdoms eda til rada. 
til vilrlciks** eda til sæmdar oc**^ valldz. til ræysti*'' eda riddara- 
skaps. til djida eda til drengskapar. til hnrdloiks eda hernnadar. Oc 

') linoyrlan, B ') or Tiil^kir Ulf. I*. ') vidrsia, B *) liriromle^a lilf. K 
*) hr(;oiiilosa, U *)«<ia/. It; liii;;oiizt, A '') saa/. B; upciihcrllr^^a, A *)/•//*. B; 
mgl, A ») Iftrr, B • «) ferlrffrn, B » ') gccc, B » ') jiciulr, B » ») r«r\ ii.lar, 
B '«) Moi. B; stnizt, A '*)salu, B '•)lil, B ") vilrlnks lil lra«i«U, B 



Cap. 65. 63 

|)o at cinn hncrr liotc mykyt fee oc af (»esso glysi ollo. ^a er |>o 
|)ctta æyrnnn lof f)eim er lytr en til lilillar frambudar. oc hiierfr 
skynndiicfra scm |)oka cda mærkuc^ Grir vindz ma^iie. Sva ero {»oir 
[rr tiiiok^ fysazt til lieimsins hcgoma. leggia fram liædc lif oc likam 
nicd nkafle^rc æAc. er' optsinnum log^ia ovarllef^a^ sitt lif i bætto 
oc i liarska vndir valid oc* vilia siniia ovina. oc eigi miok syntt 
til liuorra** lykla leida |)cirra vas^ oc vilsinni. fysazt fra f^odo oc til 
illz oc vinna niarir.sk oiiar^ illzsku oc vdadcr. oc hygf^iazt sva skalu 
fa TulLsælo oc rramkænid. oc er ^o vuizt huers er |)eir niota sialver 
af sinv orvede. oc liitt cnn niyklu ovisarc huerr er crviogi verdr 
|)i'irra ervedes. |)vi at |)a er iamvis til starflaunar optleg« vinr sem 
ovinr. andzskote sem ervingi. oc stundum kann sva at falla. at allt 
rignazt sa er ])i>im var mest a mot skape. er adr hafdc hugt ser hins 
sæmd oc sælo. en hins aFspringi oc ervingiar liva sidan med ræzlo 
oc aga vndir .sinna vuina vullde. En nv af |>vi at ec fann i hugleid- 
ingum minum. at |)eUa var nllt hegomc oc loklæysa* er ec hafda adr 
at hafzt i he^oma hcinisins. pa kaslada ec |)csso a brolt i fra mer. 
oc l)irllizt mer ()egar sannr vegr til rettrar giæzlo'** oc vrugleg«** 
lifs. at ælska oc rædazt minn lavard oc skapara. oc at gcra i oUum 
minum mælte hans vilia. ^vi at f)ater hofud oc vpphaf allrar vizsku. 
oc sa ciiin er fiillkomenn til goz'^. er {)at hugsar nott oc dagh at 
fullgcra hans villa. {>at livi er Grir vttan ræzlo oc olta. oc |)ykkyr 
æ sem gange vrug(]:an veg. f)ann er adr hava Grir honom gcngit [oc 
træysl*^ forssioler** mcnn oc fullkomner** til viz. Oc er Grir j)vl 
J)ess()r gala vru^ oc allavega lystilegh vm at siazl. j)ui at |)a veil 
madr giorlla at hann [)arf eigi optar gistingar at leila. er hann kæmr 
til [)essa heimilis. er aildrigi verdr ender a. oc ]>o allt æret |)at 
sem til fysir. Til |)essa slarvadu marger agiæter menn oc heilager. 
oc vil ec nv segia fra einvm at sinni. ^eim er |)u megcr marga luli 
af markkn. 

(),'). Einn agiælr byskop var af sinv godo liri frægr oc fullkom- 
vm\ i guds |)ionastu. lian var i |)ui riki er Ponntus er nefnt. En 
|)al riki er val mykyt oc vilt oc allzskostar rikulega skipat sterkom 
boru(»m oe rikum holdin^ium oc allzkonar audæfom. En i |)eim iima 
varo menn marger sladugir stolppar heilagrar kirkkiv oc krislni vida 

») niiurkvi, U ») [oc rr, l\ ') or, B *) uvilrlrga, R *) her beg. Fraym. 
«2 •) Maal. U, h2; liueiia, A ^) saal. B, »2; var (raa?), A •) krr 
Leg. allcr C *) luklausa, B, a2 '•) gæzkii, C •') vnifKleiks {»^Ma, 
deorr. '=)iruO*» He Orr. «»)l«rt«/. B; ra>y:it,%A; mgLi\ a'i » *) fowialrr, 
de urr, **) saat. de orr.; riillka*niner, A 



64 Cmp. 65. 

i vcrollddenne. f)cir af sinnm vcrdleikum [lago af gudi sva mykla luti 
oc niattog^n*. at vtnilefrt man pcim f)ykkia. er vh/i hnva fulla skilning^ 
hucnssu fullkomlcga gud ælskar sina astvini. oc gerer med |icirra bæn 
flest allt ])at er ^eir bidia med fullkomnom vilia. En byskop |)osse 
er nv er i fra sagt [het Gregorius*. Sem hinn gode Gregorius reid 
vm sinn byskopsdom at skyldulegom ærendom sins embcttes. en a 
veg bnns la eitt mykyt vatn oc breit oc miok langt. {>ar var mykyll 
floldi fiska i med sva mykylli gnott oc fiuldda. at æren keski var |)(Mm 
i er atto. En brædr tvoir alto |)n ^cssa fiski. oc var |)eim sem flestom 
verdr i pessskyns fange, at {)eirælskadu nieir fo en frendr'. ocglæymdu 
i |)rsso brodorllega* ast. J)vi at hueriv sinni er |)eir foro til |)essa 
fenj^s*. |)a safnadu feir ser sueitum .viorom oc var |)ni likare. at j)eir 
myndu lleiri menn veida en fiska firir kaps slus saker. er liuartueggia 
hafde vid annan. oc firirlet huarrturggia frendzemc oc foslrnæyti firir 
sakar |)c>sa fiarafla. Nu sem byskopc var J)otta sagt. at fella mal j^tod 
opllrga til sva mykyls vada oc vannda. som Gregorius sa manndrap 
vid iiggia oc brædra bardaga. oc sem bann uissi huerir lulir |)ar 
gengo til. ])a mælltc hann til |)cirra med |)essom ordom. Minir hinir 
sælo synir. gcrcd gudi* tign oc frested i tilkonio minni bardaga ykrum^ 
oc slodvit reidi ykkra*. latet stannda mal ykkal til mins vmdæmes. 
[Oc sva sem hann bad j)a gerdu I)eir. Oc hann sagde*, cigi skolu 
j)it lyna natluru ykkarre oc kynfylgiu or huarointveggia ykruni bydr 
til rez vid annan. Fylgid mer nv j)ingat sem oos er vjizens*" |)essa 
oc vtras. oc skal ec med guds krapttc sælt ykra** samandrega. sva 
at l)elta vandrædc*^ skal alMrigi ykr optar stannda til vannda**. Oc 
])eir fylgdu honom |)r<rar til arosens. Nu sem hann kom })ar. |)a tok 
hann vonnd einn litinn er hann hafde i henndi ser. oc setti nidr i 
sanndenn sem æfzt tok vatnet. oc hellt vpp badom hondum sinum til 
himins oc bad til guds med ])essom ordom. ^v drottenn minn aliz 
valldannde. er eplir afbrol Adams hins fyrsta fadur varss oc forellris- 
mannz la^gder {)u oc letter oc med ])inni miskunn minkader giælld oc 
verdleika syndar hans. en reidi |)inni stnerer [)u til iardarennar med 
|)essom ordom. bolvad verdi iord i verkum I)inum Adamr. nu bid ec 
|)ik drottenn minn. at |)u miskunnir oc liknir mal fx'ssarra hinna aum- 
lego bra'dra. er meir lita a fiarafla en frendzeme. oc bolva af |)inum 

') mnttolcg«, rf<? '•'■''• ') [hcvir lioitit (iiTuuriiH (Irniis, de vrr. *) frænd.irnic, 
f/e orr. *) Maal. otf*. V; l>roi><)il«*<.MC, II, a2 *) fcngis. #/r orr. *) jiiOs. 
ile orr. ') ykknrii, </« Orr. ') saal. de orr.; ykkjrrc, A ») \lHf. de 
itrr.; int/l. \ ">) \nr., de orr. ") sciiiin oc lilf. It ") vamlkvætV, 
de nrr. '^j ^ju'ka, de vrr. 



Cmp, 66. 67. 65 

matt vatn I)oUa er |)cir |)rælla vm. med |>ui at firir {^læyma ^r oc gt 
cigi sannennda. Visa brott vatne |)visa oc set i sta^enn |)ttrrt ior5. 
sva at aldrigi finnizt her sidan fiskr. oc aidri^i verdi hcT sidan valn. 
nema |)i'lta lannd t>urkizt sva at |>at nylizt iafnan til akrs oc avaxtar. 
[uc skilit sva brædra |>rætto oc |)a*vo*. En allt var i seiin. at hann 
hætte bæn sinni. al^ |>a huarf brott vatnet med ollum fiskum. oc varA 
i stadcnn |)urr iord oc slelr vollr. sua at enn i dug er' ^ar akr nicA 
myklum avcxti cornns er adr varo skip^. 

66. ^a spurdi^ losaphat. Veizt |)u nokor |)au fleiri doMie er 
gud gcrdi slikar iarlteigiiir firir |)essH mannz saker. |>a seg mer. 

Barllaam svarade. Ec veit vist oc giærnna vil ec scgia |ier. 
Adra iurlteign gerdi gud oc haleita firir hans saker i nokkorom stad. 
{)ar sem nicnn villdu efla eina kirkiv. oc |)a fannzt |)eim varlla rum 
til mykylcika kirkkiunni. t>vi at i annan staden la vid [mykyleiki vaz* 
en annan veg einn brattr berghamar^. oc ængdde {letta oc |>rænngde 
sva miok orkkoefni |)eirra. at t>eir {>ottozt eigi mcga gera eptir sinum 
vilia {)at mysteri. ])eir komo til byskops oc bado hann leggia nokkora 
hialp oc heilræde til |)essa måls. er |)eir kunnv ser sialver enga or- 
lausn at veita. En byskopinn bad |>a bida til morgonsens*. oc sagde 
at |)a mynndi med guds iniskunn nokkot rad til leggiazt. Oc |)a alla 
nott la hann a bænom sinum oc bad til guds. En vm morgonenn er 
I)eir komo til |)ess sama stadar sem |)eir villdu kirkkiuna lata gera. 
])a hafde gud sva mykyt firir hans saker gortt. at fiall |)at sem adr 
meinade |)eim kirkkiugerdena. ]>a hafde sua langt |)okat or stad. at 
æret rum var at gera huernn veg kirkkiuna er |)eir villdu bæde a 
lengd oc [a breidd setia*. 

67. losaphat sagde ^^. Enn være mer forvitni a at vita. at |>v 
vissir enn nokkot ^at sem gud gerdi merkilekt firir (»essa mannz verd- 
leika saker. 

Barlaam svarade. Hina {»ridiu iartteign vil ec enn segia ]>er. er 
gud gerdi firir hans saker. er huarttueggia man [lykkya lægeleg oc 
|)o fahæyrileg. Hann for einu sinni vm mykyt fiall. oc {>a kom at 
honom mykyll stnior oc illvidri. oc matte hann |)a eigi ferd sinni fram 
hallda. oc vennde hann at ovilia sinum til eins heidins prest* ' er 
hoimili atte i fioUum l)eim. En hann hafde |)ar hof oc blothns |)at 
er hann hafde eignat |)cim gudi er Apollo heitir. En sva mykla villa 



) [itkiliz »v« pcirr« brædra |kbv« or jineli, de ovr. «) oc, de imr. ■) »kenk, 
R «) « tUf. B *) Mttal. de Ovr.; svarade, 4 *) [uud. 09«. B; aiikit 
\M(ii, C, a'i ^^ her ender Fragm a2 •) morjrinn, B, C *) [breiOleika, B, C 
'•) tnal. B, C; «v«rado, A ") piT>u, IJ, C 

5 



fi6 Tup. 67. 

harftc GanndLMin |)nr rrammc. al skurt^udit g^f honom hucriv sinni 
andsuor. er bann spurdi nokkora lula |»eirra er hann forvitnade at 
vita. En sia prcstr lok vid byskope sem bazt oc veitti bonom f>ann 
forbeina scm bann bafde^ frammazt til*. Vm mor^^onenn er byskop 
for brott. |)a gek prestr til blothus sins oc spurdi gud sinn |>css er 
bann furvitnade. oc |)otte bonom nv vndarllega vid brigda*. |)vi at 
bann fekk engi andsuor af ApoUine. vard bann vid |)etta avar illa. 
En vm nottcna eptir |)a birti Apollo bonom i sæfne oc sagde bonom 
1)6886 ord. ^v malt cigi vndra. al oc veitta^ |)cr engi andsuor. |)vi 
at sa gestr var ber til gardz komenn er sva mykyll kraptr oc mattr 
fylgdi. at buarkke ma ec hedan af vttan bans læyvis andsuor geva 
])er oc ekki belldr annal |)at sem |)er megc lid* at verda. Honom 
fylgir sva mykyll fiolldi engla^ |)cirra er ver mogom engan lut gera 
eda alhafazt i |)eirra forbodom. Sem prestrenn bæyrdi |)clla. |)a |)otlc 
bonom avar illa oc vndrade |)o gæysi miok. let |)egar sodla ser best 
oc rcid sem akaflegazt eptir byskope. En firir {)vi at byskop for tom- 
lega. |)a kom hann skiott [til bans^. Oc sem hann kom at honom |)a 
hof hann rædo sina med {)essom bælle. Ec hugdumzt bava veilt |>cr 
})vilikHn beina sem ec hafda frammazt fong a oc |)inn var same* til. 
En nv {)ykkiumzl ec adra ambun hava mote tckit en ec |)oltnmzt* til 
bava gortt. Gud minn sa er ec lagda*" allan Irunad a oc miok sva 
bevir mer alla luti gcvit eptir minum vilia. bevir allum sinum malt 
lapat i [)inni lilkomo. t)ui at i nolt er ec skylldi eptir veniu minni 
{)eirra luta spyria hann. er mik forvitnade. |)a veitti hann mer pau and- 
suor. at allt hans mcgin oc mattr var brott borvenn i ydarre navi&l. 
Nv bid ec pik at f)u bæter mer sva skada minn firir |)ann fagnad er 
ec veitta per. at gud minn fae allan |)ann krapt aplr. er hann hafdc 
firir |)ina lilkomo. Gregorius byskop svarade. ^enna skada skal ec' ' 
bæta l>er ef ec ma. |)ui at |»ess erll l)v verdr firir beinicika {»inn oc 
godan fagnad er |)u veiltir mer. Oc lok |>egar oc riladc honom bræf 
med j)essom ordom. Gregorius byskop sendir Apollini bræf petUi. 
Prestr |)inn gaf oss sok a at var volld være nokkot'^til f)css. al |)u 
gafl bonom engi'' andsuor. eptir |)vi sem pu vartt vanr adr en ver 
kæmem'^ hingat. En nv vil t)al sannlega at ver gevom ])er læyui 
at** varre holfv til sliks allz sem adr gerdir fv bonom. Prestrenn 
stnerezt |)cgar i brott oc heim aplr. oc t)ottezt nv hava val sysl. Oc 

») her mgl. i Blad i C ') fonif a, B ») bregd«, B *) TciUi, B ») ffajfn, B 
*) tilf. B; mgl. A "») (eptir honom, B •) »ome, B ») {»ickiuinzt, B 
>») hafda iarnaii, B >') skiult lUf. B ^-) aokkor, B >*) eifi, B 
•♦) koinom, IJ '•) «r, B 



Crtp. 08. I»7 

nv sem Iiann var skamt a Icid komonii fra byskopc. |)a ihn^Ae hann 
med ser oc mælttezt* vid einn saman a |>essa lunnd. Med t>ui at 
Gregorius er sva mattogr at gud minn matte* ekki mæia eda gert vm- 
fram hans vilia eda bod. allmykyll mismunr man t)a vera guds mins 
oc' hans. oc Cnn ec nv at |)at er ekki nema villa oc fals er cc fer 
med. Oc venndc |>egar ferd sinni aptr (il byskops oc bad haim misk- 
unnar. oc kuazt vilia stnuazt^ til rellrar truar. Byskop var |)vi miok 
feginn oc gaf honom retta skirnn oc kenndi hononi sanna tru. Sidan 
stnerezt prestrenn [heim aptr^ oc brenndi |)a blothus silt oc inni Apot- 
linem gud silt. [oc gerdizt sidan godr mndr med stadfastu hiartta*. 

68. Nu matt t>v minn hcrra konongs sunr af slikum lutum marka. 
huerssu mattogr varr lavardr er oc huersu virdulega umbun hanQ 
veitir |)eim er ])iona honom med trunade. En af {»ui at [ec fra^ 
huerssu mykla elsku er gud lagde })essa heims a sina slika astvini. 
{)a huglcidda ec med mer at mykyt mynndu {)eir mega med* gudi i 
oendilegom fagnade. er slikan krapt oc matt hafdu i |)esso lidannda 
livi. er bæde hofdu bod oc valid yuir mannum oc Gondom*. Oc firir 
{)vi hugsada ec af oUu hiartta at stunnda oc slarva til |)essarra sæmda 
oc frenida er bæde mego {)essa heims oc annarss leida*** mannenn til 
mykyleika* ^ ambuna. Nv er ^a varo mer slikir lulir i hugh. |)a hæyrdi 
ec einn visan ninnn oc vitran med |)essom ordom mæltte til min**. 
{)er*' er fysizt al fa hiolp oc hcilsu. [skilid ydr*-* skyndilega vid 
heim |)onna. |)vi at skiott lidr allt |)at er honom fylgir tilfysilegt** oc 
bratt huerfr i eiitv augabragde. Verdet brotto sem fyrst, havet enga 
aslundan til hcimsins. J)vi at ambun ydur' • er eigi med eins dags leigu 
eda tueggia vikna eda halfs manadar. tolf manada eda tueggia vetra. 
helldr firir skamnia stunnd æren sæla oc eilifr fagnadr. En |>eir sem 
eigi giæta til |)ess. ])& lidr })eim seint sin va oc vesold. Tveir veger 
ero bunir or veraldu j)essarre. J)o at marger stigir*^ grcinizt sidan 
af |)eim med ymsum ambunum'^ oc ervedeslaunvm. Sa er annar er 
gud hevir allzskostar buit med fagnade sinum astuinum. er |)eirra 
{»(LMnd oc sæla lidr alldri. nema aukazt æ huerium eptir vilia sinum at 
allu t>vi sem til fysir. Sa er vegr annar er fulirer meina oc myrkra 
oc sorga oc sotta*^. angrs oc otta. er buinn er fianndanom oc hans 



) nu Ulf. B ») her beg. Fragm. c2 ») ed«, B, r2 *) hurna, c2 •) [liif, 
B, c2; mgl. A •) [mgl. B, c2 ') [mer var sai^t, c2 *) firir, B ») «««/. 
her A; feandom, B; fiandum, c2 >•) $aal. B, c2; brdr, A ") mik- 
illa, B, c2 »') her beg. atter C '») ^n, B, C, c2 >«) *nal. ogs. B, 
C; skil |iik, c2 »») lilfyiilig«, B; til fysiUiks*!', r2 '«) «««/. de »rr.; 
)0«r, A ") fligar, C '•) »aed. de Orr.: atliiirdum, A '•) sut«, de Ovr. 

i* 



()8 C*f. C9. 

cnglom med ucnndilegrc æymd. oc a ^ann vef^ verdr |)cim visat er 
fifuds bodorft firirlita oc |)at clska er i mote er guds Ti'Iia. Sua sem 
ec hæyrda |>esse tvau niislik bodord. |)a kaus cc hinn villdra veg er 
vrugr er flrir ollum meinsemdom. po at eigi se openborllega'. 
|)a er {>o i hug von* oc sv hin agiæta ambun. Lof se minuin lavardo 
lesu Kristo. er mer gaf vU oc vilia oc skyn at skiliaz fra syndum 
oc saurlivi. {>vi at vizska veraldarennarer vanndlega daud. en annd- 
leg vizska er full med fridi oc fagnade. Oc firir |>ui minni ec |>ik a. 
at j)v buizl nv sua firir [oc verir* sua fema varnncnge or nv hevir 
()v i hondum litla rid. at |)u takcr |)ar avoxtenu er |)er |)ykkir sidan allt 
æret vera. oc {)u ser eigi par |>urptugr^ eda vaiisamadr sem adrer^ 
hava æret er adr vidr sia. eptir |)ui sem ec birla per i |>eirri dæme- 
sågu er fyrr sagda ec j)cr. 

G9. losaphat konongs sunr [svarade hinum gatiila manne* mod 
f)essom ordom. Huerssu ma ec sennda firir mer fee eda audæve. at 
cc mege med t>ui odlazt eiliva ambun. Syn mer |)etta skynsamlega 
oc ger mer mod viti pinv {»ctta gorssamlega at skilia. 

Hinn gamle Barlaam svarade. Med |)essom hætte matt |)U fe |)itt 
firir {)er sennda oc audæve. at gera aiiiiuso oc geva falækom monnum. 
at ])cir flyti {»at med sinum bænum til |)ess rikiss er pu hevir iafnan 
af eilivan avoxt. Sva mælte Daniel propluia vid Nabogonosor^ kon- 
ong af Babilon. Herra hæyr rad mitt oc fylg fortalum iiiinum. slæk* 
syndir |>inar med almosogerdom* oc bæt misgerdir |>inar i*" |)ui at 
[[)u miskunnir* ^ |)urpttugum monnum. Slik hin samu bodord b>drvarr 
lausnare lesus Kristr. almosogerder fatækom monnum til hialppar. oc 
firir |)ui skallt l)u sva vidrleita at bua firir |)er. at fatæker menn flyti 
{)inar almosogerder med sinum hondum*^ firir guds auglit. p\'i at allt 
t)at kallar gud ser gort. er firir hans saker er ])eim gevet. oc launar hann 
hundradfallcga pcm ollum er til hans |)akka |)iona. Oc mat pu sva 
med |)essom audævom^'. er {>u att ekki i. kaupa^^ }>er [|)ar odal oc 
eignir^*. er |>ik |)arf alldri sidan sælan at {iriota. oc t>a gefr gud fier 
goda skilning satt at sia oc ])at firirlita er skiott lidr. oc tckr'* vpp 
guds kross a herdar ]>er oc ber med honom. oc gerezt |)u pa saniir 
arve guds sunar til eilifra sæmdda oc oendilegrar*^ sælo. 

») cnn openbenberllegr, de ovr. *) ronin, de orr. ») [at veria, r2 *) saal. 
deovr.; {»urptugar, A *) $aal.dedtr.; aller(?), A *) [spiirdi hinn g. manii, 
de otr. **) Nabogodonotor, C ") slock. C, c2; ftyrc, B *) ^inum lUf.de 
drr. ^*) med. C, c2; af, B *') [miskunna, de mnr. *') b«nuai, de årr. 
*') Tara tilf, de otr. ^*) at |>u kaupir, de ovr. '*) [rignir or odol (|iar 
(t^. c2), deøer. '*)|>a tekr {»u, deovr. *'') saaLdeåtr.; oa endilegrar, A 



Citf. 70. 7i. 69 

70. {>a mællle losaphat. Haart er ^esse foritila oc konnin^ af 
postolom bodat eda nv nylega af yør funnit. scm ydr synizl |»eUt 
sannnro. 

Nu suarade Barlaam. Ekki kenni ec |>6r af nyo logmale. vili 
ci^i ^ud at ec gera nokkorar nyar setningar. Siairr guAssuiir svar- 
ade einum rikum manne. |)a er hann spurdi huersu hann skylldi afla 
ser himnoskrar dyrdar. oc hann kuazt gicU hava allra guAs bodarda. 
hann sa^i^dc honom. gakk oc sol alfa |)a luti er |>u att oc gef ralækom 
tnannum oc fylg mer sidan med meinlætes* krosse til* sælo. En sia 
madr var niiok rikr at veraldar' audævom. Sem varr herra leit hann^ 
ryguan af pessarre fortitlu. |>a mæliUe hann. Miuk er vmattnlegt at 
koma rikum manne (il himinrikis. hrlldr ma vlfalldde* hitt mykla dyr 
stirt oc oriiiukl komazl^ i giognum naiarauga. helldr en rikr madr stor 
oc dramblatr ma koma til himirikis. bessarra boAorAa gado allrr helgir 
oc giætto val oc skilddv sik fra stundlegom sæmdom oc skyndu ser^ 
til cilifrar sælo. svmir med dauAa oc ymsum pinslum. svniir til [munkka 
liviss* eda æydimnrkka. oc fullgerdo i ollu |)esso sialfs gu/is vilia. 
Oc matt |)u a pesso markka. at |)e(ta logmal er eigi nyfunnit nema 
helldr firirskipnt af guds hodordom. 

71. Med [)vi. sagde losaphat. at (»etta loghmal er sva nytsanilegt. 
firir hui fylgia eigi aller t)essom bodordom. 

|)a sva rade Barlaam. Marger fylgia enn i dagh fesso bodordc 
oc fullgera. en I)eir ero fleiri er firirlata. Sva mæler sialfr gud lesus 
Kristr i gudspialleno. {>eir ero faer er ()rongan veg oc ængan vilia 
ganga. en J)eir ero marger er hinn breida oc hinn agengilega veg vilia 
troda. ^ui at l^eir marger er i falla syndirnar* kunnv varlla vm sidir 
or at stnvazt. oc gera sik sialfkravc at firælom oc leggiazt vndir |)ann 
lavard ^" til anaudar. er |)eir ero med ollu engo vndir skyldir. Sala 
SV er orvilnazt vm sinn oc livir allavega cptir sinum losta. hon læysir 
oskynsamlega aptriialldz bonnd sinnar sknmfylli. Oc Orir ()vi at pro- 
phetenn sa langt fram oc syrgdi er hann sa misfarcr mannkynsens. 
|)a mælltte hann. I)er synir manna** er her til haved livat med 
ervcdlego hiarlta oc ovitrlego hugskote. Grir J)vi [hyllizt j)er hego- 
mann*' oc leitid* ^ til lyginnar. |)er virdit |)e(ta valid oc nietnad. sæmder 
oc sælo. sem iamnan muni stannda. en ydr vcrdr sia von at hegoma. 

*) lilillætcii, de orr. ') eilirrar Wf. B *) taal. deotr.; veladar, A *) miok 
tilf. de orr. *) nifallda, C •) kom«, de orr. ') sik, B •) [»aal. 
og$. C; munklifis, B, (-2 •) fia liif. de orr. ^ »•) saal. de orr.; er tUf. A 
*') tninir, de ovr. ^^)[$aaL de orr.; fyllyxt |>cim hejjuniena, A ^*)fartL 
de ovr.; Icila, A 



70 Cmp. 72. 

{)vi at 8U^ farsæla verdr ydr til fals oc flærdar. |>ui at ^eir tyna opt- 
lega skiott. er badum handum [hyg^itiZi a halldda*. |>ui likazt sem 
dust' dreivizt hcngat oc ^egat Gr vinndi. oc som draumar er^ opt- 
sinnutn syiiazl myklir oc verda at litiu. t^ui at [optsinnum oc* optlega 
uerda {leir fuUsæler^ er adr {»ottozt Tatccker. oc sem adr^ varo rikir 
oc allt hugduzt hava i hondum. verda stunndum at vettogc* oc annars* 
{)urvannde. En ))o at faer fylgi oc*^ fullgere vårs lavardar bod eda 
fortalum*^ prcdicara eda postola eda hcilagra manna aminning. eigi 
at eins uH^ hcilagra manna fortalu. nema helldr med margfallegom iart- 
teignum er a minna alla til retra luta. nu |)o at faer fylgi |)eim vegh 
hinum |)ronga er leidir til lifs oc sælo. eda ^o at hinum fylgi marger 
vegenom er rumr synizt oc alla vega val gengr. oc |)o leidir til tions 
oc tapanar. |)a verdr {)o eigi at engo guds vizska oc hin skyra skyn- 
somd hans heilagrar forsinr*'. er ollum lysir godom oc illum. Oc |)ui 
likazt sem sol er breidir^** geisla sina on avundar yuir alla er vndir 
[ero henni^*. med |)eim sama hætte birtir oc lysir sonn vizska hiorlu 
oc hugskot allra ))eirra. er hana fysazt at finna firir vttan fals eda 
flærdcr. Nv f)o at nokkorcr se |)eir mcnn eraplr luki** augumsinum. 
oc villa eigi sia lios solarennar. |)a er eigi hcnnar Ilos [at verra oc eigi 
])ui^^ holUir vort at vera laslat. oc tapar |)ui eigi at helldr^' sia hinn 
biartte liomc sinni sæind af f>eirra vanviti. helldr vcrda {>eir allcr er 
sik firra at |)arflausu hcnnar Hose blindum monnum likir er ganga'* 
J)riflande vm veggi*" oc drepa folom sinum i huert slaup er firir 
verdr. Oc mod {)eim sama hætte sem sol i sinvskini birttir {x'im oc^* 
lysir som glæg{)okkir gorazt til honnar lios oc skins, mod foim sama 
hætte birttir guds lios orloga^'^ milldi sinnar miskunnar hueritim eptir 
t)ui som til vill {)iona oc |)urfua ^ykkyzt. oc verdr allddrigi |)oim at 
hurdarbako med nokkorom skort eda vansa^^ er til fysizt. Ekki bydr 
var lavardr sitt lios med naudgum koste [)eim er [af sialfkrave^-* kiosa 
myrkr oc meinlætc med sialfra sinna vilia. helldr gefr hann huorium 
sialfrædc oc frialsan dom sialfs sins vilia mod firirskipun. sva lengi 
hucrium sem lifdagar vinnazt. 

72. losaphat suarar** ocspurdi skynsamlega sva som madr vitr- 

*) tUf. de ovr.; mgl. A ') \$aal. de orr.; halMda a hyjrffiart, A *) diipt, B 
■*) $aal. de ovr.; or, A *) I"*."?'« de åer. ') rikir, de otr. ') her en- 
der c2 «*) saal. oijs. B; fjilæke, C ») annaira, B, C »") eda, B, C 
*») »aal. offs. B, C » = ) sanl. C: al, B: mgl. A »>) forsia, (* '*) saal. 
B, C; bicidi, A "')liiiiini cro, B; biia himni, C >*)luka. B, C >')lt>vi 
vcrra eda at, B, C '") saal. C, B; halldr, A '») fara, B »•) vcga, C 
»') sanl. C, B; or, A '') saal. B, C; berlepaC?), A »») vana, B, C 
'*) IsinlllirHvc, C; >iairkra>a, B -*) suaraOc, B, C 



Cøf. 72. 71 

le^^A leitannde eptir sinni fornitni. |)at rysumzl cc at vita. huat kallar 
|)U [frialsan dom' sinlfs |>ins' vilia eda huat firirskipan. 

'Barlaam svarade. {>at kalla ec sialfræde^er vili er sialfs mannz- 
ens. |>a er hann er i sialfræde skynsemdar sinnar Grir vitan allar mote- 
stadur. oc vikr {)a til huarss sem hann lyslir i(lz eda goz eptir skap- 
arans læyvi. oc er firir fivi Kialfræ^e skynsemdar lifsins at vikiazt 
huern' ve^h sem sialfum likar. En firirskipan er |)at. er [adr er firir 
set^ hugleidin^um varom med tilfysilcf^o rade. |)vi at |)at sem adr er 
firirætiat med rade. t>a^ kiosom ver at hallda med stadfeslu. Er' 
madr hugleidir vm einn huernn lut med ser huart sem honom erger- 
annde eda ei^i. |)a hussar hann |)at mrd vili oc tekr {»at af. sem 
honom likar bazt. oc' ma |>at kalla sialfra^dc. En |>at er firiretlan ef 
madr ser tva luti firir ser. at kiosa annan'*^ {>ann sem honom synizt 
ser nytsanilegre. Varlla dæmcr madr adr*' en hann ser firir'' af hueriu 
cmni'' eda koslom hann skal kiosa. |)vi at eigi kys madr alll |)at er 
hann ser. nema ))at sem munlegazt'^})ykkyr honom. oc hollzl ser ny t- 
snmlect vera. oc ma t>at hellzt firirskipan heita eda forssio. er '^ madr 
hevir adr firir hugsat oc med [sinum sialfs'^ vilia koset [oc fyst'^ Oc 
ma madr med |)esso mote skilia. at'^|)at er firirskipan. er madr hevir 
koset af |)eim lulum er hann hevir med hugleidingum ser til nylsemdar 
hu^sat. |)vi at {)at fysizl" madr hellzt at fullgcra er mest likar eptir 
sialfs hans niannzens'^ vilia. Oc med {)ossom hætte rædr madr fyrst 
medr ser til nytsemdar. en adr en madr gere'' nokkot merkilegt. |)a 
kys hann j)at sem hellzt visar hugr hans honom til. Oc med |)essom 
hætte ero ei at cins dæmd vcrk var med oss l)æ*dc god oc ill. nema 
iamval {)at sem vanr vili stenndr til at vinna med hugleidingum. oc af 
|)esso ero oss bunar koronor til himinrikis vistar eda elligar pinslir 
til cilifra kuala. {>vi at vpphaf sy nnda eda'' godgerda er firirskipan af 
|)eini lutum er ver fysumzt at fylgia. oc i |)eim lutum er hellzt finzt 
fyst var til", i |)eim lutum fullgenizt verk var. oc firir ^vi at menn 
hugsa at'^ sialfræde siiiv oc eptir hugsat kiosa at gera [[)at er hellzt" 
likar. |)vi ollu vcrda oc ambunirnar'^ med meirum vpptakum'^ til huarss 
sem stundat verdr. Eu" greinir margar gerazt af firirskipauenne 

') \snnl. og». B; sialfræfle, C •) saal. ogs. C; sins, B *) hrr beg. Frtfgm. f 
■*) saal. her alle *) liiiarn, IJ, f *) [firir er sclt, de drr. ') ttial. 4tgå. 
B; l)al, i\ f •) Kf, de «rr. *) |»ii, de årr. »") firir annan tUf. de 
orr. *') fyrri, de årr. ••) aikr, de Orr. '») kyni, B '*) nytiianilfeazl, 
de ovr. i») ef, B >•) [saal. ogs. C, f; 8ialfi» sins, B *') {mgl. dr orr. 
*■) $aal. de uvr.; Kn, A ^»J saal. de ovr.; fyxil, A **) mgl. de urr. 
«')ffcrir, de orr. ") or, de otr. ") i. i\ f; mgl. B «) af, B «»)| lu-Hil 
liat er. B **1 snaL de otr.: ambunur. A ^M viiiilektum. de ocr. ***) O«*. B 



72 Cøp. 73. 

^vilikazt sem vazador' er renna or iordu. somar gfreinazl oc rcnna 
miok grunt vppi a iordu. aArar nokoro miukare' koma her oc huar 
fraro. ^ær ero oc sumar er miok myrkt oc nedarllej^a cro i diupi. 
oc renna ^o med firirskipadum hætte. Oc ero sumar æder' ^ær er 
bæde renna reinleji^a oc cro lyslile^ar a at ber^^ia. en |»ær ero adrar 
er sina ras fullgera miok vskira oc vreina med beisklegre aber^in^. 
sumar med miok akafum hætte adrar med muns^ minni ras. Sva skallt 
f)U oc skilia i firirskipan. at sumir ero oc' bædcskioter oc akaveroc 
miok boitir i fuUri ras til rettrar truar oc vrufi^rarælsku'. sumir taka' 
oc muns' tonilegare oc seinna. oc er miok sva som dofne* oc firir 
durum dæy su ras er |)eim visade a noldion (^odan vegh. oc fylg- 
iazt*** huerss mannz verk" med |)essom hætte eplir Tyst oc ferd*' 
vilia hans. 

73. Sem Tosaphat hMc ])essa luti hæyrt. [>a spurdi hann Barlanm. 
Ero nokkorer [)eir floiri er sva prrdica oda sua kenna som J)u. eda 
ortt ])u cinn su er sua kennir oc sva hcrvilcgan segir heim |)cnna 
vera oc hann sva miok hatannde*'. 

Barlaiun mælllo. Engan veit ec her i ydru vesia riki noma mik 
einn. ])vi at ^rrimleikr fadur pins oc hans vtalulegr otte er ollum firir- 
bydr at skilia gudlega miskunn. oc cngi se sva diarPr at i mvnni {)ore 
at hava af hans ræzlo retta trv. En i flcstom stodum odrum i kon- 
ongs rikium I)a ero {)esse bodord med margfallegom hætte [fram flutt. 
sunium med o|)enbcrIle<rre rædo oc berllegom framflutningum. en sumuni 
niuns'* miukare med j)eim hætte" som til horvcr**. j>eir cro*^ oc 
sumir er af** aeggian annskotans. er iafnan fysizt oc girnir at firir- 
koma mannkyninv. giæta eigi rett [at biuda". nema telia hclldr |)at 
er mannum er til meins. oc |)yda*° hælgar ritningar sem vuinrenn 
eggiar J)a. en cigi eplir j)urpt fcirra sem hæyra'*. En sonn trv oc 
rctt |)a er ein med margfallegom skilningum. er boden er oc bodat 
af guds postolom oc hælgum prophetom. oc i heilagre kirkkiu yuir 
allar halfur heimsins tekin oc told. biartare huerium solar geisla. En 
ec einn af |)eim er komcnn til |>in at syna |)er sannennda rad. 

') vazædar, de ovr. *) sanl. ogs. C, f; niyrkflre, B *) sanl. og*. C; ædar, 
B, f. *) mgl f ») mgl. de ovr. •) or hrilsti liff. B O ero. C, f 
•) saal. ogs. B, C; nokkiiru, f •)»««/. de orr.; clove, A *") stial. ogt. B; 
fnlljTPrezl, C, f •«)*««/. B; verkum, A; vrpr. C, f '•) nkrW, B; mgl. C, f 
^') saal. de orr.; hætanndc, A; oc fiririitanHa ok at cnpii eUkanda litf. f 
'*) niiin, f '*) [Ulf. de iirr.; mgl. A '•) hæyrir, de orr. **} her beg. 
Fragm. a3 '•) ajranir oc Ulf. B •») [tilf. de orr.; mgl. A **) sva lilf. 



Cap. 71. 73. 73 

74. losflphat spurfti hann. Hcvir nokkoi fader minn hæyrtt af 

|>C88om lutum. 

Barllflnm suaraAc. Med cn^arre skynsemd hevirhann enn hæyrtl 
|)e8sa' fa^rnadar fortalu. |>ui at hann hcvir skynsemdar ao^ sin aplr 
lokct oc vill eigi satt sia. oc er hann |>vi helldr framlutr' til TerlU 
cgra lutfl. 

Giærnsarnicga vilida cc saf^Ac loFaphat. at fader minn yrdi full- 
nomse' {)cssarrar hinnar fogru fortalu. 

{)a svaradc Barlaam. Allt er f^uAi mattolekt. [rn miok^ sra er 
monnum {)rt(a vmattolcgt. En huat veizt |)a af. eda huersv fe^^inn ntannt 
I)u verda. ef {)u fær holppet frdr |)inum med fortalu |>inni. oc vcrdr |m 
mrd vnndarllegom gelnade fader pins fadur. Ec hevi hæyrt ein doeme 
er nier virdizt sem likiazt' meg^e til |)cssa måls. 

75. Sua er sa^rt at konoii^^^r nokkorr have vcret rikr. er val oc 
vitrlegfn skipade oc firir sa sinv rade oc riki. oc med fullum'godvilia 
bar hann ahygiv firir. huersu hann skylldi vægelej^azt oc miukleg'azt 
forssio [yiiir sinv folkkc hava^. ^enna hinn (foda konong skortte' 
niykyt a silt rad. ^viat hann hafdc med ollu en^ visennd af g^di eda 
af retrc tru. oc var hann vafdr i villu oc otrv'hegomlegra skur^da. 
En liann hafde einn vitran mann oc skynsaman radgiæfa er allavej^a 
vnr val at vili buinn. oc hann hafde sanna skilninjif fen^^it af retre tm. 
[Mnr^an dii^ var hann ahyggiufullr oc [firir {)otte'® at herra hans 
konungrenn var staddr i f)essurrc villu oc vantni'\ Hann hugleiddi 
opdiega med ser. at hann skylldi telia firir konongenom rctta tm oc 
asnka hann firir sin misræde. en honom hellt po aptr otte oc rezla. 
eigi at eins at hann ottadezt vm sialfs sins lif. nema iamval vm alla 
adra sina frenndr oc kunningia. er margfallega nviu hans bæde af 
konongenom oc ollum" odrum. Oc firir |)vi hugleiddi hann med ser 
idulega at hann skylldi til [)css vclia bædc stund oc tima hævelegan 
er hann mætte |)esso fram koma. Sua bar at einv hucriv Kinni er 
konongc likade |)a mællle hann til radgiæva sins". Gongum vt vm 
stadenn at siazt vm. kann vera at nokkor nytsamlegr atburdr'^ kunni 
oss firir augu at bera. oc oss megc gagn afstannda'^ Sem |>eirvaro 
miok vida gengnir vm stadenn. |)a tok nokkot sva at myrkva. {mi litT 

*) Miuil. deotr.; f>etUi, A *) fminrus, f *)s4utl. A; fullnomr, B; rulInnMi, aS; 
riillnuminn, f; riillminne, C *) [tilf. de årr.; mgl. A ») tøal. de vrr.; 
liknit^ A •) miklum, de drr. ^) \twd. 05s.ll; vcila sinu folke, C» »3, f 
•) hard« tilf. B •) vanlni, de drr. »«) [f>otti illa, f ") fr* første [ tilf, 
de drr.; mgl. A >*) morgum, B, a3 ") ainna, de dvr. *0 åmml. d* 



7^ Cmp. 75, 

|>eir i giognum einn litinn gluj? geisia af liose. oc lila |>cir' inn for- 
vitnanndc huat pni^ myndi vera. Oc sao |>cMr (»ar iardlius mykyt oc 
diupt i iordena oc helldr miok vuislilegt'. pur sat i einn gamall karll 
klæddr miok hervilegom bunade. En flrir honom stod kerlling hans 
oc skonkti honoin med glerkeri. oc song hina fegrstu songa oc danzade 
honom til skemtanar oc lovaAe karll sinn i hucriv orde sem mest. 
Nu sem konongrenn oc ]>eir sem med honom varo sao |)enna atbiird. 
t>a vndradu |)eir miok. at ])at folk er vid slikri fatækt liffti. er huarkki 
hafde herbyrgi ne klæde, matte^ liva med sva mykylli kiæte firir vllan 
otta oc ræzlo. Oc {>a mællle konongrenn til radgiæva sins. Se her 
godr^ vinr vndarlegan atburd. alldrigi varom vit* i sua mykylli skemtan 
eda gledi at okr |)otte iammykyt gaman oc kiæte at okro livi. ^o at 
vit hefdim allt cptir okrom vilia. sem |)essor hin falæko hiun. er i 
|)esso fatæka livi liva sva katlegn sem ekki sec afat. firir sinnar heinifikv 
saker oc favizsku er {)au gledr. |)a er {)eim synizt sitt livi sælt [oc goll^ 
er allavega er leidilogt' oc liutt. Ilinii' gode radgiævc konongsens hafde 
fat vm at |)ui sinni. Sem timi kom hævelrgr. |)a hof sa hinn gudc 
madr vpp gudlega rædo sina til konongsens med |)essom ordom. M( d 
orllovc herra konongr. huerssu synizt |)er pessarni manna livi. Hunn 
suaradc. Ililtliotazla oc hilt leidilegnzla'° allra J)eirra er ec hevi seet 
til t)essa'^ {>a mælilc radgiævenn til konongsens. Vit {)at sannlega 
herra minn. at myklu liotare oc leidilegare oc vesalegare virdizt vart 
livi ])eim allum er skilia oc skynia eiliva dyrd. er engi fær ordom*' 
til komet af {)ui at haller varar oc herbyrgi er skina oc glilra'^ af 
gylltum bunade eda klæde'* er margfallega'' er glæsl*^ virda |)eir 
vid saur oc hegoma amote himneskrc dyrd. f>ui at |)nu herbyrgi oc 
hallerer i himneskre dyrd ero skipad med hæl^um monnum. oc su hin 
gafuglega gangveria. er gud hcvir sina vini med skryll*' [firirferzt 
alldrigi ne fyrnizt. Oc*^ med {)eim hætte hinvm sama sem oss litazt 
J)esser leidileger oc lioler er her ero fatæker. myklu virdizt |)i*im er 
gud ælska vart lif fulla*' oc ferllegare oc fanytara. Konongr vard vid 
j)al nokkot sva dapr oc spurdi huerir ero {)eir'° a sinum alldre hava 
betra lif en'* ver. Hann suarade. Aller |)eirsem meir ælska himneska 

') |)ar, de ovr. ») jiar, de otr. *) olystilegt, B "*) saal. ogs. C; mrUe, 
B, a3 ») saal. ogs. C; gode, B, »3 •) sva kalir eda Ulf. a3 ') \tilf. 
de otr,; mgl. A *) saal. de otr.; leidilega, A •) saal. de otr.; Minn, A 
>") hervilejjsla, C •>) sanl. alle »O saal. B; odrum, A, C, a3 '») plita, 
de otr. ><) saal. r. f. klæda, A; klædnadr var, C, »3; klædnat varn, B 
") saal. de otr.; niargrullii, A ") glæstr, de otr. *') skrydda, de otr. 
'•) [saal. de otr.; fiiir verdleika. En, A *•) fulara, de otr, ***) er tUf. 
de otr. ") saal. de iiri:: er, A 



i 



Caf, 75. 75 

dyrd en heimsins hcgfoma. Enn spnrdi kononf^rcnn. Hint er |iat er 
|)u kallar himneiika dyrd. Hann auarade. t>at riki senn alldri vcrdr 
ender a oc alldri ma dæya. |>au audæve [er alldri Ter fatækt med. sa 
fagnadr* er alldri finnzt otte med. Sv gledi er' firir vUan rygteik. s« 
fridr er' finr vltan |)rætto [er ^ar er\ Trelsi firir vUan hark^ocafund 
uvina. I)eir .sem |)clta odlazt |)a mef^o seler kallazt Huerir mego 
t)enna fugnad fa. sagde konongr. [Radgiævenn suarar*. ^eir alier er 
|)ema veg fylgia val. hann er f>eim buinn ollum er til fysazt. Kun- 
ongr spurdi. Huat veg er |)at. Radgiæfenn svarede. Kenna einn 
sannan gud oc lesum Krist hans sun oc hinn hdga annda. En kon- 
ongr er sliktt hafdc eigi fyrr hæyrlt mællte til hans. Huerr firirbaud 
|)er her til at birtla mer slika luti. Slikt |>ykki mer ekki afvirdilegt 
cf satt er. en ef nokkot er ef a |)uisa male. |)a verdr |>at med skyn- 
scmd at huglcnda. Minn lierra sagde hann. eigi læyndda ec |>ui |)essom 
lutum firir |)cr. at mer gengr^ illvili til eda galæysi. nema |>vi at ec 
ottadomzt ni vgledia ydra tign oc garugleik. En ef |>er blodet mer 
at segia ydr. ^a vil ec gladlcga hedan i fra ydr af |)esso allt bitk 
sannazta scgia. Giarnnsamlega sagde konongrenn. vil ec at ^u segir 
mer a hucrium tirna. sem {)u matt vidr komazt. ])vi at ec skal mer 
allgoda stund til geva oc med gaumgiæve til lyda. ^esse' konongr 
lildi sidan iafnan val af [x^ssa hins goda mannz firirtalum'. Nv ef 
fedr |)inum verdr {)esse trv i lima told. sagde Barlaam. f)a ma vera 
at hann haninc illu oc take vid godo. En at suabunv er hann of miok 
blinndndr oc rænltr sannre tru. 

76. {>a mællte losaphat til Barlaams. Gere gud vid fadur minn 
vilia sinn. En mod |)ui at hanom er allt I)at matlolegt er mennener 
mego eigi. f)a segi ec })cr mina ætlan sannlega. at af'^ pinvm fagrum 
fortalum |)a finn ec at t)elta allt it fals oc flærd. er her til hevi ec 
fylgl. oc vil ec firir j)vi brolt ferdtizl med J)er. oc |)at sem eptir er 
minna lifdaga med {xt vera. |)ui at eigi vil ec skiplta \s\ litlu er ec 
a her i von t>(^ss hins niykla fagnadar er ec ventle mer til. 

Barlaam svarade. Ef })ugcrirsva |)a |)ykki mer |)u likiazt"einum 
godom oc vitrum vngum manne, er var borenn allavega af slorom 
monnum oc rikum. Fader hans fek honom eitt hitt gofuglegazta kuan- 
fang allavega scrmelegt sem honom samde. eina hina fridazta mæy. 
Faderenn rædde |)ella firir syni sinum oc sagde hunom eptir |)ui srni 

*) I /»//*. dt urr.; mgl. A *) æ er /•//'. ile orr, ') æ er /*//". de Orr. *) \mgl. 
de orr. ») halr de urr. •) [saal. »3; lUrlaaiu «., B; mgl. A O If«""!?"* 
de otr. ") saal. de ovr.; ^e^a, A *) rorlolum, B, a3; ordon, C >*')lt//. 
de otr.; mgl. A *') stud. de Orr.; likazt, A 



7G 



Cmf, 76. 



hann haf&e firirællat En {^gar scm hinn vng^i maAr hæyrdi |>ctta. |>a 
tok hann vid (»esso miok |>unglpga oc Grirtok i |)esso Tadur sins rad 
oc vilia. oc fysta sinni er hann komzt vid ^a liop hann i broU fra 
fedr sinum. A einuin hucrium drgi srm hann var miok modr bede 
af [angre oc' langre gangu oc myklum hita. |)a stncrczt hann i citt 
hus til huilddar. oc atlc (»at cinn fatoekr madr oc miok alldrænn. Sa 
hinn same bonndc alte eina frida dottor oc helldr miok vena. |)oat 
fntæk være. er sat firir durum vii oc vann med honndum sinum ser 
til |>urplta. ^cssemær hafSc idulegt akall til guds oc bad hann veila 
ser miskunn. Nu sem hann hinn vngi madr hæyrdi sva virdulegt ord 
mæyarcnnar. er bon barde i munni. |)a vndradc hann miok oc mælltlc 
til hennar. {>u hin vena mær. firir hueriar' giævo saker lovar |>u 
sva miok lavard l)itin. sem |)u haver af honom mykyt gott ^eget. en 
mer synizt sem |)inni fHtækt fylgi Tatt |)atsrmprydi se i. Ilon suar- 
ade. Veizt |)u eigi |)at. at opUsinnum græder litil lækneng myklar 
manna sottcr. sua verdr oc optt aflitlum gioriim niykyll oc margfallegr 
Ruki. cf madr |)flkkar val gu()i |)hI rr |)eget er. |)oat litit se. En re 
em sem |)u ser eins fatæks mannz dolter oc gamals karlls. oc |)akka 
ec gladlegn gudi sina giof oc vcit ec vruglega. at f)a er honom likar. 
f)a ma hann myklu stærra oc meira geva. En allt |>at er til |)essa 
heims skrautz er. er ver giætom oc eigum at kalle'. |)a verdr optt til 
avaxtar en opttar til tapanar. oc kæmr |)o æ til samv lyktta vmsidir. 
En gud hcvir gevil mer myklu nytsamlegre giæver. j)ær* sem ec a 
honom iarnan at |)akka. |)ui at med hans giof oc miskunn em eceptir 
hans likneskiv skapad. oc ec hevi kunnastu fengit at skilia sialvan 
hann oc skynsemd fengit firir adrum kuikucndum. oc af hans miskunn 
beimbod til ciliviss^ fagnadar. oc skilning nomet hans læyndra lula. 
opnar oc bunar ero oc dyrr himneskrar dyrdar audvellilega ef ec vil 
sioir [kostgiævazt til a at stunda^ Firir slikra luta saker oc' hans 
giæva er sua |>iggia fatæker sem rikir. {>a a ec iafnan minn lavard at 
lova. en ef ec gere eigi sva. ^a veit ec eigi hueria ar>;akan er ec skal 
firir mer hava. Sem sa hinn vngi madr hæyrdi sva vitrlleg ord mæy- 
arennar med stniollum framburd. |)a kalladc hann til sin fadur hennar 
oc mællte sva til hans. Mer virdazt sva' vitrllegh ord dottor |)innar. 
at ec beidvmzt astar hennar. oc bid ec {)ik. at |)u giptir mer hana med 
sæmd. ^vilik ord eda framburd hevi ec eigi fyrr hæyrt af nokkorar 

») [mgl. de ovr. «) tatd. A, C; huerrar, B, a3 ») saal. ogs. B, C; kali«, aS 
^) $aal. de orr. ; |»ar, A *) eilifs, de orr. •) [kostjræra a at sUinda (sUinda, 
a3). C, a3; til :ilunda, B ') annarra lUf. C, a3 •) tUf. de ovr.; 
wgl. A 



i 



Cap. 77, 78. 77 

mæyar' munni. En fader hennar. er konnif^ var «U oc antove* |>es8 
hins vnga mannz. svaraAe hann honom saa. Eigi byriar ^r. er af 
inmstorre æil oc sva rikuin munnum erU komenn. at fa sva fatæks 
munnz dottor. j^a svarade sa hinn vnø maftr. Gicmna'ef |>usyniar 
iiuT eig:i. Mer var skammu^ ætlat oc liandzcelld eins riks manni 
doltcr' med mykluin audævom. en Grir |>ui at bon fellzt mer ei|fi i 
skap. |)a flyda ec heiiiian. Nv af |)eirri samv ast er dotter |>in bevir 
til t(uds med myklu viti oc (»gru ordlage*. |»a likar bon mer yuir 
altar |)ær er cc heui fyrr aeet oc bæyrtt. Hinn gamle madr svarade. 
Eigi ma ec gipUa |)er doUor mina. sua at |)u færer' bana heim til 
froiindH |)inna i fiærska vid mik. bon er mitt einbernni oc mer kierre 
en hIU annat. {>a svarade sa hinn vnngi madr. Ec vil gicrnna med 
ydr vera oc ydra fatækt a mik taka firir astar saker vid mæyna. Oc 
kasladc |)egar af ser }>eim hinum fagra klædnade' er hann hafde. oc 
bad sidun bondann fa ser slikan faUpkan bunad. sem hann bar aialfr. 
Nv scm bondenn sa. at hann var sva stadfastr i fiessarre ætlan. oc at hann 
villdi firirlita oli audævc helldr en missa sins villa. |>a tok hann i bond 
honom oc leiddi hann i eitt læynilegt berbyrgi oc synddi honom |>ar 
inykyl audævc med margfallegom' hætte, sva at alldrigi fyrr baldo 
hnnn ))uilikan'° fagnad seet. oc mællte til hans. Sunr minn. {»eafe 
uudævc skolu oli t>in vera med dætr minni. Oc med |>essom hætte 
vard sa hinn vngi madr rikare en engi madr annar i |)ui landde. 

77. t)a mællle losaphat til Barlaams. ^at finzt mrr. at*' |)e8se 
dæmesaga take nokkot sva til min. oc firir |)ui spyr ec |)ik. med huer- 
ium hætte er |)v villt ræyna sladfestu hugskoz mins. 

Barlaam suaradc. Ec hevir eplir leitat oc provat. oc lizt mer sem 
|)U ser vitr madr med stadfastu biartta oc beilum hugh. Oc geve |>at gad 
at godar vcrdi lyktir |)inna" lifdaga. Ec vil giærnna luta oc a kne 
falla til hcrra vårs oc heilagrar jiriningar. er bæde er matlogr'* oc 
miskunnsamr gud. at hann geve j)er skilningar annda oc biriti jier lof 
sinnar dyrd|)ar oc skipi j)er i samtal [sannra oc beilagra** |)ionastumanna. 

78. losaphat konongs sunr komzt nv miok vid ord hans oc mælttc. 
l)cssa luti alla fysumzt ec giorssamlega " at vita dyrd'* oc vtUd oc 
mykyleika'^ {)ess guds er })U lovar sva miok. 

') kono, C «) alhæ«, B ») irnnjriarna, deovr. «) *aal.e§s. C; iririkoM««, 
B, «3 4) »fra/, rf« ocr. ; doUor, A •) ordalap, B; frambnrd, C, »3 O ■t«««'. 
de orr. •) biinadc, aS •) ynisum, de orr.* »•) bunad eda lilf. de ivr. 
") $aal. de Ovr.; af, A ") ker end. Fragm^. a3 ") »oml. de érr.; »atto- 
gor, A '«) Loinna, B, C ") fianuamlefa, B, C »•) lOf. B, C; mgi. A 



78 Cmp, 79. 

Barlaam raaraAc. Ec bid ga6, at bann fesU oc birtti {)cssa vizska 
i f)inv briostc. |>vi at vmattolegt er |>at mannlejp-e natluru at scf^ia 
cda ayna eplir vcrdleikum hans dyrd. ^o at ein tunga v»re |>ær allar 
tung^ur sem veret bava. ^vi at sva segia rilningar. at alldrigi sa einn 
niadr fi;u6. Eiigi ma mcira ede framniar af hans valide vita en ptti cilt 
er hann vill sialfr birlta hælgum monnum sinum postolom oc prophctom. 
|>vi at ver kcnnom|)at odrumfram. er ver namom' ar|>cirra Tortalum. 
Hann gerdi at vpphave aliar skepnur meA viafnum mykyleika. En 
hann firir aer oc skipar |>o med ymsum hætte eptir sinum vilia sinni 
skepnv. Engi malte enn oc engi skal mcga hans matt skilia. [Hugleidit 
um' himininn sva mykyn alldr sem hann hcvir oc synizt hann e 
hinn same. lardarennar kraptr flrirferst eigi. t>oat hann ryniizt. Aar 
allar oc bekkir |)ornna' ])o eigi at iafnan renne. Havet er idulega 
])rutnar oc suellr af sloroni bylgium gengr ])o ckki yuir sitt enddi- 
nicrkki\ Sul oc lungl oc sliornnur allar. dagr oc nolt gcra oli sinn 
tima eplir guds firirskipan. Af |)essom lulum ollum [birllir oc lysir' 
mattr guds. en |)o ma engi fullkomlega vita hans dyrd eptir verd- 
leicum. Pall postole er fullr var af hinum hælga* anndda mælltc vm 
guds dyrd med |)essom ordom sem hann være miok vndranndc. Hug- 
leid^ til halcilleiks audæva eda vizsku oc skynsomdar guds. huerssu 
vmattolegt er al vita valid eda duma hans. oc huerssu vsyniicgcr ero 
veger' valldz hans. Med |)ui al sa er gud ælskade sua miok at hann 
leiddi hann livannda i paradisum oc hof hann vpp til hins firidia 
himins. nv med |)vi at hann mælltc sva vndrandum ordom. huerssu 
mcgom ver {)a. [er nokkot eda' allzckki vitum. vm at tala hans valid 
eda matt. Hann firirlitr oc*° engan |>ann er til hans stundar. |)ui at 
miskunn hans"sigrar alla luti. hon gcfr oss traust atræda'^vm hans 
valid, hann er gud allra vallda. hans nafn se iafnan blezat vm allar 
allder'' eiliflega. 

79. t>a mællte losaphat til Barlaams. po al |)U hcfdir mrdskyn- 
semd t>inni langa rid firir hugsat. huerssu |)u skylldir bazl læysa miiin 
.spunining. {)a mætter |)u alldri betri grein a gera en nv fekzl'^ i 
pinum andsuorum. ^u sagder »t gud allzvalldaiindde. er gndi alla luli. 
gefr i sinum orlleik huerium eptir {)ui sem til gerer. Sva sagder ])U 
oc. sem ec bygg val at see satt. at vmatolegt rr |)at maniikyninv at 

») ncinom, B, C «) [tilf. B, C; mgl. A ») |»rolna, B «) cndiinark, B, C 
») [birtizt oc lysitl, B, C •) saal. B, C; mgl. A ')»««/. B; ImsleiHdi, A; 
huKlridinir, C •) vcpar, C •) [nokkot er, C; er nor, B »") mgl. B, C 
»>) er tilf. h, C ") Maal. B, C; rad«, A «») allda, tUf. B, C ") $aai. 
B; oc feiigozt, A; feklu, C 



Cap. 80. 79 

nrAa vm hans vald oc dyrd frammar en hann sialfr birtir. oc syniit 
mor t>u af sUkum ordom sannlega vilr madr. Ger sya' at scg mer 
huLTiJSU marga vetr er fiu ber nv a bake. oc i huerium stadum |>m 
vi*ra er. eAa hucria fi'laga eda brcedr |)u hevir til |>essarrar kunnastu. 
Ssiiinlega er minn huj^r med f^inum hugh oc vid ^ik vil ec alldrigi 
skiliazt. 

{>a mælllc hinn f^amlc Barlaam. Eptir minni huf^leidinflr ^a hevi 
ec flora ti^u vetra oc fim vetr. en vera min er i æydimarkkum |>ess 
rikiss er licitir Scnnaar^ |>a felaga hevi ec oc med mer er med 
])C8Som hætte |)iona gudi i godre von til himinrikiss. 

Sua' segir t)u nv. sagde losaphat en^ mer synizt |>a meir en 
[siauligu vetra' at alldre. en |>u scgir |>ik litlu meir en ferttugan^ 
Nv lizt mer t>u cigi sannsagull. 

BarlHam svarade. Ef |)u spyr at alldre minum fra |>ul er ec var 
TcPildr. |)a hevir {>v val hugsat. fiui at ec em meir en siaurædr madr. 
Kil t)u skallt sannlega vita. at |)a alla vetr sem ec lifda i hegoma 
lieimsins. |)a tel ec ekki. t>ui at ])cir ero tapadcr aller. (>ui at {)a vetr' 
re [afla mer dauda' tel cc ekki med lifsdagum. {)a cina tel ec er ec hevi 
i |)essurre rcglu reinsat lif mitt med vmbolom. Oc sva skallt |»u iafnan 
gera. {)a eina telia |)ina lifdaga er |)u |)ionar til eilifis ragnad{>nr. |)ui 
at daudar cro l)ær allar stundir er i daudlegom verkkom ero næyttar. 
Fagrllega mæler postolenn af |>vilikv efni ' med l)rssom ordom til |>eirra 
er silt lif hava bolrnl. I)er varot f^rælar syndarennar vndir hennar 
anaudaroke. en nv ero |)er friaiser er j)er** Jiioned vndir rettende. Oc 
firir |)ui at fer eroft nv frialscr" af syndinni. (>& cro fer nv undir'* 
guds fionastu med ambun eilifs fagnadar. 

80. losaphat sagde. Med fui at fetta veraldlegt lif oc*' stund- 
legt ma eigi heila lif. eigi'^ man fa oc ^esse stundlegr daudi mega 
daudi hcita. 

Barlaam svarade. Vruglega skil ec fat. fui at ec rædomzt eigi 
fcnna dauda [er stundlegr er. fa kalla ec fctta eigi dauda'^ af fui 
at ef ec verdr*^ tekinn a feiro vegh er ec vil gudi fiona. fa virdizt 
mer fat helldr vera ein skom'^ leid fra dauda oc til lifs oc allzkostar 
betra lif en fetta er. fvi at sialfr guds sunr hevir i ser folget^'sinum 

') nv sva veU B, C «) $aal. B, C; Sænnar, A ») Hval, B, C «) mgl. 
B, C ») [siaatutn* vera, B •) fiogurlupan, B O er lUf. B, C •) [aflads 
mer dauda med, B, C •) saal. B, C; cfov,^A >•) tdf. B, C; m^l. A 
>') friaUadir, B; freliadir, C »«) saal. B, C;*nvdir, A >») saal. B, C; 
er, A »«) saal. B, C; oc, A »») [tilf. B, C; m^. A >•) verdi, B, C 
t') koniin, C; hciinkomin, B *•) lif lUf. C 



80 Cøp, 8U S2, 

hælgum monnom til vcndiicgrar sælo. Ar|>essomdæmomin«lerpo8to- 
lenn |)a er hann sagde sua. Ver er |)yngiuiiizt' af {»cssarrc byrAi af 
]>ui al ver viliuin eigi vera nækter eda afklaMldcr nciiia holldr val 
klædazt. at af varom fagrum klcdna' bunade [hylizt oc felezt' |>at 
sem daudlegt er med oss, Oc enn mæltte hann sua. Huerr skal mik 
frælsa veslan niann or myrkuastofu {)essa lifs. Hann sagde oc (»etta. 
Ec fysumzt at dæya^ oc vera med Kristi. Nu t>o at ec se minnztr 
af |>eim er gudi |)iona. |)a ottomzt' eigi ]>enna dauda. eigi rcdomzt' 
oc ogner fadur |>in8. |)vi at vrædr kom ec hingat til |>ess at syna |>er 
[sannon veg urugs lits^. allgorlla vissa ec adr at hann verdr minnar 
hingalkomo varr. ^o at hann late mik med vlalulcgom pinslum til dauda 
dæma. En ec rædomzt |)ann er sva mælilte. Oltezl' eigi |)ann er 
drepa ma likam ydan. nema |>ann bcUdr. er bæde ma drepa likamcnn 
oc sva kflsta salenne i pinslir. 

81. ^esse freistni' quad losaphat. [oc ervedc'^er |)er ]>olet firir 
sakar sladfestu |>essarrar truar. lizt mermiok svameiri'^en mannlegre 
iiatturv hæve. Sæler ero |)er er sva drengilegan oc mannlegan vilia 
havet til at {)iona gudi med sva mykylli einord. Nv seg mer sann- 
lega. huadan fae |)er fæzlo. eda huerr fær ydr kla^e eda annat |>at 
sem |)er purvit. sva fiarre sem |)er buit adrum monnum i æydimarkum. 
Seg mer |)eUa sannlega. 

Barlaam svarade. Vist var oc fæzla er af |>ui er vex i hia oss i 
morkenne. avoxtr vidar oc'^ |)au gros er vaxa a iordu i hia oss. 
Engi |)ræUcr f)ar vid annan til matar eda klæda. t)ui at allum er iam- 
hcimil SU fæzla sem til er. oc {)vi samnar engi meirv'^ sanian en hann 
etr eptir. En ef nokkor guds vinr senndir oss braud med almoso sinni. 
]>a taku [mer med'^ oc skiptum sem iafnazt. En klædna*' bunadr 
varr er I>ik forvitnar at vita. |)a er sumr vUklæde en sumr harklæde. 
sa er oc sumr er gorr er or'* skinnum oc af hudum. er helldr pina 
likamenn en pryda. Slikr er varr bunadr bæde vetr oc sumar. eigi 
skiptum ver oc fyrr en sa er fuinn oc sialfr fellr af oss. oc oflum oss 
sidan sialver annarss. 

82. {>a svarade losaphat oc spurdi. llvadan kom |>er |)esse 
bunadr er nv hcvir'^ {»u. 

1) «Aa/. B, C; syngunut, A *) klæda, C, R >) [mm/. B, C; hyliazlocfclazt, A 
«) saal. B, C; hæyra, A ») ec tilf. B, C •) ec tUf. B, C ') lonigflrik 
eilifs lifs, C; eilifl lif, B •) $4ud. B, C; otuzt, A •) iatit. C; frcisli, B, A 
*•) [saal. B, C; er crved, A ") oc maUulegre tiif. C; oc vmaUole|;re, 
lUf. B ") saal. B, C; er, A »*) meira, C; nieiii, B «<) (ter med 
|>okkuoi, B, C »») klsda, B, C '•) af, B, C ") ber, B, C 



Cap. 83. 



81 



Barlaam svaradc. Ec tok |>csse kUedc af cinum vin minum at 
lanc. |)a er ec var a veg til |)in. |)vi al cigi samde mer med sUkum 
bunude [firir {>ik' at gannga sem ininn er vannde til. oc liktumzt ec 
i |)esi»o ciiiviii manne, er atte cinn frennda liertekinn af siiium vuinum 
oc villdi |)o' frialsa hann |>adan. Hann skiplli firir {>vi klædum sinum 
oc bunadc oc for i bunad vuina sinna. oc for stdan i |)cirra lannd oc 
})oldde margiikonar ervedc gladlega. oc fek sua sinn frcnndda læystan. 
Med |)ema sama hætte, sem ec hæyrda sagt fra |)er oc |)iiiv atæve. |)a 
kom ec hingat al sau i [briosl (ler'gudlega trvoc læysa |)ik orvalldo 
ovina |)inna. Nv hevi ec gorl sva mykyl at sem gud lovadc mer. 
syniil |)er sannan gud oc kennt {)cr hæiga tru cplir |)vi sem guds 
postohir prodikadu oc lalddu firir oss. med hucrssu myklum harska er 
heimr |)esse slendr. oc hueria ambun oc starflaun er^ fa goder oc 
illir. Nu hæver mer hedan af heim at fara oc |)ema bunadc brott ti 
knsla oc miiin' hinn fornna bunnd aplr at taka^ 

83. t)a bad losaphul Barlaam. al hann skylldi synn honom bunad 
sinnnr sidveniu. oc }>vi næst af klæddezt hann sinum hinum ytra bun- 
ade. oc syiidizt {)a ailzkostar leidilegr. Flest alll var holld hans af 
beiiium horvet. hudin sortnad af solar hita oc sva skorpnat^ at bein- 
unum. ot hvern lim oc lid matte telia. |)viiikazl sem blaul hud være 
|)UMi! um siiiakvistu. Sliiin harkiædc hafdo hann oc oli hervileg. en 
gyrl sik fra Iriidum oc til knia. af l)viliku efni oc yvirhofn. var hann i 
sliku sva upp ifra. alla vega var hann nu liotr at sia. ^cssa' syn undradc 
miok losaphat. en sva myklum niun enn mcir stadfestu. herdu oc |)ol- 
enmæde. er hann sa C») Barlaam. oc niælltc |)essom ordom. ^u hinn 
gode madr. med |)vi at |)U villdir koma hegat oc frialsa mik med |)inu 
rade or ovinar valide, ger nu godar lykltir a okkro male. frelsa mik 
af |)eim villum hinum myrkuin oc lal mik fylgia [)cr i brott hedan. at 
ec mega vera j)inn felagc i j)essarre blæzadrc fortalu. 

Barlaam suarade. Einn rikr madr atte dyr ])al er ver kalium 
rabukk oc fædde med godre giæzlo heima i garde sinum. Nu .sr»i 
dyrit fek nokkol frelsi fra garde at ganga. |)a bra |)at eigi sinni natturu 
oc fystizt ut i skogenn sem lengst. Oc nu eitt sinni fann |)at miok 
mykynn ilokk rauddyra oc fylgdi |)eini vida. en |)o kom hann heim aplr 
um kvelldet. Stnenuna um morgoncnn af vangiæzlo |)ionastumanna liop 
hann til skogar. oc {)egar sem hann fann flokk villidyra. liop hann med 
\)cl\n lan^rt i liroU i morKKciia. Sva skioll sem |)i(maslunienn dyrsins 

') flil I)in, B, C ») frginn (Uf. C *) [briosli |)imi, H, C *) hvanr, n, C 
») her tftgl. 1 Blad i A •) Aer mjl. fitre DImde i C ') r. f Mroraal, B 
••) r. f. licwi, 1) 



82 Cmp,8t.85, 

urdu ()cssa varer. |)a siign |>eir iamskiott a heslasina ocridu akaflcga 
oc leitaAu i skogenom t)ar til er |>eir funnu flokk dyranna. oc kcndu 
I)e^ar sitt heimadyr. (oko oc bundu oc hcim færdo. En hin vkunnu 
drapo |)cir oc rako |>egat oc hegat oc dreifdu |)eim um morkkena. 
Oc ottomzt CC at sama hætte fare okr oc oss er i morkkenne buum. 
cf |)u fylgir mer i brott. |)vi at \tu matt skiott verda fra oss tekinn. 
en brædr minir munu fa mykynn skada af minum valldum. En cf gud 
vill ])a matt \tu val i {)csso riki skirn fa oc tru hallda oc guds bod- 
orda giæta. En ef hann hcvir pat firir scet. |)a mattu val til min koma 
oc megom vid |)a val bader saiimn okrom lifdagum luka med fagnade. 
Val trui ec oc træystumzt guds miskunn. at hann skal okr lata saman 
vera annars heims mod eilifri sælo oc fagrum fclagskap oc eilifri dyrd. 

84. losaphat klokk |)a annat sinni med ta rom oc mællte. Efgudi 
likar J)ella. J)a verdi vili h»ns. FuIIgcrsem fyrst skirn mina oc|)atsem 
lionni fylgir. oc man ec fa |)er sidan klædnud eda fee |)er til t>urptlar 
rda brædrom |)inum. oc far sidaii heim til heimilis pins oc gla>ym 
mer eigi i bænom |)inum. at mer verdi eigi von min at hegoma. helldr 
mega ec sem fyrst af okkarrc snmvist (odiazt) sæmd oc sælo himin- 
rikis vistar. 

Barlaam svarade. Engi furfoll finnnzt |)au al |)u meger eigi skirn 
fa. en par er pu bault mer fee oc klæde oc minum felagum. |)a undra ec 
pat. pvi at pu fatækr baud oss fullrikum g(pde oc audæve. Sialldan 
veitir pat at rikir menn purvi fatækra. Mer lizt sva sem hinn fatcek- 
azte varra felaga sigri pik i sælo oc audævom. En po træysti ec a 
guds miskunn. at pu skulir bratt verda rikr oc audigr. oc mattu pa eigi 
sva miskunnsamr sem nu erltu. 

85. losaphat mællte til Barlaams. Birtt pessa rædo firir mer, 
hverssu ma petla vera. at hinn falækazte afydr se rikare at audævom 
en CC par som pu skammu adr sagdor. at per livit vid vansa hinn 
mesta niatar oc klæda. Eda af hveriu efni kallar pu mik fatækan. eda 
hvc nær skal ec verda audigr oc pa ekki orr ne miskunnsamr. en nu 
kallar pu mik milldan. 

Barlaam svarade. Alldrigi kalla ec mina brædr eda foiaga fatæka. 
er iafnan oro rikir oc fullsælor. ])a kalla oc fatæka or liva mod .skort 
oc solt bæde dag oc nott. en pa or pvi hafna oc pat firirlita er po 
skilzt fra poim at pat se at naudgum pcim oc ælska pat eigi meir en 
einnhvernn iardar saur. en glodiazt po iafnan med von oc astundan' 
or peir hava i sladfastro trv til himneskrar erfdar. sva sem einnhuorr^ 
sa er iafnan er fullr af fee oc fagnade oc pykkyzt allt^ eiga. oc a 

•) her beg. alter A «) aanar tilf. B ») ærel tilf. B 



Cap. 86. 88 

|)o allz ekki |)cssa hcinis. en t>eir er en|^o syU oc Uti |>o firir vlUin 
alla afund. f)a kalla cc sannlega |)cr' rikare oc audgnre oc hueriuni 
kononge iardcskom sælle. En med guds giof oc antllegrc firirællau. 
})a skallt |)u vcrda rikr af |)essoni audævom. {>viat tresse er sonn oc 
vrug feliirdzla. en slundlcgr rikdomr spillir roeir' sinum vinum en 
bæter. oc ma {)at Qrir |)ui sannlega kalla fatækL Nu ef ec (ek |)ann 
vuin er brædr niinir hava adr trodet til dauda vndir fotom ser. nære 
cc hann oc græde [i skauti mer', ef ec tck audævc af |>er oc fære 
ec hciin til brædra minna. |)a flyt ec sannan vuin oc andskota med 
mer |)eini til barduga. Vili eigi gud t>al. Nu med hinum sama hætte 
er oc vm klædna^ bunad. ef færezt madr or synnda livi oc [rer i' 
nyan bunud. klædczt med hins mildda Crist bodordom oc hælgum 
verkkum. |)vilikazt seni madr kaste af ser [vbærelegom saurklædum oc 
tokr yuir sik^ |)ann bunad. er allavcga hylr hann med sæmdar bunado 
oc skynseriular klædom. Huerssu skyllda ec })a færa bra*drom minum 
|)ann bunad er [huernn veg er leidilegr' er madr ma til sia. Ef ec 
fære |)rim er adr pykkiazt hava æret |)at nokkot er minkka |)ykkir 
J)eirra gledi. l)a man |)eim* sua virdazt sem helldr t)ucrre gledi |)eirra 
en aukuzt'. Ger helldr sua. gef ])eim firir guds saker er |)urfa |)ykk- 
iazt*° t)ut sem {)u hevir mer oc {)eim ætlat. oc fær |)U sua bazt {)in 
fong oc fiarlut statt. ^a [mannt |)u'' diarflega fram ganga med vapna 
bunade andlo«rom. med I)eirri bryniv er hylr |)ik oc alla |)ina limi firir 
hinum grimnzta andskota. sva setr })u oc a hafud [)er heilsuhialm. Fætr 
{)ina skuar^^ |)u oc byr i mote gangu fridsemdar oc fagnadar. en 
firir |)ik setr [)U skiolld truarennar. ^u ber i henndi |)er andlegt suerd. 
])al er guds ord vruglegt mote {)inum vuinum. Sidan [mannt pu** 
diartlega til bardaga ganga. ])vi at iamskiott sem vuinr |>inn seer at 
})u erlt sva vardr oc vapnadr med t)cssom bunade. |>a flyr hann iam- 
skiott. oc verdr hans motestada [at allz engo'^ En |)u odlazt med 
sigrinum sæmdarsætc oc corono a hægre honnd herra oc hofdingia 
allra kononga. 

86. Med slikum kenningum oc heilsamlegom fortalum lærde Barlaaiii 
konongs sun oc baud honom at buazt til vidrtaku heilagrar skimar 
med fastum oc liælgH bænahallde. oc var med honom nokkora '^ daga. 
oc kom idulega til hans oc endrnyade iafnan gudspiall firir honom oc 
kenningar poslola oc heilagra propheta. |)vi at gud hafde frammarilega 

') saal. h; |..i, A «) firir lilf. 15 ') [mffl. B *) klæda, B ») ffrr. B 
•) r. ^. linnn, 11; fra\tHgl.A ') [livcrium er lei^ile«;!!', B ') |>al, B •; auk- 
irl, B >")'M9^ B 'OlmaUuvclor, B i*) sø«/. B ; skaur, A ")l>u«ttu, B 
'O I allz cDgi, B '^) miok marga. B 

6* 



84 Cup, 86. 

kennt honom mcA sna fullkomcnnc f^nolt. at hvarttve^ia loghmal nytt 
oc forntt }>a var honom kunnig^t med ^dle^^re skilning oc hcila^ 
annda birling^. ^ann dagli er losaphat hkylldi vera skirdr. |>a hof 
Barlaam rædo sina til hans mei) |)essom hætte. Nv [skal |)u taka vid 
Icsu Crist marke oc gerazt guds svnr oc bua i briosto |)cr herbyr({[i 
heilags andda. Nv* skal |)u trva a gud fadur vgetinn oc svn oc a 
hinn hælga anndda. einn gud i t)riningu med [)rimr skilningum. ^u 
skalit trua a [gud cinn fadur^ uc a hnns hinn sæla svn cingctinn lesum 
Crist. sannan gud oc mann. af honum' gudi getinn firir allar allder. af 
l»Iæzadum fedr blæzadr sunr. af sannre lifs æd sem lifs kcUda. Oc af** 
krnptc fadur oc sunnr birttizt niuttr oc liomc dyrdarennar oc {)at hitt 
mallolega ord. er med gudi var oc er firir* vllan vpphaf oc on 
nidrlags. er alla luti gerdi med hæi^^um fedr synilega oc vsynilega. 
|>u skakt oc trua a hinn hiuigu annda fadur oc sunar. fullkomenn gud 
er lilgar* oc græder alla luti oc gefr alla heiisu oc hælgan. allt meg- 
andde med sinum vilia. Med pessom hætte skalit |)u l(»va oc tilbidia 
oc skilia fudur oc sun oc hælgan annda i |)rimr skilningum. huemn 
vidr sik oc |)o einn i mætte gudlegs velldiss. |)ui at einn er allra |)eirra 
guddomr oc natlura. ein dyrd oc riki. einn mattr oc kraptr. Bader 
ero })eir afhælgum fedr. sunr oc heilagr annde. Fedr er |)al eiginlegt 
at vera [vgetenn. syni er J)at eiginlegt at vera'^ getenn. hælgum annda 
er |)Ht eiginlegt at koma af huarom tueir«ria fedr oc syni. En i retlre 
trv j)a er fader oc sunr i ollum lutum (med I)eirri'* grein oc skilning, 
er adr sagda cc fer. En guds sunr heilagr oc blæzadr steig til iard- 
rikiss or himna dyrd firir varar saker med fadur bode oc heilax anndda 
sam])ykt. on mannlegs getnadar let berazt af varre fru hinni hælgu 
Mariu. getazt af hinum hælga annda. fullkomenn gud oc sannr madr. 
^essa luti skalit {)u alla vruglega trua. En |)at er vmattolegt atspyria* 
eda atsegia med huerium hætte guds sunr lagde*" sinn guddom oc tok 
a sik firir varar saker daudlegan manndom. Ilatt |)essarrdr nn-skunnar- 
giævar vilum ver eigi. oc eigi hæver oss vm at nrda. j)at skalit pu 
trva. at guds sunr tok alla mannlega natluru a sik fyrir vitan synd. 
hungr oc j)osta. vas oc ervede oc freislni. frost oc hita. oc vm sidir 
med sialfs sins vilia dæydr oc drepenn oc krossfestr. |)adan varhann 
i grof lagdr. En guddomr hans er alldrigi ma dæya var oc er iafnan 
vskaddr firir vttan alla pinsl. med Finuin mælte reisti vpp daudlegan 
likam varnn fyrst i guds syni** oc sidan margum adrum guds vinum 

') !'''/• ^' ^9^' ^ *) |ci>ii> ?<•<) r»t>iir cnn ri {jrtiiin. B ') sonnum, B 
*) tilf. B; »»-7'. A ») (Hii Ulf. A «) licl^ar, B ') \tUf. B; mgl. A ') [i 
tmnnri, B ») skjni, B '") lægOc, B ' ») ^rW. U; s>n. A 



Cap. 87. 85 

f»cirra sem gnbs bodorda giæla* med godo liui. Med |)esso skalll |)a 
tnia. at ])cir alier er i syndum liva oc sva verda teknir oc* on |>css- 
arrar truar. cro vndan skildir |)essarre vpprisu. Her med skalt |)u 
Irua cina skirnn af valne oc hæigum annda i aflausn synnda. |)u 
sknlt oc trua at liann gaf silt [blæzat holld oc' blod læresueinum 
sinum. oc |)eir sidan oss er truir erom. oc ^at sama skal oss fra 
pinslum leida oc læysa. ef vor crom i rellrc idran teknir firir vird- 
inirnr saker oc hans liinnnrliæl^u pin^ilar. {)vskallt lova oc luta oc til 
bidia [lieilngs krossmarks'*. er linnn gaf oss til vemndar* oc vardveizlu. 
t)vi at |)e^ar er fiandenn litr |)e(ia mark mote ser gortt. |)a flyr 
liann oc firrizt. |)ui at hans nialtr er med allzengo verdr a mote markkc 
hins ha>l^a kross. I |)essarre Iru skallt |)u skirazt oc varra bodorda 
piæla firir vllan alla villu. J)ni at |)essor er sonn oc fullkomen. rcrynd 
oc provad oc rannzakad med skyiisamu alygli afhenndi heilagra fedra 
varra. |)eirra er giæzlo oc i^kipan skuiu firir oss hava til fullkomens 
fa<;nadar. 

87. Sem Barlaam hafdc pettn ræl* oc hina hælgu tru firir honom 
ra*ll^. |)a skirdi hann losaphat i nafne fadur oc sunaroclieilags annda 
med allu fulikomno cmbeltc i eiimi fagre kelldu er var i grasgardc 
hans. oc kom ])e<rar misKun hcllajrs annda yuir hann. Sidan foro feir 
heim lil lierbyrgis. oc song pa Barhiam eina læynilega mcsso oc gaf 
sidan losnphat heilaga ]}ionastu. holid oc blod varss Iierra. oc var |)a 
<r(i»Ysi feginii oc lovade gud. 

Oc mælltlo [Barlaam |)a^ vid losaphat oc sagde. Blezadr se |)u 
fadtT varss herra lesn Krist. er^ med sinni myklu miskun endrgat 
|)ik lil lifs vonar oc til erldar oc^" |)eirrar sælo*' er iafnan steandr 
med bloma ocsæmd vskaddrc i himinriki med hcilagre {)rining. I dagb 
hevir gud Trælst {)ik oc læysl afsyuddinni oc gortt |)ik anaudgan'* vndir 
silt valid. Oc firir ])ui minn hinn kiaTo sunrgiæt nv val til medskunda 
oc skynsemd. at eiiii Tarzl llekkar hedan i fra a |)inni reinni Iru. oc 
irer godan gruiidvoll lifs |)ins med stadfaslre tru. Kasta brott allre 
illzku hins fyrra lifs. er blekkir oc villir hucrnn er fylgir. Nu med 
])vi at |»u erit a skynsemdarueg. |)a fyltr val {)ui liose er |)ik b'idir 
fmed skynsemd til sæmdar". oc haf iafnan fremdarbunad. til liernneskiv 
Irausla tru oc reina samvizsku. rellvisi oc milldleik. kiærleik oc litilæte. 
])olenmæde oc hofsemd. Mod ])essom lulum skallt {)U odlazt |)a sæmd 

•) ifæUo, B -) W1.7/. R ') [hil hlæza«')««, C *) |hrila|rt krowmårk, B 

*) vnrnnr, B «) imcllt, B ') mlll. W *)»|«i^/. B •) «W. B; oc A 

»O) lil lilf. B ") saul, B; .sælu, A «') »aal. B; niidf^an, A »») |lil 
økyrifcmdnr, B 



86 C^. 88. 

oc sæ\o er nv crtt pu til kalladr. at {)u* Grrizt oc fordezt alla man- 
hu^^dlcga lostascmi. eigi at eins i verkum nema iamval i vnytum hu{^- 
renninfpim. ^vi at rangar bughrenningar auka sva med maniienom pinsia 
giælld^. sem heilogh hugrenning visar manncnom til korono oc sæmdar. 
^ar at eins trvum ver vera hcrbyrgi heilaghs anndda sem liann finnr 
hiartta med rcinv hugskote. |)vi at sva sem by' flyr ræyk. sva firrizt 
heiiagr annde vreinnt hugskot. Oc Qrir |)ui giæt til val med allum 
mælte |)inum oc hugrenningum. oc hafihug t)er heiisu rad med heilu 
hugskotc. oc bu sua herbyrgi hælgum anndda i hiartta |)inv. oc lat 
alldrigi groa ne rotfesta nokkot vnytt mod ))er. |)ui at |)ungare verdr 
vpp at ræyua^ {)ær rætr oc tægr er valid hava til at greinazt oc vaxa 
vida. t>ui verda opt oc storar syndir at eigi verdr varazt oc vidr 
seet hinum smærrom. Eigi |)vi vliktt sem madr hcvir sma sar. oc |)ykkir 
vera litils vm vert. oc gar eigi at gcta. |)au kunnv opt at funa oc 
dæyna. Sva verdr oc med salenne. erglæymirsmasyndum er optlega 
gorazl. l)a verdr |)vi minnr vidr seet al auka stærrc aflirigdi. Oc ef 
madr dregr i veniv. |)a er |)ui likazt sem svin velllizt i sauri. vesall* 
madr sa er vefst^ i syndum. |)a verdr sva samdauna at eigi kennir 
knyk^. hclldr glcztt hann oc fagnar sinni folsko^. sva sem liann have 
nokkon nyan fagnad fengit. En |)o vm sidir vilkizl^ hann vidr til 
aflaz oc yuirbota. |)a verdr |)ui at eins baUl. at |)ar fylgi mykyt 
starf oc. trcge oc margskyns meinlæle med milldum tarom. Oc firir 
j)vi firr pik æ sem nirst [bædc fra*** illum verkum oc vreinum vilia. 
oc haf i veniv pinni goU hugskot med liucriv godo verkki. |)o at |)v 
gerer fyrst litit oc gott oc |)o** med godom vilia. |)a pykkir per pvi 
minna firir er Icngr er. at veniazt pui er nylter. pat verdr huerium 
letlazt at vinna er vanaztr er oc hellzt visar honom til hugr hans sialfs. 
88. Sva sagde mer einn vinr minn er giærnna gerdi goll. pa er 
ec tok fullkomlega*'^ gud at ælska med sladfostu* ' hiartta mins. oc villda 
ec stundnm po letta nokkot sva. er mer polte pungt vera. oc firir pui 
fek ec skilt af pessom lutum allum. at i sialfra varra valldde er gott 
at gcra oc syndum at hafna. En peim er æ leggia sik vndir synndina 
oc lata pegar cptir hallazt er hegomlcg heimska kæmr peim i hug. oc 
hava enga meiri stadfestu i molestadum. pa verda peir bratt i syndum 
rotfaster. oc er pa meira firir vid at skiliazt [Nu ertpu'^med guds 
miskunn val fra villu frælstr oc allavega skrydr med beilax annda 

') tilf. B; mgl. A ") i:\o\U\, W ^) saal. IJ; hu, A *) rifa. B *) rr 
lUf. Il «) saal, U; vonsU A ') fnyk, B «•) saal. B: farssalu. A ») sa.,1. 
B: \ikf.l, A '«) \mf,l. B ") wf,f. B •■) ^la^fa^ll^^a. B '») saai. B; 
»UiOHislii, A '*) 1V.i|mi, B 



Cmp, 89. 87 

bunadc. oc giæt firir |>iii vanndlc^ allz p'ms atævess oc fel ^ik*allaii 
vnndir f^uds (^iæzlo. Ef einn hucrr skynsamr madr fiionar iardcskom 
kononge. oc Gnna pal adrcr incnn at hann er kononf^cnom kiær oc i 
[radoiii hejmilogr^ pa mæla sva allcr. at sa er sæli er slika gipUu* Tær. 
Huat venter |)ik medan. huerssu fullkomenii pclm verdr fad^adrenn er 
|)at })iggia. at siairum gudi skalv' veni kiærer oc |>eirra bæner [skalu 
firir hans auglit koma^. pm at af |)eirri hinni lieitv ast oc skiru hiartla. 
er l)cir Iiava til sins lierra. |)a firirlila })eir |)at allt er lystilegt er i 
t)essurn heiini. oc bva sitt akall med tnyklum otta oc raszlo til guds 
firir hans mykia vallz sakcr oc rcttdæmes. oc ero iafnan med mykylli* 
ælsku oc kærlleik i astundan hans niiskunnar. ^eirra bæn er sva 
bidia berstzt skiutt firir guds auglit. |)ui likazt sem madr mæle vid vin 
sinn. |)vi at hann hæyrir \n\ alla giærnna er med reinu hiartta oc med 
rellvisv hugskute bidia til huns. sva som prophetenn segir. Guds augu 
ero iafnan yuir rettvisum iiionnuni oc hans æyru ero vpploken at 
hæyra bæner |)eirra. En firir |)ui er sua sagtt. at hælgir fedr mego 
mod sinum bænom sam|)ykkia mannenn vid gud. oc er {»at |)a kallat 
engia verk oc verdleiki oc vkominnar sælo firirbirtting. Til [)cssarra 
luta ero niorg dæme. 

89. losaphat spurdi. Ero nokkor dæmc til pcss med ydr. at 
mcnn iiiege sliku trva. 

Bnrlaani suarade. ])au ero miok morg. en |)o ero (»essor cin af 
j)oim. er cc skal nv scigia |)er af. 

I borgh [)eirri er Antiocliia heitir var skipadr med guds forssio 
einn [fullkuinonn fynndr^ niykyls fiolida byskopa oc margra annarra 
guds vina. Seui |)eir sato a fiolinonnre stefnv. fia kom fram gangannde 
ein fogr iungfru. Af heiinar fogrd oc bunade lystist allr vegrenn. f)vi 
at hon var oli buin med gulli oc godom ginistcinum. Marger vngir 
menn fylgdu hcnni hauvesker oc kurtteisir. er engi |)ottezt verda saddr 
af asyn^ hennar fcgrdar oc skinanda bunade^. er alla vega sæmde 
liana oc pryddi. oc af ilm sætra grasa er lienni fylgdi med myklum 
hegonia. En nafn honnar var Pelagia. firir bunadar sakar oc fegrdar 
var hon kallad of ollum nionnum gimsteinn borgarennar. Ku sem aller 
byskopar er saman salo lilu hana. pn stnerozt |)eir i fra henni sem 
hinv leidilegaztu' ferlliki. En einn af |)eim byskoponom- er Nonuus^^ 
er ncfndr festi lengi augu a henni. oc stnerezt sidan til byskoppanna 
oc mællte til ])eirra med larom |)esse ord. Minir hinir blæzadu brædr. 

*) [rædom hoimollr^r, B *) irærii, B ') skvli, B *) (skulu hunoni Grir 
au{;lili rornazi, B ') ræzlo uc lUf. B *) [fi<dincnnr Tundr, B **) »yn, B 
*) saal, B; bunadr, A *) Kidili^sta, B >•) saal. B; Koimiu, A 



88 Cmp, S9. 

j)al ælla ec al l)csse kona se flrir dæma sakcr i vara augrsyn' her 
koinen i clagh. Vitid |)at sannlega. al^ domadegi synir gud oss eigi postula 
eda inartyrcs eda hælga nienn adra ncnia |)essa hina samv kuno. |)vi 
at allt })at er hon hevir heitit sinuiii astannoiinum. [)at lievir hun med 
allu kostgiæve vidrleilat at fuligera. Oc eptir|>clla reis hann vpp oc 
gekk skyndilega til kirkkiu oc lagdezt |)egar (il iardar oc med (arom 
bad (il guds firir l)essarre liinni fattrkre' kono oc synndugri. Minn 
luTra sagde hann. ec hevi fjer margu heilit oc |)o faat af liaildet. En 
sia hin vesla kona hevir oU sin heit halldet vid sina ælskara** firir 
saker heimsins hegonia. A f)eirri saniu nolt eptir \m birti gud lionom 
i SQ'fne. a( sv hin synndnga kona ^if hans I)u>n oc verdleika skilldi 
hialppazl. Ilononi synddizt sem hann* slæde firir alUeri oc buinn* (il 
nt syngia messo. oc |)ui nest [>ot(e honom sem ein suor(t dufua flygi 
fram firir anndlit lionom oc blakrade'^ \mr lengi aptr oc fram. Oc 
vm sidir f)otle honom sem hnnn gripi liana med henndi sinni oc kas(ade 
henni nidr i brunn nokkon. oc |)egar vonom** !)radare kom hon vpp 
huilarc en slnior oc flang fagrllega vpp (il himinsrikis®. En pegar 
sem hann vaknade |)a Uugleiddi hann draum sinn. En vm morgonenu 
ep(ir \m baud erKkibyskop sa er firir adrum byskopom var. alXonnns'" 
byskop skylldi mosso syngia oc predica firir foikkeno. Au s(Mn hann 
(aladc pa var su hin syndduga kona |)ar i millnm annaria manna, 
oc med guds giof |)a skiplli hon I)iar((a sinv a brtri leid oc harmade 
miok syndir sinar med margum (arom oc sid hid liola lif. Sem loket 
var messonne fa gek byskop heim ti! herbs rgis slus. pui nesl skundade 
sia hin synduga kona l)ingat sem byskop var. oc fcll |)<>gar til fola 
honom*'. |)vi likazt sem hin fagnada'^ sæla fru Maria Magdalena firir 
sinna synnda sakcr fell oc*^til folavarom lavarde oc fek |)ar miskunn. 
En j)esse bad af byskoppe skirnn oc fok pcgar. Kpdir I)oda sedizt 
byskop til bordz**oc var miok gladr oc allt hans samsæle af |)essoni 
nya fagnadaratburdi vm heilsv l)essarrar hiiiiiar vngu kono. Oc i |)oim 
sama lima syndizt vpp** a husinv sialfr fianndrna liolr (»c foriloirr'* 
oc fo nækvidr oc æpde harre roddu kiæranndo (il byskops. Ilæyr 
J)u hinn bolvadc byskop. gamul ryda. hui gerer \)U mer rang(. hui 
ræner {)u mik minv horfango. |)odoz( [ju eigi*^ at gera. er pu s(nerer 
i fra mer (il skirnnar oc {)ins guds (ruar i l)inni for((alu fiorom |)us- 
hundradum heidinna manna. En nv hevir |)u kipt i fra merhinvkiær- 

«) Mnal. C; Bujsin, A ') a H'f. V, ^) UiUvU, V, ») riska, O *) saaL R; 

lion, A *) åaal. H; biiiii, A ^) hlakndi, !» ") vaiio. B ») liiniiii- 

rikis n *'')s(ial. IJ; \omi.jis, A ") lians, U •^) fairnadar, U ")«i/// H 

•♦) l.orOa. n ' •) nppi, H '«) Icidilcpr, H ") æret liif. li 



C4$p. 89. 89 

aztoi kerallde. er mer aflade haersdagle^a mykynn fiolldt manna. Sa 
dflg:r se saiiiilcgn Iiolvadr er |)u varlt fu^ddr a. minn liinn meste* and- 
skote. |)vi at Inr |)in oc grntr' fulla sva akafleji^a vm min herbyr^n. al 
l)au g[rava giurssamlega allan gruiidvull til nidrfaliz. Sidan niællte hann 
til kononiiar siairrar^ med |)essom ordom. Ec lievi gor^^at l)ik med gulli 
ocsiifri oc agiætoin gimsteinum oc margskonar audævom. oc marga 
vnga menn oc vena oc rika hevi ec tæykt til astar vid |)ik. Nu ger 
pat firir ininn godvilia oc margskonar giæver. er ec lievi |)er gevit 
at stnuzl aptr til hins sama livis oc hins fagnadar er fyrr hofdum ver. 
|>essor ord fianndans hæyrdu alter er i hia varo. En byskop bad 
kunona signa sik. oc flydi iamskiott fianndenn i brott. {>a samu nott 
eptir kom cnn fianndenn til hennar^ oc vaktto Iiana vpp oc liet henni 
vtalnlogom audævom. ef hon villdi aptr til hans vilia vendda. Hn hon 
kallade iafnskiolt a Krist oc signade sik med hins hæiga kross markkc. 
oc elltti sva i i)r()tt andskotan i fra ser. Oc a hinum attannda^ degi 
eplir |)otta {)a kastade hun brott kumnmannz bunade oc tok vpp karll- 
manz klæde læynilega oc for sidan til lorssalalanndz. oc gerdizt einseto- 
madr i fialle |)ui er heitir Mons Oliveti'^. Kona sv er foslrmodiT hennar var 
scm hon saknade hennar. |)a syrgdi hon miok. {)ui at hon ottadezt niiok at 
hon mynddi til [einnar huerrar** fyrri villu stnuazl'. en byskop huggadc 
hana oc sagde, at lion myndi hinn haglegazta kost afsinum radoni [koset 
hafa*". Nokkorre* ^ stundu lidinni** for kapaleinn'^ |)ess hins sama by- 
skops til lorssala lanndz. oc fann hana i |)ui sama fialle innihyrgda. En 
{)egar sem hon leit hann. pa kenndi hon hann gorlla. vn hann kenndi 
hana varlla. j)vi at syn** andlilz''** hennar var nv miok folnad af |)ui sem 
verel hafde. |)vi at myklar fastur oc vakur idulrgar hafdu gortt hana 
miok skar|)pa oc bleika oc at flestom lutum miok farnna. Au medan 
pesse prestr dualldczt |)ar ])a anndadezt hon. Miok sua sem likit var 
j)uegil. er aller hugdu karlimann vera af** hinv hardazta livi er hon 
hafdo haflt. ])a fannzt kuennmannz lik |)ar. oc sagde sa hinn .same 
preslr alla alburdi vni hennar hag huer.ssu er gud balde med I-crn oc 
verdloikum hins hælga Nonni*'^ byskops med'** hans traustum alrnnade 
frelst" hana oc lo^yst fra fianndans valide oc hans hinum grimnztuin*^ 
pinslar ellddi. ^vi nest toko |)eir byskopar er par varo. mnnkar oc 

'} kiær.izta, \\ •) «;iiiiiiiinslc, D ') sad. H; rratc, A **) saaJ. D; sialfr, A 
^) kunonnar, I) *') }il!a, B "*) sftal. B; (Moviti, A ^) I liinnar, B 
") slnni/.t hava, B '*') \saal. r.; koscl af. A; tckit liava, B »•) saal. 
15; nohkoro, A ") sii^ar, B «') kapuliii, B '*) asvn, B **) r. f. 
juullizl, A ••) |ivi Ulf. B »') mmLH; KoniTnis, A »•) af, B '») saal. 
B; fn'jil, A '«) «rimnMir.la, B 



90 Caf, 90, 9L 

lærker mcnn oc allt folk^ at dyridta oc at lova [|)ann lavard^ oc 
herra*. er giærnna læysir pa alla sein til hans vilia kalla. 

En |)(Mrra hcilag^ra manna bæn oc verdlcikar. er sva franimarllep^a 
bidia oc |)iggia af gudi |)at. scm adrum vcrdr (il lausnar oc [lifs 
heilsu*^. mego sannlega heita Grirbirlting vkomens fagnadar. Eigi cro 
)>eir {)o allcr er slikan fagnad |)iggia afgudi. ncma |)eir einir crgudi 
[|)ykkyr vcrdugt* vera oc honom |)iona af allu hiartla likarc engla 
livi^ nicd rcinv hugskoto oc alizskyns stadfastrc tilslunndan. 

90. Leita {)u nv vid slæglega oc froista at [fa verdlcika^ t)cssarra 
giæva. t>vi lilit er honom firir at hcvia l)ik fra heiminum (il himinrikiss. 
oc roinssa firir |)ui vandlcga alla metferd |)ina af ollu |)ui. er |)u 
uenter at gm^i se gagnstadlegt. bæde hiurlta oc hugskot. oc bu alK 
|)ilt alæuc reinlega med vi(rllegom verkum. a( med j)er finnizl oc 
synizt reinnt herbyrgi hælgum anndda i at bua. Rek æ or hiartta 
|)inu rei(M oc illvilia. l)ui at |)csser lutir firra eins** mest mannzens 
bæn guds au^liti. oc ver firir ])ui allum miskunnsamr er vid |)ik mis- 
gcrn. Ger af almosom oc iduiegom miskunnar giofum bæn |)inni vengc 
til vppstigningar firir guds auglit med ornnandum tarom heitrar* astar. 
^a matt |)u val mæla sua sem hinn hælge Dauid konongr sagde, ^o 
at hann være mnttogr oc firir ^" marga hiti skipadr. pa reinsade hann 
|)o skyiisamlega samvizsku sina. [)a er hann mællte sua. Ilerra minn. 
ec hata iafnan illzsku oc vanvirdi cc. en lo<rhmal |)itt lova ec oc 
ælska ec. Sala min fysizt* Mafnan a( full«,aTa bod |)i(t oc ælska |)ik** 
med ake(d. Firir ))ui skunndi" bæn min firir auglit |)itt. oc gefmcr 
skilning rptir ])ui sem |)u hevir l)inum uinum firirheitit. Ef |)u flytr 
med pessom liæltc bæn |)ina |)a erit J)U sæll. oc suarar gud |)er i 
kalle*'* ))inu. Ec em her i hia |)er. Vialuleg dæme finnazt til |)ess 
at J)eir heilgir monn. er [med skilum vilia bua silt akall** til guds. 
|)i(rgia miok sua {)at allt er |)eir bidia. |)o at mannum [jvkky ])at vmat- 
tolegt vera. 

91. Hinn vngi losaphat bad |)a Barlaam. at hann skylldi cnn 
nokkor dcemc segia honom. l)au sem gicdia mælte hug hans oc stad- 
fcsta vilia hans (il vrugrar (ruar. 

f>a suarade Barlaam. Til ^css hevi ec æren efni oc fullkomenn 
vilia. at t)u mcgir [)ui ollu betr skilia. at falslaus er fortala min oc 
til rettrar aminningar heilsv vegar*®. Kona nokkor syndizt allzskoslar 

•) or |)nr vnr tilf. B ') saal. r. ; lacJvanV A ») fra [ ^n^, B *) [lifs, B *) (jiikkia 

verdir, B •) en inaniia lilf. B ') [|)u f:iir ambtiri. B •) tugt. B 

•) licilagrar, B »•)yvir, B ")*««/. B; fyzicl, A »")I)al, B '>)skyndi, 

B >«) nkalle, B '*) jsik vilia med slika bna, B ^•) traar, B 



Cap, 9L 91 

vradvond oc miok Træ^ af pai flcsto er [ranytt var^ af hennar fcgrd 
oc ast [er hon liaffte^ til heimsins hegoma. Ilana ælskadu manirer en 
hon syniade* Tam s'ins vilia. Af sinni villa vard hon miok vidfræg 
oc vm sidir spurdi {letla einn guds vinr er ncrndr er Parnucius*^. 
Ilann syrgdi miok af tion oc lapan |>essarrar veslu kono. oc t>ui 
freistade hann at frælsa hana af {)essom dauAlegom synnda bondum 
med I)cssom hætte. Hann skiptti sinum reinliviss bunade oc tok skraut- 
lega gangucriv oc allzskonar glæsclega. oc kom til hennar med |)essom 
hætte, oc let scm |)at være hans ærende at hava sinn vilia med hcnni. 
En hon er iafnan hufde ollum ein suor buit leiddi hann |)egar tilher- 
byrgiss sins oc synndi^ honom fagra rekkiv. en hann quadzt vilia hava 
læynilegra* herbyrgi. Oc j)ui nest synndi hon honom muni myrkare'' 
hcrbyrgi. En hann sagde ser enn |)elta ofliost |)ykkia. {)a svaradc 
hon. I1(T ser engi niadr okra samvist. |)o at |)u skamfyllizt" firir 
manna augiim. En ef |)u ottazt nokkot* gud. |)a Gnnr |)u engan |)ann 
stad er ])ik moge fela eda firra hans åsyn eda augliti. Hann spurdi 
hana. Trur*" l)u a gud oc at hann se. Hon suarade. pui trui ec 
vist. Oc {)a spurdi hann hana. ef* ^ hon trydi at himinrike se. oc at 
|)eim cinum se sa fagnadr ætladr oc firirbuinn. er reinlega |)iona gudi 
i sinv livi. eda venllrr |)u at nokkot se helviti. er [)eim er firir sina 
startlaun ælint med pinslum. er sina lifdaga leida med illu livi. Hon 
kuazt ])uisa ollu trua sannh'ga. Med |)ui sagde Pafnucius*^. at |)u 
hevir sannlega skihiing fengit til |)essarra luta. flrir hui ber |)u engan 
otta vm |)itt mal. [)ar scm |)u hevir tapat med sialfrar |)innar livi margs 
godz mannz salo. oc skallt |)u giællda suor oc skynsemd firir |)a alla. er 
j)cr hava sam|)ykzt** i |)esso saurlliui. Nv sem hon hæyrdi j)esse ord. 
])a vard hon avar rygg oc rædd. oc skalf allt hiarlta hennar af ny- 
fengnom olla. oc fell |)ogar firir fætr honom med tarom oc grel. oc 
het {)egar stadfastlega at firirlata allt sitt saurlliui oc at vidrsia fram- 
leidis allauega ])ui er gagnstadlegt er guds vilia. en framleidis fylgia 
|)ui sem gudi se pckkilegt*'^. Sem hann hæyrdi |)etta af hennar munni. 
])a vard hann miok feginn oc nefndi {)ann stad firir henni. er |)au 
skylldu hiltazt til vmræda |)essa heilsurads. Oc gek hann sidan i brott. 
Eplir j)eUa samnade hon saman [gull oc silfr med godom gimsteinum 
oc allzskyns [audæve. t)au*^semhon hafde aflat i pcsso hinv aumlego 

•) \sfuil. H; vnnvll er, A -) [mgl. M ») $aal. R; syniad«, A *) Tafh- 
niitiii.H, U '^)tnal. B; u>iind, A *) r. f. loynilr^a, A; lejnil*, B ') taal. 
U; niiiliia, A *) skamfysir, !) *) mgl. B '•) Iruir, B *') saal. B; 
iH, A >') r. Pa^minns A; rapliiii, H »»)«anil)ykt, B »*) firgile^l, B 
'") |Hii()u'vom t>cim, B 



92 Ctif, 91. 

livi. oc let sidaii sucina oc mæyar er hcnni [}ionadv flytia allt vt a 
mitt strætc i borg^cnnc. oc kallade f)ingal niykynn^ fiollda manna, oc 
sctti sidnn olld i oc brennddi al!t saman. Hit cptir mælllc hun lil 
])eirra manna er i hia stodo. Hyggid at gorssamleira meA Iiuerssu 
mykylli akefS olldrenn æydir {)rs.snm au5ævom*. er ec aflac^a lenffi 
oc saman dro meA marg^skyns \Tag^rIle^um afla. Oc |)e^ar iafnskiolt 
gek' Iion ])adnn i fiall pat sem Pafnucin.s'* var i. oc .skipado liann 
lienni sidan hia rcinlirum konom. Ilann frk henni lilit bus [oc fa- 
tæklc^t^ oc let færa hcnni hucrnn datrh lilit brand oc vatn. sem niinnzt 
ninllo bon lita^ vid. Oc })a spurdi bon hann huerssu er bon skylldi 
sinni bæn bnzl bæva til ^uds miscunnar. Ilann sagde. Varazt |)u oc 
bcf eigi vpp |)inar binar saurgu henndr lil ^u^s. er mtirgrallcua ero 
saurgar^ oc nf synddum I)ungar. Eigi skallt |)u oc med |)inum vreinum 
varum guds nafn nefna. er oplt bava syngazl* syndda kossom. \iu skallt 
leggiazt til iurdar med |)csso akalle. {)u skapare minn. virzt at niisk- 
unna mer. Sem bon hafde |)ria vetr ])essa skript innt. ])a gek Pafnu- 
cius til fiallz f)css er Antonius [)ionade gudi i. oc spurdi bnnn at. 
buartt er ])esse kona ma^ biallppazt eda eigi. En Antonius hafde |)a 
giof af gudi peget, at allt pat er hann forvitnade at vila. pa birtti gud 
bonom bcrilega med bradoin visendom. {)ui nest kallade Antonius til 
sin lærcsueina sina oc baud peim olium :it kalla a gud akaflega med 
fastum oc vakum oc bænaballde. En pa samv nolt einn læresuein hans 
er Paulus ^^* bet sa opnazt biminriki oc ieit hann par eina rekiu alla 
af guili gorva setta med binum agiætaztuni gimsteinum. afpeirra binum 
mykla biartleik lysti allt berbyrgit. En til [vardveizlu rekkiunnar*' 
varo seltar sæmelegar mæyar allar val bunar. Oc pa sagde Paulus, 
at posse rekia myndi ætlad vera Antoni^^ herra hans. er hann bugdi 
bælgazlan niann vera. |)a suaradu mæyarnar. Eigi er pcsse Antonis*' 
rekkia. belldr er bon ætlad Thaide. er skonimu var ein vand oradakona. 
en nv af sinni idran er bon Crist vnnasta guds sunar. Sem Paulus 
vaknade. pa synndi hann sina vitran aiium brædrom. oc peir lofadu 
aller guds nafn virdulega. Pafnucius*^ for heini aptr til hennar oc 
sagde henni sannlega at syndir hennar varo henni allar firirgefnar. oc 
lovadc henni at ganga or pui pinslahusi. En bon bad hann at bon 
skylldi par iafnan vera. en po gek bon vt eptir hans bode. oc tok 
hælga guds pionastu. Oc pui nest syndizt andlit hennar solo biartarc 

') »nal. B; mtinkinn oc, A ') lulnm, B ') for, B *) rnnimiiius. C *) (i 

at >ora. I* ^') livn, B ') sanr;:»05ir, B ') r. synri/J. A; srfbr^az nu*0, B 

*) matic, B ^®) simplex tilf. B ^') [saal. B; vadvrizlu rckkunnar, A 
»') mfil. B »») Anlonius, B »*) Pajih*, B 



Ctip, 92. 93. 99 

[cn mannz andliti'. Oc for hon sifian til eilivi^s* fa^aAar. Sa lafarAr 
Kc bloziiAr oc lofadr er sua mi&kuniisamle|ra lilr a idran sytidu^rra 
manna oc skiollo^a læyi>ir jieirra vanndda. er rullkomlega 2>li)uui6l til 
hans niiskutinar med reinni' idran. 

92. Omakle^ri« er l)ntnt sa madr er med |>cssom liættc byr sialvan 
sik reiiiie^^a oc rullkomlcf^a viidir guds |)ionastu oc flytr med |)cssom 
hætte, fram siU akall firir p^uds auglit. batne cigi liucnin dagh oc 
bclrizt i nokkoro ^oc^o. oc ailar stnarur oc {rilldrur fiandans skal 
liuriti nudvellile<ra yuirkouia. ^ui at hu^liskot hans oc hiarta ornnar 
oc hitnar firir guds ælsku saker. oc kueikir oc vpp vekr salo sina oc 
gefrsikallan vndir guds ])ionazlu oc minnizt a syndirsinar med idran* 
oc beidizt liknar firir afgerdir^ sinar med tarom oc idulegom Irega. 
Ivannrluust er gud i sinni med |)eim manne. Oc af |)ui al madr gerer 
I)cssa iuti idulega oc tekr [)e.ssa luU i veniv med idurllegrc ahyggiu. 
|)a hugsar hann |)cim niuii niinnr vm hegoma heimsins. oc sylir |)ui 
niinna oc syrgir. er til eni>kiss kæmr [)at er hann ser at engo verda. 
oc sigrar hann i sliku mannlega natturu. {>ui ma sa madr heita med^ 
verdlcikum guds samrædoniadr oc samtalsfelagc^. j)ess vil ec oc 
bidia gud. at hann gcvi |)er [)enna Tagnad at odiazt med lilstundan. 

93. Nu minn hinn kiære konongs sunr. synlt hevi ec |}er nv sanna 
galu til guds bodorda. oc hevi ec eigi firir ra'zlo saker eda* ognar 
firirlalet at kenna [)er**^ l)at rad er gudi er jiekkileklt. Kv hevi ec 
oc gorlt^* |)at er ec matla. oc verdr j)u nv hedan i fra drengilega 
at herda oc sladfesla hug |)inn til fess guds. er |)er hevir gevet skil- 
ning, oc ver nv hedan af reinn i oUum |)inum verkum. Sva segirvarr 
drotlenn sialfr. Vercd hælger i verkkom ydrum. I)ui at ec em heil- 
agr** fader ydar. Hinn hælgi Petr scgir oc sva. at |)er kailed [)ann 
fadur ydan. er engan gerer niismun. nema*' dæmer huemn eptir til- 
gerduni. Vilid |)at sannlega al hann hevir eigi kæypit ydr med gulli 
ne sil fri oda nokkoro hegonilego verdi. nema helldr hevir hann vthellt 
ydr til hialppar oc frelsiss blod** sins hælga sunar. [>essa Iuti alla 
skallt [)u rita i hiartta {)inv bæde guds ræzlo oc hans hin ogorllego 
retlfbrme oc I)ann hinn mykla fagnad er hans hælgir menn odiazl. sva 
oc |)ann refsiiigardoui er illir menn |)iggia firir sin an)rot bræyskicgs'* 
heguma pessa lifs oc eilifl lif annarss heim>'. ^essa Iuti alla hugleid 

») [saal. øgs. W ») cilifs, B *) rclii, B *) omattnlirt, B ») tarom oc 
i»>raiijir lrc;rn, B ') nllirigiiir, B "") at, B *) saal. B: samtal oc ft-l., A 
'')nr. Il »<')samMn >rff «r /i//". B " ) f>cr /#7/". B ")»««/. B; hrilasar, A 
•^) lur hcfi. aUvr C • *) saal. oqs. t'; blo4|-, B '*) brrysLI', B; brylek« 
(f/. c. I»rujikliiks) or, C 



94 Cmp, 91. 99. 

^u opilcfTQ. oc fylgi fier gods fridr iafnan oc lysP hiartta [Httocgcvc 
|)cr skynsemdar skilning oc Icidi |)ik a rettan heilsu vegh. oc visi 
fra t>(^r allzskyns illvilia oc træysti salo t>ina med hælgo crossmarkke. 
sua at engi illzska ne villa mege {»ergrannda. helldrmegcr |>v odlazt 
med allre framkæmd |)a hina myklu sæmd oc venndilcgt riki med |)oiin 
fullkomna fagnadc. er fader oc sunr gcfr sinum uinum vttan eiinda. 

Med slikum heilsuradom lærde sa hinn blezade karll kunongs sun. 
oc for sidan heim til herbyrgis sins. 

94. Sem f)ionastumenn konongs sunar vrdu visir oc varer sua 
idurllegrar gangu oc optsamlegrar |)arkomo |>ess hinsgamla karlss til 
konongs sunar. {)a vndradu |)eir miok. En einn af {>eim er konongs 
sunr hafde ser kiæraztan oc trudi vmfram alla adra. {>vi at fader hans 
hafde l)cnna Grirskipat til trunadar i herbyrgi sunar sins. en hann var 
ncfndr Znrdan. hann spurdi konongs sun med t)^'ssom ord(»m. {>er 
vitud val herra minn. huerssu niykynn olla oc ræzlo er ec hevi af 
ydrum fcdr oc huerssu mykynn trunad er hann hcvir a mik lagtt. 
Firir ])ui baud hann mer vmfram alla mina hirdbrædr. at ec skylida 
|)er hollr oc trur vcra. En nv rædomzt ec al {)esse hinn gamle liæro- 
karll er vkunnigr kæmr hingat opttlega. bere nokkon hegoma firir ydr 
af cristiima manna tru eda forlalu. ^a veit ec at hans reidi oc grim- 
leikr æsezt fullkomloga med allre akcfd. oc ef |)etta sannnzt ^a veit 
ec mer visan hinn grimazta dauda med vlalulegom pinslum. ^u minn 
gode herra oc hinn sæmelege konongs sunr. ger annat liuartt firir 
minnar |)i()nastu saker. at seg sialfum minuiii herra konongenom vidrædo 
ykra cda^ hafna iuv6 ollu hans fortalu. lin ef ydr synizt eigi sua at 
gcra. j)a lovet mer fra ydr at fara. at ec se eigi [lekinn i |)essom' 
hinum mykla vtrunudc til fadur ydnrss. oc ski|)tt adrum trunadarmanne 
i mina l)iuiiaslu. '♦Konongs sunr suarade. Ger sva val Zardan. at* 
gak inn til okkarrar vidrado oc lyd til talu okkarrar. oc skal ec sidan 
segia^ j)er J)at sem j)er hæver at at hafazt. 

95. Nu sem von var Barlaams tilkomo. f)a leiddi konongs sunr 
Zardan inn med ser oc selti hann a bak tialldo |)ui er firir honom 
var tiælldat. Sem Barlaam var koiiienn. |)a tok losaphat sua til ordz. 
Hef nv vpp af nyu allar gudlogar fortidur med hinum sama hætte oc 
fyrr. at af |)ui ollu verdi min trv sladfaslare oc traustare. 

l)a hof Barllaam lieilaga fortalu med stnialre ra?do oc sanm^ efni. 
fyrst af sialfum gudi. huerssu allum samer hann einn at æli^ka af ollu 

') snnl. B, C; wgl. A =) ella, 15, C =») \saaL B, C; rckinif, A *) her 
f/eg. Fragin. v'.\ '•) snal. agt. C; tngl. B, «H *) syna, de otr. ') sunnu, 
de ovr. 



Cøp, 96. 95 

hiartla oc giæta hans bodorda med sannrc ast oc reinv hugskote. {»ai 
at hann er skapare allra luta synilegra oc vsynilrgra. oc huen>su 
haiin skapade hinii fyriita niann. oc med hueriuiii liæUe er niadrenn 
braut guds bodord sins skapara. Hann sagde oc huerssu myklum 
fagnade er ver tapum. |)a er ver briotom hans bodord oc hill hælga 
loghnial. Hann cndrnyade oc huerssu mykla miskunn er varr lauardr 
hafde til at frælssa oss med hinum gnogazta godvilia. Hann birlti sua 
i vpphafe sina miskuiinsemd at hann senndi hælga fedr. prophcta. at 
boda oc birtla [sina hælga ^ hingatkomo i heiminn. oc cptir {x'tlasinn 
hinn blæzada burd. oc medaii er hann var i verolldcnne ])au misk- 
unnarvcrk. er hann virdizt at gera firir oss vuerdugum. vhæyrilegar 
iarttcignir med margskonar vndarllegom kraptte. Oc eptir |>etta |>oIld6 
hann pinslir oc crossfcsting oc spiozlagh. oc yuir alla luti hælgan 
dauda sialfkrave. oc enndr^kapade oss sidan til cilifrar sælo i sinni oc 
varre vpprisningu. f>ui at hann skipade ollum {>eim er gott gera ambun 
oc ervedeslaun i cilifum fagnade. en hinir^ er i mote hans vilia leidt 
sina lifdaga. {)a er {)cim buinn elldr vslækkelegr firir vttan enndda. 

Med {)essom ordom lauk Barlaam rwdo sinni langre oc stnialre. 
synndi huarttueggia vegh godra oc illra oc til huerss heimiliss huarcr 
eigu at vitia. Sidan stnerezt hann til bænar med |)essom ordom. at 
gud skylldi lata alldrigi losaphat til hinnar fyrrv villu stnvazl. hcUdr 
skylldi gud gcva honom stadfastlega at hallda heilaga tru med livi 
fleklausu oc reinni mcdferd. Med |)essom ordom lauk Barlaam ra?do 
sinni oc blæzadrc bæn oc for sidan til herbyrgiss sins. 

96. Eptir vidrædo {)cirra Barlaams oc losaphaz. kalladc losaphat 
Zardan til sin oc freistadc hans med [)essom hætte, huart er hann 
hafde^ nokkora ælsku til hans eda enga. oc spurdi hann med |)essom 
ordom. Hæyrif^ {)u Zardan fiolmæle^ oc malstnilld pessa hins gamla 
karlls. huerssu hann villdi pretta niik oc slægea med sinum fagrgala. 
cf hann mætte med sinni stnilid leida mik oc lokka fra varrc sælo oc 
margfallegom* fagnade. er hucrssdaglega hafum ver med sæmelegre 
sam|)yktt i^ oUu ])ui sem oss likar val. 

Zardan svarade. Minn hinn astsamlege herra konongs sunr. hui 
villt |)u freista min med |)vilikum hællc. Giorlla veit ec |)at herra at 
meir hcver ra?da {)essa mannz rotfesl* i briosle fer oc hiartla {)inv hclldr 
en nv synir I)u. Ef eigi hefdi® hans ræda val hugfclP** veret. f^a 

>) [saal. ogs. C; siiin hclgu, c3; sva heilaga, B ') hinum, «/« orr. ') brftii, 

de orr. *) IlæyrOir, de orr. *) sual. ogs. c3; fonnric, i% B *) saal. 

de orr.; niarcrcllom, A ■*) saal. ogs. C, c3; a, B •) rolfei»U. Je orr. 

•) |icr Ulf. de der. '«) hugfrlld, de orr. 



9fi Cmp. 97. 98. 

være liann sialldar' a tale vid (»ik. En ^u skalt |>at vila. »t hans 
prcdican er oss miok kunnig. oc ef eigi være otte fadur |)ins niotc 
|)ciin oiliiiii IT a CrI.st trua. |)vial {»eir alier ero liedan i broll rrkner. 
oc |)orc'r rngi sa er a Krist truir vera kenndr her ar |)eiiii (rrimloik 
er fader |)inn stnyr til f)eirra allra sein fylgia |)essarre Tortalv. ellijrar 
være \wlr gæysi marger er giærnna vilidu vndir |>esso bodorde bua. 
oc firir |)vi at flester alier hava nv hedan flyt. ^a hætter iiv [oc oc 
j)egir* j)eirra predican oc fortala. En cf per synizl |)essor keiiniiig 
til nokkorss fagnadar hæva'. oc ef |)er synizt vndir at <;nnga |)ella 
hoc* oc byrdi. ()a bid ec at j)in fyst verdi j)er til fagnadar. En af 
niinv male veit ec vist eigi huat ec skal gera. {)vi at firir saker grim- 
Iciks oc ognar fadur {)ins. |)a em ec miok sorgfullr huerr annsuor er 
ec skal [honom vcita^. af |)ui at ec giælta eigi bods hans. [af |>ui at* 
CC let ])enna karll [sva optlle^a^ Inn til |)in ganga. 

97. Mer finzt sua^ sagde konongs sunr. at engi |)in |)ionasta 
virdizt mer til iammykyllar sæmdar minnar. sem |)essor. er nv kallar 
{)v ()iU gnlæysi. oc firir |)essar saker er |)u mestrar umbunar af mer 
verdr. Oc er pcssc j)inn hinn® fyrsti oc hinn meste fagnadr. at ec 
skyllda iiiega birlta firir |)er til liverss er |)u ertt gorr. oc lokenne 
{)eirri villu er j)u hevir her til fylgt. meger pu kenna saniilega p'inn 
skapara oc hiusnara oc firirlata sem fyrst |>av myrkr er ineinadu |)er 
lilkomo fullkomennar sælo. Oc hugsada ec at |)u myndir. |)egar sem 
{)U hæyrdir. |)aksnmlega vidr taka |)ess()m heilsubodordom. en mer 
finzt sva. at liugr minn blekki mik nokkot sva i minni ætlan. |)vi at 
j)u tekr vid \)iisso lieilsubode [allz of*** lomlega. Nu ef |)U birllir 
|)etta fedr minum. |)a er t)at ekki nnnat rn |)u reitir hugh hans oc 
fyllir af ahyggiv oc rygleik**. En ef [)u villt honcun val. |)a læyn 
hann æ sem mest |)essom lutum til peirrar slundar. er bazt hæver vm 
pessa luti at ræda. 

Nu 1)0 at konongs sunr telldi firir lionoin |)essa luti. |)a var |)at 
J)o |)vi likazt sem'* madr kastade frio a valn tda sio. I)vi at alldrigi 
kænir vizska illviliaduiii manne i hug. 

98. Slnemma vm morgonenn kom [Barlaani til losaphaz". oc 
birtli^'^ firir honom al hann villdi brott fara. En losaphat vard miok 

') sialdiiar, de utr. ') [oc ficffar. C; l»ejrar, r3; wg!. B *) huna, de vvr. 
*)saal.\: ok, de der. *) [lirir mer hava, B *) [i piii at. C; i fmi er. B, r3 
">) [mgl. de der. ») i lilf.i\ B; til, r3 *) saaL de orr.; Iiynn, A »*») [stial. 
ogs.Cy B; allz, c3 '») saal.de or r.; ly^leik, A ") saal. de crr.; s.Tm, A 
*') [saal. di' orr.; losaphat til fJarlaams. A ' *) Arr tilf. A i Marg.liarV: 
mgl. de orr. 



Cap. 98. 87 

reidr oe rysrr vid {»esse ord. oc af mykla skape rylltozt aogn hans* 
af tarom. Barlaam mælte martt siniallt ord oc taladc fa^legn firir 
lionom. at hann skyidi stadrasllega stannda i Irv sinni. oc hu^g-adc 
liann allt |)at er hann matte, oc bad |>aksamle{fa at hann skylldi skyndd- 
ilega lata hann brott fara. Hann sagde honom oc sua firir. at ei^ri 
inynddi long Mund til ^vss vera. at peir myndu finnazt oc sidan iafnan 
samt vera med veniidilegom felagskap. 

Konongs sunr villdi [enn dvelia hann* ef hann mælte' nokkorom 
hætte, en \to var hann miok ottafullr vm al Zardan giiezlomadr hans mynddi 
konongenom kunnict gera |)eirra vidrædor. Oc ef hann yrdi vid t>etta 
varr. |)h mynddi Barlaam firir hans saker |)ola ba?depinslir oc dauda. 
Oc ma'ilte |)a losaphat til Barlaams. Med |)ui al |)u ætlazl nv al fara 
ifra mer. hinn æUkulege oc hinn andlege fader oc hinn visaztc meistare. 
vpphaf allrar minnar heilsu. oc mik her eptir lata einnsamann i |)cs8om 
huerfula heimsins hcgoma. en l)U villt nv leita [|)er til^ roar oc f)ess 
sladar sem l)u mcger med fridi vera^. nu |)ore ec eigi lengr al hepta 
|>ik her. Far nv i fridi oc af sialfum gudi giættr oc vardveitr. oc 
glæym mer cigi i hælgum bænom |)inum. |)a er |)U kallar til guds. at 
ec moge [enn vm^ sidir koma til |)innar sælo snmvislar. oc scc ec 
sidan |)itt hilt blæzada andlit. En eina bæn bid ec al |)U veitir mer i 
skilnadc okrom. |)a nestoiii er ec baud |)er. at ec skillda sennda nokkora 
fiarluli brædrofii |)iniim |)eim til |)urpta. en |)U neittader vid al laka. 
tak nv af mer litla minning til |)inna einna naudzynia. 

Barlaam siiarade. Ef ec villda eigi |)iggia firir {)urptta saker 
brædra minna. |)eirra sem cnga naudzyn hava til veralldlegra audmva. 
er t>pir hava adr oli vpp gevit. huerssu ma ec sialfr vid |)ul taka er 
ec neiltade af allra |)eirra henndi. En ef ec vissa al god være^ aud- 
æve |)essa holms, fa mynda ec eigi sidr j)eim ætla en mer eda nokk- 
orom mun helldr. En med [lui at ec veit at slikl er allz" enskiss 
vorlt. j)a ætla ec mer huarke ne |)eim. Oc villdi hann med engo mole 
vidr laka. 

|)a bad losaphat annal sinni Barlaam. al hann skylldi eigi med 
ollu synia honom bæn sina. |)vi at elligar quadzt hann vera med allu 
firirlatenn af honom. Hann bad at Barlaam gæve honom harkla^e silt 
oc sina stnarpu yuirliofnn. al hann hcfdi |)at eptir niedr ser lil minniss 
meistara sins reinliviss. oc eigi sidr til verndar* oc vardveizlu firir 

') oli Ulf. h, r3 ') [snnl. C; enn hepla bnitlferd hans, B; petta^ c3; ^tU 
nin, A ') mrd Ulf. tir orr. *) \saal. ogs. C; |)cr, B; til, c3 *) i 
vrni, <3, B •) [saal. W, C; vm, r3; enn, ^ ') her end. r3 •) all^ 
n. c *) satU. B; >«rygdar, C; vcralldar, A 



98 aif,99, 

m 

fiaudanom oc hans boWadam aelom. En hann baud honom i mot adra 
g^iof. f)a er hann skylldi hava til minningar. at hueriv sinni er Barlaam 
ser* hana. (»a skylldi hann {^egar bugleida vm loi»aphat oc {^eirra 
^kitnad. 

^a mæltte Barlaam til konon^s sunar. Ef ec gef |)er min hin 
(fanilu klæAe. er oli ero af fyrnsku slilin oc faren, oc ^\^ ec af |>er 
i mot ny klæde oc myklu viliare*. {»a ottomzt ec at su ambun minkki 
nokkot firir mer verdleika niinna tilstundana vid gu6, Mv vil ec |)u 
eififi allzkostar nitta l)ui er (»u bidr. Lat freista* ef annur finnazt* 
{)uilik [iamhervelegh harklæde^ er sambæreleg ero minum bunade. oc vil 
ec (uu |)aksamlc^a t>i?8[ia- I>ui nest var eptir leitat oc funnuzt ^eg»r 
oc klæddezt |)a Barlaam |)eim bunade^. En sinn hinn fornna bunad 
fek hann konon^^s syni. oc tok hann |>au med meiruni {^akkum en 
honom være [færd pell'^ eda hinn vildazte purppuri". 

99. Som Barlaam var nv miuk sua buinn. |>a hof hann sua sina 
hina sidaztv fortalu. Minn hinn ælskulegc broder oc hinn blezade 
sunr er ec hcvi getet med gudlegrc fortalu. minzt a huerium kononge 
er |)v l)ionar oc huerium herra er t>u ber |)in herklæde til sæmdur. 
Oc firir j)vi hæver at j)U gæymir val oc vardveitir vizkvlcga* |)in*" 
hin fagru firirhcit. er |)u iattadcr horra allra hofdingia. nerveranndo 
himneskom heimamannum hælgum engloiii til vitnisburdar. er ])egar 
ritadu 00 skrasettu** oli [)ia hoit. Oc ef pu helldr val |)a ert |)U 
sæll. Æl:»ka ekki veralldlcgt sva niiok at |>u giæter eigi vmfram alit 
guds bodorda. Er nokkot sva ogorllegt sem sa hinn rædoioge^^ elidr 
er æ brennr med myrkrum oc sloknar alidrigi. {)oim til pinsla sem til 
gcra. eda huat ma sua miok |)ossa heims gledia sem su hin venndilega 
ambun antiars hciins. [er gud gefrsinum vinum {)at er verdr*' vm fram 
alla rædo'*. slyrkr sa oc maltr er [alidrigi fær sigrat'*. dyrd sæmo- 
leg oc {)o vendilog^^. pvssa hin sama lign oc virding er vniattologh til 
^ess at madr mcge vm ræda. hana lievir gud*^ buit med sinni ast 
sinum ælskaruin sva haleitlega. at ekki likamlegt auga moge syn a 
fesla. oc ekki daudlegt æyra hæyra. oc ekki t)essa heims hiartta vm 
hugsa huersu t>ar er firir buit. ^ess bid ec gud at ^u verdir eilifr 
felage til ])essarrar sæmdar oc eilifrar sælo. 

») sæi, B, C ») saal. og$. B; villdare, C ») oc (al) I ei la ri//. C, B *) 6nii- 
17.1, R, C *) [saal. C, B; iatnhævelech herklæde, A *) klædom, B. C 
') Ipell presental, B •) saal. B, C; purppura, A ») virdulei;a, B, virku- 
hlja, C »«) |>au, B, C »•) »kradu, B, C ") saal. C, B; nedeleg, A 
") iragnadr, C '^) rrzlo, C '-'^) [gud fefr er alidrigi verdr sigradr, i" 
>"j fra [er gud gefr o. s. c. mgl. B '^) firir lilf. B 



Cmp. 100, m. '99 

100, Konongs ranr lok |)aatklæckva med sorg oc taroM* af ^m 
hamie er hann hafSe viA brottfcrd Bariaams. oc mælte til hans. Minn 
hinn blæzade fader oc meistarc heilssY minnar oc hamingiv. aer skal 
ec faa cda finna |)ann leidzagumann er mer kenne oc visi sua rettan 
heilsuvegh til |)css hins sæla fagnaAar oc fostrlanndz. Varlla vente 
ec at mer faezt iafnenge |>inna heilræda. ^u fant mik slikan* oc synnd- 
afullan oc vllagan |)ræl firir guds augliti. en nv hevir |)v sætt mik oc 
saml)ykt vid minn skapara oc sva frammarllega minu male komet', at 
nv em ec i samtale med guds sunum til crfda oc odla^ i eilirri sælo. 
Adr en })u kæmer* {^a for ec miok vttan braular oc vndir vatlddc 
andzskola oc vuina. troUa oc dyra. er iafnan varo buin at suclgia oc 
slilu^ med hervilegom hernnade oc grimlegre agirnnd. En |>u hevir 
nu visat nier retleidiss til |)eirrar fylgdar oc felaga rctta leidocvillu- 
lausan vegh at ganga. oc visat mer or myrkrum oc meinsemdom. oc 
fortt til |)ess heiman med myklu ervede oc naud at syna mer |>ann 
hinn mykla fagnad er mer er buinn. er ec vil siaifr [mik til stunnda at^ 
cignazt. Oc firir |)ui at minn litilcikr* vinzt eigi til |)ess at ambuna 
I)er eptir verdleikum })ann godvilia. er |)U hevir til min gortt. (»• 
ambuiii {)er sa er alla luti gefr goda oc engo glæymir |>ui godo er 
gortt er. 

101. Hinn gode Burlaam villdi giærnna koma ennda oc lyktum 
a* harm oc angr losaphuz. oc reis hann vpp^^oc hrlUt*' hondum lil 
hifna**'' bidiunde til gudss med |)essom ordom. DroUcnn gud. skapare 
oc hcrra. fader lausnara varss lesu Crist. |)u er birtir |)a luti oc lysir. er 
adr varo myrkuir. skapare oc lausnare allra luta synilrgra oc vsynilegra. 
oc firir |)innar miskuiuisemdar saker stnerer |)u til pin }>inni &kepnv. 
oc villdir eigi at hun firirfæreztt i sinni villu. ^cv grrom ver |)akker 
00 |)inum hinum haleita krapt oc vizsku |)inni varom herra lesu Crist. 
firir huerss sakar er |)u gerdir heiininn oc skapadcr oc reistir oss vpp. er 
fallrt hofduin. {)u gapl likn oc lausn syndum varom. villta oss leiddir |)u 
heiiu. herli'kna frælster*^. dauda lifgader med blæzadu blode |)ins hins 
sæla sunar. A |)ik kalla cc fadur oc hinn hælga [eingetinn sun t>inn med 
hælgum'^anndn. lit mij»kunnar au<rum til |)essa sauds*^|)ins. er med skyn- 
semd vil stnuazt til {)innar truar med minum kenningum. |>ins hins fatæka 
|>ræls. Hælga hugskot hans med [>inum kraptte oc miskunn. græd oc 

') herfra til Kote (SO) er orersprmmget i B ') tivkan, C ■) sant. C; 
konip, A «) odalii, C *) konit, C *) mik tilf. C ^) [med tiUtudan, C 
•) Moal.C; leUilrikr, A *) um lil f. C >*) kerUgynJerisJemB **) bado« 
<•//■. B, C ") himna, B, C »•) saal. C, TI; or fnelter. A »•) [tiif. 
B, C; mgl. A ••) saudar, B, C 



100 Cmf. 102. 103, 

gofga [|)enna Icinung^ erplanntadr er* med liæl^^um annddt siairs |)ins. 
oc gefhonom at vaxa til ]>e8S at bera' blomstr^ oc [blezadan avoxt* til 
|)ins^ hins hælga loghmaits. oc tak hanii vnndan veloin oc valide vuinar 
allz mannkyns. oc gef honom vizsku ^'ins hælga annda. Kemi honom at 
fullgera ))at sem ^inum vilia likar. at |)in hiolp se honom iaHian til 
verrindar. Gef honom med mer overdugum |)ionaslumanne |)iniim at 
vit mættem badcr^ odlazt eiliva dyrd i t>inni sælo. [tui at |)u ertblez- 
adr yuir allar allder verallda. 

Seni Barlaam hafde loket bæn sinni. {»astnerezt hann til konongs 
sunar oc gaf honom fridarkoss. [konungs syni oc* arva himneskrar 
dyrdar. bad honom af gudi fridar oc farsælo oc sinerezt* sidan vt or 
holl konongs sunar gladr oc katr oc lovade gud |)aksamlega. |)ann er 
til sva godra lyklla [hafde leidtt vegh hans^" eptir sialfs sins vilia. 

102. Eptir |)at sem Barlaam hafde skilzt vid losaphat. {>a stnerezt 
losapliat til bænar med akafum tarom oc med t)essom ordom. Ilerra 
minn gud. lit a hiolp mina oc [kom med*^ skunnda mer til hiallpar. 
|)ui at ec cm firirlilinn af odrum oc fenginn vnndir |)ina forssio. Ver 
|)u [nv hialpssmadr orhilpum*^. lit til min med ])inum miskunnar 
augum. {)ui at |)u villt at allcr hiallpeztt oc have kenning" til |)in8 
sannleiks. Hialp mor oc styrk mik. at ec gange eigi af vegh |)inna 
bodorda. ^u veizt herra minn. at ec em litilmagne oc veikr til god- 
gernninga. En ])u ertt niykyll oc mattogr at hiallpa mer. |)inn mattr 
helldr vpp. stydr oc styrir oc styrkir** alla luti synilega oc vsyni- 
lega. Gef mcr*^ matt oc vilia at ec fyigi eigi hegoma heimsins hedan 
i fra. Kenn mer helldr at fullgera {)inn vilia i ollum lutum oc vard- 
ueit mik*^ iafnan i t)inni giæzio. Fader ocsunr ochinn hælgi annddc 
sammattolegr*^ i |)inum guddome oc oskiptilegr. a {)ik kalla ec |)ertll 
dyrdar. {)ik a med rotto at rædazt [oli skynsamleg** skepna. 

103. Vpp af**f)essom dcgi vardvcitti losaphat val oc rcinlega*^ 
sik oc sina motferd med vilrllego gaumgiæve. hellt sik fra alire vuizsk- 
ulegre* *■ næyzlu. Um nætr var hann a idurllegom bænom oc j)o (um 
daga) myklu sialldar** en hann villdi. firir navistar saker feirra sem 

O [|)ina krnnincr, B ^) saal. C, B; mgl K >) xan/. B, C; hcita, A <) blom, B 
•) [stuU, C, B; bla'zadadrO) avoxtr, k *) sanl. C, B; fiin, A ') »aman 
Ulf. C *) [konongs syni, B; mgl. C ») snarazt. B, C '•) [let \eg 
\\nn» verda, C ' •) [mgl. B *-)lnu hialpsanir oc. C; mer hialpar mat^r. B 
•') %idrkenninjf. C; kynning, B '*) ker mgl. i lilad i C •*) $aal. B; 
me. A '"JA gjenlager her : iafnan i olluni lutuin oc vardveit mik '''jiam- 
manufrr, B »") [saal. B; oc oli skyn^cnidar likamleg, A '•) ifni, B 
«•) rikulpffa, B ") yiirsrotle^rr, B ") sialldnar, B 



Cap. iOt. 105. 101 

t)ionadu honoin. Opttlefpi [vard liann oc al' firirlaU sina mcdferd 
firir sakar konong^srns tiikomo. stundum oc firir })ui at konon^^renn 
gerdi honom boA^ til sin at koma. En allt |)at sem hann glæymdi af 
sinni vcniv firir einshunrss veralldlegs starfs saker. |>a fullffcrdi hann 
|)Ht |)iMm mun lengr a noltena med stadfastu akalle. Oc fylgdi hann 
i ^esso prophctans kcnning. Vm nætr skolu ])er vpp hevia henndr 
ydrar til heilagra bæna. blæza' sua gud himneskan med hælgum bænom. 

104. Nu sem Zardan vard varr at konongs sunr hafde slikt at- 
hæve. fa vard hann miok ryggr oc ræddr. oc af mykylli ahyggiv vissi 
hann varlla huat hann skylldi at havazt eda til huerra luta |)clla mal 
myndi^ leida vm sidir. Oc af myklu angre oc otta vennde hann 
heim ti! herbyrgiss sins oc lezt vcra siukr. En |)e|rar sem |)elta kom 
firir konoiig. })a sennddi hann einn sinn kiæran |)ionastumann at |>iona 
konongs syni med |)eim hætte sem adr {)ionadc Zardan. Kunonge* 
var val til Zardans. oc firir |)ui senddi hann til hans einn skynsaman* 
niann |)ann sem adr varræynndrat hinum villdazta lækne. baud honom 
ut Icggia allan hug a at Zardan fengi heilsu. Nv af {)ui at læknerenn 
vissi. at konongcnom^ var mykyl virkt a Zardane. pa giætle hann 
alhive^ra til som bazt at hann mætte nokkora bot af honom liota. Oc 
firir^ |)vi sem hann vard sannazt varr af sott hans. ^sl kom hann til 
konongs oc sagde honom sva. Minn herra konongr. varlla kann ec 
hatt nf sott |)essa niannz. t>ui at mer finzt sem hann have enga verkki. 
oc |)ylvky nier pm likazt sem [nokkor angr se* med honom oc [sa 
otte er valide sott^^hans. Konongr hugde at sunr hans myndi honom 
reidr vera. oc at })esse niynddi vera*' sok soltar** hans oc skilnadr 
])eirra konongs sunar. oc senndi |)egar mann til Zardans at scgia 
honom at hann sialfr myndi koma til hans oc vita sottarfar hans. 

105. Sem Zardan skildi al konongr sialfr ætlade til hans at koma. 
t)a biuggizt*' hann {)egar vm morgonenn stnimnia ovartt firir kon- 
ongenn. oc hann kom oc fell |)ogar^^ til iardar sem sidr er til i |)eirra 
lanndum. Konongrenn mællle til hans. Hui gerdir |)u J)er sua niykyt 
firir. at f)u sva siukr madr starvader t>ik'^ hingat at koma. Ec hafda 
adr ætlat at ec skyllda syna oUum monnum huelik ast er mer leikr a 
|)er. l)ui at ec sialfr villda til t)in vikia^^. 

Zardan suarade. Herra konongr. su sott er ec hevi hon er varlla 

') [saal. B; var hann or, A ') ord, B ») bidit, B *) saal. B; mvni, A 
*) konongr, B *)snal.K; skynsan, A ■•)«««/. B; konun^i n, A •)<|»lir, B 
•) (liann have nokkot anpr oc se t>»N B **) [<>"* *><" validt* l»al *vlt, B 
»') saal. B; ver, A »') »vllar, B »S biox, B '*) allr tilf. B 
»•) per, B «•) vitia, B 



103 cv. ioe, 

med |»eim hætte, er^ t^er ætled. helldr er hon af ængdo* brioste oc 
ry(((pi hiartta. er allavega |)rængaer at mer. Oc fmr |>ui være mer 
fiat mykyl heim«ka oc stnapskapr. eP ec kæma eigi skiollega med 
sva vaxnu male til ydarss funndar. heldr en ec lela ydra tign sua 
miok læq^cazt. at ec bida ydarrar tilkomo i herbyrgfi minv. 

Konongrenn spurdi huat er [voUdc soltarfarc^ hans. Zanlan suar- 
adc. Ef ec skal satt segia minn herra. |)a cm ec maklegr firir minnar 
vangiæzlo saker hardra pinsla oc rcfsinga mcA grimum dauda. firir 
{)ui at ec glæymda bodordom ydrum. Nv* ventte ec at af minni 
vangiæzlo* korne ydr mykyll rygleikr til hannda. Hann^ spurdi. Seg 
Zardan. huerr vangiæzla' veldr |>essarre ræzlo. er |m segir sua olta- 
samlega ifra. 

|»a suarade Zardan. Milt galæysi hevir ofmykyt veret vm giæzlo 
sunar ydarss. |)ui at einn gamall galldraniHdr oc gernningafullr kom 
opttlega til sunar* ydarss. Hann hevir taitt tru kristinna manna firir 
bunom. oc hevir hann allavega hug a lagU til at lyda. Sidan talddc 
hann hononi allauega hueriar fortalur er Barlaam kenndi konongs syni 
oc hucrsu uiykynn hugh er hann lagde a til at lyda med sua mykylli 
fyrst, at hann er nv fullkomenn kristinn madr. Hann birtti oc firir 
konongenoni. at Barlaam er |)esse hinn bolvade karll ncfnndr. er pcåso 
hevir aleidis komet. 

106. Konongr hafde opttlega hæyrtt getit Barlaams. |)ui at hann 
var miok frægr af stadfastre trv sinni oc hardu livi. Sva skiott sem 
hann vard |>cssa varr. |)a reiddizt hann akaflega miok. sva at hann 
var firir ruidi sinnar saker miok sua af'^ vitinv. oc senndi iafnbkiuU 
optir cinum manne sinum t>eim sem ncmdr var Arachim. Hann var 
hiiin valldugazte nesir konongenoni. fremstr oc fyrstr i oUum hans 
radagerduin. Hann var miok vitr madr sva at marga luti vissi hann 
firir. t>ui at hann kunni [mykyt aP* himintungla gang. ^egar sem 
hann kom firir konongenn. |)a sagde konongr honom |>enna atburd 
med myklum trcga. {)ui at hann })otlezt syni sinum vandlega'^ tapat 
hava. Sem Arachim sa a konongenom sua mykla vgledi oc hugsott 
{)a mællte hann. Herra konongr. sagde hann. vereigi reidr nc ryggr 
af |»esso. Ec ventte at ec skal med minum radom oc fortalum stnuit 
faa syni ydrum alla vega eptir minum vilia af[»essarre villu. oc skiott 
.^kal hann hafna |)eim hegoma er |)esse villukarll hevir firir honom 
talt. Oc af ()essarre roedo vard konongr myklu gladare en adr. 

') sim, B «) engo, B •) »I, B *) [valide fvtUrferde, B •) «m/. B; 
t>a, A *) vannræymslu, B ^) kononp-, B *) raaj^ffymsla, B *) Aer 
b9if, afler C '•) or, B, C »') [""kit », C; »iok, B >') Mf/. C, B 



Cap, i07. 103 

Oc hu^sade Arachis ym allanefpi mcA hacriuin hætte hann skyllddi 
sinvm vilia fram koma. {>a sa^de hann konon^enom. ]>e$sa skolum 
ver hfrra firir huctuitna freista. at ver mætlcm na t)essom hinum vtrua 
karllc. er med sinni flærd hevir t>inn sun falsat. Oc ef ver fåam hann 
fengit. |)a |)ykky mer sem allt se vart mal fram^^engft en hann skal 
annathuart af varom fagrum* firirheitum eAa af allzskyns pinslum 
oc kualum naudgadr vidrg^anf^^ at veita. at hann hevir firir syni 
ydrum fals framborct. Oc sidan minn herra. skal hann [sialfr 
sun |)inn cg^na^ til hinnar fyrru' truar. Faam ver oc ei^i honom 
nåut. {)a Kenni ec annan karll ailave^a hunom likan bede at åsyn 
oc alldre. einsetomann med staAfastrc varre trv. sua at varlla roa^ 
sa finnazt. er kenna me(?c huarnn firir annan Barlaam oc |)ann. oc 
er sa nefnndr Nachor. Hann er meistarc minn i hokfrn'de oc er 
hann sua val kunnando. at facr^ finnazt |)eir er hann [mvni si^^ra* af 
varom vitidome. Ec skal koma til hans læynilef^a nokkora nott oc 
birtta firir honom allauc^a {)essa atburdi. Sidan skolum ver scgia 
allum monnum. at ver harum lekit Barlaam hinn gamla. oc skal hann 
vidr ganga at hann se sa hinn same. [er med sinum slægdarordom oc 
radom^ vili veria trv kristinna manna. [Oc sidan er ver hafum att 
vid hann langa rædo oc |)rætto um trv kristinna manna*. |»a skal hann 
kalla sik sip:radan oc yuirkomenn. En er konongs sunr ser* ()etta. oc 
hann verdr varr at Barlaam er yvirkomenn oc sigradr. |)a gengr hann 
giæmna til hanndda oc trkr |)a aniiat sinni traustlcga at trua. oc lydir 
sidan allu |)iii er ydr likar val. Sidan eptir pat t)a skal sa er sik kail- 
ade Barlaam stnuazt til varar truar oc iatta sik yuirkumenn oc sina 
villutru enskiss verda. 

107. Konongrenn gaf gorlla gaum at ordom hans. oc vard sua 
feginn sem Arachis hci'di gcvet honom hitt villdazia rad. En |)o vard 
honom sin von at hegoma. Barlaam hafde skammv adr brott faret, 
oc skunndadc konongrenn |)ui mest at na honom bradlega. Hann fek 
til allzskyns ærendamenn fima oc fotfliota*^ alla vega at rannzaka eptir 
Barlaam. en sialfr for hanii*^ veg med hesta'^ Udi sem honom |)otte 
hællzt von i at hann mynndi mega finnazt. for sidan sex daga sanifasta 
arlla oc silla leitanndc oc rannzakanndde. misti |>o |>css er hann 
leitade. Oc vm sidir dualldezt hann sialfr at einv konongs bui. en 

>) rurtoliim oc Hlf. O, C ') [saal. C, B; sialf sanr |>inn rfri^ia hann, A 
•) fyrri, B, C *) man. B, C •)«««/.€, B; far, A •) l«i|rra. C; »iffri, B 
^) [uc hann med sinum si. radom. C; med sinum slægdar radum oc^ B 
•) l*i7^ C, B; mgl. A •) hæyrir, B, C ^•) foUivaU, B, C »•) ^ann 
lUf. B, C >«) «aa<. B, C ; basta, A 



104 Otf, tos. 

bann senndi Arachim oc fiuldda riddara med honom til |>eirra skog^ 
oc æydimarka er^ miok fiarre varo hans riki. En |)ær vbyj^dir ero 
kalladar Sennars rikiss æydimarkcr. Arachis kom til |)cirra vbyj^da oc 
vrdu aller rædder af hans o^n oc olta. aller fioir som fyrir varo 
syniadu sik nokkot sinni seet hava Barlaam eda nokot til hans kunna. 
Oc fur hann vm |)ær vbygdir miok luii^lt fram i fiollon al loita at 
munkum oc einsctomonnum. Sem hann^ hafde lengi faret bædc fiull 
oc dala med vegom oc vegarlæysi i sua myklum vfærom at bæde' 
kraup hann a hanndum oc a fotom. oc t)eir alier er honom fylgdv. 
l)a kom hann vm sidir vpp a eina hava fiallzgnipu. hann matte vida 
])adan vm siuztt. oc leil hann vndir fialleno nokkon flok reinlifra manna, 
oc sua skiott baud hann sinum monnum allavega firir |)a at laupa. oc 
skunndadc [la huerr sem malte, toko oc gripu munkana miok grimlega. 
[helldo f)eim^ [)ui likazt sem vargar kome at sauda^ flokke, drogo |)a 
oc leiddu hina virdulogo guds |)ionastumenn. er bæde friddi oc sæmde 
virdulogr bunadr^ oc sæmeleg åsyn reinlogs liuis. Hueriar vidfarer 
sem l)eir gordu |)eim. ba'de hervilegar oc loidiiegar. |)a brugdu |>eir 
eigi at helldr sinu andliti eda åsyn. tedu^ sik allavega buna med gledi 
vndir at ganga liuerskyns piuslir er vuina grindeikr villdi at |)eim færa. 
108. Einn af |)eim sa er fader oc forsliore var firir |)eim. bar 
a halse skreppo einn lodna oc fulia af heilagra manna beinum. Sem 
Arachim sa [)a alla firir ser. |)a hugdi hann gorlla at |)eim ollum. Hann 
kenndi langu adr Barlaam. oc |)a er hann misli hans |)ar. |)a vard 
hann miok ryggr oc mæilte til munkaniia. Huar er sa hinn vannde 
falssarc er villt hevir konongs svn varnn. Sa er skreppona bar a 
baisse svaradc t)a. {)vi er betr sagde hann. at sa er engi med oss 
er fals finzt med. lan^u flydi sa fra oss. {)a spurdi hafdinginn. Kennir 
pu hann. Gorlla sagde hann. kenni ec falsarann oc suikarann er 
fianndonn er. haini er med ydr oc ydar er hann nagranne. |)vi at 
])er haved honom heimili buit. Ilofdinginn suarade. Ec spurda |)ik 
at Barlaam. [)ui at hann forvitnar^ mik at fi.'ina. Munkriiin suarade. 
Ilui nefndir |)u annan firir hann. er |)u spurdir. huar er sa var er 
[konongs sun hefdi* svikit oc villt. En ef |)u fretler at Barlaam. |)a 
bæfde |)er al spyria med })essom bælle***. Huar er sa er" frelsti 
konongs sun**. Hann er broder varr sannr oc heilagrar medferdar 
fullkomenn rækllarmadr. en ver saam hann niargum dagum nesl. j)a 

>) sanL C, D; oc, A ') *««f. C, B; ham, A •) holldr. C, B *) fhelMr |>eim, 
C; hdldr, B •)»«!/.€, B; sada, A *)*««/ C, B; bunatJar, A ') Irlo, C 
•j fyMr, B, C •) hafde, C ••)ordoin, C ") ['»'A- ^'. B; w^/. A '-)rni 
villu iHf C, B 



Cap. 109. 110. til. 105 

mællttc liofdinginn. Syn mer hcrbyrei Barlaams. Munkrinn svarade. 
Ef honoiii være nokkor for\'itni* a at finna (»ik. ^a vcre hann nv 
ner })cr. 

109. Aracliis var' fullr af reidi oc cede oc leit til hans ^'mlog^a 
CC mællle sidnri. Ec skal fa ydr vhævele^^an' dauda. ef |}er synid 
mer ei^i Barhiuiii. Ilcremita^ tivarade. Huat ser |>u |>at* a oss sua 
glysle^tt. at ver ælskem nokkon lut sva pcssn heims. at ver manum 
ræAazt |)essa heims dauda. |)ann er |)u og-nar oss sva miok. Ver 
skoium helldr giællda pvr oc (fera mar^rallegar pakker, er |)v tekr 
oss or |)ema heimi. Ver rædomzt avar miok |)at at* ver vitum eigi 
visaii varnn enndadanrh. |)vi at margskyns freisini hegomleg |)essa heims 
eda fiHiindans aeggian er opttlega Grir bræyskleiks saker huin^ at 
spilla munnzens godre medfcrd oc mote |)ui gera er guAi er |>ekkilegt*. 
Nu firir |)ui at ver liirduiii ekki vm pat er ydr er |)ekkelekt. |)a Trested 
{)ui ekki. er ])er vilid gera aP oss. Huarkke synum ver |)er hus 
brodor vart»s iie enga adra luti læynilega birtum ver ydr. |)ui at ver 
virdum |)at hilt ferliegazta at flya daudann. en hitt sæmelegazla at 
dopya skioll. Ver hafum her til vt hellt erfvedes sueita. en nv erom 
ver bunir blod vartl fram at hella med raustlegom dauda. 

110. Snu Aracliis hufde hæyrtt sua gott vmmæle |)eirra oc af 
sua mykylli stadfestu. |)a vard hann [miok akaflega reidr'^ oc veitti 
|)eim stornr suivirdingar med myklum oc storom sarom. En j)eirra 
diarflcikr oc stadfesta var æ |)ui*' meiri sem hann færde verra at 
{)eim. sva al sialfr hann vndrade |)eirra stadfestv. Oc |)a er hann 
liafde pinni |)a mod margskyns meiiila^iom oc fok |)o engan veg |)eirra 
hiigh voiktl^'-'til sins vilia. ekki vard hann^^vis af herbyrgi Barlaams. 
|)a tok hann |)a alla mod ser oc flutti til konongs. En {)oir [foro 
mod*** skroppo sina fulla af beinum hoilagra manna. 

111. Oc langre stundu lidinni^^ komo |)eir til konongs. oc sagde 
Arachis konongonom alU hitt sannazta** vm munkana oc |)eirra metferd. 
Sidan loiddi hann |)a alla fram firir hann. Oc sem konongrenn sa |)a 
alla. |)a æddezt hann akaflega oc i sinni æde baud hann sinum mannum 
grimlega at pina |)a firir vttan alla miskunn. Oc sem |>eir mæddozt 
hinir voslu af ervcde oc illzsku er pinndu ])a. \t\i nest baud konongr- 
enn l)oim at hætla vm rid. Sidan mællte hann til munkanna. llui 

•) fysl, B, C ») v«r(J, B, C ") vliæyrilepan, B, C *) taal. ogs. B; her- 
niitinn, C *) |)css, B, C •) er, B, C ') saal. C; buinn, A, B •) prg- 
vUcl, B •) \id, B. C '") (miok rcior. C; reidr akafle|;a miok. B 
") pess Hl, B »») vikit, C; »veigt, B *i) oc lilf. B, C »*) [baro 
med >er, B, C >•) sidar, C >•) sanna, C 



106 cmp. in. m, 

bere* ^er bcin daudra manna med ydr. Ef {>er bered firir astar saker bcin 
|)eirra. |)a skal ec nv beintt lata drcpa ydr oc skynnda* ydr sra Ul 
(»eirra. at {)er eigid Grir {»at sidan (lakkar at giællda oss ar varom i^odvilia. 
En sa hinn gode madr forsliore l^eirra er skreppona bar virdi 
litils konongg ord oc ogner. sva sem hann have ekki illt kennit af 
honom. svarade konongenom med skirri roddo oc blidu andliti. synddi 
opennberllega huerss miskunn er med honom var. Ilæyr |)u kononq^r. 
sagde hann. {>esse bein er ver berom vid oss cro bæde rcin oc 
heilogh oc minna oss a ^eirra stadfet>tu oc einord. er |>eir hafdu i 
heiminum fagrllega mcdferd til gudlegrar astar. oc vekkia oss vpp oc 
kueikia hiarttu var til hinnar samu astar vid gud. ^a ka?ror oss i 
hug SU hin sæla huilld er nv hava f>eir. oc i fieirra love eggiar 
huarr varr annan til hinnar samu truar at fylgia |)eirra sannum fol- 
sporom. Sua hugsum ver oc idurll(*ga af navitit |)essarra graniia 
dauda varom' ocgeromzt ver af |)vi framare oc fullkomnare heilagrar 
medferdar. oc af {)eirra nalgan heilagre venlum mer bala #c bota. 

112. Konongr spurdi annat sinni. Ef|)eirraniinning er svanyt- 
samlegh sem {>er scgid. hui take per eigi sialfra ydarra likame*^ i 
minning |)essarrar sælo er bratt man funa. helldr en æLskit |)at* sem 
adr er rolet. 

|>a suaradc crmitinn. Bled |)ui at ec sagda* ydr flrir fim luta 
saker berom ver |)e.ssor heilog bein. ef ec segi |)er eina t>essa^ sok. 
})a man |)er synazt sem ec gabbe. en |)at er |)o [liose biartlarc* at 
bein daudra manna bera livandum moniium dauda sins birtling. Nu 
med |)ui at |)u skilr siaifr at |)etta er salt (oc) at bcin |)in bera |>er bii lin^ 
oc minning dauda |)ins. hui ser |)u eigi val siaifr firir |)er oc [lui er 
|)cr hæver*. Helldr hevir t>u lagt alla fiina metferd ocalæve til vnyira 
luta. oc af illum grimleik med myklu*^ miskunnarlæysi pyndir** |>u 
oc pinir. drepr oc dæydir guds t>ionaslumenn. er |>er hava i engom 
lut mein gortt oc engi skipti eiga vid ))ik med ollu vm vcralldiega** 
luti. ekki vilia |)eir oc af for'* beidazt. 

113. ^a mællte konongrcnn til hans. Med ofm>klu false blekki 
|>cr folkket. at |)er eggid menn'** fra |>essa heims sæmdom oc sælo. 
oc skiptta sætleik oc fegrd oc margfalldre heimsins munugd i |)essa** 

») saal. c, B; bfr A ») skunda, B •) satd. ogs. C; varn, B; er hvrw- 
dagle^ra er Hrir durum tUf. C, B «) stud. C, B; lakame, A *) A 
tdf. ker: er •) segi, B ^) mgl. C, B •) [liosare oc biartare, B, C 
•) hayrir, C; hor\er lil, C »•) saal. C, B; mykluin, A *») pindir, 
C, B ^') saaL C, B; verallda, A >*) smøl. C, B; |»eir, A >«) at 
skiliaxt idf. C, B '•) «m«/. T, B; |icsMrre, A 



Cap. U3. 107 

saurgu metfcrd. er |)adan er leidilegazt lil at sia er madr Utr fyrst a. 
oc kippid sæmdom fra ^dum varom. oc cg^'i6 menn at dyrkka Icsum 
ydan. Nu firir |)ui at ec vil e'ig'i at Tolkkct fyl^^i lenfi^ villu ydarre 
oc firirlatc* land varlt oc riki oc æydizt sua konongsdomrenn. cigi 
likar mer oc at fulkket glæymi t>pim ^udum er |)cirra langfedr ælskadu 
infnan. oc trui a Crist ydan er annathuart hevir med ser litinn matt 
eAa ailz cngan. oc flrir slika villu oc adra ^uilika hcvi ec doDint ydr 
alla til draps oc dauda. 

Munkrinn suaradc. Ef {)u villdir konongr. at allr lydr være [»innar 
sælo oc au(^æva luttakare. |)a sinerer* |)u annan veg til en nv. |)ui 
at ])u rifr {)a oc ræner optlega mykynn fiolida i (>inv riki. er huerss- 
daglega' afla ser mc6 sueita oc ervede |)a luti er })eir ^urfu ser til 
vidrliuis. Oc flrir |)ui |)a finnzt mer sua^. at |)u ber eigi mykla 
ahygiv flrir al|)yd|)uniinr naudzyn. helldr hugsar ()u vm |)at at sæma 
mcdr fagrllegom^ bunade |)inn likam. at hann livi allavega i |)eirri 
fremd oc frama er })er |)ykkir |)inum likame sama. oc hafnar |)u oc 
glæymir alinatkom gudi. en |)a gafgar |)u sem gud^. er ekki gott gera 
oc alldrigi vrdu geranndc. helldr varo i>eir medan {)eir lifSu i allz.skyns 
fulivi glæpa fullir oc gernningga. Oc firir ^ui at |)u villt likiazt^ 
peirra illzsku oc lioto livi. t)a [)ykkyzt |>u sva mega" bazt at komazt. 
oc ()cir ådrer sein med j>es$kyns hætte liva. at dyrkka pa oc hava 
firir gud. er |)oim gauo veg oc visenndi til |)es lifs. er |)eim likar. 
Nu firir [)vi at gudir ydrir gerdo sua ferllega. hui man ydr |)a mann- 
unum^ bannnt sva ^^ at liva sem ])eir lifdu. Oc af |)ui** matt |)u val 
skilia horrn konongr. at mykyl villa fylgir |)inni metferd. |)oat |)at se 
at ver lukkom^^ brolt i fra })cr nokkora til |)ess. at*' aller eigu med 
sannv at |)iona. ^u villt at marger l)ione ))inni sinkku oc agirnnd oc 
hirdir eigi. |)o at })eir se vosler. {»egar sem |)eir piona |>er til afla. 
^ui likazt sem veidiniadr sa er hunnda fæder oc elr |)a val firir saker 
veidiskaps eda hauka. oc letr kiærllega yuir |)eim [adr en |>eir take 
}>at sem |)eim or avisat. iamskiott sem |)eir fa veiL |)a gripa |)eir med 
grimlegre agirnnd oc toga oc riva or tannum C|)eim)''* |>at sem t>cir 
ætladu ser til fenngiar. med pessom hætte gerer |>u konongr. er |>u villt 
hava marga menn vndir |)inv valide til pess at giællda |»er skalta oc 
skuUdir*^. huart sem pclr verda i plnu riki a sio eda a lannde'*. 

>) Intim ver, B ') «lnercil, B ») $aal. C, B; haarssd., A *) i lilf. C, B 
*) mar^rRllrgom, C, B *) euAa, C, B ^) ker mamgUr mange Blade i C 
*) hellzt lilf. her A *) oc ydrum nionnum, B **) at fera lilf. B 
>>)t)uisa, B >')lukkem, B *') er, B V) [mgl, b >•) akylldir, B 
'*) »aal, B; lannda, A 



108 Cørp. in. iia, 

Segir at fn ber ahygglv firir (»cirra athæue. en |)a byr ]>eifn al sannu 
er {»inum vilia |)iona skom oc skada oc eilivan vada. en vrnfram alla 
adra sialfuiii |)er. |)ui at |)u lovar meir myrkr en lins oc ælskar helldr 
hcgoma en [himneska luti*. Ger sua val. at vakna sem fyrst af villu- 
draumi oc opnå auga |)in. oc lit allavrga vm |)ik oc se huernve^ lios 
guds miskuiinar er ollum bodct oc buit. oc kenzt vid |)ik at |)u rrlt 
hans præll. Hugleid med skynscmd |)at sem adr hcvir |>u glæymt firir 
galæysis saker. Giæt |)ess at engi er [sa gud er geva ma heiisu* 
nema J)esse einn varr herra lesus Crislr. 

114. Konongrenn mællte. Hælt skiott |)inv skiotmælge. oc sv^ 
mer on duolu' huar Barlaam er. elligar^ skal ec herda a |)er alk- 
skonar pinslir med akaHim grimleik oc med fleirum hallom en lyrr lievir 
{)u hæyrtt dæme til. 

Sa hinn vitri oc hinn skytisame muiikr. er meir ælskadc guds 
rettennde en ogner eda reidi konongs. suarade oskialvannde hiartla 
firir vllan alla ræzlo*. Herra konongr. ver erom eigi skylldir at fylgia 
J)inum bodordom mole reltendom. helldr skolum ver feirra giæla. er 
guds sunr varr herra lesus Crislr kennir oss. oc oss visar i fra |)esso 
hegomlego* hæglivi. oc med styrk oc sladfesto |)ola bæde valk oc 
vandræde firir saker heilagra rettennda. En sva myklu verra sem |)u 
færer at oss firir saker rettrar truar. sva myklu meira gerer |)U oss 
gott i |)inum grinileika. Ger firir |)ui alK illt er |)U matt (»c villt. eigi 
getr {)U oss |)eim mun helldr fra f)ui kornet^ er ver viliiim hava oc 
oss hæver at hallda. oc til engarrar s:ini|)ykllar skallt |)u oss |)tii 
helldr koma vid syndina. {lat skallt |)u vita. at su synd være oss eigi 
litil [holldr liolleg*. ef ver birtum firir |)er huar er Barlaam broder 
varr byr. oc være hann sidan af varom valldum tynndr oc tapadr. 
Alldri skallt j)u j)er I)ar gabb eda glenno*. latr eda leik af gera. |)o at 
l)U berdir a oss allan |)inn grimleik vuerdugum. eda dreper oss med 
sua margfallegom dauda sem |)inn mallr er lil. Eigi erom ver sua 
blaudir eda veikir. at ver selium vid vcrdi reidi |)innar rettennde var. 
oc eigi firir j)inna ogna saker glæymum ver at giæla guds logmals. 
En huat*"sem ec tala Heira eda færra. j)a freista nv ef j)U villt huers- 
kyns er |)u malt oc t)u kannt illt mod ollum pinslum. |)ui at lif vartt 
er alltl med Cristi. en daudi lil eilifra anibuna. 

115. Af |)essoni hiuum godom oc gudlegom stadfestoordom 
baud konongrenn i sinni reidi at skera af lungur** |)eirra oc [vt 

») [hiniinriki, B ») (gud, B «) duol, B *) elia, B ') her Ug. Fragm. h 
*) hcgonilcjB:«, B, h **) spant, B, h *) [rda vliotlc^, B, h *) glaum, 
B; sees ikke ih "*) liuarl, B, h ") saal. B, h; tungum, A 



i 



Cap. 116, 109 

ræyua* aagun or hansam {leirra. hcondr oc fæCr af ho(|^gua. |>e{^r 
sciti konong^enn hardc {)elta mællt. |)a stodo |)eir æmner vmhncrviss 
hnnn er fysilega^ fluKu konongs bod med hinum mesta grimleik on 
allrar miskunnar. drogo vt or hordi {)eim med iarnnkrokom tunguroc 
af skaro. slungu vt augun med stalgaddum. fætr oc henndr hiugga 
])eir af med huarssum æxom. En |)eir sæler oc sæmeicger med stad- 
fastum hugh e^fgiadc hucrr annan fram oc skundadu sialfum ser sem 
raustlegazt vrædder vndir dauda flrir saker stadfesto kristinnar truar. 
I {)cssarrc ræysti oc drengskap luku {)esser hinirsælo guds vinirsinv 
livi oc skunndadu sva salom siiium til himinrikis sælo. Oc i |>essom 
hinum hardum kualum oc pinslum fylgdu |)eir fram sinum hcrra Icsu 
Kristo. oc varo |)cir fclagar .xvii. at talu. 

^esse heilagra manna pinsl oc stadfcsta er iafnad vid .vii. vnga 
nionn er sanidykkilega mod niædr sinni |)ollddo oli saman dauda glad- 
loga flrir <ruds sakar. Slikra heilagra manna stadfesta hæver oc hæyrir 
gudoiii kristnum monnnm optloga firir hugar augum at hava. 

116. Nu sem konongrenn hafdc fcssarra guds vina veraldlegom 
lifdagum lyktl^ oc [)o lilit at sinum viiia syst. (>a senndi hann eptir 
Arachim hafudradnriæva sinum oc mæiltc til hans. Med |)vi at var hin 
fyrra** radagord hevir at engo ordet. |)a takum nv vpp adra |>a sem 
betr dugi. Lat nv koma hingat læynilcga Nachor. at af hans vidr- 
hiallppum verdi var radagord til meiri framkæmdar nv helldr en fyrr. 
J)egar vm nollona eptir sem myrkvazt var j)a for Arachis med faam 
monnum til liolliss f)ess sem Nachor var i miok læynilega i æydi- 
mork. En Nachor systi ekki annat nott oc dagh en magnadc med 
galldrum oc gernningum sinn frodleik oc kunnastu. Arachis synndi 
honom sitt æronndc oc konongssens radagerd oc sina. Vennde hann 
sidan aptr (il konongs stnimmn i ottonne. Bad hann konongenn fa 
ser nicnn oc hesta at leita Barlaams. En konongrenn er giorlla vissi 
J)essa alla radagord. fok j)cim bradlega* monn oc hesta. |)a er Ara- 
chis kom i morkena. |)a sa hann l)arsem vidrinn var |)iukkaztrgamlan 
karll einn ganganiide. oc hann baud l)egar sinum mannum at taka 
hann. ])rir t(»ko hann oc fluUu firir Arachim. Hann spurdi huat er 
hann het eda huoria tru er hann hafde*. Hann sagde sik Irua a Crist 
oc ncmdi sik Barlaam. Arachis gerdi sik gæysi gladan. oc huarf 
svabuit heim aplr. 

Sva skiott S(Mn konongrenn spurdi. {)a baud hann al par skylldi koma 
Barlaam. (>vi nest spurdi konongrenn. Heitir^ |)u Barlaam bannsetir 

') jriva, B •) fusleija, B «) saal. ogs. h; lakt, B *) fyrsla, B, b *) «w/. 
B, h; lirHMMcffi, A •) heWc, B ') saal. B, h; hri, A 



110 Cmf. tl7, ttS, 

oc bolfaftr rillamadr fullr galldra oc g^ernninga. Barlaam snaradc. 
Ec em guds |)ionastamadr en gerningar kann ec eigi. Barlaam heiti ec. 
Hæl eigl illa til min herra konongr. |>u alt helldr at mcia val til min 
oc soa gcra. ^ui at syni {»inum. [eradr* vartapadr octynndr. kennda 
ec med minum visdome [gad at skilia oc hann at ælska*. oc lærda 
ec hann med allzskyns frodleik oc rettre vizsku fnUlaasrar skynsemdar. 
Konongrenn [svarade ^a' sua sem af mykylli reidi oc mællte til Na- 
chors er kalladezt Barlaam. ^at være maklegt oc miokk rcttlegtt at 
]>u kærner engom ordom ne suarum firir ]>ik. nema helldr hefdir {>u 
skyndilegan^ dauda. en firir minnar sæmdar saker oc manndomlegrar 
natturu. ]>& vil ec geva ])er frest til stefnvdiigs oc ræyna ef |)u vilir 
optir mer lata. oc ePecfinn f>at. |)a mannt |)u miskunn afmerodlaztt 
eda elligar dæya med hinum hædeicgazta® dauda. Stm hann hafde 
])ctta mælt. |)a fekk hann Barlaam vndir giæzlo Arachim oc baud hononi. 
at hann skylldi vruglega vardveita hann. Annarss dags eptir vcnnde^ 
konongrenn heim aptr til hallar sinnar. 

117. Nv spurdizt vm alla borgena. at Barlaam var komenn* oc 
sua komo ^esse tidendi* til æyrnna konongs sunar. oc vard hann vid 
])eUa einkar illa. sua at varlla matle hann tarom halldda. Hann bad 
gud gratannde at hann skylddi vardveita Barlaam fra*^ harska oc dauda. 
Oc gud hæyrdi akalP^ hans oc glæymdi eigi miskunn sinni. |)ui at 
hann er iafnan buinn })eim til hialppar er silt akall hava** til hans. 
Hann birtti firir" konongs sy ni i sæfnc. at hann ^kylldi ekki ottazt 
vm sitt mal nc Barlaam. hann het honom sinum styrk i ^essarre 
])rætto. Oc t)a er konongs sunr vaknade |)a var allt hiartla hans fullt 
af fagnadc oc nyfenginni glcdi. |)ar sem hann hafde nidr lagzt med 
otta oc vgledi. 

Konongrenn |)ottezt nv f>etta mal*^ i henndi hava vm sun sinn 
oc ])akkade Arachis sina goda radagerd. En honom var sin hcgomlegh 
von [at hegoma*^. sem optazt verdr |)eim sin astundan er med rangu 
fara til litils afia. sem her man bratt birttazt 

118. Tueimdagumsidan** vitiade konongrenn til sunar sins. Oc 
])a er hann fra at konongrenn var a ferd til hans. |)a gek hann glad- 
lega vt i mot honom oc hugdi at konongrenn myndi minnazt vid hann 
eptir veniv sinni med fadurllego blidlæte oc kurtteisri quediu. En 

») [taal. B, h; erdr, A ») [^åi at {»lona, B, h ») [saal. B, h; »puråi, A 
«) skioUegan, B, h *) tUf. B, h; mgl. A •) hardazta, B; bardlegsta, h 
•») vendir, B, h •) tekinn, B, h ») sa4d. B, h: lidesle Udendi, A 
» •)>!*, B, h »»)»«a/.B, h; akkall, A ") iduleifa lUf.h, h >>)Mff.B,h 
•«) allt tilf. B >*) [at sonaum hcguma, B; at valiiifr, h >«) 5idarr, B. li 



C«p. 118. 111 

konongrenn* synndi sik i mykylli reifti w\b smi sinn. oc gek inn i holl 
til hasæless oc sellizt niAr vf^ladr. oc kallade til sin sun sinn oc hof 
vpp ræbo sina a })essa leid. 

Sunr niinn. buer ero |>esse tidendi er mer ero firir æym komen 
vm |)itt athæve. er mer t>ykkyr minn hugr bede suida innan oc vttan. 
Ec ventte {)ess at en^i hofftin^i eda |)essa beims madrmyndi iammiok 
hgna eda iani(,Hadr vid verda i sins sunar tilkomo sem ec varA i |)inni* 
burdartid. Ent{i veniite ec oc at sa finnizt er slikan harm oc rygleik. 
sorg eda sotl have siairkrave vttan naudzynia af sinum syni fengit 
oc hcvir {)u sua vanvirtt i æsko f)inni elli mina oc miok sua brott 
tekit synina fra mer oc næsta rænnt likam minn allu afle sinu. Sa 
otte oc SV ræzlii er nier jiolte von at vera kom' mer til hanndda af 
{)inni tilkomo. oc hevir |)u gort^ a mer vuinum* minum spott oc latr 
med myklu bernsku rade oc vuitrlegre kenning af folskra manna for- 
talu oc skipptir sva minv rade i* brott i |)cirra vrad. oc littir |>eirrt 
fortalu nieir en minni fadurlegre kenning. {>ar sem |)u firirlætr at |iiona 
rornnom gudum fedra varra. oc tekr |)ann gud at ælska er oss er 
sannle^Mi allum vkunnigr at allu oc ollum varom sidum gangstadlegr. 
llui villdir {)u sunr sva gera. l)ar sem ec let |)ik vpp fostra næra oc 
fæda med allzskonar godre giæzlo oc virdulegre vardveizlu. Echugda 
at |)u skylldir i minni elli vera styrkr oc studill mer oc minv riki. 
oc eptir mina daga vera ervingi allrar minnar sælo oc sæmdar. En 
t)u hevir sva ambunat^ mer. at |>u hevir syntt |>ik mer sannan vuin 
oc andskola. eda myndi })er eigi helldr hæva at lyda minum fadur- 
Icgom rurtalum en t>^'ss hins gamla karlls radlaus oc rotens hegom- 
Irgre aeggian. er })cr kenndi at skiptta ])esso hinu sælo* livi i sorga- 
fuUt oc starfsamt oc angrsamt meinlætes lif. oc |>esse hin ælskuleg 
atæue var brott kasta oc imot taka stnarpt oc hartt oc hervilegtt lif. 
])at* sem lesus Mariu sunr baud at fylgia. Eigi ottadest |)u f)a ogn 
oc reidi mykla [oc matloga*** guda varra. at j)eir refsi j)er grimlega 
i sinni reidi. annathuart med elldingum brenni |)ik. eda opne iordena 
vndir |)er at svælgea t>ik*^ ]>eir sem sua mykyt gott hava gortt oss. 
at |)eir hava sæmt oss med sælo oc rikdome. sæmdom oc audævom 
kononglegrar tignar. oc vndir vartt valid lagtt morg lonnd oc stor 
riki** med vtalulegom |>iodom. Oc vnifram J)etta allt fat*' er mer 
I)olte engi von i vera. ])a hæyrdu ])eir bæn mina oc leto }»ik fosdazt*^ 

') her bf g. Fragm. i ') saal. dt otr.; |>innni, A ■) konto, de årr. *) tUf. 
de ovr.; mgl. A •) vinum, i •) mgl de otr. ') launat, B •) »mml. øga. 
B; sela, h, i •) stud. de ivr.; p; A. »•) jmattojrra, il« »rr. »>) |»<r, i 
•') 4cr eH,ier Fragm. h ") {»>, B, i *«) i verolldeaa tdf. i 



112 cv "9. 

til ^cssa hiM mykla Tag^iadar. er ^d kynnir sialfr i honndum at hava. 
En {)V hevir pc'im barmulcga hafnat oc firirlatet oc tekit i stadenn 
Crist hinn krossfcsla oc fylgt t>cirra fortalum. er ec vcit eigi med 
huerium hegoma oc skræksagum |>eir spgia adra veroUd* eptir {lessa. 
oc flytia {)at lygilega. at daudir* likamer skalu annat sinni vpp risa. 
Med slikum villum oc margum adrum {luilikum firirkoma |>eir margum 
vuitruin' mannum. 

Nv minn hinn kiære sunr. fylg fortalum fadur |)ins oc kasta a 
brot t>cssarrc glenno^ oc gabbe. oc skynduni^ til at ver mættem fa 
hcDgtt oc lægtt rcidi guda varra. Ofroni {leim oc fornom hundrad 
yxna^ fcitra oc freistum sva at minkka^ oc lægea reidi |>eirra. ^\i at 
cigi cro {»eir sidr mattoger til miskunnsemda en til ri'fiiinga. Oc matt 
])u her nalega taka dænie af oss. er med rngom vordli'ikum komom* 
til |)cssa rikiss. nema helldr med |)eirra miskunnscmdar giofum. oc 
firir |)ui t>i^'io"i ^'^^ }>^'i"i ])aksHmlega oc |>cirra |)ionas(uroonnum 
gerom ver myklar sænider. En {xMm er firirlita at tigna {)a oc hafna 
{)eim. {)a skulum ver refsa |)eim med ymssum pinslum oc grinium dauda. 
Koiiongrcnn lauk sua sinni rædo. oc lastade allavega kristinna manna 
tru oc astundan. en hegomlogan atrunad sinnar villu lovade hann sem 
mest malte hann. 

119. Sem konongs sunr hitt blæzada ivngmenni* sa at honom 
mynddi eigi lengr hæva at læyna sinni atferd oc heilagum tiltækom'^. 
nema helldr berllega at birtta oc syna med skynsamlegre sannsagu 
nllt {)at sem sannazt var vm sinn ha<(h oc alæve. hann mællte med 
{)essom hætte til fadur sins. 

Herra minn oc konongr oc fader minn. lydit til andsuara minna. 
ec skal minum sannendom ci^i læyna firir ydr oc |)vi ollu er sannazt 
er vm*Mninn hagh. oc*^ birtta firir ydr openberllega. Ec hevi hafnat 
myrkrum. en lios hevi ec ætlat at ælska. villv hevi ec oc*' firirlatet 
en rellendum vil ec fylgia. Skurgud oc fiannda vil ec fra mer skilia*^. 
en sam|)ykkia hedan af allan minn vilia vndir valid oc forssio fadur* ^ 
oc sunar oc hins hælgha annda. er skapade oc gerdi heiminn oc him- 
ininn oc allt |)at sem yuir er oc vndir af engo firirliggiannde efni. 
Sa hinn same gud gerdi mannenn af iardar sauri oc gaf honom lif- 
legan anndardratt. skipade honom i paradisar sælo. En sidan er hann 
braut guds bodorA. |)a hafde hann vannlega firirgort sinu male vid 

*) vera tiif. B ') daudr« in.inna, B ') saal. B, i; vitnim, A *) $aal. ogs. 
B, i *) skiinda, i «) oxna, B ■•) mykva, B •) saal. i; kotno, A. B 
•) saal. ogs. i; unffmcnni, B "') tiUekiom, B ") of, B •") al, B, i 
>") mgl. B, i >«) rcka, B *>) saal. B, i; faOus, A 



( 



cøf. m, 113 

gud oc fcngit sik af van^^iæzlo vndir fianndans valid. |>a vcnnde eigi 
gud at liellddr sinuni niiskunnar augum ar* liooom nema helldr var 
hans liinn iiiilldi^ godvili lil liinnar s»amu' liialppar at Icida hann aplr 
til liinnar fyrri^ sæmdar oc liinnar fogro sælo er hann visade ser ifm 
af s'ialh s'ins vangiæzlo. Oc lægdezl i pesso lavardr oc bkaparc all- 
rar^ skepnu. oc lok flrir varar saker nianndom a sik oc let fædast 
af* inæy hoilagre. oc var i samnæyzlu med sinum |)relom oc |)ion- 
asluiiionnum. oc |)ollde firir oss vuerduguni drottenn oc lavardr sialf- 
krave dauda a hinum dyra krosse. oc læysli med |>ci>soin liælte af oss 
synda fiolur^ al frialsa oss af liiiini fyrslu vtlægd. oc leiddc* oss adru 
sinni a hinn fyrra veg. er versiairor fra villtuiiizt vsyniv eilirum Tagn- 
ade. oc hof (il sinnar dyrdar vara'nalluru oc'^setti i himinrikis sælo 
sina sunna astviiii oc het l)eim firir margfallegoin fagnadr. en myklu 
meiri fagnadr kom fraiii (*n**|)cir kynnisialver at kiosa'^ Hanneinn 
er mykyll oc nialtogr. vilr oc valldugr. rikr oc radogr. konongrallra 
kononga. herra oc droHcnn aIlravallda*^ hans velldi oc riki er vmat- 
(ologtt at sigra*\ |)ui at hann er vinfrain allan styrk. Hann einn er 
hcilagr er liælgazl*^ i huilld oc fagnade hcilagra manna med sinum 
liælga fedr oc med sinum hælga annda. I hans hælga nafne em ec 
sannle<ra skildr, lionom intta ec oc hann dyrkka ec einn sannan gud 
i |)riinrskiiningumsdiniiiattolegom. [vskapadan oc vdaudlegan. eiliflegan 
oc uvmrædclegan'^ firir vttan hugleiding. vlikamlegan oc uendilegan 
oc vumskiptilogan'^ firir vttan aUan** endda, vpphaf [allrar ælsku'^ 
hirtling oc skilning oc dagshrun allz^' lios oc fagnadar. skapara allra 
luta synilegra oc vsynelegra. Vndir hans vilia oc vardveizlu verdr 
allt at vera. hans forssio hevir at vera yuir oUum lutum. valid oc 
vili [oc vardveizlv'^rad. oc riki hans mattar verda aller lutir naudgir 
oc lostcger vndir^'bua ochans bods at bida. Hann er lif allra luta oc 
liuerss lutar sein eins stadfesta. satt lios oc skirtt oc biartL sannr 
sætleikr allrar ælsku. Sa er (il hans girnnizt oc fysizt verdr alldrigi 
saddr. |)ui at hann er vmfram |)at allt er uiadr nia til fysazt. 

Hugleid [eigi |)otta fader, al^"^ firirlata sua gafuglegan oc godan. 
sua valldugan oc vitran. sua varan oc vidskygnau^^ sua mykynn oc 

>) fra, B, i *) Mmi, B *) Milld«, B «) fyrra, i ») $mml. B, i; allar, A 
•) Maiio tUf. i ') fiottra, B •) leida, B •) saaL B, i; fra, A »•) hrr 
end. i ") $aal. B; er, A ») no Grir at hugM lUf. B **) rerallda, B 
I«) segi«, B >») saal. B; kriagt, A *•) r. f. uvnrodtcgan, A; /ir« ( w^. B 
>0 vskiptilefrau, B >«) $atU. B; allra, A *•) smat. r.; vppbaf*, A; or 
vppras, B ») [<a«/. B; allar gi«zlo, A «>) smI B; allt A «) (m^/. B 
*') at tUf, B *') ((»ctta fader oc hversu miki« vitlæysi er at |iioaa sLurd- 
godoni. en, B *») satd, B; vidøkynnaii, A 

H 



114 Cøf. fl9. 

mallogfnn. en ælska oc {)iona fiandanoin. er |)at likar allt er leidilegt 
er. duinbum likneskiom daodum oc daufum {»ionasta at veita. er all- 
drigi varo val oc cro nv verr oc verAa enn* |>eirni verst. [Huerssu 
mykyt villæysi er |)at fader, at ^iona slikuni^ Nær hæyrdi nokkor 
inadr rad eda rædo af |>eirra munni. Huerr hæyrdi cnn vm alldr 
|)flu anndsuorer |)eir fengo er a l>a kalladu. Ner bar nokkorom manne 
firir nu^^v |)cirra cinhuer'vilrleg atliufn eda val faranndc. Sa nokkor 
ydar sinn gud stannda eda nidr sctinztt. eda var nokkor ydar ner 
sluddr {)& er sa gud ydar er adr sat* stod vpp. En med |>ui at ec 
i'unn {)eirra daun oc daudleik vitlæysi^ oc Gandda villu^ er alla ydr 
iievir lalsat. nu af vilian |)ess hins hæiga mannz. |)a hafnada ec |)es8- 
arro villu. er |)er fared med. oc hevi ec fullkomlega heilit sannum 
gudi at {)iunn. oc {)at skal cc stadfastlega halldda vm^ mina daga. oc 
vndir hans valid* vil ec alltt milt rad fela oc med hans rade'fullgera. 

Nv af |)ui at mer fell sva giævosamlcga. at gud mrd sinni miskunn 
hevir iiiik vuordugan frialsat. oc af sua |)ungum t>neldome oc |)cirri 
hiiiiii hervilegre*^ herlekiv hevir hans milleikr mik aptr kallat. oc lios 
hans hins" hælga anndliz hevir allt milt hiartta oc athæve lyst. en |>o 
er cigi sorg allungiss or brioste mer horven. ^u\ at miok sua |>ykk- 
iumzt ec hava tapat'^ halfrc salo'^ minni oc næsta livinu. oc gengr 
|)Ht til. at {)u uiinn fader oc hcrra villt eigi vera luttakarc |)essarrar 
hirinnr haleitu heilsugiævar. En af |)vi at ec hugleidda |)ralyndi {»itt 
fader. t)a reitti I)at mik iniokk oc ryu^di. oc'^viltda ec eigi reita hugh 
|)inn ne ryggia. En j)o bad ec gud opLsamlfga'* af allu hiartta. at 
hann skylldi geva {)er retta skynsemd'^ at skilia oc at fullgera med 
ollum vilia pat sem honom falle i |)okka. oc [at hann liti'^ miskunnar 
auguiii til |)in. {)o at |)u ser honom af [)inum misverkkom '* miok fiarre 
oc gortt t)ik sialfkrava" lygimann oc laupingia. oc allz pcss siaifr 
valldannde. oc er sa minn angr yuir allt^° at {)v hevir siaifr (»ar til 
(»ionat. 

Nv minn herra konongr er t>cr openbertt (»at sem titt er vm minn 
hag. hæyr nv giorssamlega a mina radagcrd oc firir vllan if slad- 
fasta. Alldrigi skal ec brigda sattmale lesus Krist oc minv. eigi skal 
ec {>ann lirirlata eda nitta. er sva mykyt let sik kosta mer til lausnar 

*) mgl.H •) [mffl, B ») saal. B; eionhuerr, A «) saal. B; oc tUf. A 
») $aal. B; vilrlæysi, A •) sanl. B; villa, A O •"■ '»'A B •) »aal. 
B; valle, A •) vilia, B '») hervilejfo, B ") laiO. B; hitt, A ") saal. 
B; hapat, A >») sælo, B ") en |)o, B ") saal. B; optamleira, A 
>«) saal B; »kynsem, A i') [liti hann, B i«) verkom, B >•) siajf- 
krttvc, B «") fram Ulf, B ««) cf, B 



Cmf, HO. 121. 115 

oc frdsis. at hann hcllli sialfkrafue vt sina blode. En |k> at mer hæve 
[pai at ((cra' Grir hans saker at dæya. |)a skal ec (lat ^ærnna (^era. 
Nu starva ekki at parflausu vm mitt' alæue. ^ai at alldri^ kcemr |>u 
mer af |)ui heilsuraAc. Sva vmattolef^' scm |>er er at na hondum til 
himna eda {)urkka havet, ei^^i skallt |>u helldr me^^a atnva mer fra tru 
mins [hins hærsta^ lavardar oc skapara allzvalldannda guds*. En ef 
|>er er sua goz audit at |)u villt minvrade lita. |)a skal ec ral fasætt 
])ik oc samdykt vid Krist. oc til |)eirrar sælo skal ec visa |»er er vm- 
fram er allt [)ut scm madr mege hugleida. oc skolum vit vera siAan 
bæde' frcnndr oc feiagar i ucndileg^om fagnaAe. Elligar skiliumzt ec 
skiolt Tra piniu frcnndzeme oc |)iona ec sidan firir vttan alla |>ok {»ina 
minum herra lesu Crisl^. 

120. Sem konon^^renn hæyrdi |)etta. |)a varA hann (^rimle^a oc 
agiærnnlof^a rcidr. oc mælUe i rciAi oc i bræAe oc ogorllrffo aliU oc 
enn opcorllcgra hinrtta mcA [)cssom orAom. VerAulep^a er Tallet a mik 
|)ctta ilirclli. |)ui at sialTr vollda* ec [)uisa ollu. Ec setta {>ik sua 
sæleg^a. at cnori dæmc manv til pess finnazt. at nokkor faAer eAa 
Trenndc hnvc sinn sun cAa ættamiann alzskonar'sua sæmele^^an *° sett- 
an. Oc firir {)ui er mer maklej^a Tullet. mcA {>ui at ec hof |)ik vmTram 
dæmc. l)a [cro oc vhævcicg^^afhrigAi |)in"mcr til skemAar'*. Vitr- 
Ic^a spaAo stiornnvg-an^s nieistarar aT fier i fiinni burAartiA. er |>ik 
snp^Au verda myndu illan oc illviliaAan. dramblatan TeAr oc Trenndom 
oc TostrbnpAroni. oc i ollum lutum vlyAinn. Nu hu^sa firir |)inni raAa- 
PfcrA. at ef |)u villt cigfi lyAa eAa Tylgia minum heilræAom*^ oc skilia 
f)ik sun fra fcAr |)inum. |)a skal ec |)ær'' [hennslir oc hemdir'* gera 
a ])cr. TaAcr a syni. er engi vuinr eAa andskotc hevir at sinvm fiannd- 
manne TærAar eAa*' sajjur til hæyrAar. 

121. losaphat konongs sunr svaraAe TeAr sinum. Hui reiAizt|m 
herra konongr aT |)vi at mer ero sva goAcr lutir til bannda komner. 
Eigi vitum ver Ul {)css dæmc. at nokkorom TeAr hevir" |>at mislikat. 
at hans syni bære nokkor sæmd til hannda. (>ess vennlle ec at sva 
virAizt vitrum munnum. at helldr'' meger |)u heila fiannde en TaAer. 
helldr anndskote en astvinr. Oc vil ec'® firir |)vi heAan [Tara iTra |>er 
oc^' t^ik eigi TaAur kalla, ncma helldr firrazt allavega sem ec ma. |)ui 

1) [msl. B *) efni oc lUf. B >) saai. B; TmaUleft, A «) [mgi. B •) mo/. 

B; iriiti, A •) mgL B O A tilf. ker urigt.: at fiiona •) olla, B •) allz- 

k(>8(ar, H *") xwmcle^, B ") r. f. vhevelc|f, A **) fra { vrrdr oc 

iiliu'yrilcKl afbri^di, B ") vsæmilar, B ") $aal. 3; hrlr., A '*) »aal. 

B; ^(•^ A >•) [hermdir, B >0 ne, B i«>liave, B **) «m/.B; halldr, A 
*») Ulf. B; mgl. A »') faf, B 

8« 



11(> Cmf, t2U 

likflzt scm madr fly eilrkuikanndi. med |>ui at flik ofundar ^a sælo 
or mer licvir til hiinnda boret, oc villt |)u naudga mik v6%^ |>ræng^a 
fra fag^nadenom. En ef |)u gerer sem {»u scfrir. at t>u villt pina mik 
eda pynnda. |)rængua eda {irysta med avarkostom. liuat aflar' |)u 
uiinnt i |)ui ncma l>at at |»u hcitir manndrapsmadr i fadur stad oc 
liermadr oc griiiir vikinger, er |)u villdir cnga vægsl' hava vid |)itt 
Illod oc barn^^ Nu vit |)at sannlega at helldr fer t>u floget i lopttu 
vppi scm fuglur oc |)eirra folspor (allt. en |)u faer mina tru fra skilt 
|)ciin er ec lievi hana adr med stadreslu a henndi folget. Ger helldr 
gult rad firir sialfuni |>er. oc strivk fra augum |)er mærkva^ oc |)oko. 
oc reinsn hiarlta |)ilt oc liugskot af |)eirri liinni fornno syndda |)oko. 
er liui^lega* hevir |)ar med slonun lytuin a leget, at |)U meger t>vi 
oliv betr a lila Ilos gudlegrar miskunnar. oc at liann geve |)er birtting 
sinna^ bliuzadra bodorda. Iliii villt |)u iafnan a |)ui staddr vera at 
hava |)ik allaii til heimsin.s hcgoma oc alldri af illu' aptr vendda. 
Vit |)al saniilega. at htierr livannde madr lidr skiott'ar sinni sælo. oc 
oli lieimsins dyrd er a einv augabra}>de [aud oc daud*°. oc |>essa 
hoiins flur oc fegrd fellr skiott oc Tiilnar. en guds ord mcgo alldrigi 
glæymazt eda tapazt. oc liitt hælga gudspiall verdr med sannenndom 
l'ram at halldazl''. 

Hui villt t)u sua vuilrllega ælzska oc vnna jx'irri dyrd hegomlegro 
er sva skiott fellr til iardar mmu flur af vidi. oc |)ærs(pmder oc vird- 
iiigar er a lililli stunndu gledia oc li<egea niannzens hug. oc |)o |)C8S 
oins er litit hevir vitit. En at lidinni gledi er |)at pa leidazt er adr var 
kiærazl. Hugsa sva flrir at at lidinni |)rsj»a heims glcdi. |)a er engi hiolp 
])o al madr idrist sinna afgerda. Ef |)e.«.sa heims sæmder'' oc gledi 
være eigi monnum |)eim sem illa nyta til annars heims |)yngsla or 
{irængsla. |)a være ^a |)essa heims sæmder eiiri'^ iafnannde vid anii- 
nrss heims eiliva selo. En sua myklum mun sem sol er liosare en 
naitar myrkr. sua myklu er oc su sæmd oc sæla meiri oc mattgare 
er gud gefr sinum vinum. |)a er hann ambunar huerium sina starflaun 
i sinni sælo vttan endda. En |)etta hitt hegondega riki oc tign er her 
er. |)a er |)ui likazt sem sionhuer>'ingar eda draumar'*^ oc skuggi sa 
(T skiott lidr. oc |)ui likazt sem skip |)at er valkazt her oc huar i 
have. Med f>ema bælle er humingia oc .soMnder manna |)essa heims. 
Ilverssu mykyl heimska oc forssiarlo?ysi'* er j)at at æbika meir |)at 

») oc, n ^) snal. B; »U«r, A ») vr^d, B *) bcin, B ») ayrkva, B 
«) hinsælc};«, R ^) «ao/. R ; snna, A «) villu, B *) skiod<*|ra, B >*)[««<>/. 
B; audr, A ") balida, B ») soai. B ; sæmdr, A >')mm/. r.; niok. A. B 
**) tant, B; draiigar, A *^) Tursialæysi, B 



» 



Cof. 122, 117 

cr skioU Yerdr oc bradlega dæyr. miukbræysklckU oc|>oopUazt siukl* 
oc ahygf^iurullt |)a rid scin |>al er. oc ^en |)at ser mcir i hiis^li til 
astar. en hinv broU kasta cr alldrigi veidzl^ ncma æ vcx (il eilirni 
anibuna med' vtalule^om^afla [sva samrasL at cnj^i^stunnd iie tiiiii er 
aa cr cig^i cndrnyazt^ Eigi hcvir |)u fader skilning til |)cssarra lul«. 
00 |)o skallt |)v af |>cssom liAannda' sæmdum lata. at |}cr liki vigt, 
oc |)at hava sidan cr nv |)ionar |)v til. Ælska meir hcimili en ^[islinfr. 
helldr Ilos en myrkr. helldr eiliva sælo en daudlegan sku^rgn. Villt 
t)u ci^i flya vnndun* anaudar ukc oc |)rældoine |)css hins iila yuirboda 
oc hins vesia forrædamannz cr fiarindenn cr. oc helldr sanipykkiazi 
t)eiin skylldir |)u hinuni milldda oc mallo^a oc |>oim hinum mi6» (fudi. 
niykluni oc miskunnsamum. Eda hui skilr |)u |)ik eigi iOra |)eiin margnni 
oc falsom oc vandom gudum. oc |>ionar einnm sannum almatkom gudi. 
{)0 at |)u haver lengi syngazt i mole hans vilia oc drepet hans |)ion- 
asUimenn opt oc numlega med hinum grimazlu pinslum. Vit |)alsann- 
lega'. ef |)v villt idrazt oc af lata oc rcttleidiss Tæra |)ina lirdaga. |)a 
(ekr hann ghidlega vid |)er. l)vi at hann cr milldr oc miskunnsamr oc 
fiririætr a litiiii stundu allt ^ut er |)u hcvir i mote hans vilia vunnit 
oc glæymir allu |)vi svm ])v hcvir ''^ i mole honom gortt. Eigi glczt 
hann i syiiiuiujrs mannz dauda. helldr likar honom at hann livi oc 
leidrctte/t. Hann steig or |)vi hinv hava hasæle sinu til iardrikiss 
at Irita var cr tynzt hofduui. oc |)oIl(le oss til lausnar oc frelsis pinsl 
a krosse. bardaga oc naudir. oc iu'ysti oss med vthelling sins blæz- 
ada'* blodz. cr adr varom villtir i [mærkva synnda oc" saurlliviss. 
lians nafn se iofal oc blæzat eiliilega vttan ennda vmfram alla luti af 
alire hans heilagre skcpnv. 

122. I)a er konongrcnn hafde hæyrit ord svnar sins sua stnioll 
oc med |)oirri skynsemd'\ er hann kunni eigi sialfr at skilia. oc med 
cngom hætte mote at mæla |)eim sannenndtmi er sunr hans ma*ltle. 
sva oc af |)ui at hann hafde alla vega suivirtt i ordom gud hans oli 
er honom var hin mæsta ælska a. allt atæve hans lastadc hann oc 
j)a niedferd hans. er hann hugdi sialfr at val være. en firir |)ui at hin 
})unga |)oka fornns illvilia oc graleiks er stadfost'* var i brioste honom. 
|)a gal hann eigi skilt sanna skynsemd [eda ord'^ sveinsins. Eigi 
|)oltezt hann oc vidr mega'* komazt af natlurvlegre frendzeme ocast. 

») hryjfl, B «) vc^^I^ B ») tUf. h; mgl. \ *) »aal. B; vUlale<ro, A 
») r. f. cnp«, A •) [tugl, B ') lidandom, B •) franjni Ulf. B •) «l 
Ulf. B >") saai. B; veir A ") r. f lilæsda, A, B «) |myrkTa |»€»ko 
oc »yn«Imn, B •>; »kytucmi, B »*) sUOfaltr, B «») [urda, B ••) ker 
heg. Fragm. kl 



118 <V '^ 

er hann sa a syni sinoin sua sæmeW^om vitnim oc val mannadum. 
bradlega at pina hann eda drcpa. En^^a von |>ottozl hanii [oc mc^pi 
I^at' sia. at hann fengi sinuit bononi til sinnar truar. Hann olladezt 
oc cf hann talade lengr^ vid hann. at hann myndi' af stadrestu truar 
sinnar sua grlmleg andsuor [mote tala^ at [|)ar Tyri yrdi hann^ med 
cinuni bucrium hætte at pina hann i reidi sinni. Oc reis |)a kon- 
ongrenn [akaflegfa vpp* oc mælUc. Yilldacc at alldri^i værcr|)urædr 
i |)enna heiin. er sva suivirdir gudi' vnra i |)inuin fulyrduni oc Grir- 
lætr fadurlle^r mcdrerder. En ekki skailt |)u len^ri |)ui Tagna rda vnn*r 
vuinir. pui at l)cirra itlzj»ku iikal |)er litit stoda. Ef |)v lætr oi^^i af 
|)inni vlydni. oc gerer mate gudum vnroni lengr eda mer. |)a skal ec 
med margum kualum oc pin^ilum {>er (irirkoma. oc eigi geru sem fader 
vid sun helldr scm vid sannan' vuin oc openberan anndskota. 

123. Scm fader huns hafde |)esse' ognarord mællt. |)a sincrezt 
konongs sunr inn til bcrbyrgis sins læynilegs oc hof vpp henndr sinar 
oc augu I)cngat sem hann vissi alla sina hiulp vera oc niællte. Drott- 
cnn gud. til |)in kalla ec af hinum inztum hiarltarotom oc med full- 
komnom hugh. ^u crt vis von. sannr atrunadr. vrugt [hæle. traust 
oc vorn^° allra {^eirra. scm vndir villa bua {)inv valide oc til t>ii> llya. 
Lit med |)inni miskunn a idran hiarlla mins med vægd oc varkynnd" 
oc hægværo auga. Firirlat mik*^ eigi oc skil eigi |)iiia" myklu oc 
hina margfallddv hiolp'^ fra mer. hnllt helldr |)in hin haleilu heit vid 
mik {)ion f)inn vuerdugan. ^er ialla ec oc l>ik kenni ec sannan skapara 
allra luta. |)vi at af |)inni forssio ero alier lutir ordnir. Styrk mik 
nv oc stadfest med trausli |)ins valddz'^oc matlar. at ec megc truust- 
lega allan minn alldr vt eniida med stadfaslre |)essarre trv. Lit til 
min oc miskunna mer oc statt sladfastlega med mer. oc vardveit mik 
vskaddan oc vspilltan firir alire fianndans villu oc valide. Ilæyr |)v 
liinn matlogc konongr. t>v veizt alltU t>er er kunnigt at sala min er 
oli huin til [)innar miskunnar oc astar. oc brennr sua sem af hita oc 
af ])osta firir vttan vekkua'^ oc vatn. Oc langar mik '^ til pin. |)vi at 
|)u erlt brunnr eilifr fullr fliotannde miskunnar. Gef eigi vndir valid 
grimra vuina |)ær salor er vndir valid ^iltbiodazt". Veit mer t)at synd- 

O [»f ci^a ne i, kl«; eijj« mejfa eda i, B *) Icngi, B *) tilf.li, kl; mgl. k 
^) jiiioti tnkR, B; veita lionoiii, kl ^} [|}a yrdi hann, B; t)a niundi hann 
venU, kl «) [vpp akadeira, B, kl ') guda, B, kl *) annan, kl 
*) srtfl/. B, kl; {leaser, A ">) [«iar kl; hrle. straiitt von, A; heiUn trauxL 
vuni, B 'Ovarkund, B »)ia4t/. B, kl; K ^ ") hina, B, kl *«) mi«k- 
nnn (hiolp, I' O l>ina. W kl >») $nal, B, kl; valdde, A >•) vukva, B, kl 
") mul. B, kl '") »anl. B, kl; biodat, A 



Cof. m. 119 

ug^um. at CC megc f^adlcfpi Yndir allar pinslir firir |>inar sakar ^n^. 
loc minn likam lystile^ ofra firir |>in8 hælga nams' sakar'. En^i er 
sva vcikr at aflet skortte ef |)u villt styrkkial pui at pu oinn crtt 
styrkr oc sta^^csta^ |)ik a oli skcpna at dyrkka oc lova eilinr^a. lam- 
skiott scm konon^s sunr hafde lokct bæn sinni. |)a kenndi hann gud- 
legti* miskunn skiott styrkkia hugh sinn oc lysa. oc |)ol(ezt hann 
I>efrar vera vrug^ oc on allrar ræzlo. oc var sidan alla nott i akalle 
til guds. 

124. f>ui nost kallade konongrcnn ti! sin Arachim. oc gerAi 
honom kunniga alla |>a luti scm fram hafdu faret med honom oc syni 
hans. oc at engi von var i at nokkorsskyns ogn mælte honom fra 
sinum villa vennda. Arachis gaf honom |)at rad. at hann skyllddi nv 
hælta grimleik oc hardlyndi vid svn sinn losaphat. oc taka helldr 
annan hatt. blidlætc oc faf^rmæle. lokkan oc fagrlætc. oc lala allt vcra 
cptir hans vilia. Oc |)ykkyr mer |)at likare at pesse hinn vnggi madr 
man hcllzt sva verda vciddr. 

Vm morgonenn eptir kom konongrenn til sunar sins oc kalladc 
hann med blidv anndlitt oc Tadmade hann oc kysti oc mællte til hans 
lettlega med hægværom ordom. Svnr minn sæle oc hinn sæte. sæm 
oc vird hinar iiuitu hæror*. alldr oc elli Tadur |)ins. oc ræk rad min. 
fylg fortulum minum. gak til oc blola oc fornna gudum varom. f)a 
skalu ])eir med skundda [oc sinni mykylli miskunn^hæguærazt afsinni 
reidi'. {)ndan af skalu |)eir geva |)er laiiga lifdaga. aar oc tima. kon* 
onglegt riki med sænid oc niizskyns framkæmd. Mer skallt {)u oc 
fedr ]>inum' kiær af t)iHni lydni oc eptirlæte. Aller manv oc ådrer 
lova |)ik af |)inum godvilia. |)ui at sa fær ser mykyt lof. er sinum fedr 
veitir eptirlæte. oc i |)ui allra hellzt er gudum varom er helzt til 
virdinga'^ llvi hyggr t)u |)at miini hinn gode sunr. at ec vilida sva 
illt skiplli a gera vid sialvan niik. at ec villdda hitt verra af tveim 
kostom kiosa oc tyna mer sialfum at sialfs valide. En ef |)U hyggr 
|)Ht at ec vili skiptta illu i gott oc helldr kiosa dauda en lif. |>a lizt 
mer sunr minn sem py haver ranga hugsan. 

Eda ser |)u eigi huersv mykla ahyggiv eda slarf oc naudir er 
ec |)ole a sialfum mer mole minum vuinum firir vernndar saker oc 
giæzlo mins rikiss. sva oc i t)eirri ahyggiv er ec |)olc huerssda^h- 
lega. stundum i hungri oc i forstå, i langre vegargangu stundum. oc 

1) nafns, kl <) [mgl. B *) hann tUf. B, kl «) «tadra«tr, B, kl ») ntlldi 
oc tUf, kl •) »ortl. B, kt; hierer, A O oc lOf. ker\ «>) [mikilli «inni 
rcidi hæjjin, B; liæj^iaxt af sinni reidi, kl *9 vera I i/f. B, kl **) virdinsar, 
B; sænidar oc virdin^r, kl 



120 Cmy, m, 

[{>egar sem' perss |>arf vid |)a lig ec sialfr^ a bere iorAo. oc |»ykki 
mer {)at allt lett oc litit firir minnar sæmdar sakcr. Sva mykyll orlleikr 
er oc med mer at ec tæme opttsamlega allar haller oc hirdzlur affee 
minv. gef ec |)at riddarum minum oc rikissmonnum [firir sina'starflaun. 
en af sumu let^ ec gera gudum varom mykyl misteri* oc agiæt her- 
byrgi {)eim til dyrdar. Oc matt |)u af |>csso hugsa. at [med |)ui at 
mer er sua^ litil spor a audævom oc eigi meiri fyrst til samilrattar 
fiar. eigi sparumzt ec vid vas oc rrvcdc al |)ola fir sæmdar saker 
rikiss mins. Oc ef ec vissa at kristinna manna tru su seni |>eir hava 
vpp hafit i Galilea^Iannde være betri eda rettare en var trv oda varra 
[fornnra frennda'. |)a malt |)u vnl skilia. at ec niyndda vndir hana' 
ganga oc med allum hugh oc kostga^ve f)nt hellzt rækea. er hagleg- 
azl" være salo niinni. En ef " |)u hygr at skamsyni min eda galæysi 
gange til. at ec hitli eigi i |>esso satt ut sia. |)a mynda ec eigi sua 
marga nott i sva mykylli ahyggiu vakannde liggia til |)css at kiosa 
j)al af oUu. er mer være most til sæmdar". 

Oc med j)ui at ec'' hevi eigi hitt roinnzia firirlalct afollv |)vi er 
ec vissa mer hclizt til frama oc virdingar. hclldr higda ec a allt starf 
oc stund eptir uiegni oc mætte |)at allt at fiillgera er [ec vissa mina 
sæmd mcsta vera'*. [med sva myklum vilia at bæde miok sua er 
t)nt mattolegt oc vmatlolegt er mer kom i hugh at ec mætla*^ fiiina i 
heiminum mer til sæmda. ecki let ec |)al** a skortta*^. oc venlte ec at 
CC se nv med hinum mestom [hofdingiuin oc nainfrægaztom i*'sæmdom 
iafn. huerssu ma ])at |)a vera. med j^ui at mer hcvir sva mykyt kapp 
a veret at odiazt t>at er litils er verlt oc bratt lidr. at eigi myndi |)ui 
ollu meiri minn hugr til [|)ess at^'|)iona gudum varom. er oss stenndr 
allt gagn oc gott af. mod allre hugsan oc starve oc ollum krappie oc 
styrk oc allu hiartta oc hugskote at kiosa {lal af [)eirra trv oc fion- 
astu er relllegazl oc radolegazl være oc |)rim felli mest i |)okka. Ec 
hevi opttlega i ^essQ starfat oc stundnt nætr oc daga. oc |)a er ec 
])ottomzt mer eigi einn ærenn'° vera i slikum storradom. |)a [leet ec leita 
oc til min kalla^' hina villdaztu oc hiiia vitraztu meistara. oc leilada 
ec vid ()a rads^^ Sva hevi oc ocopptsinnum vidrædor'^att vid viira 

») [|)a cr, B; pegnr, kl «) berr, B; sialfr berr, kl ») [i (firir, k) sin, B, kl 
*) læt, B, kl ») snal. A; musleri, B, kl •) [mer er, B ') sttal. B, 
kl; GnliR, A ") llnn^Fcdrn, B; Tcdra, kl •) ^Ifldloca /t//". B, kl >«) holl- 
cjTHTt, B, kl ") tilf. B, kl; mg!. A '«) sktmdjir, B >') litf. B, kl 
'*) [min j»æmd være mvsU, B; ec vissa mina soMiid mest i vera. kl '*) malla, kl 
>*) f)irr, kl 'O fi^** [ ^gl' ^ ") [heimsins liordingiuni i niinuni, B; 
or nll^n^rH'^io7.lum liorø. i tolu i, kl ^*) [»aal. r.; |>ess a, A; at, B, kl 
«••) hvr end. kl «•) [katlada er, B «) umL B; radr, A ") orérado, B 



r«f. 125. . 121 

monn' af kristinna manna tru. oc^ rannzakat med athygli ^cirra Tis- 
dom, oc lizl mer fua sem |)eim ollum monnum lizt er med skynscmd 
vilia a sitt rad sia. at engi er onnur relt tnr en |)essur er nv ryl^^iom 
ver. er truiim oc dyrkkum hin mattogo oc hin niæto gud. Nylum oc 
niotom |)eirra Ians oc giava med alire skemtan oc verdlej^e' sæmd. 
er^ aller menn pi^gia af })eim miskunnar g'ior. oc |)eir alier. er ser 
kunnv at nyta. Ta pcssa heims af gaman oc ffledi oc allzskonar lysti- 
legt livi. er madr kann li! at fysazt. En |>eir hofdin^iar ocTorstibrar 
af Galiloa lannde lasta oc liotar gera pessa heims sæmder oc skemtan 
|)a sem gudir vartT hava g^evit oss. oc heita |:eir oss |)vi i mote. er 
mer ])ykkyr liktt nt at enjrarre von verdi. segia at ver skolum sua til 
vendilegrar sælu stunnda at fiririala |)essa heims gaman oc gledi. En 
|)eir vitu alldrigi hual er {)eir segia eda af* huerium sannenndom |)elr 
flytia slikll fram. 

Nu minn kiære sunr. fylg hollom oc heilum radom fadur |>ins. 
er^ mod skynsrmd oc sannendom hevir rannzakat huat haglegazt er 
I)cr oc mer [oc ollum od^um^ {>at matt |)u siaifr sia. at huarkke firir 
illvilia saker eda' vnnkunnastu hevi ec l)etta koset. mma helldr firir 
|)ui. at {)el(a hevi ec viliazt funnit afollu. oc firir |)vi fysi ec |)ikmed 
engoni illvilia. nema helldr at fylgia mer fedr fiinum. Ræzt gode sunr 
fadur J)inn. efla vcizl fu eigi huerssu golt er at fylgia fadurlegre for- 
tulu oc gledia sva gnmian karll i elli sinni. |)ui at sua sem |)at er 
syninum sæmelegt. sva er hilt lioU oc leidilcgtt at fylgia eigi heilum 
radom fa(Mir sins. oc virda hann oc hans heilræde litils. Iluerr sem 
einn er sua gerir. I)a fær haiin illar K^nndalyktir. oc firir |)ui se sua 
vid. at eigi verdir |)U i f)eirri talu. Giæt helldr sua til. at |)U gledir 
fadur i ollu |)ui sem |)U matt. })a mantt \t\ odiazt sæmd oc sælo oc 
allt golt annat. oc verda ervingi rikiss oc sælo oc allra annarra sæmda 
oc framkæmda. 

125. Som sa hinn vngi madr ochinnvitri hafde hæyrtt sua tanga 
forlalu fadur sins oc giorssamlega til lylt allz |}ess er hann sagde. 
{)a fann hann giorlla. at |)esse slettyrdi varo med niyklu falsse oc 
fianndans aeggian fraiiinutl. er vn: {>at ligr iafnan at suikia med sletl- 
niæle*® alla J)a er [lil hans forlalu" tæygiazt*^ En hann hugleiddi 
heilagt gudspiall. er'^ siaifr gud niælUe |)essom ordom. Eigi kom ec 
til J)ess al sennda frid nrnfa helldr suerd. til |)ess kom ec at skilia 
sun fra fedr oc doUor fra modor sinni. Oc ])at fleira hugsade hann 

») srtftl. n ; minn, A «) her beg. Fragm. I >) vcmlldlcurr, B, I *) or, B, I ») rr, A 
•) mgl. n, I ') saaL B; or, A •) |i ollum latum, B •) nr, B »•) »Irtt- 
nijcJKc, B ") Icplir huns fortaluni, B >«f *«• brg. alter C ") ker end. I 



122 Cup, i2§, 

er |)ar fylf^ir. oc sua haat [er enn' segir i odmm stad gudspiallel^ 
Ef nokkor ælskar meir fadur eda modor en mik. sa er ekki [Yerdugr 
min', oc huerr sa er neiUar niiU nafn firir monnum a iardriki. |>ciin 
fkal ec ncitta firir fe^r minum i himiriki. ^Ita huglciddi hann oc 
lerde sua af heila^e kennlng^ salo sialFs sins oc styrkti hnna med 
neff^'iM heilagrar tiirystar. oc g^laddczt miok af |>ui orde er Salamon 
acdfir. Timi er til at æUka oc tinni er til at hata. timi er oc til fridar 
oc'timi til bardaga. Nu |)o at konongs sunr hef5i e'igi morg anndsuor 
i hamæle vid fadur sinn. {)a vard |>o med |)essom hætte akull hans til 
guds lagt^setn Dauidr konongr kcnnir med |)cssom ordom. Miskunna 
mer gud drotti^nn. miskunna mer. |)ui at sala min træystir a |>ik til 
biallpa. oc vndir skugga vengea miskunnar |)innar. |)a skal ec venta 
mer til lifdar. til |)ess er ^esse illzska lidr af. Til |)in skal ec milt 
akall hava. hinn bazte gud. |)ui at |)u hcvir mer allt gfolt gorlt. |)at 
sem ec hevi. Oc song med (»essom hætte vt allan salmenn. 

126. Sidan hof hann vpp andsuor til fadur sins med |)Pssom 
ordom oc mælltte. ^at bydr alira varra ' herra oc gud at'ælska fadur 
oc veita honom sæmelegt eptirlæte* oc f>iona honom til allz |)ess sem 
hans naudzyn krefr med allzskyns [oplirlæte oc^ goduilia. |>essa krefr 
oss naltura oc kynfylgia med skynsemd sannrar astar. En ef ælska 
verdr sur mykyl til frennda eda fedgina', at madr gar pess meir en 
guds {)ionastu. )>a skil' |)essc ælska mannenn vid gud. oc firir {)vi 
hæver oss [med ollu fra oss'^ at skilia |)a ast er sua vhofsamlega er 
vpphofd*' oc med enggom hætte med*' |)eim forrædom at fylgia. er 
oss vilia fra gudi segia. helldr.ber oss {)a at hata oc hafna. huartt 
sem |)at'' ero vinir eda viliamcnn. frenndr eda fedgin eda i hueria 
tigund er |)eir kallazt {)a hæver oss med allu |)a oc |>eirra vilia fulU 
komlega fra oss skilia. |)ui at ])at er med ollu ubærelegtt at tapd gudi 
firir saker frennda eda fadur. Oc ger okr badom firir |)vi ekki enede 
af |)esso. truum hclldr bader [einum albsvalldanndda gudi'^ En |)eir 
gudir er |)v gafgar nv [ero hegomleger*^ hanndaverk manna, hava 
engan andardratt. daud'^ oc dumb. stannda oc stara augum. veita enga 
hiolp adra {>eim er a ]>a'' kalla nema tion oc tapan. 

En ef ]>er synizt eigi sua at gera sem [nv hevi ec rad til lagtt ". 

O [cnn. C; Grcf^orius, B *) mgl, B *) [mrr maklrp-, C «) mgl. B; likt 
|»vi, C ») var, C, B •) yfiriæte, C, B O (oflrte oc. C; mgl. B 
•) saal. C, B; fcsrirnna, A ♦) skilr. C; skill, B '") [Ulf. C, B; mgl, A 
>•) vpphafil, C ") mg!. C, B ») ^eir, B «*) [a einn a. pid. C, B 
»*) (ero hc)ronile{(. C; hecomlc}^ ero, B '•) oc d»u( lUf. C ") fr"«« *^'» ^ 
*') [min cru rad til. C, B 



c«f. 120. 123 

!»• ffer af minv male |)at sem ^ likar. ec em rannr gvfta |»rKll oc 
{»ionastumadr. oc fær |)a mer med enj^o mole hoarkke med [blidletc 
eda hardlynndi fra hans kiærllcik akill'. nema sva' sem i fyrstanni 
sagda ec |)er. at hans nafn er mer stadfast til alh traast oc truar. 
En f>o at })u sagdcr' f>at. at |>a gerdir |)etta med engom [naudgum 
kost^ eda nokkore [skynsemd eda ' skynlausri ast at |>a fofgir |>essor 
hin galausu* gud. nema hclldr med myklu athygli oc idulego eniede 
fannt })u |)at bazt af ollv at kiosa at trua a troU daud oc dumba likneskiii. 
eda |)ar med hcimsins hegoma allavega eptir fyrst likamsens at fulU 
gcra. cigi vil ec |)ui iatta. at f>er gange til ()C8sa nokkor naudzyn eda 
skylldda. hclldr |)at at mykyl mærkua|)oka er dregin allavega yuir' 
skynsemd ^ina. |)vi likazt sem madr gange sa er sia hygzt oc serf>o 
ekki. |)riflande vm sik allavega. oc fær |>o engan geisia af skynsemdar 
liose. Oc firir |>ui at hann tapar retian veg af sionlæysi. |>a gengr 
hann i vfæror til tapanar. oc tapar ser siolfum. ef hann fær eigi Ilos 
til aptrhuarrs. {>esser lutir ero mer aller kunnigir. oc vil ec firir |>ni 
at {)u ser eigi' |)visa læyndr. En |)u hyggr |)at Ilos vera er myrkr 
er. oc daudi likar per helldr en lif. oc hygzt |)u af |>esso gott rad 
hava vpp tekit mod nyttsamlrgre forssio. En sannlega er' eigi soa. 
j)vi at |)at som |)u dyrkkar. |)a er*° firir vtlan allan gudlegan kraptt". 
helldr ero ])at likneskiur [|)ær er ero eptlir fianddanom'^skapadar. en 
innan" ero ()ær allar fullar af fiannddans krappte. oc af hans styrk 
gerazt oU |)eirra verk. Eigi er sva sem |)u hyggr '^ ^elta hitt lysti- 
lega lif. at {)at megc med |)ui fullkomazt. {>ui at |)at er i mot mann- 
legre natturu. helldr er |)at vmattolegt oc mote allum sannenndom oc 
i ollum godom sidum miok afvirdannde. ^at setr oc sedr fyrst mannz- 
ens natturu nokora stunnd. en at raundum'' verda illar ervedes launir 
oc stnarpare hueriv huarssu sucrdi. Sua kennddi mer minn bla^zadr'' 
meistare. 

En ef ec skal ])or nokkot af segia. huersv martt illt er |>e8So'' 
fylgir. |)a finnazt Heiri illir lutir en madr niege telia. eigi helldr en 
sannd** i siofvar fiorv. ^ui er likazt {»essa heims livi sem f)at se net 
fianndans eda anguU. en agn*' ]>cssa anguls er skemtanar livi oc'^ 
lostasemdar munugd oc eplirlæle^'. En |)eir aller er vid ^etta agn 

*) [blida ne stridu fm honom vikit, B *) wt§i. C; fva er, B *) scfdir. C, B 
*) [niuda ko«^ C, B ») [-15/. C, B •) fo6\mnsn. C, B ') Erir, C, B 
•) Icnpr tUf, C, B •) |>o tUf. C, B »•) |iat tUf. C, B «•)*«• mgl. 
nogle Blade i C **) [|>ess er eptir f. ero, & **) iafiiaii, B *«) Mal. B; 
hyiCgir, A >*) ræynduni, B >•) blexadatte, B >') livi tUf, B *•) Mndr, B 
>•) $aal. U; angå, A «>} |>csfa heinu tUf, B «) stud. B; neiilele, A 



124 . Cmf, m. 

frstazt of niiok. {)a drcgr fianiidenn ^a alla til hclvitiss. En |>au oli 
firirlieit er minn lierra oc droticnn bydr sinum vinum Ul. er ' fiu nefndir 
i ræbo })iiini vuisa von lirs. |)a er |)at alltt firir vttan if vskipttiles^r 
fa^iiadr oc cnndalaui; farsæla. [su er alldri((i æydizt nema æ aukazt^ 
Enj^i tala eda ræda' ma fra se<|[ia mykyleik dyrdar hans skemlanar 
oc gledi. fuf^nadar oc fegrdar. er i hans auglili oc åsyn hava allcr. 
|>at ser |)u sialfr oc aller ådrer, at engi er sa livannde madr er eigi 
dæyrorfjcma heinii. Aller skolu [lo annal sinni vpprisa. |)a er drottenn 
varr Icsus Crislr guds sunr kæmr med* sinv liinv [naiturulego valide' 
oc ogorllegrc åsyn. konongr yuir olluni konongoin. herra yuir alluni 
lavarduni. hononi piona allar |)iod|)er hiinneskar oc iardeskar oc hel- 
vitiss krapltar. Sva niykyl ræzia oc ogn oc olie kæmr yvir alla af 
hans ogu oc relldæme. at* himnesker krapllar er alldrigi gerdo synd 
[eda vilu^ skalu skialva {)ui likazt sem laufshliid firir meginstorme. 
^a skalu firir honom stannda [lil l)ionaslu miok oltafullir |)ushuiidrad 
oc liv sinnum hundrad |)ushundrada engla. oc yuirenglar'. aller olla- 
fullir af ])eirri ogn er af honom stenndr. Einn'hafudengill blæs hard- 
Icga i |)iotanndda ludr oc stnyzl |)a hiniinninn sua bralt saman sem 
ein bck se snman velll. iordin oli brestr oc rifnar oc vpp kaslar [ailum 
daudum manna likamum'^ |)eim sem Tæddervaro af hinum Tyrsla degi 
af Adamc oc lil ()essa hins ogorll(*ga dag^s. Oc |)a skalu allir daudir 
vpp risa oc i lillv augabragde livannde stannda firir domstole hins 
dyra drottens vdaudlegs domara. oc skal |)a huerr giællda skyn firir 
sin vcrk oc villa, huarlt sem ero [go(V*r eda illir". I>a skalu aller 
rellvisir menn skina sua biartt sem sol. j)iMr or retllega trva a fadur 
oc sun oc hælgan anda. oc luka sinum lifdagum i godoni verkum. 
t>ann Tagnad oc gledi. er [)(Mr Ta er sva lyklta'^ lifdagum sinum. [|)a 
kann cc*' eigi oc engi annur tunga j)er fra at segia. Eigi megom 
ver oc iafna solar Hos** vid |)cirra biartlcik. jiui at |)ar er langt a 
milluni. Alldri mego oc manna augu sia eda hiarlta hugsa eda æyru'* 
hæyra |)ann hinn fahæyrda fagnad. er lielgir menn hava i himn- 
eskrc** dyrd. 

En j)eir sem gudi nilta oc eigi vilia vita skapara sinn. dyrkka helldr 
diofla oc skurgud. er {)eim visa lil oc læyui geva at liva med lostascmd 
oc |)essa heims hegoma. |)ui likazt sem svin i sauri sinum velltizt aptr 
oc frani eda annal bufe i sinv fulu oc ferlb'go livi. stannda |)a slirdir 

') en, n ») [m^Z. B ») farsæla, B *) or, B ») Imattolcjr« vrildc, B 
«) srtfil. l\; or, A ') [mgl. B «) tlMisiimliad enjrin, B •) En, B »«)|jillr« 
(iNiiiVa niaiiiia likiim, B ><) [sod eda ill, B ») luka, B >') [uial. B; 
|)iir knim. A **) liuKi, B '*) æyra, B '«) liiminrikis, B 



Cøp. 127. 125 

oc skcmder oc afvirAir ollam til zngthnfpL bvdc godom oc illum oc allre 
annarre skcpnv til hædengar. Allt skal |>ar synazt |)at scm |)cir hava 
gortt med vcrkkum oc vilia. oc epiir fiau hin aumlego brigzli verdr 
])eirn visat i elld' vslækkelrgan oc til myrkra oc nieina oc vtalulegrt 
vei»ul!(Ja. par er gralr oc ill læle med allzskyns [sorgom oc soltom ^ 
{)et(a or illra manna crfd oc odal. I |)essom heimbodom skalu |)eir 
iafnan brenna firir sakcr oHnykyllar |)essa heims [hins hegomlega' 
astar oc ælsku. En ])ui liafnadu |)eir er gud gefr sinum vinum cilif- 
lega oc firir |)vi hcDver oss firir saker dyrdar oc lofs varss drottens 
at |)o1h va oc vesolld oc allzkostar beiskan firirbunad. at ver megem 
sva fordazt fiannduns ferllegan fclagskap. oc iamval fram leggia glad- 
lega likame vara firir guds sakcr. lluerr er sua vesall eda vitlaus. 
at cigi vil helldr {)oIa |)usliundrad sinnum skiotan dauda oc stundlegan 
oc livi^ sidan eilidega. helldr en dæya sua einv sinni at hann lifni' 
alldrigi sidan. Botr virdizt mer at |)iona til' lilla stunnd oc Ilva eilifiega 
i liosc oc Tagnade med hcilagre {)riningu oc hælgum englom oc ollum 
adrum guds astvinum. 

127. Sem konongrenn hafde hæyrtt |)essa rædo losaphaz. oc af 
sua mykylli stadfestv hugar hans at hann matte med engo blidlæto 
lokkan eda fagryrdum hug hans eptir sinum vilia venndda. eigi oc firir 
ræzlo saker pinsla ne ognarorda. |)a vndradc hann miok sua vitrleg 
andsuor sueinsins. oc leizt honom sva i samvizkv^ sinni. sem mart 
myndi {)at satt vera sem surinninn sagde. En |)o hellt honom aptr 
fornn sidvenia oc mykyt |)ralynndi. er hann hafdc lengi i vafzt vsyniv. 
oc var honom nv na'sta firir natturunnar saker })vi likazt scm hann 
være sva med beizli bunndinn oc nidr pTængdr. at varlla matte hann 
vpp lita til sannenda Hos at sia. Oc af |)vi firirlet hann alla fortalu 
sueinsins. |)vi at fusazt var honom at fylgia vandda' sinum oc fymsku. 
oc firir [)ui likade honoui hellzt at fylgia oc fram halida |)ui rade scm 
Arachis radgiævc hans hafde rådet' honom. Oc mælltc |)a |)ui nest 
til sveinsins. 

f>at hæver |)er sunr at fullgera min bodord i ollom lutum. En 
firir |)ui at |)u ertt sua vlydinn oc stenndr sua styrklega'^moteminum 
vilia. |)a gerom nv annat rad. Lcggium nv nidr pcsse |>rayrdi oc 
hegondegt margniæle oc vægeom bader, til |)ess at vit verdem bader 
hins sanna visir. Nu med |)ui at Barlaam meistare |)inn er |)ik hevir 
suikit er bunndinn oc*' i minv valide. ])a ma'^ ec lata samna saman 

■) oc iidlfl ti!f. U *) [stiUim oc xorf^oin, B *) [ficf^omlccnir, B *) liva, B 
») livi jin, W •) m<it. B 0«m/. B; sam|>vklliv, A ») van«*, B *)fr%il, B 
X') sUrdlega, B ••) hrr, B >«) man, B 



126 cøp,m, 

mykynn ' fiollda kristinna roaniia oc alla visdoms moistara varar Iniar. 
Gyb'ingn oc Galileos. oc scnnda i alla stade menn at segia opcnbcrllcffa 
at engi kristinn madr Tordezt minn Tunnd at sækea. helldr korne huerr 
vrufp* firir vttan alla ræzlo. Oc skolam Ter sidan med allra varra 
sampykt hitt viliazta kiosa. oc man ])a annathuart |)er allcr ocBarlaam 
meistare ydar oc predikare hava mal yAat oc fylgium ver |)a ydarre 
tru. eda elligar manu |>er cptir varre tru stnuazt oc ^ui trua allu scm 
ver hyggium satt vera. 

'llinn skynsamc' konongs sunr^ f)eklti gorlla ætlan fadur sins af 
|>cirri birttingu oc tilvisan. er sialfr guA hafde adr i suæfne syntt 
honom. |>a mælltc hann til fadur sins. Verdi guds vili vm vartt mal 
oc vcrdl seni {)u hevir siairr sagtt. En' gud godr oc milldr ocmisk- 
unnsamr hann er sialfr sannenndc. |)at veiti hann oss. at ver vikim 
eigi af rettom veg. med hans miskunn er allt traust mins måls oc allra 
varra er a hann truum. 

128. Konongrenn let {)egarstefna allum viilumonnum. Gydingum 
oc Galilcis. sva oc kristnum monnum ollum. bræf senndi (hann) oc vm 
allar borger bæa^ oc tun oc kastala. baud ollum sterklega. at aller 
menn. huerrar^ truar som ]>eir være. kæme vruggir til konongs i hans 
trausti med retlo rannzakc bæde heim oc heiman. ^at fylgdi konongs 
bnde at Barlaam skylldi vera forstiore kristinna manna. [Skipadc 
hann oc {^a alla' |)ionastvmenn er giætto oc vardveiltu gudi hans. 
alla vitra menn oc visa mcistara. f)a sem funnvzt i Galilea lannde oc 
i {)ann tima varo visazter bæde vm himintungl oc flestan allan visdom, 
oc alla fiolkunnda menn ])a sem Gnnazt malto. sionhueruinga oc gemn- 
inga oc galldra mcistara. 

Nu er samnadr firir konongenom vtalulegr fiolldi med ymsum 
kunnastum'. En einn er funninn'® forgangumadr kristinna manna, 
ælladu aller atBarllaam være. en [hann het |)o Barachia ". Nu vollde 
{)vi mest kristinna manna fæd'^ su hin harda refsing oc grimleikr er 
heidnir hofdingiar hafdu a |)eim hucrvitna. Marger Iceynduzt oc hirtluzt 
i hcUum oc holom. mykyll fiolldi var oc sa er eigi*^ træyslizt eda 
trudi konongs fagrmæle. ottaduzt at nokkor '^ læynd suik myndv vndir 
bua. En ])eir aller sem kristnir varo fluttu fram [vm nætr'^ gods 

>) miklum, B *) ker heg.Fragm. m ') skynsamasto, B *} lUf. B, n; m$i. 
A ^) taal, B, m ; Einn, A *) taM. r. ; bea, A ; bvi, B ; bei, m ') $aåd. B, m ; 
huarrar, A «) {byskopa {>« alla oc, B *) ker beg. k2 >•) radrnn. k2 
>') Nachor, de vvr.; fra [pnt var |>o raunar Nachor, k2 '*) satU. de orr.; 
TerA, A ») mgl. B >«) flerd oc tUf, k2 >*) [bæner sinar um n«lr 
oc, k2; um iivir oc daga, B 



Cif. t29, 130. 127 

[|)ionasta {»aksamlega ' oc |>o læynilc^a. Eng'iYMT m er eigi skaltet 
ivadezt i tru af ræzlo oc og^n nema losaphat cinn« er alla sina (»retto 
fol vndir guds forssio oc trausti. 

129. A {»eiin tinia er sa hinn mykli fioldafonndr. er konongr 
harøe til sin sterntt var |>ar saman komenn. |»a var konon^nom buik 
eptir verdleikum oc veniv hasæte sæmclegU oc tigurllegt |>a baud 
konong^rcnn syni sinutii at silia ihia ser. en hann Grir saker kurtteisi 
oc nallurulegs litiletes. sua oc firir saker tignar oc virdingar fodur sins 
aettizt hann nidr a iord firir fælr honom. I>ar stod ihia mykyll fioldi 
meistara oc visdomsmanna^ |)eirra er vitrir hugduzt vera. oc varo po vit- 
lausir. ])ui at |)eir skipttu tru sinni oc guds dyrd i villu skynlausra skur- 
guda oc daudra manna oc ferfætra ' kuikuennda oc margrar annarrar skyn- 
Jausrar skepnv. Aller varo |)eir til |)ess komner at mela imote kononga 
syni oc allum hans Telagum. |)vi likazt sem i einni dæmesagu er sagt 
fra |)ui er gcit nokkor gek til bardaga vid leon eitt En konongs sunr 
hafdi sitt traust allt oc trunad til hins hærsta guds oc vndir hans vomn 
oc vardvcizlu fal hann sik oc allt sitt athæve« Uvinir hans hafduvon 
sina a veralldlegom hofdingium oc peim herra. en^ |)eir medmykylli 
vesolld hugdu ser' til hialppar oc lausnar. [oc vard' |>eim sem ollum 
odrum er a trua til hegoma sin firirhugsan oc fonyt ætlan. 

130. Nacbor var ))ar framleiddr erBarlaam lezt vera. {»at hugdu 
oc allcr |)eir sem med kononge varo at hann være. oc træystu miok 
a sina vitringa oe visdomsmenn. En mattogr gud er slika luti balde 
adr firir skipat^ med sinv valide oc vilia. hann sa lanngu' firir t>csso 
male oc lyktum {)cssarrar |>rætto. Sem allt folkket sat oc |>agde oc 
til lyddi. ])a hof konongrcnn sua rædo sina firir meistarum oc spek' 
ingum sinnar truar. er sannlega varo hans suikarar oc allra {»eirra 
sem fylgia slikra' manna fortalu. 

Nu er oss firir hondum mykyl })rætta. oc hæver oss eigi annat 
en |>ctta mal se med skynsamlegre hugleiding vitrllegrar oc glæg{>ekrar 
skyifsemdar '^ Nu verdr annat huartt i dagh af varo male. at ver 
sigrum oc yuirkomom t)enna hinn gamla" karll oc sannan villumann 
Barllaam. oc |)a alia er hans bodord fylla. oc manv {ler |)a odlazt af 
mer oc af ollum odrum storhofdingium |)essa heinrø sæmd oc sama. 
villd oc vingan. oc hcita sidan iafnan vitrir sigrarar. er'^ i sua myklum 

>) [embffUc, B *) saal. I), m; vi«doin«menn, A *) sanl. k2, m; fiorfæUra, 
B; fcrfetrR, A *) taal. ogs. k2, m; er, B •) |>at tUf. k2 •) [tilf. de 
dvr.; mgl. A . ^ hugsat, k2 «) $aal. øgt. B; adr tilf. k2; Tyrr tilf. ni 
•) fHlflra Ulf. de 6vr. >«) saal. og$. k2;^ skodat lUf m; actad lUf. B 
*') niann oc Iihto lUf. dt dw. '*) åotd. de otr.; or, A 



128 cw^ i3t. 

storllulnm vilid sannsyni oc rettende vpp halida. cda' adrom koste 
8igra5er oc yuirkomner med allre skom oc slnæypiii^. med hadon(( 
oc hatan til dauAa dæmder. en oli ydur audæve ydrum vuinum (;even. 
oc verdr [med ollu ydur minning alldrigi sidan til goz gctin^ en lik- 
arner ydrir gefnir skogardyrum at slita oc suelgea. en bornn ydur blod 
oc afspringi oc ætt se selld sidan vndir eilivan (»rældom oc hervilegt 
anaudar hoc'. 

131. Nu sem konongrenn hafde lyktt a |>es8a leid roedo sinnl. 
{)a lok konongs sunr til orda. Reltan dom hevir |)u dæmt fader i 
dag. gud styrkki oc stydi t>enna |)inn vilia. En slikt hitt sama mæle 
ec til meistara mins. Oc stnerezt sidan [at Nachor^ oc mælltc sua til 
hans. Val veizt |)u |)at Barlaam at |)u fannt mik i mykylli sæmd oc 
sælo oc allzskonar skcmtan oc gicdi. En |)u bartt firir mik morg fagryrdi 
oc stnioll oc slett. at ec skylida Gririata lugh oc tru [fornnra sida oc 
fadurllega veniv^ en |)cim gud! eggiader |)u mik at |)iona. er meroc 
odrum var miok vkunnigr adr. uc hezt mer med mykylli lokkan annars 
heims vkomcnn fagnad oc vtalulegan. cf ec villda peim fortalum lyda. 
oc reita fadur minn sua oc firirlata frendr oc fostbrædr. gledi oc 
gaman. oc allt [)at er t)cssa heims er monnum til |)essarrar veraild- 
legrar sæmdar oc roar. Nu hugsa sua |)ill mal. at |)at stendr nv 
vndir myklum harska. af |)ui at ef \tu fær sigrat i {)essarre [)rætto. oc 
sannar |)u sua at rettar ero fortalur |)inar. en |)a er i moto oss ero 
synir |)u yuirkomna oc l)eirra medferd oc atrunad. er ekki gera annat 
{>eim seni fylgia oc med fara nema (lærd oc fals oc fianndans villu. 
en |)U mannt* fa af t>essum sigri mykyt lofmeira en flester alier ådrer 
i varom lanndum. iafnan mannt |)u oc vcra kalladr sanncnnda meistare 
oc bodare heilsamra lula. Ec^ skal oc stadfastlega standda vnndir 
|)inni keiining oc sidan Kristi t>iona alla mina lifdaga. En ef}>uverdr 
i j)essarre freislni yuirkomenn oc firirlagdr. oc verdr mer |)in kenning 
at sua mykylli skom oc stnæy ping*. |)a skal ec [|}egarleid' a |)er hefna 
minna skemda oc harma. oc med sialfs mins hondum slita tunguna 
or hofdi ])er oc hiarltat or |>er riva hundum at glæypa oc suelgea. 
allan likam ))inn med ollum inniflum^° |)inum sviuirdlega sundr skiptta 
oc skal SU suivirding fara oc fliuga oli lonnd innan. at af {)ui mege 

*) mtilf.B, k2 *)[sail.og8. m; m. o. y. m. a. 5. gior ne til god« gclin, k2; 
ydar sidan alldri til gods getid, B *) ok, de der. *) [til Nachors, de 6tr. 
A) [r. s. oc Tadurllegrar v., k2, ni; Torna sidveniu, B *) matt, de otr, 
») saal. de utr.; Oc, A ■) næyking, B ») ||Mgar, B; |)cgar i *lad, k2; 
firgar nm leid, m '") innyflum, de ucr. 



Cap. 132. 133. 129 

fldrcr varazt oc vidr sia oe færa konongs syni* nokkora tUIu o^a 
flylia firir t)eim nokkora villu fals eda heg-oma. 

132. pa er Naclior hulde hæyrit sua grimleg heil* konongs 
sunar. |)a vgladdezt hann miok. oc faun ut su stnara oc gilldra |>ræng(ie 
alla vega at lionom. er hann hafdc [adr ætlat honom'. ^a hugsade 
hann med sialFum f:er. at betra er at fylgia konongs sunar male oc 
hans lutat veria. helldrcnat bida sva bradlegan dauda med sva skiot- 
Icgo liilate. Giorlla vissi hann. al honom var litit'* til ufæro ef hann 
vilhli i nokkurom lut reila hiigh hans. En allt gek |>etta l>o eptir guds 
fors^io oc skipan. er slundum lelr vuini sina [sanna sinn rellendi*. 
Iluarttue^p^ia varo ihia pessarre rædo skurguda viliumenn oc Nachor 
Lmjok |jiii vidrlikt seni Balaam^ være spamadr^. er fordom for eptir 
bodo konongs I)ess er Balach het at blota oc bolua Israels* folkke. 
en |)at gerde liann naudigr. oc |)o med guds forssio at hann blezado 
|)a er iiann villdi holua. 

Koiiongrenn^ sKianndc i liasæte sinv oc sunr hans firir fotom 
lionum. |)ar varo oc marger sladder visdomsmenn i hia oc bokfrodcr 
nienn. er siali'um ser varo ofroder. |)ui at |>eir hafdu hertt hug sinn 
oc liuest Uingu sina til |)ess at nidra oc vnyta'^ rettennde oc sann- 
eniide. Vlalulegr fio^lldi folks oc fiolmennis var |)ar saman komcnn. 
visir ^' atverda. huarer er {)ar fengi hinn hærra lut. kristnir menn eda 
heidnir i l)ossarre l)raul**. 

133. t)ui nest stod vpp einn margfrodr meistare. er aller helldo 
firir hinn vitrazta. oc mællte til Nachors. Ert |>u sa Barlaam er alla 
|)a skciiid oc suivirding gerer oc uia*ler guduni varom. oc hinn lof- 
sælazta konongs sun leiddir i |)a villu. at hann [skylldi gofga*' Krisl 
hinn krossfcsla. 

Nachor suarade. Ec em vist Barlaam oc sannlega firirlit ec gudi 
[)ina**. En konongs sun hevi ec vist eigi** i villu leiddan. helldr i 
fra villu oc gortt hann sattan [oc sam|)yclan** vid eilivan gud. 

Sa hinn same meistare suarade. Med |)ui at vtaluleger herrar oc 
hafdingiar heimsins*^ l)eir sem vit oc valid hafdu at .skipa. oc adrcr 
hinir vilraztu klærkdoms meistarar er miok sua vissu firir marga vordna 

») saal. ot/s. B; i Ulf. ni, k2 *) ord, Je otr. ■) [odrum ællal, Je orr. 

*) saal. de otr.; lilil, A *) [saal. B; i;anna sitt erende niute rettendom, 

k'i; »aniia si , ni; firir |)yngi«luni Terda, A •) saal de orr.; 

Barluam, A '') [for eigi {»vi ulikt um Karhor sem Tordom nm Balaam 
»painunn, B •) r.; Iraels, A •) somU. ogs. k2; konon|;enom, B »•) saat. 
de orr.; vnita, A '*) viss,rfe orr. *') t»rcto, de orr. »*) Ihafnar 
guduiii oc gofgnr, k'i • •) ydra, de orr. '*)«*«• emd. Vrøgm. L2 '*) |oc 
ii«m|iykkuii, ni; tngl. B '^) k*r end. Fragm. m 

9 



130 Lmf. t3%. 1.14. 

luti. alier adrcr vt ifra krisarar oc konon^ar. lierltogar oc iarllar. barr- 
iinar cfta {^reivar oc allt annat folket* vt ifra luta {lessom gudum oc 
loua |)a. med liuerri ordirfd tokr |)u varrum vpp at luka eda |)ina 
faUa tun^u til |)ess at ræra. at sanna |)olla at Kristr Maria sunr so 
f>aiinr gud. 

134. Nachor lok vpp heiinJi siiiiii oc bad folket allt liod geva. 
oc virdi sua sein varlla være })ena aiiiisuara vertl. lok |)a al mæla 
»r |)vi efiii'^ er hann vissi eigi. sua sem asiie Ualaams'. er [|)egar vissi 
oc* vard at niæla er gud viIMi* oc |)at seni liann firir sa. Nachor 
hof at vppliHuc a |)rssa loid rædo sina. Ilæyr licrra konongr |)at sem 
ec vil segia. Ec em komenn i |)euua heim med hins hælga* guds 
forsio. oc iiugleidda^ ec med mer heimsins margfallegan bunad. iordena 
oc liennar l)ui)<ra med margfallego skrudi oc vndarllego. bavit meA 
prulnan sinni oc aplrdratt. solnia uf sinum biarllcik oc liita. lunglit i 
sinu skini med {»urd** oc vexti. |)essa luti med margum adrum vudrada* 
ec miok oc |)a liiiia margfalldu fegrd. er |)essom Intum fylgir. Oc t)a 
er ec leil |)esi;a alla luli med atliygli. |)a synddizt mer sem |)esser 
alier lulir [ræraztt oc endrrærazH". sluuazt aptr oc fram vpp oc nidr. 
YHxn oc I)uerra. til |)eirra |)urptta oc nnudzyuia sem |)eir ero til skip- 
ader**. Oc skilda ve ])aiwi er skapade med (orssio oc firirætlan. rædr 
med viti oc vaildde. styrir^^med rade oc relldæme. at bann crsannr 
gud oc meiri eu allt [|)ettrt. er*'vallda ma**(»c rada ollu fesso. |)a 
ma huerr niadr skitia at matto^rr er .va er med valide ru>rer einnhuernn 
lut. helldr en** sa er rærdr'* er. oc sa er a» veikare er eplir lælr. 
f)ann kalla ec sannan gud. er vndir hans valide oc bode verda |)esser 
aller lulir at rærazl huerr med sinum hætte, llann er bæde firir vttan 
vppliaf oc nidrlagh. vdaudlegr. oilidrgr. allzvalldannde. enskiss |)urf- 
uannde. yuir otium lulum. ekki t)at havanddc er hans matir [mege 
minkka*^ af. Ekki fylgir honom vuit eda vangiæzla. engi reidi eda 
bradlyudi. engi glæyining eda gulæysi. (»ui at eptir hans forssio verdr 
allt at vera. Engi |)orf er honom at |)iggia huarkke fe ne forner. de 
ekki |)at annat er mannleg augu mego*** sia. en hans |)urfv |)o aller. 

135. Kv lievi ec |)essa rædo fram boret sua sem gud siaifr gaf 
mer ord til vni sinn hinn mykla matt at ræda. Takum til vmrædo 
|)ar sem mannkynit er oc gevoro gorlla gaum at med sannv athygli 

>) MV, B ') saaL B; einn, A ') sntd. B; Barllaams A «) [|>a, B 
'') Iland lionoin |}Rt, B *) h«sta, B ^) liii|;lt'idi, B *) saal. B; |>urr, A 
») uinira, I{ '•)[rærcrl oc endrrærezt, B ")skapader. B *')«lyrkir, B 
»') lannat or, B '^) Ulf. B: mgl. A '*) saal, B; er, A »•) saal. B; 
rærer, A ") ||»vcrrc, B >•) mege, B 



Cmf. i36. 131 

oc skynsemdar vili. Iiacrir er fylgia villu eda hoerir er rækea rella 
tru. Syntt er ])at olluiii monnum at firenncs kyns folk er i fiema heimi. 
Einir cro t)eir er oicd ydr cro kalladcr (fuda |)ionasluinenn. |»a ero 
Gydingar ådrer, kristnir menn eru liinir t>ridiu. En |>eir sem ((uda 
dyrkka oc a trua. ))a er |)cirra atrunadr med {»rennom hallom. einir ero 
Chalddei. ådrer eroGirkkir^ liinir |)ridiu ero* Egyplar. fesser varo* 
hufdingiar oc lierrar at vi.sdom oc vitrlleik firir fleslom |)iodom at trua 
a marga guda. Lilum** nv eplir hverir er trua oc f)iona reltom gudum 
[eda ninguiir'^. Ciilldci villdu eigi vita gud. kusu helldr al dyrkka skepnur^ 
en |)eirra skapara. gcrdu |)eini likneskiur^. einir himininn til akalz. 
ådrer iordenn. suuiir havet sul oc lungl. oc yinsum hafudskepnum eda 
himintungluiii. Byrgdu** |)a inni i borgom eda herbyrgium oc stor- 
Yiolluiii. giætio |)eirra vanndlega. at |)eir være eigi stolner |)adan* af 
])i()f()m eda illdydi. oc liufdu eigi skynsemd til |)ess. at meira valid 
oc mallr fylgir |)eiin er giælor^" en [liinum er giætt ero". ^ar af 
[ut sua litill niuttr er guda ydarru. at |)eir mego eigi sialva sik vard- 
veita. med huerium hætte manv |)cir |)a odrum nokkora hiolp vcita''. 
Af sliku mogu |)rr vul skilia. at myklu falssc oc hegoma fylgia {)esser 
Challdei i .sinni tru. er dyrkka oc luta oc firir gud hava daudar likn- 
eskiiir. Oc vnndra ec firir |)ui niiok. er^' l)eir kallazt meistarar oc 
spekingar er eigi hofdu skilning til ])ess. at sialvar hafudskepnunnar'^ 
skulu funa oc folna oc firirvcrdazt. Oc med |>ui at sialfvar hafud- 
skcpnunnar*** skalu æydazt oc vnytazt oc vndir manna natluru** leggiazt 
oc {)eim til |)urptta. hiieria hiolp manv {>& |>ær likneskiur. er eptir 
t)eim ero gorvar af stokkom eda sleinum eda einum buerium malme, 
niannuni veita. |)o at a ^o. kalle. 

13(). *^Hugleidum nv fyrst [vm sialvar*^ hafudskepnunnar oc 
siam oc skilium. at engi ^eirra er gud. helldr ero [|>ær skapadar" 
eptir guds forsio af engo efni. |)ess guds er sialfr er udaudlegr oc 
vskiptlilegr oc olluni sannlega vsenn daudlegom augum. en sialfum honom 
[or allt'* symilt. skiptir oc skipar [oUu eptir'-*** sialfs sins vilia. Vitrir 
nienn kalla elementa fiorar hafudskcpnur a latinu. |)ær er oli kuikuenndi 
t)au sem hava ræreng oc lif ero sua skapad. at af |>eim hafudskepnum fyllizt 

') Grikkir, her og senere B ') saal. B; er, A ') ero, B «) Leitnn, B 
*) [oc niargum, B *) horudskepnur, B ') liknetki, B •) *m^ B; 
byrdu, A •) i b^ot^ B »•) gerer, B *») [|>eiai er forr er, B »») ler 
sun litill mattr goda t>oirra er ptir mego eigi sialva sik vardveita, B ' *) kvi, B 
»♦) hofudskepnurnar, B **) naudsyn, B ••)*«• keg. mier C »')l»«if/. 
C, B; aialver vm, A >•) [smal. C, B; t»ei^ akxpader, A »•) tUf. C, B; 
mgl. A »") \lilf. C, B; mgl. A 

9* 



132 Cøf. ix. 

oc fullgcrizt |>cirra lif oc næreng. En^ einn* af ^cssom fiorom er 
luplt yuir obs. annur er iorden. [Iiinn |>ridi' er vatn. [Iiinn fiorde* elldr. 

^eir er ser liava luptt edii liimiii firir ^U(> |)eir villazl. |)ui al ver 
siam himin rærazt oc i margum lutuin vm skiplazU Firir |)ui er hann 
kulladr a girzkv chosmos. en t>at er sem smid^ eins huerss hags mannz. 
VW allzi^kyns amxb'x hcvir vpphaf oc nidrlag*. Iliminninii vellUizt stnyzl 
oc vm tumnazl sialfr med sinuin tuiiglum eplir naudzynlegre |)urpt. 
011 liimintun^l giæla oc gcra sinn gang greidlega or einv lakne oc 
til annars. eina stund rcnna ])au vpp. aftrum tima siga |)au nidr oc 
setJHzt. oc greida sva sinn gang oc firirskipadan veg. mod sama hæUo 
giæla sinnar tidar giorssamlega oc tima. at af |)eirra gange gerezt 
nott oc dagr. velr oc snmar. liausl oc var. (»au ganga sinn firirskipadan 
vogli med gudtrgre fitrssio. sem Iiann lievir adr firir seet. meA sæm- 
elrgom bunadr biorluni liosom oc med liimnoskre åsyn oc miok vnnd- 
arllegre. ^v er af oilu slikn audsyntt. at loptlet oc himinninn ero 
eigi gud. lu'lldr guds skepna. 

Nu ero l)oir ådrer sem iordcna liyggia vera gud. oc ero |)esscr 
vandlega villtir. |)ui at ver vitum at hun ()oler af mannum margskyns 
vansa vilsinni oc ervedc. opUloga vulkan, oc |)oier vndir t)cirra valide 
at lion er troden graven oc drcifd. kastad oc horen aptr oc fram vpp 
oc nidr sundr oc saman oc opllega til cnskiss nytt. sem sidan er hon 
er hrennd. |)a er hon til Tarra lula god. Sva oc hueriv sinni er hon 
er|)urkkad of miok. |)a verdr engi hennar [afspringi ne^ avoxtr. {»eim 
sinnum oc er ofmykyl dogg oda væta fellr a hana. |)a firirverdr 
hon sioir med olium sinum avexti. Hana troda oc stappa oli kvikuenndi 
bædc Hot oc leidilegh. Optllega verdr hon oc suivird^ af blode oc 
dauda dreppenna manna oc kvikucnnda. opnad oc graven, oc verda 
af henni hulldir oc |)aktter bukar oc likamer allra iardeskra kuikuennda. 
Nv med t)ui at pesser lutir ero alier sanner oc synir. f^a er |)at vist. 
at iorden er eigi gud. helldr er hon hanns skepna. gor mannenom til 
t>urplta oc naudzynia. 

^eir oc sem a votn^ trua. |)a ero berllega villtir oc falsader. 
])ui at vatn er skapat af varom herra mannenom'® til {)urpla oc vndir 
|)eirra valid lagll. ^at saurgazt opltlega. er** færtt** oc ymislega 
skipptt. stundum*' vermt. stunndum*^ kæltt. optllega oc frys |>at oc 

') Oc, C, B «) saal. ogs. C; ein, B >) Ifiridi«, C, B *) [Sorda, C; hit 
fiordii, B •) xmidi. C, B *) enda, B ^) [mgl. C, B *) oc saurgud 
tilf.C, B •) vam, C; valni^ B '•)inonnum. C, B »')««a/. C, B; oc, A 
>') fæykt, C *>) S4ua. C, B; stund, A >0 mm/. C, B; stuniidu, A 



Cap. 137, 133 

kælezt [oc saurpfazt af tnar^skonar dræyra*. oc hapU til |>ess at |)va 
vreincnnde af fleslom lutum. oc fylgir* æ hitt fulaztta valneno aptr. 
Oc er |)at ollum audzyntt at ratn er eigi gud. helldr er puK hans 
skopna ollum til |)urptta skapal. 

^cir oc sem elld ælska ero miok svikniroc i villu vafdcr. |)vi at 
cUdr er monnum til nytzccmdargorr oc vndir |>eirra valide, er* borenn 
or stad oc [i annan^. slæktr oc tendradr. aukadr oc minkadr. at vomia 
oc sioda manna naudzyniar*. marga vnyla luti. dauda likame oc marp^s- 
kyns nnnat vnytt brennir hann. oc opttazt at manna vilia. oc firir |)ui 
ma ])at sannlcg^a sia. at elldr hcvir engan gudlegan krapt med ser. 
hcUdr or hann gorr af guds forssio manncnom til naudzynia*. 

137. En ])eir sem |)ann atrunad hava at^ vinnda blastr rda |)elrra 
megin havo nokkonn gudicgan kraptt med ser eda matt. |)cir cro 
ivanarlaust sviknir i sinni vantru. Allum er {)at audzynt at |)eir |)iona 
oc starva adrum til {)urptta oc mannum til naudzynia^. af guds halfu 
gorr bæde at leida monn lannda a millum a sio oc yuir votn oc at 
ræra iardar avoxU vid oc kornn oc sæde. oc |>ær* adrar naudzyniar 
er mannlt'gre nalluru hæver til vidrliviss at hava eplir gudlegre forssio 
oc firirskipan. Oc er firir {)ni villæysi oc skynlæysi at hallda firir 
gud vindblaslr eda vedrss mcgin. er sannloga er guds skepna. 

Trunaftr })eirra manna er sol hava sor'" firir gud. t)cirra ætlan 
oc sialva |)a halldum ver firir villtla med^^ sannenndom. Ver siam 
at hon fer hucrssdagloga eplir [)ui som henni er bodet oc [or stnyzt'* 
einv tnkne'^til annarss. hon rcnnr vpp ocnidrsezt. yliaroc vermir"* 
med hævelcgom*^ hætte oc mvndangs hove i {)eim stadum ollum. sem 
hon er til skipad til vppruna oc avaxtar iardarennar monnum til nær- 
engar. Hon or oc i tale mod odnim himintunglum. myklu er bon oc 
minni en himinninn. Stundum t>oler hon mykynn*^ skortt sins lios 
oc geisla af ymsum myrkrum. oc eptir skaparans forsio [minkar oc 
vanazt^^ hennar hiartlloikr. Engnn kraptt eda matt hevir hon med 
ser. oc er })ui [)nt syntt at sol or eigi gud. holldr er hon guds skopna. 

|>eir or a tungl trua oc j)at ser firir gud hava oro tapador i |)eim 
atrunade. {)ui nt tungl fer oc rærezt eptir sinni skylddu. stigr*** vpp 
oc nidr. skipttizt i takn oc or takne. oc vpp gengr oc fullgerer siiia 

*) [saal.C, B; af margskonar saiirgan drcgit, A -) /i7^. C, B; mgl. K *') saal. 
C; ec, A; mgl. B *) [iamnan, C; iarnan, B *) saaLC^ B; naudzynia, A 
*) stuU. C, B; naudzyiia, A ^) saaL C, B; vm, A *) nybcmda. C 
•) her indfolder en Hor Lacune • C »•) mgl. B *') al, B ") luiu 
■nyrl or, B »«) oc tilf. B »*) jierrir, B **) tiollcgom, B '*) saal 
B; myna, A *^) [niiaakazt oc aukazU B >*) saml. B; »igr, A 



131 Cmf. MS. 

firirskipada ras maiinenoni til |>urpUa. uc er ^o allavega minna en 
sol. vex Qc ^uerr. myrknar optlega oc lynir birttingu lios sins af 
firirdrætte annarrar skepnv. Oc ber firir })vi eigi mannenom at tigrna 
tungl scm f^ud. ncroa hclldr er [)at guds skepiia. 

En I)eir sein a mann trua uc hava liann firir gud. eru i fullkom- 
ennc villu. |)ui at ver siani oc vilum. at lians nattura vcrAr [rrcmiazt 
oc* fullgcrazt eptir kynrylgiu oc natturu hans oc naudzyn. vegs* vndir 
valldde annarra manna, flyzt' oc foedczt rptir |)cirra bodc. oc |)o at 
vm sidir verdi hunn sialfrædr. I)a fcllr {)o a hann I)ungi oc elli at 
hann naudigr vidr take. oc niinkar'^ gledi oc kiæte a einni stund, en 
adrum tima ryggizt oc rcidizt. er bæde |)urvannde riiatar oc drykkiar 
oc klæda. stundum er hann brnAr oc reidr. framlulr. afunndsivkr oc 
aptrhalldzsanir oc margskyns vansa vcit hnnn med ser. spilliztoc sykizt. 
angrazt oc ryggizt oc syrgir af ymsum alburdum. en j)o [einna hellzl* 
af fui er engi ma fordazl. er daudinn er. Nv hæver med engom 
hætte at madrenn kalle mnnn gud. helldr er hnnn guds skepua oc 
hans hannda verk. Oc vafduzt Kalldei of miok i |)essarre villu oc i 
sinni hegomlegre tru^. elska oc faga oc firir gud haua fauska oc 
funada^ luti oc daudlegar likneskiur. oc hava eigi til |)ess vit eda viiia 
at sia oc skilia. at eigi ero |)elta gud nema helldr guds skepua oc 
sialfs hans gerd. 

138. Geroni nv vpphaf rædo véirrar vm tru Girkkia. oc siani 
hucria skilning er |)eir hava haplt hellzt til guds. Girkkir ero kallader. 
oc sua |)ykkiazt J)eir oc hyggiazt vera. visir oc vilrir. En |)eirra 
vilrleikr oc trv er heimskare en atrunadr Chaideorum er fyrr [taladum 
ver vm^. |)ui at Girkkir taku ser til atrunadar hina fulsaztu gudi. svmir 
karllmenn oc sumir konor. oc dyrkka |)essa sua^ sem gudi. at |)eir 
lildu sinv livi*" fulslega** oc ferllega. fullir aller*^ losta oc lyta. oc 
gerdu ser heimskir menn morg rim oc rædor. tignadu oc sæmdo i 
|)ui |)a er i engom lut varo lofs verdir firir [saker sinna fulslegra oc 
ferllegra fyrsta*'. hafdu til j)eirra sitt akall. luttv*"* J)eim oc lovadu |)a. 
firir J)ui at [)eim mun helldr skylldi J)eirra fullivi oc ferlleg verk full- 
gerazt oc fram koma med hordomom oc herfange, med ranom oc rivi. 
manndrapom oc meidingum. med false oc flærdom oc allzskyns adrum 
vsæmelegom verkum. Nv med [)ui at gudir I)eirra leto ser lika at 
liua sua. hui mcgo {)cir eigi er slikn gudi hava taka dæme lifs sins 

>) [framarzt at, B >) vex, B >) flyU, B ^ hans tiif. B *) |allra 
mest, B •) vantni, B ^) funa, B ■) [toldum ver, B *) po\ Ulf, B 
•<*) /Uf. B; mgl. A ") hU\egn, B >') mgL B >*) [sinar vandarmed- 
fcrdir, B '*) lulu, B 



Cap. 138. 135 

eptir guduin sinuiii. En af [slikarre villu oc ^ailikri* hofozt mad 
mannum manndrap oc banlagar. hertekiur* oc lanndaudnir storar. Oc 
ef ydr likar herra konong^r at ver syiiuin yAr nokkot af alævom guAa 
t)cirra. |)a manv ^cr al (ullu fa skilU |>eirra ofmarf^rallega' illzsku. 

Gud |)cirra hiiin fyrsti oc hinn frernzte hct Salurnus. Hann ^ai 
[oc gerdi sua^ marg^a sunv'^ af kono fieirri er Rea hel. en i siniii 
æde oc kiæte drap hann syni tiiiia oc éåt siaifr* aidan. Oc til lik- 
ennda lians gcrda. |)a fornna |)cir sialvcr^ honoin til lignar oc drepa 
sialfra sinna sunu. 

Annar gud [)eirra er lupitcr*. er ^or er kalladr. |)a ero t>au sugd 
hans hin niesto oc hin hærslo guddoms vcrk. at hann skar af ser 
sialfr skopen oc kustadc sidan vt a haf. oc segia |)eir at af |)eim hinum 
samuni skapuiii vard sidnii Ucnus. er })eir kalla astar gydiu. Oc cplir 
t)at lok hann fadur sinn oc batt med ade i reidi sinni oc varppade 
honom til hclviti.s. Ser* |)u herra konongr. villu oc vantru. er |)eir 
leida vpp a gudi sina. Miok vhærelegH® er |>at gudi. at hann se 
hunndinn oc bakftlladr* ' eda kai>tadr sem eitt kelli. Hæyr her sanna 
folsko*^. huer vilHndde nindr ma sliku Irua. Bled hinv sama faisu 
flylia {)eir oc fram. at lupiter^' er |)oir kalla konong annarra kononga 
hcvir skapat sik uc venlt i dumbra kuikuennda likneskiu oc med daud- 
legom konom drykt marga hordoma. {leir Inia oc at hann skipllisik*^ 
i liknoskiu eins oxa (*da gradunirs (irir saker t>^'irrar kono er Europa 
het. llanii stnerc ser oc i likncskiu t^ullz Grir saker |)eirrar kono er 
Danen het. Hann syndizt oc i likne.skiv fugls |)ess er suanr heilir 
firir saker [x^irrar kono er Leda hel. ^eir segia hann oc hava slnuizt 
i likenndo** |)eirra kuikuoiinda er a lalinv ero kailader Safuri'* firir 
saker feirrar kono er |)('ir kalla Anlhiopen. Saluri'* ero sua vaxner 
at likamc sem madr oc hava geita klauvir. liornn a hafdi sua vaxet 
sem geitar hornn eda bukka. mal hava [t)esse kuikuendi'^ sem nienn. 
oc at sanna slika nalturu pessarra kuikuenda. }^a ber vitni hinn hælgi 
Anlhonius. sa hinn same er fyrr var getit i bokenne. |)ui at hann sa 
i æydimorkku I)eskonar dyr. oc j)a or |)au flydu oc villdu fordazt 
funnd hans. fia S(rrdc hann |)au i nafne guds at bida sin. oc sua 
skiott bidu f)au oc veillu honom anndsuor ]>eirra luta er hann spurdi. 

») iliilikri villu, B ») hcrlokur, B ») maigrallda, B *) [mgl. B •) »jni, B 
•) $aat. B; siair A ') siiiiuni siniiiii litf. B •) «««/. B; lubiter, A 
•) H^Byr, B '•) smi/. B; vbæicgl, A '») l.akfcrlaOr, B ") $aai. B; 
forMio, A »«) »««/. B; liil.iler, A »*) »er, B *•) $aal. B; likrnnda. A 
»•) Saliri, B ") l|)cir, B % 



136 Ctf. 138. 

bæde ordenna^ oc vordenna. ^at scgia I)eir oc. at hinn same ^r 
hcvir stnuit sik^ i ellding firir astar sakcr |)eirrar kuqo er Semeles 
hct. oc getct af alluni |)essoin konoin iiiarga syiii med margum nariiuro. 
Liberum oc Zethum'. Amphionem oc Erculcm. Polliiiom uc Arthc- 
miam oc Pcrscum oc Castorcm. Pollucem uc Elenam. Miiiuem oc Ra- 
damentum. en sidazt Sarpedoncm. En niv dætr segia |)eir^ at liann 
have att. er ])eir kalla Nonner^. 

{>a kalla t>eir eilt gud sid (lUiiimedcm einn fagran suein rr |)eir 
spillitu. oc dyrkka^ firir {)ui sun fiilliua^ gudi. at pcir mrge i |)ui lik- 
iazlt eplir doBmom guda sinna i liordomom oc saurllivi oc iiinrgskyns 
adrum fcrllegom verkom. llucTr vilaiiiide madr iiia |)ui (run. at gud 
mcge cda vili vcra hordoins madr cda saurlliviiis. maimdraps madr. 
fudur bane eda barnna. 

Vulkanum^ kalla peir enn einn gud sinn. gera lionum likneskiu 
til lofs med |)eim hætte, scm hann have lialltr verrt. oc have i annarre 
licnndi skiære en i annarre hamar. sua scm liann have iarnnsmidr veret 
oc nicd |)eim hætte ser matar aflat. oc lirvir hann |)a verrt annarra 
manna purvandde. En |)at er j)o eigi val vidrkæmelcgt. at gud se 
burptugr at |)iggia aP adrum. })ui at alicr txirfu at l)ig;;ia aP honom. 

Mercurium kalla })eir enn einn gud sinn oc segia |)o at hann have 
agiarnn veret oc {)iorr. sinkr oc stnikinn. gornningamadr. bakmalogr. 
oc kunni margskyns mal oc tungur. Eigi er ])at samhærelegt at slikr 
se gud. 

Asclepium kalla j)eir oc gud sinn. segia at hann var lækner*"oc 
lifdi vid |)at sialfr. er hann gcrdi odruin smyrsl oc plastr oc grasada** 
drykki. Syntl er |)at at sa er vid sliktt livir. \}'a er hann annarra 
hialppa purfanndde. En |)eir segia at sua lauk hans'*^ lifdagum. at 
j)or drap hann mod einui ellding firir saker Darii sunar Lazj-de- 
monii. Nv mod t>ui at Asclepius matte eigi med lækneng hiallpa ser 
mote elldingar magne. huersu ma hann I)a odrum hiallppa. 

Mars heilir oc einn gud f)eirra er |)eir kalla veret liava bardaga- 
mann mykynn. afundsiuka'n oc sinkgiærnnan'^ til sauda oc annarra 
fiarluta. En |)eir segia at sua lauk hans lifdagum. at firir |)at at hann 
hafde dryktt hordom vid Venerem kono |)orss. J)a bunndu liann tueir 
uuMin hct annar Cupido en annar Vulcanus. Huersu ma |)at |)0 vera 

•) gfial. B; ordna, A =) ser, B ') saal. r.; Zcreuni, A, B *) tilf. B; 

mgl. A *) Norner, B «) (icir lilf. B ') fiiilipa, B •) satU. B; Elæa- 

iiiim, A ») al, B '") leikinii(!), B ") grasaiir, B ") a'vc oc 

lilf. B ' "') itiiiuiuniun, B 



Cap. i38, 137 

at gud være i^inkgiærnn' oc [barattosamr cda hordoms madr*. oc ^o 
bunndinn af odrum med orriki. 

Bachuin kalla |)eir oc einn gud s'inn, oc sanna at hann var natt- 
drykkiumadr' oc meistarc allra giomanna. [oc næmde i brott annarra 
manna^ konor. bradr oc ædefullr*. fus at læynazt oppt oc felazt. en 
VIII sidir drapo hann hermenn. Oc med |)ui at hann fekk e'igi sialfr 
fordazt daudan oc var |)o giomadr oc u»derullr*. fus at felazt oc læyn- 
azt. huersu malte hann |)a gud vera. 

Hercules hcvir oc heitil einn gud |)eirra. er mykyll drykkiumadr 
var oc opUsamlega ær oc odr. drap syni sina sialfr oc brann sidan 
inni. [Iluersv nia sa gud vera. oc var ofdrykkivmadr oc brann |)o 
vm sidir sialfr^. med hucrri skynscmd^ ma sa odrum hialpa er enga 
hiulp ma sialfum ser veita. 

Einn mætr gud |}eirra hevir Apollo heitit. oc segia (»eir |)0 sua. 
at hann var miuk afundsiukr oc hevir faret sem veidimadr med boga 
oc orniæle^ oc slundum med horppu oc strengleikum. Spadum hevir 
hann oc framt firir monnum ser til Garafla. |)urfannde hevir hann |)a 
veret. en |)u er |)at eigi gudlekt al vera fatækr afundsiukr eda harpare* **. 

Gydiu eina** segia feir oc veret hava. syslur Apollinis. er heitit 
hevir Diana, veidikona mykyl hevir hon veret oc skytare godr. bon 
hafde boga oc ormæle*^ oc margskonar veidiveler. oc for opttsamlega 
einsaman*^ i æydimorkum oc i fiollum med veidihunndum at veida 
ser rauddyri oc raa. Iluerssu ma su vera gydia. erflygr oc flokrar'* 
einsaman vli med veidihundum. 

Venus hevir oc heitit ein |)eirra hin mesta gydia. hon var lettlat 
miok oc horkona margra manna. £n pesser ero hellzt nefndir hennar 
hordomsmenn. Mars oc Anchises oc Adonides. |)at segia peir at hon 
hevir** hans dauda mest gralel. oc vida faret vm verolldena at leila 
hans firir astar sakar. En vm sidir for hon iamval nidr til heluilis 
at leita hans |)ar. oc læysli hann*^ padan af einni helvilis gydiv er 
Proserpina*^ hevir heitit. Hevir pu hæyrlt herra konongr nieiri folsko 
eda villu. at gydia skyllddi vera horkona <fc syrgiannde oc gratannde 
sliga nidr til heluilis eptir sinum vnnandda. 

^eir kalla oc einn gud siini Adonidem. hann var miok agiarnn a 

*) nin^risirn, B -) [saal. B; linraloma()r, A *) saaf. B; riiin varAnriilii- 
inndr, A *) [at ciffa, B *) sani. B; ortJifullr, A •) r. f. æOcfullr, A 
■•) fra [ tngl. B ') saal. B; .skyn:>em, A; hrr beg, Fragm. o *) saal. 
ofiå. II ; urvainælr, B '**) liarpjila^r«*« B *') saat. B, n; 4i)0ia ein, A 
") Mtml. aift. ii; ui viimælo, B '^) r. /'.^riiisaiiiun **) flackar, B, n 
**) have, B, II '*) ul /»//*. B '^) »aaK B; Scrpiu«, n; ScrpcnUna, A 



198 Cmf. 139. 

veidiskap. oc eina^ sinni hio hann TilligrolUr cinn. oc* af fiui [såre 
SBtna* segiB ^cir hann daat hava af^. Oc matte hann sialfr enga hiolp 
veita ser. hueria hiolp man hann |)a adrum veita mega. horkall oc 
veidimadr. oc do |)o siairr flrir einum Yilligeltti. 

Slika luti oc adra mar^a ^vilika myklu flciri en ec kunni Tra se^ia 
tina Girkkir oc telia fra gudum sinum. er dryg^ia ^at er bæde er vsæm- 
elegtt at hæyra oc enn hervilegare at segia. en allra verst i minni* 
at færa. Af |)csso toko niarger uvitrir menn til dæma at liva eptir 
dfudum sinum oc fylg^ia sua fullivi. illzsku oc ergi. hordom oc rag- 
skap* oc margskyns vdaAer. oc saurgadu at sinum illum verkkum ba^e 
iord oc himin med allzskyns illivi. 

139. Egiptulanndz^ folk* er bædc folskare oc heimskare en allar 
adrar {>iodcr i siimi villu. {)ui at eigi ælska |)cir slika gudi sem Kalldei 
eda Girkkir. ])ui at {)cir dyrka dumb kuickuerindi. oc (igna som gud. 
l)au seni fædazt a* iordu oc sua |)au som i have ero oc i vatnum. 
vid oc trio'" oc [groannda gras'^ oc spillttust oc saurgaduzt i ferllego 
saurllivi. aila vega eptir sinni lostasemd meir en flestar allar pioder i 
I)essom heimi. fiui at i fyrstunni ælskudu |>eir oc flrir gydiu hafdv 
kono |)a er Ysis hct. En hon hafde brodor sinn at eignum bonnda 
ser. er hel Osyrin. en hans broder drap hann. sa er nefndr er Thiphon. 
Sidan er Ysis hafde mist Osyrin bonnda sins oc brodor. |)a flydi hon 
med syni sinum er Orus het [i Siria'*-* lannd'' til borgar |)eirrar er 
Biblus hcitir at leila Osyrin bonnda hins oc brodor. oc dualldezt |)ar 
med mykylli sorg oc sutl** til fess scm**Orus sunr hennar vox upp 
oc hefndizt^^ fudur sins. sua at hann drap Tiphonem fadurbrodor sinn. 
Oc matle eigi Ysis hialppa eda biarga Osyrin bonnda sinum oc brodor. 
Elgi malle oc Osyris*'^ sialfr hialppa ser. Tiplion brodor bane fek oc 
eigi frialsal sik firir rade^^Orus brodorsunar sins oc af radom Ysidis 
syslur sinnar'* oc brodorkono. 

Nu po at aller Egiplar vissi al t)^sser vdadamcnn lifdi eda dæ 
i sua margum illum verkum. ))a haldu {)eir po oc helldu pessa firir 
guda oc aukadu niargfallega sina vanlru |)ui al fx'ir dyrkkadu bufee 
oc hafdu firir gud [med yniislegre fagan oc |)ionaslu. |)eir varo oc 
sumir er ser hnfdu saud firir gud*^". en ådrer buk. einir kalladu kalf 

•) $nal. B, n; citt(?), A =) Ulf. B, n; mgl. A ») [sama såre, n; såre, B 
*) mgl.B^ n •) saal. r.; munni, A •) *<»<i/. B, n; rakskap, A "•) Epipla- 
landz, B, n ') menn, B, n •) af, B '•)«a«/. n; atrio, A; tre, ft ^Olpro- 
ande gro«, B, n *') rettet; stri«, A, n *') [mgl. B '^) sul, B, n 
»•) er, B, n «•) hefnrfi, B »') $aal. B, n; Vsiri«. A »•) drape. n 
••) iatd. B, n; sunar, A »•) [tilf. B, n; mgl. A 



vcra gnb. en adrcr g^erdu ser g^A or gellti. Rifna hafSa oc smnir 
firir gud oc gashHuk. vf oc ^oA^ tifi^nadu suasem sinn eiginn skap- 
ara. Dyr pal er kallat er cocodrillus«. er bæde fer a lannde oc vatne. 
oc miok ogorllegtt oc mannskætt helldo sumir firir gub. sumir kott*. 
en ådrer hunnd varg oc apiniv^ dreka oc eitrorma. sumir enn slnap- 
legere luL lauk oc vnian. klungra* oc hag|)yrna* oc margskyns aArar 
skynlausar skepnur. Oc hafdu eigi vesler menn skynsemd oc skilning 
til i)ess at ^ctta ma ekki siolfu ser hialppa eda biarga. |>vi sidr ann- 
arre skepnu nokkore. 

Hæyr hegomlega tru oc mykyt fals. (eir sa gudi sina etna oc 
æydda. drepna oc dæydda. brennda oc balada^ oc fæyda". oc skildo 
{)o eigi sialver skynlausir* menn at godlausir'^ ero slikir gudir. er 
liuarkke nicgo ser nc odruin hialpa. 

140. n^ mykylli viliu oc vantru valkaduzt Egiptar ocCalldei oc 
sua Girkir. er slika gudi lovadu oc gofgadu. oc helldo sva hegomlega 
luli ser firir gud. reistv |)eim vpp til tignar likneskiur gylltar oc grafnar. 
huerr sem likazt sinum gudi. Tynddu ervede oc tapadu starve oc 
kostnndc. [luttv oc lovadu ^^ f)eim gudum er huarke matto gott geva 
cda*^ |)iggia. Oc vndra ec gæysi miokk er j)eir hofdu eigi skyn- 
semdar skilning. |)a er |)cir sao*^ at hager menn gerdu oc skaro'*. 
buladu oc bangado. tælgdu oc hiuggu p»i er ])eir gerdu [af gudi'*. 
En sumir blcsu oc stæypttu af malme ser guda. Alarger funadu 
sialver oc a fætr fello. En |)eir hinir veslo er slikum gudum veita'^ 
lof oc tign. villdu ci^i vita at slikir gudir ero huarkke gott geranndde 
megande nc valldanndc**. j)eir srm enga forssio mega gera firir sialfra 
sinna hcilsu. huerr hiolp man {)eim ]>a af stannda. er a |>a kalla ser 
til hialppa. 

En spadomsmenn {)eirra oc spekingar Girkkia oc Calldeorum oc 
Egyptu^' lanndz munna'*^" villdu gera lof i liodom sinum oc skald- 
skapum^'. i rædum eda i riluin {)eim^''' til virdingar oc vegsemdar. 
t)a ma |)0 sua vitrum mannum virdazt^'. at i pcsso var {)eim meirl 
skom oc suivirding^'*. t)ui at [)a birttu |)eir oc synndv skemder oc 
vanvirdingar. lyti oc lastu |)a som gudir |)eirra gerdu. firir |)eim marguni 

>) taal. B; ^rjodr, A, ii ') korkudrillus, B ') kntt, B, n *) søal. A; 
apyniii, B, n ^) klungr, B *) ha^{)orna, B **) bulad«, B; . . . lada, n 
•) fclMa, B; mgl. n •) skynsamer, B, n '") godalausir, n; irvdalausir, B 
*>) lUf. B, n; mgl. A ") [lovadu oc lutu, n *>) ne, n *M sa, n; 
•a u, B >«) skrado, B, n >•) gudi (gud, B) af, B, n >^) veitla, B 
*") viliande, B; melande, n *•) EgipU,J), n •<») ker ender Fnt§m. a 
") »kuldfkap, B >') er lUf. her A '*) synas^ B '«) sDæyping, B 



140 CiT- '«'• 

er |>a var myrkt' oc cigi yissn adr*. ^a ma huerr madr firir ser 
marka. at po at mannzens likamr se afmarga efni skapadr. {»a ((iæter 
|)o madrenn giærnna oc vardvcilir virdulega sinum limum' ollum sua sem 
alit se til eins efniss. Huerssu ma {)at f)a vera. at med gudlegro 
nattuni mege vera nokkor sunndr|)yktt eda vsælt Ef ein natura eda 
valid er med gudum |)cirra sem vist a med guddome at vera. |)a ber 
eigi gudi at hata annan gud drepa eda dæyda med nokorom skemdum 
eda vanvirdingum. Ef gud skenicr eda suivirdir^ annan gud eda med 
allu drepr med vapnum eda elldingum. |)a er eigi ein natlura sem vera 
a i gudum {)eirra. helldr ymis vili oc sundr|)yktt. oc aller til illz eins 
fusir. oc ero sannlega engi |)eirra gud. oc er f)at audzynt herra kon- 
ongr. at vit {»eirra allt oc visdomr. er {)eir kalla spekinga. er villa 
oc flærd. fals oc liegome. 

Med huerium hætte skildu^ eigi spekingar oc visdoms meistarar. 
at l)eir er lagasctningar gera skulu eptir sialfra sinna domom oc lagum 
dæmazt. cf log j)cirra oc selningar ero rcllar oc sannar. er sialfer 
gcrdu millum sin'^ slik rangendi sem ero manndrap. galldrar^ oc gernn- 
ingar. hordomr oc stulldir oc annarsskonar hafudsyndir". Ef ^c'ir 
gerdu val er slika luti drygdv. j)a ero logen oc rcUennden engo nyt. 
|)ui at {)au {)rælta berllega iniote gerdum gudanna. En ver hyggium 
at logen se retl oc med sannendom skipad. ^ui at ^au lova oc virda 
oli god verk. en lasla oc firirbioda allzskyns illgordir. en verk gud- 
anna ero liot oc lastafull oc flest oU rong. Synt er \tai f)a al rang- 
later ero gudir |)eirra oc verdir draps oc dauda. Oc slikan hinn samn 
dom ero |)cir verdir at hava. er a slika gudi (rua. f>o at hegomlegar 
sagur. rim eda npdor. liod eda kuæde. J)a er fat |)o ckki nema heg- 
omleg ord. Er* slikt er med slægd sagll. pa ero |)cir eigi gudir er 
slikt gerdu adrum eda sialver folldo***. Enef|)eUa er atrvnadr |)eirra. 
])a er |)at sagur en ekki annat. Sua synizt ollum vitrum monnum. at 
])eir er slika oc sva [marglata gudi*' ælska. at [)at ero villu verk oc 
tapad |)ionasla. Eigi hæver |)at at kalla t>a guda er synazt odrum oc 
sia ekki sialver. pann helldr er ollum er vsynn oc srr |)o alla sialfr. 
sa hinn same er skapare er aiira lula. 

141. Siam nv a herra konongr. hueria tru er gydingar hava til 
guds. J)eir ero oc synir Abrahams oc Isaags** oc lacobs. varo vm 
stund i Egypltalanndde. En gud er allz er valldanndde leiddi |)a |)adan 

') niyrkr, B ») mgl. B •) Iiilum, B *) uaiivirdir, B ') saai. B; 

fkylldi, A «) $aal. B; sinum, A ^) saal. B; galldiir, A ') tilf. B; 

mgl. A •) en, B ••) volldo, B »') [marga gudi lala, B »») Y«- 
aachf, B 



Cmf, /#2. 141 

med hardre henndi oc mattof^om kraptte med Moysc hertoga oc logr- 
sa^umanne |)eirra. ocsyndi* |>eini viindarlleg^ar* iarteiffnir oc fahæyrAar 
sins valdz oc matlar. En |>eir launadu gudi optlega illa oc gerduzl 
lioiium |>eiiii muii ineir gag^nstadleger. sem hann syndi |)eiin sinn krapt 
oc malt haleitlrgarc (leirn til |)urpt(a. oc |>ionadu |>cir opllega hegom- 
legom skurgudum annarra |)ioAa. En propheta guds oc adra helga 
menn. |)a er hann senndi til fieirra |)eim til hialpa oc heillar fortalu. 
})a drapo |)eir med suivirdlegom daiida. 

Vm sidir sem gud hårde firir seet. senndi hann eiginn oc cinget- 
inn sun sinn til iardrikiss. En firir |)ui at |>eir harnadu hanns hælgum 
kenningum oc fortalum. })a toko |)eir hann oc fengo i henndr einum 
rumverskom haTdingia. oc hann med |)eirra rade let negla hann* a 
kross. En {)eir hinu^ veslo gado eigi oc firirglæymddu alla |)a goda* 
luti er hann gerdi |)eim asiannda oc ahæymnnde. fyrst i hælgum 
Tortalum oc .<;idan i margfallcgom iartteignum. er hann gerdi [)eim oc 
|)eirra sunum til hialpar oc heilsu. oc tyndduzt oc tapaduzt i sialfni 
siniia ilzskv. En t)o ælska^ |)eir allzvaldannda gud oc med engarre 
vizku. ])ui at |)eir nitta sannum gudi. er guds sunr er lesus Kristr oc 
ero^ af ])ui likir 1 villu adrum {liodom. |)oat |)eir have i sumum** lutum 
sannare. |)viat |)a skildu |)eir sik fra gudi. er [)eir skildu hans hinn 
sæla sun ifra ser. |)a er {)eir hugduzt hava drepet hann. Nv |)ykki 
mer sem eigi |)urvi fleira fra Gydingum oc (»eirra tru at segia [ne telia*. 

142. Kristnir menn ero namnlega*" af Krist^' nafne kenndir. 
sua heitir hinn hærsle guds sunr lesus Kristr. er firir sins litilætcs 
saker steig af*^ sinv fadurllego sæte til iardrikiss oss til hiallpa oc 
gelazt let af hælgum annda. oc fæddezt af heilagre mæy Mariu firir 
vttan allaii karllmannz getnad. vspilltum oUum sinnar mæto oc milldr 
modor mæydome. birtti sik einn sannan gud oc mann monnum. at hann 
skylldi sva frialsa oss oc læysa fra margra falsra guda atrunade. oc 
med vndarllegre firirskipan sialfs sins vilia gaf sik vndir dauda oc let 
vnaudigr sik a kross negla. oc a hinum l)ridia degi reis hann vpp af 
dauda oc var med sinum læresueinum. oc |>eiro asianndum steig hann 
vpp til himna oc senndi |)eim sidan sinn hinn liællga annda eptir \\i\ 
sem hann hafde adr firirheitiU En med huerri dyrd eda matt er hann 
skal aptr koma {)a matt {)U val herra konongr i hans ordom sialfs oc 
hælgu gudspialle sia oc hæyra. |)ar matt |)u oc sia at hann hafde tolf 

») icndc, B ») vndrsamlcgar B ») sik, B *) hinir, B •) m^. B 
•) taal, B; aUka, A ') |»cir /t//". B •) A«r be^. Fragm. pi •) (al 
ainni, p; mgl. B ■**) narnlega, B; naalcg«, p *') Krislx, p; crislnu. B 
") or, B, p • 



142 Cmp, 112. 

læresneina. oc eptir hans Tppstigning [til hifmna* skipaduzt* {»eir oc' 
dreifduzt vm allar halfur heinisins. tinddu oc lalldu firir olluni {»iodom 
hans iartteignir oc heilag^ar kenningar er huerr ma hialppazt af^ ef hallda 
Yiil oc ser nyta. 

En ciiin af |)eiin kom hingat i vartt lannd oc flulti* her fram 
hælgar fortalur oc heilsamar^ kenningar. oc heita |>eir af |)ui hinv 
sama nafne varer lanndzmenn krislnir menn. f)ui at |)eir oinir hava 
funnitt rettan furveg^ til fagnadar er {»essom fylgia. f)ui at |)eir kenna 
sannan gud. sinn skapara oc allra luta. oc hans einga* sun oc [lians 
hælga* annda. oc ælska engan gud nema hann cinn. giæta oc gæynia 
I)av hin blæzadu bodord er losus Kristr gaf oc gerdi. oc fullkomlega 
ser briostfesta. oc cro sva bidaiinde vpprisu daudra manna oc lif 
vkoniennar dyrdar. liva sva on hordoma oc saurlifiss. firir vttan inann- 
drap oc meineida. bera engi*" falsyitni*^ edaflærdsaniar sagur. girnn- 
azt eigi med rane cda rangenndom |)at som ådrer eigu. sæma fadur 
oc modor oc [adra naanga sina'^. dæma retlega. oc gera |)at ckki 
adrum er {)eir vilia eigi sialver af* ^ odrum |)ola. |)eir bidia firir |)cim 
er misgera vid })a. at peir vordi vinir. milldir uc lililater ero |)eir 
hofsamer oc hægværer. oc hallda sik fra allre syndsamlegrc samvist 
oc fra allum vrcinandum. Ekkiur oc fadurlaus boriin lialldda |)eir til 
reltra niala. oc veria firir ofriki^^ t^a alla er minna*^ mego. Midla 
orllcga*^ vid (>a er {)urfannde ero. Ef pilagrimar eda ådrer vtlenzker 
])urptugir menn vilia {)eirra firir sakcr sinna naudzynia. |>a veita t>eir 
l)eim^^ furbeina sua sem sinum eignuni brædrom. Eigi ælskazt |)eir 
oc^* sua sem boldleger brædr nema helldr sua sem aiindlegcr. |)eir 
ero oc bunir a huerium tima firir guds saker bæde fram at leggia lif 
oc likam med ollum limum. t>vi at |)cir fylgia oc fullgera oli hans 
bodord. hallda sik oc hava sannlega oc reinlega i ollum hugh. gera 
gudi margfallegar ])akker i allv sinv atæve firir |ja goda luti er hann 
gefr feim. Sannlega er j)csse vegr oc visenndi^' er mannlega nalluru 
leidir til eilifrar sælo oc til lykttalaus fagnadar. sva sem siaifr kristr 
hevir adr firirheitit {)eim er hans fortolum fylgia. Oc at |)u siaifr vitir 
sannlega. at ec segi |)etta eigi af siolfum mer. |)o at })u ranndzaker 
allar ritningar kristinna manna. ])a skallt |)u finna mik eigi loget hava. 

») \mgl. B ») skipuizt, B ') {mgl. p *) vid, B, p *) »««/. B, p; 
flitti, A •) hcilsamicgar, B, p ') vegli, p; farvr«?, B •) einka, p 
•) hælgan, B. p >•) ei|fi, B '») fals vilni, p ") [saal. B, p; annarra 
naan(;a sinna, A **) ker beg. Fragm. ol *•*) vrridi, B **) litid, B, p 
»•) fe Ulf. B, p, o »^) ailna Ulf, de 6tr. »•) mgl. de orr. »•) ker 
ender Fragm. ol 



Cap. m. 143 

Val oc Yitrlega er sunr |>inn lærdr gudi at {»iona. at hann mege soa 
odiazt sæmd oc sælo i odrum hcimi. 

Myklir oc vnndarlleger lutir ero |)eir er [gerazt ok^ segiazt fra 
kristinna manna atæve. Eigi mæla |>eir mannleg ord ncma helldr gudleg. 
Allar adrar |)iodcr villazt oc* blekkiazt. ganga |>eir sialver i myrkrum 
sein blinndir oc gera sik lika druknum monnum oc olodum. Her til 
hevir veret ro^a min herra konongr sua sem sannazt visade mer 
hugskot milt vm |)eUa' rcttennde at rosda. oc firir |)ui er |)at^ rad at 
hcimskir vitringar |)inir^ hætte at mæla mote matt oc sannenndom lesus 
Ktisl^. j^at hæver allum oss at ælska oc dyrkka. tigna oc t>iona 
skapara varom oc rækea^ reinicga" hans uæydileg bodord. at ver 
megem sua fordnzt oc fra skiliazt elldi oc vesolld oc uendilegom 
pinslum oc odlazt sva crfd oc odal fullkomcns fagnadar oc ulid- 
innar* sælo. 

143. ^a er Aakor hafdc luket rædo sinni med |>esso mote. ^a 
kueiklizt hugr hans'® konongscns oc æstezt med mykylli reidi oc 
akefd. £n nieistarar oc spekingar. prcstar oc f>ionastumenn skurguda 
hans. er hann hafdc {)ingat kallat oc hann hugdi at oli suor skyldv'^ 
med skynnsenid veita eptir hans vilia firir gudahans''. {)a stodoaller 
scm dumbi * ' være oc miok sva malausir. En {)o at nokkor |>eirra veitti 
andsuor. I)a var |)al ()o allt sem hendingum være oc med ferllegom 
framburd oc |)o nicd engo viti ne visdome. 

Af ^uisa gladdezt miok hugr konongs sunar oc hiartta. oc med 
blidu'^ andlili blæzadc hann oc lovadc guds nafn. er iafnan leidir 
sina vini a reltan veg oc vruggan. ])o at i fyrstunni ])ykkir'* nokket 
villt faret hava. Hann gerir stundum andskota oc vuin rettennda oc 
sannenda {)at mæla. {>o at eigi vili. er salt er oc relt. En nv jio at 
konongr være miok rcidrNachor. [)a [)otte honom eigi |)at bera sinni 
sæmd at gera Naehorc nokkorar skemdir. |)ui at hann hafde adr lovat 
honom allum ahæyranndum. at hann skylldi |)at vrædr fram bera er 
hann vissi sannazt i milli kristinna oc heidinna manna vera. En |>o 
mællle konongrenn med uiargum slniollum ordom. at Nachor skilldi 
vægea oc eplir lata oc kalla sik sigradan af meistarum oc spekingum 
hans eplir |)eim hælle scm [)cir hafdu adr a millum sin mælllt'*. En 
Nachor var |)vi ollu sladfaslare oc diarvare. oc gerdi vnyta alla mal- 

*) [mgl. D, p ') tilf. B, p; mgl. A ') |>eirra, B, p «) konongr B 
*) taaf.B, p; |)iniir, A *) ker beg. o2 ^) siud,ieo9r.; roke«, A *) rett- 
leg«, o *) ulidnnde, B, o; uendilegrar, p '*) m^l. ie åvr. ■*) ckyl- 
di, B >') 8akerli//'.<feorr. *>) dumba, 9, p ^*} keremJ. q2 >*)|iikk- 
ixt, B, p '•) ker mgl. i Blad i A 



144 r«|k III. 115. 

kroka {»eirra oc egg^ian^ villa |»eirrar er mcislararner baro firir {>a. 
Nu haf5e ^esse disputan sva longi stadet vin* dagcnn. at nu var at 
kvellde komcl. Konongrenn baud nu at skilia skylldi |)enna Tund med 
[[)csso mote'. at huerr fære heim til sins herbyrgiss kvcUdlangt oc 
læzt t)o vilia hava ()cnna fund um morgonenn eptir. 

144. losaphat konongs sunr niællte til Tadur sins. Sva sem |)u 
bautt i'^ upphave herra konongr at her skylldi i dag i oUum lutum 
rcttdæmc gcrazt oc frnm ganga. f)a ger nu sva at lykttum at rctlenndi 
fylgi hverium heim hedan^. Oc lat nu vera annat hvart. at meistarc 
niinn fyigi mer heim nattlangt. at hann hugleidi med mer hver andsvor 
cda spurnningar ver skulum i morgon gera cda gcva mole ydrum 
radom cda rcedom. en {)a tak med |)er ])ina meistara oc hugleid med 
ydr t)nt sem ydr se til andsuara eda spurninga. Eda hitt elligar at 
minn meistarc fylgi [)cr* nattlangt. en lat |)ina meistara fylgia mer. 
En cf huarerlueggia ero med |)er. {)a setr |)u minn meistara med litilli 
gledi heildr med myklu angre oc vkiæte. en |)ina setr |)u bia |)er med 
allzskyns kiæte oc gledi. oc |)ykki mer |)a eigi reltlega vid mik buit 
vera. heildr er |)at ofriki oc lausyrdi oc sættarslit. 

Konongr fann nu. at hann var sigradr af sialfs sins rædo. oc tok 
meistara sina oc spekinga oc visdomsmenn heim med ser. EnNachor 
lovadc hann at fylgia syni sinum. Var enn i |)eirri von at Nachor 
myndi fylgia {)ui^ sem [leir hafdu adr med ser rætt. 

145. losaphat konongs sunr for nu heim vid sua buit. sva sem 
hann hefdi fengit nya von af himneskom sigri yuir ovinum sinum. 
hafdc Nachor med ser oc kallade hann a einrædo oc mællte vid hann. 
Eigi*^ skalitu ^ai hyggia. at ec vita eigi hverr |)U ertt. Ec veit gorlla 
at {)U ertt eigi hinn bælge Barlaam. heildr erttu Nachor stiornugangs 
meistarc. oc vndra ec miok er [)u villdir syna slika villu. al ætla mik 
sva blindan. at ec mynda eigi kcnna a midium degi. hvart ec sæ 
varg eda saud. Sannlega er |)at af ydr mællt. at optazt hugsar fals' 
hiartta hegoma. Oli ydur ætlan oc hugleiding er at fullu fals oc 
hegomc. En*^ |)al er |)u bart fram er'* bædestyrkt oc stadfast** oc 
firir |)ui mattu Nachor gicdiazt oc kiætazt. Margfallegar gakker gere 
ec t»er. at t>u vart i dag verndarmadr sannennda. oc saurgader" 
eigi varrer" |)inar i vreinni vrnroedo oc flærdarfullri talu. heildr 
reinsader l)u ^ær. [)a er |)U lastader falslogan hegoma oc atrunad 

') her beg. o^ ') a, o, p; \A end. med delte Ord ') [|>('ssoin hæUr, o *) al, o 
') iinttlan};t tUf. her I); mgl, o *) her end. o3 ^) saal. rHI.; |ia, B 
•) her beg. o4 ») snal. ogs. o »•) stud. o; er B »•) lUf. o; mgi. B 
") årtttl. o;.Htadrcsl, B ")sfiA/. o; saur^a fxi, B ' ^) snoiL u; varacr, B 



Cap. 146. W. 



145 



ferllcgra guda. en lovader kristinna manna kenningar ine/( reinni oc 
t>aniire rædo. Nu lagda cc hug a at hava |>ik med mer af |)emi 
sakum* tvcim. |)cssarre einni at konongrenn gcrdi |)er eigi mein af 
|)est>arre ræfto. er |)u mælller |)at sem honom likade eigi. {»eirri annarrc 
ut |)u mæller eigi nu tapa ])eirri miskunn er |>u fekt i dag. oc ec 
2»kylidu liana |)er med godo aptr giallda. En hver er su ambun. er ec^ 
{ikal syna |)er oc birtta al fordazt villustig oc |>ann illa veg er her 
til hevir |)ii gengit vsyniv. oc leida flik a heilssuveg oc baniingiu. er 
|)U hevir her til forllega flyt' sialfrade oc vitandc illa oc ovitrlega. 
IT |)u gaf |)ik siulvan at villa |)inum til myrkra oc meina. Gef |)er 
nu skilning Nachor oc ver sk%rr oc skynsamr til |)os8 at æUka ekki 
nnuiit en sialvan gud lesum Crist. at |)u odlezt |>at hitt læynilega 
lif er hann hevir vndir sinni miskunn fulget. en firirlat |)at er hvers- 
(laglega flytr oc flyr. hverrr oc brott fer. |)o at t>u vilir ]»( eigi. |)ul 
at eigi skajltu Ilva medan heimr |)esse stendr. Sva skalltu dæya sem 
liverr annnrrn. bæde J)eir sem fyrr varo oc sva [)eir aem nu ero. Oc 
her eigi [|)ingat |)unga^ syndabyrdi sem rett er allt til skipat oc dæmt 
UG verdug ambun otium gollden. oc kasia fyrr i brott |)vi hinu illa 
Irulæysi. |)vi at audvellt er ollu illu at kasta |)eim er gott vill kiosa. 

14G. Nachor komzt niiok vid rædo konongs sunar oc svarade 
sva. Val ma'ler |)u konongs sunr. val mæler |>u. Veit ec oc sann- 
lega at gud Cer) oc hann lygr alldrigi. Oc |)at veit ec. at hann gerdi 
alla luti. oc veit ec at hann skal koma a domadegi. |)ui at ec hevi 
sva leset oc i ritningum hæyrt. En var ovenia oc fylgiusom kynfylgia 
hevir blindat augu hiarlla jnius oc yuirdregit skugga hugleiding vilz 
mins. Nu vil ec stunda aT |)inum Tortalum fieirri hinni fiykku villu- 
|)oko brolt rinda oc til andlilz gudlegrar miskunnar renna. oc ma vera 
at gud vili miskunna minum misgerningum. oc at miskunn hans vili 
upp luka idranar durum firir mer illum |iræle oc vtryggum. |)o at 
se' vmatlolegU at hann vili læysa bonnd sua vberelegra synnda. er 
|)ungare ero oc fleiri en siovar sanndr. er^ ec hevi gortt vitannde oc 
vuitannde fra vpphave bcrnsku niinnar oc til |)essa dags. 

147. Sem konongs sunr hæyrdi |)clla |)a vard |)egar sem hann 
være kueiktr af hælgum annda. oc hitnade hiartta [hans Nachore til 
vppreisningar^. En |)a orvilnaa er adr hafde Nachor i hug ser. ])a 
lok konongs sunr til vpp at Kueikia oc til sladfeslu' kristilegrar tniar 
lærde hann Nachor med |)essom ordom. 

Ilæyr |)u Nachor oc lat |)er enga or>'ilnan eda vaniru i hugh vera. 

») ker end. Fragm. o «) r. f. », B ») r. f» fylgt, B <) \r. f. puug»U B 
•) her beg. atter A •) oc, B ') [Narhurs til upprctslar, B *) at dra^a iUf. B 
"" 10 



14G Cflp. 118. 

])ui at saa or ritat. at gadi er matlologft »t g^cra oc vpprcisa af p^rioto 
oc* stoinum syni Abrahams^ En liuat er {)at annat at seg^ia. en sua 
Fcm fader minn Barlaain sag^dc mer. at af \icim niannum. er orvilnaduxt 
oc i allrc iilzku vafduzt. fa matte ^ub val ^ræda oc liiallppa. læysa 
oc vpprcisa. oc [ffera af syndujjuiii sunum Krist'bornn. er firir sins 
hins hærsta inilleiks saker lykr lirir uilum vpp liurd miskunnar til 
liimne.skrar dyr^ar oc neiltar cniroin iniitranfru. Iielldr lekr hann ^hb- 
k'ga nie5 ffæzsko niiskunnar (lykr vpp firir olluin er med gfodvilia* 
til kalla. Sua heilr varr lausnare i gudspialleno. at sa er til hans 
kæmr a liinni fyrstu lid aildrss sins oc sua a liinnm ()ridia tinia eda 
a selta eda nivnndda. sva hilt sania a elliptta. at alier skalu {leir iafna 
ambnn vpp taka hinir fyrslu oc binir sidaztu oc |)ar amillum. Oc vil 
|)U firir [)ui. al I)o at ])u haver |)ina lifdaga leilt her til i syndda livi. 
er fu tekr nv med huaHhuisu^ hiarlta til hans at slnnazt. |)a skallt |)u 
i verfilcikuni oc allre j^odre ambun iafnan luttakare vera vid |)ann er 
[)egar i vpphafue sins alldrs tok fiillkonile^a gudi at |)iona. 

Slika luti oc marira adra af sannre idran taldde liinn vilri oc hinn 
blezade konongs simr firir hinum ganila IS'achor. er fullr var margra 
illra daga oc cnn vorra* verkka. bet lionom likn oc synnda afiausn 
oc Krist miskunnsaman^ synddi hann honom i niargnm dætnom oc 
hælguni frasagiiuiu. at hann er buinn iafnan at taka vid idran |)eirra 
er belrazt vilia oc bælazl. oc <i:rædde oc la'knade' sa hinn gode kon- 
ongs sunr pa hina aumv sal Xachors. er langlega'hafde morg daudleg 
sar a ser. oc selti hann sua sein godr la^kner til fullkomennar heil.su 
af daudlegoni saroin. 

148. l)ui nest mællle Nachor lil konongs snnar. f)u hinn gaf- 
uglege konongs sunr oc blæzad sala med likame. sæll er sa er |)ik 
hevir sua virdulega berU i gudlegom ordom. Ver nv slyrkr oc slad- 
faslr i jicssarre godre iallan j)ins lifs. oc lat enga freislni'° ne fyst" 
{lessa hina hælgu hugskoz sladfeslu fra j)er skilia. En ec skal nv 
beint i ridinni broU leila oc freista ef ec fa'' samj)ykl*' mik vid gud 
mole f)ui er ec lirvi sua lengi reitt hann. Alidrigi skal ec sidan sia 
andlil konongs. ef |)v villl at sua se. Miok pladr vard konongs sunr 
vid J)essor ord hans. kysli hann oc fadmade'* oc bad af ollu hiarlta 
firir honom oc'^ gaf hanh vniidir guds jriæzlo oc senndi hann sidan 
Icnynilrga broll. 

*) rdn,B 'j «/r<i/. B; Iluhrnhams, A ') [jjræda af syndum sinuni oc gcra krislz, B 
*) jol!!Mn |)i'im rr, H ^) hvcrflansii, B •) verri, B ')«a<i/. B; miskunnar, A 
") liUiKiflr, B ') sannh'fTH, B '")ifla/. B; fresli, A ") npxlo, B ") fr, B 
*•) stiat B: xnm\hk. A '«) saat. B; fanade, A *») Tal hann or Ulf. B 



i 



Crtp. m VfO. 147 

149. Nacbor lok a stk mykla idran oc stiicreztt sidan til kiiinnr 
yzlu (cydimarkar. oc hilli |)ar ciiin reinlivan crmila*. er preslr var at 
vixlu. Hann fann bann i liolli sinum. f)ar scm hann hafdc læyndzt oc 
folgezt firir ræzlu sakcr konongs ogiiar. Nachor lagdezt niAr firir 
fætr honom oc vælte^ |)a med tarom idranar sinnar\ liktizt i {lesso 
Mariu Magdalene, er med sinum idranar larom'^ ^uo^ fætr varss la- 
vurdar. Nachor bad bermitanii. at bann skylldi ^c\Si honum bælira 
skirnn. En sa binn Itælgi madr er fullr var guds miskiiniiar. |)a lunn 
t)egiir ut I)eUa var ^uds giof. oc primsignade bann fyrsl. oc »i^nn 
nokkora daga eptir synndi bann bonom bælga Iru. skirdi hann sidaii 
eplir sidueiilv. j)ar duald«'zll Kacbor med honom oc gerdi |)ar skripU 
oc idraii ^yniida siiina. oc Mæzade gud oc lovade. er |)at vil at ouir'i 
tynizt cda tapezt. belldr vil bann at alier stnvizt til idranar oc vmbola. 
oc vid |)(Mti) olluni lekr bann [^nksamlega. 

150. Konoiigreiin vard varr* vid vm morgonenn vid brotlferd^ 
Nacbors. oc braztt bonom |)a su von er bann bafde adr til buirtl^ 
Som hann sa al hans vitrinirar oc spekingar varo sva skiollega yuir 
komner. |)a |)olte bonom mykyis afat. skenidi {la alla oc suif irdi. suma 
let bann byda med knutotlom'sinstrengiom. t»umum let bann augun or 
hafdi slinga. oc rak sua sidan alla or sinu augliti med suivirding oc 
mykyili'" skemd. })a bitt fyrsta lok bann nokkot at finna oc at'* 
kenna fals oc begotna oc mykyt meginlæysi sinna skurguda. En |)o 
villdi bann sialfr ekki miok vid kennazi punn forveg '^ er bann skylldi 
til fiignadar leida. af |)ui ut su hin mykla myrkua|)oka*^ baTde sva 
allavega vm bult oc (irir dregil biarlla hans al engi skynscmdar biarl- 
leikr eda geisli matte nalgazt''^ at lysa bugskot hans. En [lo a*lskade 
bann ekki eptir |)ui sem fyrrmcir var bann vanr villupresia cda t>^*r 
batidir. er fyrr balde bann gortt sinum skurgudum til tignar. Engar 
fornner eda bod gerdi bann j)eim. oc belldr for hugr lians her oc 
huar. ])ui at bann fann nv vanmatt oc bialplæysi guda sinna. En |)o 
at bann skildi slyrkleik gudlegra bodorda. |)a firdizt bann \to |)at oc 
skanunadezt oc bellt enn sua fram sinni illri [villu. veniv fyrnsku** 
sinnar. lifdi ialnan ba^goudegom fyrstum oc lostasamlegom manugdum 
oc gaf sik iafnan sigradan oc yuirkom<*nn vndir valid veralldlegra** 

>) hcrciuilam, B *) vællczl, B ') saaL B; baåar kinnr Kinar tilf. A 
*) saal. B; larorom, A ») f)©, B •) titf. B; mgl. A O *««/• B; brolt- 
fred, A ») hugal, B •) saal. B; knuluni, A »•) omilldri, B ") mgl. B 
'*) farvfg, B ") myrkrapoka, B >*) saal. B; naiauazt., A ") (vcniu. 
fyrnsku villu, B '**) saal. B; veralldra, A 

10* 



148 Cmf, 151. 152. 



fyrsla. oc var iafnan scm Isayas' segir dnikkinn. ei^ri af vini 
li(;lldr af vanndre [vsidar veniv'. 

151. £n' scm konongrenn |>rætte i huj^h sinum mole |)cssoin 
tveirn fangarum. Iieiminum oc hans hafnan. ])a var hans hinn sælc sunr i 
sinni holl. oc [virdi yuir^alla sina sæmd oc sælo^ann styrk ocstad- 
festu. er gud hafde gevct honoin til sinnar truar. Alla leika oc letl- 
visi. veidi oc riddaraskap oc allt t>Ht annat skemtilegt oc lystilckt. er 
])essa heims gledinionn havazt at. allu hafnade hann t>ui vanndlega. 
oc let ser ekki pat lika. en vardveitti rækclega i olluin lutvm eptir 
kunnastu lesus Krist bodord. oc hafde iafnan salo sina hertekna oc 
hugsivka vndir hans valldde. med |)ui at hann græder^ |)at allt er 
sart er. 

Iafnan hafde hann oc i niinni sinv hinn agiæta Barlaam meistara 
sinn oc hans lif med hæl^^um fortolum. oc fyrstizt |)ess iafnan at 
hann mælte hann Gnna oc endrgrædazt^ af hans radom. likr ])ui tre 
er plnntat er oc selt hia mundan<i:Iegre vatzras^ oc huit til at bera 
avoxt i firirætladum tima af gudi. Margar salor læysti hann fra 
fiunddans bondom oc vndir guds vald. alluniertil hans komo skcnkti* 
hann heilsu dryk gudlogra bodorda oc af |)ui Crirleto marger villu oc 
stnerozt til rettrar truar med stadfastum vilia. En siaifr starvade hann 
sik oc stundadc' med fastum oc vakum [optsamlega i*° bænahalldde. 
{>eir varo marger er af hans fortalu firirleto heiminn gerduzt sumir 
munkar en sumir ermitar. {)cnna hatt hafde hann i*' sinv bænalage. 

Drottenn gud herra minn. a |)ik trui ec oc a |)itt virdulegtt nafn. 
oc firir j)ui em ec af j)ossarre villu oc vantru frelslr oc læystr. giælld 
verdulega starflaun Barlaam hinuiii hælga |)inum |)ionaslumanne oc 
minum meistara. er g>erdi oc gaf mer visadum '^ fra |)er reUa gatu aptr 
vndir t)inn miskunnar dom. veit |)u'^hina myklu giof mer. at ec mege 
enn sia hann likamlega. ^ann hinn hælga ^'inn engil er heimrinn er 
eigi verdr i ser at hava. oc ec mega med honom til lyktla leida |)at 
sem eptir er lifs mins. oc af fylgd'* hans fotspora heilagra metferda 
mege |)er mitt lif |)ekkiazt oc eilitlega sælo hava. ^u einn ert gud er 
livir'* æ oc æ firir vltan ennda. 

152. Nu eptir fornnre sidveniv. |)a for at hondum mykyl hatid 
heidinna*^ skurguda i hofudborg rikissins. En konongr var iafnan vanr 

») YsHias, B «) [snnf. H; vsiOiar vcniiv, A ») Xn, B *) [vardveitti, B 
*) sftal. 15: crædar, A •) æn(<lr)^etazl, B ') vatnråii, B •) saaL B; 
»kinli, A ») skuiidadr, B '«') [or «pllc|fo, B ") «, B ") $aaL B; 
^isduiii. A >3) t)a Ulf. B ^*) Maal. B; fvA, A >») or rikir lUf. B 
'*>) iiiaiiiia lilf. B 



Cøp. /.w. 14J) 

at vera i |)ann lima i |)esi»arrc bor^li oc ofra' tnyklar fornner g^uduni 
sinvm til t)okka^ En preslar oc byskopar |)eir sem |)cssoin falsum 
gudum {)ionadu funnv (^orlla at konon^renn lagAc minna hu(f a nv 
lu'lldr en fyrrmcir at gcra gudum fornner. oc varo |)cir miok otta- 
fullir at hann myndi sik med ollu fra skilia |)eirra hofom oc blotliusiim. 
oc kuiddu at l)eir inynndu margra feiira fornna oc mykylla annarra 
fiurniunn missa'. er allrfiolldi ofracV* |)eim. suinir firir alriinadar^ saker 
vid gudana. en sumir firir astar saker eda otia vid konongenn. 

Eptir ])etta furu })esser villunienn langan vegh i hinar yzllu æydi- 
markkcr oc i ogorlieg fialla glæyfr^ En |)ar i einum myrkuum liclli 
bio einn gamall niadr galldrafullr oc gernninnga oc hinn fremsti til 
I)ionastu gudanna. hann hel Tlieodns at nafne^ konongr æk»kade hann 
miok oc hcllt hann firir eiiin fullkomenn vin sinn oc hinn mesta oc 
mælnzla meistara. Sua satrdo konongrcnn at af hans spaam oc fiol- 
kynndi fek hann alla sænul oc riki. Oc |>a er |)eir illzskufullir preslar 
hittv Theodam galldramann. [)a bado |)eir hann er fyrr var vanr |)elm 
hialpper at veila vm sid mal. sagdu at konougrenn var i mykylli ahyggiv 
oc i ifan vm trv sina. sua oc hucrssu konongs sunr hafde kristilega tru 
lekil. |)eir sagdu oc huerssv Nachor [hafdc gordzt'openberllegr annd- 
skotc gudnnna. Oc ef eigi dugir |)u nv med t)inni kunnastu. |)a er 
faren oli var hiolp oc oli ^iunasla guda varra oc vnyt gorr oc til 
enskiss liæf. j)u einn erlt sa af allum eptir. er ver hofum til vonar. 
al nokkora vornn have firir varo male. 

Tlieodas reis |)egar vpp oc tok til j)eirra dioflegra verkka. er 
hann hafde huerssdaglega namunda ser oc herklæddezt med villu- 
vapnum sinum mote rettenndom sannrar truar. oc kallade marga diofla 
med ser. J)a er hann vissi at til |)eirra verkka varo fallner. er honom 
likade hell/.t at fremia. oc hann hafde opttlega adr til slikra luta hafda. 
oc hevir |)a i fylgd med ser til konongs. Nu |)egar sem konongenom 
var [sogd tilktima^ Thcode. oc hann gek inn oc bar firir konongenn i 
henndi ser laufgadan kvisl*°af olivo*'tre. en hann sialfr [var klæddr'^ 
skinnklædum slikum sem ermitar bera. Oc iafnskidtt sem konongrenn 
leit hann. |)a reis hann vpp imote honom oc gek fram a golf oc kysti 
hann oc let hann silia i liasætc hia ser. 

f)a mællte Theodas til konongsens. Eilifl se lif ])itt herra minn. 
firir falsarum oc pretlafuUum vuinum ydnim giæltr oc vardueitr med 

O ofTra, R <) t>«kka, B >) lUf. B; mgl. A «) saaJ. B; atninader, A 

») jfliulr B •) ker beg. Frtigm. ql ') [|:erdizt, B, q •) Moal.B, q; haf, A 

*) \Mfuil. B, q; sagt tilkome A **>) saat. B, q; kuysl, A ") stud B, q; 

ohva, A >«) [saaL B, q; kirdr, A * 



150 Cmp, KV}, 

f<»rn gu6a varra. llæyrit hcvi cc al inykyl fæv« oc {»rælta hrvir 
^i)T7Å a millum ydar oc |)cirra af Galiioa' trv. oc at |)u hcvir af )>ni 
lialcilan »igr fcngit. Oc firir [)ui gcrom {rudum varom irlaftloora halid 
allcr saman oc ofroin |)eiiii liP fornna frida surina oc fajrnir ina»yar. 
vdaudlegoin g^udum. |)ar med liundrad nrrHduiiira oc vtaluloiran flollda 
fcnadar oc kuikuenda. at ver havcni [)a oss heflan ifra hn^rriiaTa vin 
alla vara lifda^ra. 

Kononjrrcnn suaraflii^. Eig^i sipradunizl^ ver. Iiinn jr'»t5<* karil. lieIMr 
(Toiii ver sigfraAcr oc fcrila* yuirkomnrr. f>jil at |)cir er ver luiji:(Niini 
al med oss skylldu hallda I)a varo jicir^ bracMonrn^a mtil o<:s. oc {x^y^ar 
<T j)rir funnv al var fylkkir.nq- vikiiaiV« nokkol firir fcirra alaupiim oc 
Iramii^angf. {)a kastadu \)c'if næsia iiidraliro varro fylkina. Nv cf n(>kor 
slyrkr cda mallr er mc5 f)er varn« Iru iiiArlajrAro til vpprcistar. oc 
cf |)U malt adru sinni vpp roisa. j)a jjcr iiht |»at kiiniiiijll. 

Theodas andsunracV kononrronom. flIr<roml<'ffar nrdor oc skam- 
sy nnn^ samburd Galilcorum |)a oilazl oiiri kononifr. |)iii al allt jnil 
snu J)oir ræda j)a pykkyr j)al* vitruni nioniiuiii oc skynsammii cnskiss 
verlt. Oc cf l)eirinæla mer i rædo c(^a |)rælto. |)a sk;i!ii [x'ir skiolnrr 
nrirleprgiazl en laiifsblod falle firir o'd'.'vinddi. oc skalii |)eir riiri 
|)ora ne pola al sia andlit mill. oc en<Tar taliir iio [aniiur suor' eda 
spurnnitigar mole minv vili al I)rra. oc alla jiossa |)ra'llo oc |)al flcira 
scin {)cr likar sialfuni. |)a skal'** |)al allt vriiffl<*«:a cptir vannn vilia 
f,nuiyfa. Tak til oc hef vpp halid I>a liina liæl^ni eplir veniv |)iiini. er 
UV ler al Iianiidum. oc hyllzl mod jx'ssom hætte j^uda |)ina" oc skal 
|)al vcra j)cr mykyl verndar von'^ oc af |)esso skal [»er allt val 
i^aiiofazt. 

Med slikuiii gæleni^om oc flærdar fullum fortaliim slcrjrde*' sia 
hinii prellvisi madr huff kononijsens oc liiarlla. oc med hins vreina 
annda aeffijian j)a glæymdi konongrenn oc firirlel allt |)al hitl lilla er 
adr hafde liiigr hans vid tekil oc stnerezt hann nv allzkostar aptr til 
hinnar fornno veniv oc [fyrri villn. Bræf konono-sens ** med sterkom 
hodordom foro f)egarleid vm alltt lanndet. at [»"Pnn skylldi fiolmenna** 
eptir sidveniv fornnre |)enngal al sækea oc hina sanin halid sæmelega 
al rækea'^gudum sininn til sæmdar oc virdingar. ^ar matte |)a sia a 

') $aal. B, q; Gclilcn, A *) sæmda oc tilf. B, q *) 8i<rra(iiiiii, B *) fcr- 
Icpn, B, q *) saal. B, q; I)cr, A •) bcrlcga, B, q ') Ihcgomlrffrar 
rædo oc skainsyiinar, B, q ') taal. B, q; mer, A *) [andsuor, B, q 
•") \fUf. her: cc; mgl. B, q ")*««'• B, q; j>inna, A ") vapn, B; vop, q 
") Btta\. B, q; siegde, A 'O [^<n>/. B, q; fyrr. oc senndi villu brrf, A^ 
'*> \Maal. B, q; fiolmcnniicjra, A **) halid«, B, q 



Cfip. /;..v. t:/i. lo I 

litilli stutuidu vtalul('{;aii (iullJda. suiiiii med yxnum. suiiia med sauduui 
oc yiiissum kykiKMiiHloiii liiiiidradum at (olia. 

153. Si'in allor varo far koiiiiuT. [)a stod kononnrrenn sialfr vpp oc 
Thoudas suikare med lioiiom. oc f^viiiro til blotliusa guda siiina. Kon- 
on^rcnii ofrade ^uduiii sinuiii .x.\. yxii oc hundrad sauda oc iiiykyiin 
fiolida aiiiiarra kvikiu'iinda. oc liælt^ade |)ar' heinislcg-a lialid med sun 
iiiyklu magne. at i liueriv liusi^ matte luvyra Itelian oc rautaii. sua al 
nllt loptcl tapade sintim biarllrik af ræyk oc rafief^ l)oirra fornna. 
Nu sem |)csse liatid var lokrii^ illzkurtilluiii maiiiiuni iiiiuk^ ^laddum^ 
af |)cssoiii sig^ri er Tlieodas lialde renj,nl. l|)a ^rerdu aller hyskopar oc 
prcijtar villutruar lioiiuiu jiakker oc Tore* sidaii^ heiiii aplr. 

Hptir |)etta f^vk konon^n* lieim til liallar sitiuar oc mælltc sidaii 
vid Tlieodaiii. Nv liafuin vit stia gorll svm |)u badl'. nt ver harum |)e.ssa 
alla lialid med lialeituiii oc suMm<l(><rom rornuom [af liondum leitl'. oc 
er nv sa timi komeiin. er |)er ber at el'iia**' lieit |)iii. at sunr minn ha 
er villzt hcvir oc af genbil bi^rum varom oc til kri.stiniiar faUtruar. [al 
|)u leidir lianii'^ aptr med l)iiini kuiinastu oc sam])ykkir'^ hann vid 
bina mallojro ^rudi vara. |)ui at ec oltomzt at |)eir se nv ofreidir ordner. 
Ec hevi allan bu;r a lao^tt med velom oc albyg^li at ^ræda {)elta sar 
bans. en hans bn^r er æ |)ui |)uerare. Er*' ec tel firir bonom med 
mivkleik oc linkiiiiii. |)a fæ ec eijji [al lielldr'*buff bans eptir mer stnuil. 
en el' ec mæle*^ vid bann jrrimuni ordom [eda bordum *^ |)a er bans 
bu<rr [x'jiar sladre oc stadii^rare I il motemæle.s'^. Oc*' firir l)ui |)a 
l'el ec hedan il'ra alla vnibot miiis måls oc skada vndir valid |)ins 
vitrleiks tiP' forræda. Oc ef |)in knnnasta getr læysl sun minn or 
jjessarre villu. oc se cc bann annal sinni gudnm varom |)iona med 
makiegom fornnom. oc i |)ui livi sre ec bann er bonom oc oss hæver'** 
oc ber til bevir mest gamau oc ♦riedi oc veraldlej,^ sLemtan ots af 
stadet. |)a skal ec l)er til tis^tiar gera likneskiv af ^ulli sem likazta mu 
ec al yuirsyn oc alili. Sidan skal ec lata ti<,nia J)ik allavega med 
fagrum fornnom. sua sem adra iruiM vara vm alldr oc æve. 

154. Tbeodas lyddi gorlla til orda konongs oc ra?do. oc lilti^' 
vm |)etta radgiæva sins tillagu Qaiidanns. |mi al hann guf bonom |)egar 

*) f)«, B; mgl. q *) saal. IJ, q; siiiui, .\ ») hrælicf, 1), q *) lukil. U, |i 
*) her beg, Vragm. \ •) saal. de otr.; «rlnduin. A ') [saal. \\ cr |)a 
jfcrdu all. b}«k. oc pr. villutruar. pa foro aller, A, U, q *) bautl, H. q 
•) [saal. de ovr. ; lalel, A >") saul. de der.; Iiefna, A ") (leidtliz, \ 
") »aml)ykkiz, x ") Ef, de otr. •«) Isva, de 6rr. ") saaL de 6rr.; 
mæ, A • ••) [Ulf. de ovr.; mgl. A ") niotmæics, de otr. **) >'h, \ 
'•J or, de urr. **') snnirr, d- 6rr. *') safH. de orr.; til lilf. A 



152 Cmf, m. 

[slæf^lcg rad' oc {»o stadfastlcg^ |)ui at fianndenn gcrdi sik honom 
bæde firir munn oc tunj^u. Theodas mælltc |)a til konon^. EF |)u 
villt hcrra konongr vinna aptr svn |>inn oc firirkoma hans hegumlegom 
atrunade oc nidr stæypa. |>a hevi cc ruiiiiit |>aiin vitrlcik oc veL er 
hann ma ckki imolc stannda. hclldr skal hugr hans sva skiolt blotna' 
sem vax firir clldi. ^a er konongrenn hæyrdi |)esse ord oc |>o hegom- 
leg. en hann hugdi |>o sonn vera. |)a gerdi hann liugh sinn miok gladan 
oc hugdi |)egar. at su hin fiolkunnda lunga harde^ f)cgar med sinni 
margniælc stnuit oc' firirdæmt med [.siiini preUvisi'vilrleik hins bia*zada 
konongs sunar. oc fyslizt konongrenn |)('gar at vita med huerri vel 
er hann ætladczt at veniida vilia eda slnua hug [konongs sunar^ eda 
atrvnade. 

f>a tok Theodas er huest hufde Ivngu sina til illz |)ui likazt sem 
tvicggiat suerd [fuUt af falsom gelnade* oc blanndal' illzkurullu eitri. 
oc hugsade'° slæglega vel af He<:<rian hins vlrygguazsla " radgiæva. 
oc tok sua til ordz. Lit herra konongr radagerd minni. oc visa brott 
Tra syni l)inum allum |)eim |)ionHstumonnum. er nu ero med honom. 
oc set i stad |)eirra^'' hinar fridaztu mcryar oc hinar venazlv konor 
med allzskyns sæmelegom bunude. al huarliieggia liki |)eim er a ser 
siolf fegrd med bunade oc hsiuveskr*' bunadr mrd åsyn. (»c se |)essar 
hia honom sid oc arila til alirar |)ioiiastu. En ec man vpp vekkia 
einn ()eskonar vin niinn af lostuseiii<l:ir anndiim. er i |)esskyn.s iulum 
hevir mer optlega val ræynzt. oc skal hann kueikia slerkan aslarelld 
med syni ^inum. Oc |)ogar sem hann hevir vilia sinn med einni 
huerri** j)eirra. oc*' gengr li.inn eigi*^ at borde oc gerer allt eplir 
varom vilia. j)a*' lit ekki a mik opttar. |)ui at |)a em ec engo ny Ir. 
helldr verdr at I)ola hardar piuslir". Sa er engi lulr i hciminum er 
sua slnyr eda huervir vngra manna hug sem kvenna fegrd*' oc jieirra 
åsyn. Oc lyd einni d<emesagu er {)at sannar med mer. 

155. Konongr nokkor hevir veret oc alte sunu enga. Hann var 
miok ryggr af I)essc. |)ui at hann ætlade |)elta vera sina hina mesia 
vsæmd. Sem hann var miok hugsiukr vm ^etta mal nokkorc slunndu'^ 
lidinni |)a fæddezt honom sunr einkar venn oc mannlegr. Hann 

') [skioticgt rad oc slægle^^t, de ovr. *) sUidfastlegt, de orr. ') snal. de 
Orr.; blætna, A ^) hefdi, de ovr. ^y firirkomct oc lilf. B *) [sioum 
preUum, de oer. O [hans, B •) [fullr af falsam, x •) blandadr, de vtr. 
'") hii^rsat hårde, x ") utrulegsla, x ") satd. de orr.; {»cirri, A 
^') »aal. A; hævcrkr, B; hoskr, x '*) saal. de vtr.; hucrra, A '*) pa, 
de orr. '•) sidan, x; eigi sidarr, B ") mijl. x **) ef t>cUa £engr eifi 
Kcni cv. iicvi ttagt tilf. x **) saaL de der.; ferd, A ***} ker end. Fragm. 
«|l ; tfidarr tiff. x 



Cap, 155. 153 

(^laddezt vnndarlle^ra miok af ^esso. Sa hinn same konongr hafde 
gnoii fifodra klerkka med ser oc hina villdaztv meistara. En |>eir sem 
visazter varo af |)eim ollum klcrkonom |>a sagda {>cir sua kononjrenom. 
at cf hans sunr [sæ i' sol cda elld. at hann skylldi vandlega tyna 
[allrc syninni^ {)at sagdu |>eir at |>etta [mark var' i augum hans. Oc 
|)a er konongrcnn hæyrdi |)etta. |)a er sua sagtt at hann let gcra i 
bergi^ einv holo nokkora diupa miok fiarre liose. oc byrgdi par inni 
sun sinn oc fostrmodor hans med honom. oc mællle mykyt vm. at 
hann skylldi eigi vt koma oc enskes kyns Hos sia innan |>eirra tiv 
velra. oc at [lyktum |)tMrra tiv ve(ra^|)a bad'konongrenn at sueinninn 
være vt ieidr til huns or |)eirri hinni myrkfu^ holo. En ekki {)atscm 
hann sa. ])a vissi hann' til huerss [cr hucrtt' skylldi hava eda horva. 
Ea med |)vi at konongr var bædc vilr oc forvilinn. [la let hann fram 
leida firir sun siiin oli kuikuendi. huertt i sinni sundran *^ oc skipade 
ser i einn^' stad karllmenn vena oc val buna. en i adrum stad fridar 
konor i sæmclegom bunade. ser gull ocgessimar. oc ser biartta gim- 
steina med ymsum lilum oc natturv. dyr klæde med allzskonar'' hattom 
gorr. gylitta vagna oc kiærrur med kononglegom bunade. gylltum 
beizlum oc sleindum sodlum oc huldum med pellum oc purppura. 
'^Riddarar varo |)ar til vppstigannde med hauverskum hcrneskium. 
llaiin let oc fram leida allzskonar kuikuenndi. bæde yxn oc kyr. saudi 
oc geitr oc suin. Eii ^kiott yuir at fara. at allt |)at sem hann fann 
fegrst oc'^ fceniætazt. {)« let hann fram leida i augsyn sunar sins. at 
hann skylldi kiosa af t)esso allv pat sem hans nattura oc hugr visade 
honom hellzt til at ælska eptir sinum vilia. Konongrenn hafde til 
skipat margum oc vilrum vngvm mannum at gera honom [kunnigtt 
nafn'^ peirra luta allra er'^ i hans augsyn varo fram leiddir. ocsagdu 
|)eir honom skilvislrga huert nafn eptir |)ui sem var. En peir varo 
po sumir er firir freistni sakar oc gamans sagdu honom sumra luta 
nofn adruvis en varo. Sem hann sa fagrar geilr. pa spurdi hann huat 
pat var. ^a suarade honom a penna veg einn vngr pionaslumadr. 
pat ero konor. Sem hann kom par fram sem konor varo firir. oc 
mtpyar med virdulogom bunade. oc*^ pa spurdi hann huat er par** 
være. oc pa sagde honom einn konongs skialdsueinn firir kiæte saker. 

O [«æi i, x; soc, B ') [»Ildre sinum, B ») [var mark, B *) herberg 
»inii, B A) I lyktum {)eim .x. vetrum, B; lidnum tin vcUiim, x *) baud, B 
') Moal. A; iiiyiku, B, x •) cigi lilf. x •) [fial, B, x >•) snndmn|E:Ut 
B; U'itund, x ") satU. ogs. x; einum, B ") ymsum, B, x ") ker 
heg. p2 ^*) lilf. de iirr.; mgt. A '^) [kunnig nuru, x; kunai|(t nofo, B, p 
•*) ta4d. de iirr.; oc, A ") mgl. de ocr.* '•) |iat, de der. 



154 Ctif, iJTt. 

|)elta ero diuflar |)eir er suikia monn oc villa. En hans hugr var 
t)egar mcir tii |)eirra en til enskiss ^css annarss er hann hafdc fyrr scet. 
En cptir |)at sem [^eir hafdu sandrungu' syntt honom huernn lul^ 
eptir konongs bode. |)a Iciddu [leir hann heim aptr (il konongs. Oc 
konongr i>purdi liann. Minn kiæro sunr. hucrr lutr er sa af t)ui allii. 
er j)v lievir i dag scel. er |)v villl [)er kiosa oc helzl feilr f)iT i skap. 
Huat fader sagde hann. hellzt likar mer af |)ui allu er ec lievi seet 
diuflnr |)eir er svikia menn. Engi lutr er sa af |)ui allu er ec sa^ 
er mer liugnar sva val epdr minuni vilia som |)etla. Konongrenn 
vndrade afar miok af |)uilikum onVnri sveinsins sunar sins. Oc matt 
fu herra konongr sagde Theodas. a slikum lufum marka. huerssu [ner- 
gangull hermadr kucnna asl er* [fiied viiguni niaiiniim'. oc er |)at vmatto- 
legtl at ])u meger sigra sun {)inn med adnim hætte [i |)rsso male heldr' 
en med ælskulegom kuenna astar|)okka. 

156. Konongrenn [jiakkade honom oc I)('kll7.t |)('tla rad giærnna^ 
oc let* til hans leida fsigrar niæyar oc fridar konor. er hanV; pryddi 
sialfra J)cirra åsyn oc huersskyns' glysltnrr bnnadr. at |)ui helldr 
skylldi konongs sunr til peirra fcgrdar fysazl. er |)eirra åsyn være 
allavega ælsknlecrre*^ liionastumoiniuiii olium er hontmi haCdii })ionat 
visade fader hans fra honom. en |)essar liinar fridu nueyar oc konor 
j)a fek hann til jjcirrar [)ionastu er adr hafdn sneinar hans. En |Ⱦr 
gerdu allavega scm |)eiiM var bodet slnimma oc silla. b'ko vid hann 
oc lokkadu. synndu sik allavega med ordom oc verkknm oc medferdum 
bunar oc bodnar til samvislar vid hann. Kngan hafde hann annan 
skemlanar felaga. huarkke til vidrædo eda aiinarra lula. j)ær varo 
honom ba'de nrr oc fiarrc i alire miukri'* l)iona.stu. Allt for |)etta 
fram eptir konongs forsio oc bode. 

Theodiis stnerot>l'*nv heim aptr i æydin:ork oc til villuhellis sins. 
Hann sa a bcrkr sinar. |)ær sera til slikra vi-rka visadn honom eptir 
fornnre veniv hans. Vaktle vpp einn vrrinan annda til |)c.ss at frnnia 
sina illzsku med ollum sinnm veloni oc malte mole konongs syni oc 
hans vilia. oc vpp at vekkia |)eirra hug kvennanna hcmom til losta- 
semda. er hann vesall vissi cigi huerssu hædelejjl nidrfall er hann fekk. 
gamvl oc vesol rytta. af einvm vnirum konongs syni med guds styrk. 
Kn sa hinn vreiiii annde vpp vaktle pc med ser kailade '^ mykynn 

>) R sina stindriincr, B, p ') [liann hårde secX |;etla allt, x ') hrvir srrl. \ 
<) [na'rcanpul manni er kvenna astin, de vrr. *) {m^. x •) \m^. \ 
^) |t>akkar })eUa rad iriarna. B, p; lok |)etla rad medr |)okkiim, \ ') Irlr. \ 
•) her end. Fragm, x »«) asynilegre, B, p *») niiaklegrc, B, p ") slnerc. 
B, p 1«) hafde, p 



L. 



Cap, 157, IW 

finlldn fiannda'enn vrrri sialfum ser. oc Tor med f)essoin hinum holvada 
risiititda lil h(Tbyr<riss oc hnilu konon^rs sunar oc æste oc vppvakte 
med flkafiim astarollHi Iiug [konon^rs sunar' lil lostascmdar. A\\\ kuciklti 
liinn illi andskotc hiarlla koiiongs sunar. En åsyn oc alit |)eirra liinna 
fttfrru niæya oc kuenna. er innan varo liolar oc leidilegar. vaklu auf^u 
lians oc åsyn til liinna samu ferllcirsleix' vrrkka. 

157. Nv sem su hin skira sala kenndi fiannduns aej^^iiin til lost- 
fl.S( nidnr oc liknms fyrsta. |}a fann liann at fianndenn liafdc sin hrr- 
vapii oc vclrr imolc hunoni til ato;Hn<rii. ftn sinrlladczt miok hinrtla 
lians. ])ni at |)at var adr slikuin lutnni vuannt. |)a leitadc liann |)r^ar 
vid fra at skiliazt oc hallda sik reinlr<xa^ til <r(ids |)ionastn. at v'tfit 
saur<ra(V> liann nird synnda livi |)ann liinn huita liunnd. or ^uds niiskunn 
^aC lioiioiii i rnutiiiuiii^ i vii^rtaku skirnarennar. oc skipadc liann |)CfTar 
i hutrh sinuin niott* mnnuirdar^ust ^uds ælsku^ oc let ser i luig koma 
sialvan sik oc \)h liina faj^ru lioll vlalnlegrar dyr()I)ar. er Kristr guds 
sunr er l)ru(5^aimi ni. oc |)a sælo er j)ar hava salor |)ær er reinlega 
|)iona gudi. oc sua med hu(Tri skoni oc stnceyping |)ær salor ero |)adan 
vircknar er saurga i ferlleiro livi sina trv. oc sidan bunndnum' liondum 
oc fotom vtTdr kastat til liinna nr/lo myrkra. f)etta liugleiddi hann. 
oc vælte sik allan med tarom oc barde hondum a briost ser brol at 
reka vninnt hujrskol. Eplir j)al reistizt hann vpp oc hellt hondum 
sinuin hall' lil hiuina lililallcga. oc nied'° heituni tarom oc sarom syt- 
inguin kalla()e haiin a gud liliiallega ser til hialppa. 

})v drottenn allzvalldannde niiskunnsamr miskunna mer. ])U ert 
von orviinandum oc nerkæm hiolp hialplausum. Miiizt min J)ionastu- 
inaiinz j)ins. [j)o al ec se overdr i I)essom tima". oc lit |)inv hinv 
miskunnsama auga j)innar margfallegrar miskunnar a milt mal. Læys 
mik oc frinlsa'^ .valo mina af huarsu tvieggiadu suen^i fiandans. er buit 
er at skera *' likani minn oc salo. Lat mik eigi verda hertekinn i hondum 
vuina minna. at |)eir ghdi/.t ar uTarum minum eda af |)ui at peirliavc 
i siiini illzsku nokkon sigr a mer vunnit. Firirlatmik eigi at ec tap- 
emzt*^ ne likninr minn snurgizt. {)ui at ec het ]jer honom reinum oc 
fleklausum'* vndir ^ina forssio. Til pin kalla ec oc til fin fysumzt 

O vreinnn »llolla, B, p *) lliaiis, 15 ») ferllep-a, B, p *) reinan, B, p 
*) ruiitcniini, B, p •) niunhiigdar, B, p ') gæzlo, B, p •) saal. B; at 
iMindniim, p; bunndinn, A *) iipp, B; hatt upp, p '") ba*noin oc tiif.B^ p 
") l> |Jc«»om tiiiia |io at cc se uvcrdr, B, p ") frels, B, p ") srra, B, p 
'*) »f vcrdlrikum minum. Lofa eigi at ec tapemzt tilf. B, p **) krr end. 
Fragm. p2 ^ 



156 Cmp. 158. 

CC. t>ik bid CC [fadur oc sun oc hælgan annda'. einn gad allzvalld- 
annda nv oc iafnan vltan ennda. 

Scm hann hafde siairr sagU amen. [la kenndi hann ^gar gudlega 
huggan himneskra senndinga med ser oc iafnskiott hurfu' i bruU 
illzskufullar liugrenningar. En [|)o var hann alla |)a noll' vakr a birn- 
ahalide. En sva skiott scm fianndcnn biuggi^ sinar stnarur nokkut 
honom til velprella^ oc hann vard |)css varr. |)a tok hann iamskiott 
at pina^likam sinn |)ar imotc med vakum oc hungri oc |>osla. Allum 
nattom stod hann scm lengzt malte hann a fotom oc hugsadc med ser 
huat er hann hevir hcitit gudi oc ritadc i hiartta sinv^ adrum stad 
himneska dyrd er rettvisir menn hava. i annan stad pinslir oc k«ol 
illra manna. Oc fann eigi fianndcnn hans salo syslulausa eda i ^im 
stad er hann mætte hans hug eda vilia saurga. 

158. Fianndcnn sa sik nv atlavega Tra skildan |)eirri von er hann 
hafde ser ællada oc orvilnadczt hann nv at hann mætte med |>essom 
hætte suikit fa |)etta' hitt stadfasta iungmenni. oc greip sa hinn grimi 
andskote nv til nyrra vela. |)vi al hann er iafnan bvinn til meinsemdda. 
Hann lagde nv a allan hug. oc let ekki eptir liggia allz sins mattar. 
at hann mætte {)ui ollu hclldr |)at fuligera sem Thcodas hafde bodat 
honom at sysla. oc hof vpp nv adru sinni sina eilrsfulla slægd med 
f)essom hætte. Hann herbyrgdi sik i oinni {)eirra mæyanna. er allar 
])ær sigrade bæde at fridleik oc allrc annarre åsyn. Hon var kon- 
ongs dolter oc hertekin af sinv [eignv forstrlannde' oc ofrad Auenir*" 
kononge. Hann tok hana sva sem siiia hina scpmolegaztu giof. Kon- 
ongr hafde hana \t\i |)ingat senntt. at hon var alira fridazl. oc til |)e.ss 
likazt at af honnar åsyn myndu** flesier bla'kkiazt. |)eim sem fongeda 
kostr mætte til gevazt. En sa fiannde sem adr er sagtt at i hana hafde 
laupit. gaf henni vitrleik oc visdom med ^nogom framburd stnialra 
orda. Alla luti |)a sem hans illzska matte fuligera. |)a fann hann til 
ærnar veler sinnar illzsku. Eptir felta slnerezt" su hin frida mær a 
kne til hægre hanndar konongs syni. oc var j)rgar sem kærne i hug 
honom. at hann skylldi nokora varkynd eda mi.skunnar biærlleik'' 
vennda til mæyarennar. at eigi tyndizt eda tapadezt sua fogr skepna 
af sinni ætt oc kynfylgiu. synndi allauega med sialfre ser sæmclega 
metferd kononglegrar byrdar**. I)ui al hon var dotter konongsens af 
Syrialannde oc rænl fra rikum audævom oc fadurlego forra'de. Med 

>) [fader oc »onr oc heilagr ånde, B ») hverfa, B ») [alla p. n. var hann, B 
*) bio, B ») vela eda pretla, B •) saal. B; vinna, A ') oc Ulf. B 
«) saal. B; (icirra, A *) [ei^inlego lande, B *^) stud. r.; adnenit, A; 
advencr, B ><) mundi, B ») tetUzt, B >0 biartleik, B *«) dyrdar, B 



Cap. ij9. 



157 



I)cssarre ihu^an' legr oc andskotenn til at hann skylldi fra heidinni 
trv fa frialsat hana oc kristna gera. Eii {»at var allt ckki annat en 
flærd oc freistni hins svikafuUa ærendrcka^ 

Med |)es8om hætte af hugdi konongs sunr hinni' fyrri hugleiAing 
sinni oc ætlade i |)esso at honom myndi eigi synd vcra. {)ui at eigt 
kcnndi hann med ser nokkora vrcinenda^ ast. nema helldr |)at citt'. 
at hann villdf hennar vesalder' varkynna. oc cigi at eins af hennar 
hertekiu eda fatækt nema iamval af tapansalo hennar. Oc hugdi kon- 
ongs sunr at |)esse milld^ huglciding hans mynndi vist ekki vera af 
fiuniidunns' villu. })viat Qanndenn er meistarc oc vpphafsmadr allra 
illra luta. hann hevir til pcss matt at syna sik sialvan stundum i lios 
cngils likncskiu. 

159. l)a hof konongs sunr vpp rædo til mæyarcnnar oc birtti 
iicnni kenning gudiegrnr truar med |>essom ordom. j^u goA mær. 
kennzt vid |)ik oc |)ann er eilinega livir er gud er sialfr. oc [vill |)ik 
oigi' lengr af atrunade Talsra guda. Tak helldr skilning til |)es8 at 
drutleiin losus Kristr er skapare*° allra luta. oc crtt ^u |)a sæl. er" 
|)u gipttir t)ik [|)eim festarmanne'^ er alldrigi dæyr oc iafnan livir. 
Med slikum ordom oc fagrum firirtalum synndi hann hcnni sanna lifs 
galu. En fianndanom var litit firir at stnva hcnni eptir sinum vilia. 
lluiiii guf hcnni vit oc ordgnott vt at rckkia oc breida net villusamtt. 
Ht hann mætte sua tæla oc til syndda gravar leida*' konongs sun'^ 
med |)iMiii hælto sem hann hof at vpphavc vid hinn fyrsla mann af 
Euo vra«>e. oc skildi hann fra vdaudlegre sælo oc paradisar fagnade. 
oc kastade honom i |)etta sorgarfullt vesallddar lif. 

Sem mæren hæyrdi konongs sunar ord er oU varo henni [fagn- 
adar full'^ ef hon villdi skilia. en hon heimsk venndde sik fra vizsku 
oc gaf af ^ui |)uilik anndsuor sem hon hefde fianndans munn oc tungu. 
Ef herra minn sagde hon. ber nokkora ahyggiu'* Grir minni heiUsu'' 
oc ef ^' |)er er nokkor fyrst a at ofra mik gudi oc villt (»u sua frialsa 
cda læysa mina synndafuUa salo. [)& veit mer eina mina bæn. ocskal 
ec |)a })egar vm leid vidr skiliazt oU min fadurleg gud en |)inn"gud 
rækea uc ælska oc honom |)iona vm alla mina lifdaga. oc mannt^°f)a 
t)a taka ambun af gudi Grir {)at at ^u hevir frelst mik fra Gandanom 
oc hans villu oc til guds sunar. 

*) ■cjrj^iaii, B *) fianda, B >) saal. B; hinn, A *) taal. B; vnryndda, A 
») cina, B •) vcsolld, B ') soid. ofs. B •) vilia eda lUf. B •) (»pilt 
cigi |ier, B »•) smii.B; skaparer, A ") «f» B •«) [oc fcfr |>ciB nannc, B 
») draga, B i«) r.f. sunr, A i») [Ul fagnadar, B >«)Ma/.B; ahygfia, A 
<0 »al, B i«>) CC tilf, ker A >•) uui, B; pin, A *•) Mit, B 



158 Cap, 1o9. 

Konongs sunr spurdi huer er bæii eda bei/I:!. En afftui nMianii' 
sa beintt i motc heniii fastum au<;uni. \)a bio hou sik alla bæde at 
auguni oc alhæve scrii likazta^ til iostasemdar oc mællte. Ger til min 
brullaiip med sæmd uc skal cc gladlega fylgia |)inv budorde \ llaiiii 
suarade lieiini. At |)arl1ausu beidizt |)u ar mer sua [vbærelegrar bænar^ 
[\)o at ec^ bera mykla sorg eda abyggiu til |)ess at Trælsa |)ik oc mer 
se mykyl fyrst a |)ui at drega |)ik or tapanar diupi. [)a er mer |>o 
|)ungt oc alizkostar liott at suurga likaiii minn firir |)iiiar saker. oc 
med engoin hælle er mer |)al geraiinde. Kn Iion slette med fagryrdum 
allan |)aiin veg firir lionom. Firir liui sagde hon. mæler |)v sva. |)ar 
sem [)ii erll fullr af allzskyiis viz.sku oc visdome. Iliii kallar |)ii saurgan 
lut oc liolaii [hiuskaps bannd^ tiiegi^ia hiiiiia. Kiiri em ec med allu 
lutlaus ai* viti oc skyring kristinna^ manna boka. Fader minn let foda 
mik vpp i* mykylli ast oc godvilia. oc las cc l)ar margar bækr sua 
af kristinna manna lagnm sein af annarra manna. |)ar varo oc inarger 
kristnir' menu med oss. oc hæyrda ec bæde j)eirra spurnningar oc 
andsnor. eda er eigi sna rital i nokkorom bokom ydrnm. at gudi ero 
])rkkilegh'° sæmcleg brnllaup oc liiunskaps" rekkia firir vllan synnda 
ilckka. I)at segir oc i adrum^^slad at belra er at gipllazt bæde karllc 
oc kono. belidr en brenna i olTreistni. Krislr ydar oc segir sialfr sua i 
gudspialleno. at |)at bannd er gud ydar binndr millum tueggia liiuna. 
J)a ma eigi madr skiiia. eda segia eigi sua [allar ydrar'^ fornnar rit- 
ningar. al |)eir beigu oc hinir gamln fedr Abraham. Ysaac oc lacob 
oc marger ådrer heilgir prophetar fcngo kuenna oc galo af |)eim 
hælga sunv. eda segia peir eigi oc al sua er ralt vm Pelr er |)er 
kaliet hofdingia poslola. at hann alte kono. En med hueriuni skyn- 
semdar sannenndom Irteyslizl^'* ])u al kalla heilags hiunskaps*^ bannd 
ferllegt eda saurigl. mer lizt sem J)u viilizt miok af kenninnguni oc 
visdom ydarra sannenda. 

Konongs sunr suarade bcnni. Vist er {)al salt vis mær er |)U 
segir. at l)al er^^ bæde læypll oc lovat [)eim ollum at kuangazt. er 
j)at vilia al skilum'". En |)eir einir eigu eigi at kuangazt. er vm sinn 
heita {)at Kristi al hallda sik fra hiunskap oc sinn vspilitan likam** af 
kuenna navisf geva bonom. Nv sidan er ec var reinsadr i hælgum 

') Ulf. W; wgl. \ 2) |,liOa7.l:i, II ') l»oi>»-, B <) [vbæreicps lular, IJ ^)[saal. 
U; {)ii au al, A *j [liiii:>k»par halld. I) ^)saal.li; kri>liniii, A **) med, B 
») saal. U; krislir, A '") |>æfft*leff, i{ ") iiiiiskapat, B '*) einum, B 
>') [snal. B; aller ydar, A 'O trujyslir, B ") hiuskapar, B »•) $aal, 
B; crt, A ") gcra Ulf. l\ '") sanl. B; likanian, A '») hiaviel, B 



I 



Cfip. r.yii. 159 

funlt' oc skirdr med f^udlc^om hæltc^ af ollum bernnsku afbrigdom 
tiiinnar vuizskv. |)a het cc Kristi at cc skillda^hallda mik vpp af|)uisa 
reinan firir vttaii syndda losta. eda med huerri skynsemd ma cc ^al 
hriota. er ec hcvi sua haleifum herra iattat. 

^a tiunrade hon. Slannde |)etta epiir |)ui sem {>u licvir adr sa^L 
En nv vil cc bidia |)ik cinnar'^ litillar bæiiar. er miok sua ma kalla 
onskiss vcrtt. |)o at ec |)i<>:<,na. Er |)u villt hiallpa salo minni. t)a W^ 
iliia mer |)essa cina noU oc lat mik hava fag^nad oc ynddi af |)inni 
fegrd. en |)u nioter oc næylir' ynndiss oc astar minnar ynnisamlc^ar* 
oc niæydoms. oc iamskioU i morgon sem ec se da(rh. |)a skal cc taka 
kristilega tru oc fra skiliazt ailum skurgudum. oc skallt |)u cigi at 
cins ambun taka firir |)essa godgernnin^. helldr margfallegar |)akkcr 
af gudi ])iiium firir saker niiiinar hialppar^ |)ui at sua er ritat. at 
iiiykyll fiignadr er i bimiiiriki af guAs englom yuir einum syndugum 
manne, ef bann Tær rætla idran. Nu med pui at hælgir englar' glædiazt 
af syndugs niannz vmbot. allmykylla'ambuna er sa verdr er |)uilikum 
iutuin kæinr aleidis adrum til biallpa. ^etta er allt satt oc firir vttan if. 
(ierdo eigi hofdingiar oc vpphafsmenn ydarrar trvar hælgir postolar 
stvndum ep(ir'°skipan sinni. firirleto [)eir hitt minnzta bodord stundum 
(il |)ess at hialppa sva livi manna. Pall poslolc ydar hinn vitrazte er 
sngl" ni liann gaf" Thimolheo skurdar skirnn*^ firir saker betri skip- 
anar. Hn ])o at skurdar skirn^^ se afvirdileg kristnum monnum. ^a 
hafnade |)o eigi Pall postole hcnni firir saker bata oc vmbota. Marga 
luti t)uilika matt ()v finna i |)inum ritningum er l)etta sanna. Nv ef 
l)er er nokkor vili a at friallsa salo tnina. |)a ger'^ {lessa hina litlu 
bæn er ec bcidumzt (il med minni fyrst, oc |)o at ec beidumzt |)ess. 
at |)v skylldir fa min med rettom skilum at hivnskaps bannde. med 
{)ui at ec se at })at likar {)cr'^ engom koste. |>a skal cc cigi ^ess 
opltar bidia. En ger nv |)etta |)o. |)at er {)er er ekki firir. oc skal 
ec framloidis fylgia i ollum lutum pinum vilia. oc at|)u synir mer cigi 
med rjlu |)at er ec beidumzt. nema ger sva at sinni sem cc fysumzt 
til. oc fræls mik sua af vtru falsra skurguda. En fiu matt a allum 
{)inum lifdagum gera^^ sidan sem per likar. 

})essa lu(i rædde bon. I)ui at bon hafde |)ann radgiæva oc fortalu- 
meis(ara. er læynilega kenndi benni allan |)enna framburd oc æret 

*) riindzkcri, B *) [^wi^i lojjiim. |)væUr, B *) skylida, B *) annarrar, B 
*) saal.\\\ næyli:^. A •) asynar li//". B ^}saaLli\ hialpper, A *) menn, B 
•) $aal. B; allmykla, A >«) mole, B •>) safdr, B ") eip hlf. B 
»)<art/. B; skyrnn, A i«) taal, B; skinn, A i^ l«t niik t)if;gia, B >•) at 
tilf. W >0 lifa, B % 



160 Cmp. 160. 161. 

margkunnigr er' oc eigi sidr i hælprni ritningum en i sialfs sins 
prettom^ Hann er meistare oc vclamadr allrar illzsku oc vanndskapar 
er sialfr er fianndcnn. 

160. Med slikri rædo oc blidlæte breiddi hon' fram oc allavega 
raktte vt stnaru oc gilldru. at firirkoma oc nidrleggia stadfestu hugar 
hans^ bæde med tomlegom beidingum^ oc allv adru eptirlcte sinv. 
Sa anndskote er alia hatar rettvisa menn. oc saer* iafnan [illzkuruliv 
fræo^ scm hann vard varr at hiarlta konongs sunar ivadezt nokkolt. 
I)a vard hann akaflcga feginn andskotcnn oc kalladc a adra sina felaga 
boluada suikara oc mælite. Se |)er eigi huersu mæybarnn |)elta vin- 
skiptir hug ^cssn vnga mannz. er ver inattom adr alier ckki at gcra. 
Gangum nv stcrklega aller saman aal* honom oc vmhverviss hann. 
|)ui at alldrigi funnum ver {)a stunnd er sva hævcleg se til |)ess [at 
fullgrra |)at' scm varr herra baud oss sa er hengat senndi oss. |)eUa 
mællle sa hinn false fiannde er allr er suikafullr oc flsrda oc med 
sinum hunndzlegom*^ felagom kringdu |>eir allavega vm hug konongs 
sunar oc sturlladu hann oc huerfdu hann allan til astar vid mæyna. 
I)eir kuoiktu oc kynndu akavan astarelld med konongs syni til fystar 
oc astar vid mæyna. 

IGl. Sem konongs sunr kcnndi med ser vmfram hof kueikiazt 
hug sinn til hegomlegra fysta. |)a fann hann sik hertekinn vndir syndar 
akefd. en annan vegh huglciddi hann vm hiolp oc vm lausn mæyar- 
ennar** at stnua henni til guds. \m virdi hann sua firir sialfum ser. 
sem einn huerr madr senndi odrum senndingar matar eda drykkiar. 
en sa [er bære" læyndi |)ui er vndir være af j)ess halfu er senndi. 
oc være ^ai sæntt af vndirhyggiu oc illvilia. Sva hugdi hann oc med 
ser. at honom myndi eigi mykyl syndd vera. at hann heldi einv sinni 
lostascmd vid {)a fridu mæy med |)eim formala. at hon skylidi sidan 
hiallpazt oc kristin gcrazt. oc var hann allr bæde reidr oc ryggr oc 
syrgdi miok |)ann vansa oc vitlæysi mannlegrar natturu. er hann fek 
eigi skilt huart er gudi likadc betr af |)esso. oc gerdi hann |>egar i t>ui 
sem vitr madr. at hann bad til guds med mykyleik'^ tara. oc med harre 
roddu innan hiartta. oc hof bæn sina med |)essom ordom. Herra minn. 
von oU min er folgin vndir vornn {»innar miskunnar. oc firir |>ui man 
mik ekki til saka. Lat eigi firirleggia mik grima vuini mina. f>ar sem 
|)u hevir hult mik oc vart** med l)inni hægre hende. Ver ihia mer 

») tUf. B; mgl A «) saal.fi; prellonom, A ») saaL B; bann, A <) saal. B; 
Hins, A ») bcndingum, K •) saar, B O lilizskn freo, B *) at, B 
•) [mgl. B '«) hundlefTom, B ") saal. B; mæyrennar, A **) [*em 
med færc, B '») saaL B; mivklrik, A •*) vardvcitt, B 



Cap. i(i2. Iftl 

i |)C880in tima oc [huerium adnim. oc greid' eptir vilia }>inain vegh 
niinn i |)i'sso male. at {»itl hilt dyrlle^a narn er bæde er heilaf^u oc 
rædelcgt virdizt oc louezt med |>ionastumanne |)inum. |)ui at t)u ertt 
blæziidr eiliflrga. 

1G2. Miok lang:a stunnd bad hann med tanim oc marg^m knc- 
falluin. la^dezt sidan af mæde oc angre niAr a golvet oc sofnade oc 
.syiidyzl lionom i siiaTiKMiom snu til lians kærne nedelcger nienn at åsyn 
oc myklir vexti. uc gripu liann ^i*^VLT oc leiddu hann vm ukunna stade. 
|)a seni liiinn iiafde eigi fyrr komett ne seet. oc vm sidir |)ottezt liann 
fruiii ktuna a liinn niesla oc liinn fegrsta grasvaxenn voll skipaAan 
allan ni(>d fajrrum blomom allz.skyns grasa. lionom kenndizt sem |iar 
være liinn sælazte iliiir. \i\\T sa hann oc margskyns vid beruniide 
liina fegrstu nvaxlu med sua \ndarllegom oc vsenom hætte, at huarkkn 
halede iiann fyrri siiKt seel eda lueyrlt. En lauf vidarens er skulfu oc 
blakadu hu'gjega af li(rruelrgom [vinndar blastre^ |)au' gerdn fagran 
oc s<i>tan oc [liinn aliæyrilegaztan'^ song i sinni samankomo. En vedret 
er |)essa alla luli rærde^ med hofsamlegre annvarpan. |)a vakle vpp 
oc svniulrdreii'di sua sætan oc tilfysilegan ilm. at hann lioltezt ullr 
fiillr af fa^tiade vera. Hann potlezt |)ar sia sæte oli gorr af gulli oc 
sctl nii'd (ly rum steinum oc gorr med vsenom hagleik. sua at allavega 
lysti af. Kekkiur sa liann oc {)ar med sua rikum oc fagrum bunade. 
at |)ein'a fegrd oc åsyn sigrade alla vmrædo. {)ar runnv oc sua skir 
voln med sua hofsamlrgre ras. at augun lysti a at sia. En |)eir liinir 
ogorllo^^o menu er fyrr liafdu fylgt honom. leiddu liann vm |)ann liiiin 
vida voll i eina mykla borgh skinannde med uvmrædelegom biartlleik. 
|)ui at alier veggir varo af gulli. sua biartter at varlla malle mote 
sia. En vigskord oc turiinar varo af sua biarttum gimsleiiium. at 
])uilika hafde hann alldrigi adr seet. En huerr man kunna at koma 
ordom til at tala vm |)enna fagra stad. Lios {»at sem ovan kom lysti 
oli strakte oc hucrt hus borgareniiar med dyrllegom geislum. Borgar- 
menuer* sialfver varo himnesker englar skinanndde med bla'zadom 
biartlleik oc sunggv aller med sua lystilegom hætte at engi daudleg 
[æyru hafdu^ })uilikan adr hæyrtt. Oc |)ui nest hæyrdi hann rodd 
sua mælannde. ])esse er huilld reltvisra* manna oc t)cirra gledi. er 
gudi |)iona^. {>a er hann ])oltezt [letta seet hava. {la leiddu |)eir hinir 
sienielego menn hann aptr liinn sama veg. Nu fiottezt hann allr fnllr 
vera af liinnin scemelegasta fagnade f)eiiii sem |)ar kenndi'" hann. |>iii 

') leer, B ') [vindi, B ') $aai. B; f^rir, A ^) [boooni ahæyrilrean, B 
*) o<: reiddi tUf. B •) Borgnrnicnninir, B "•) Ihtryrn harAc, B *) saaL 
B; riuvinr«, A ') |)iuaada, B '*) saal. h% kcnnd, A 

II 



162 C#p. 163, 

nest inælllc liann til {icirra. Renet mik cigt sa^de hann (lessarre hinni 
a^iætazlo dyrd^ veitid mer helldr |)at med ydrum godvilia. al ec 
tiiego^ helldr her dueliazt i einni huerri ra eda holo |)essarrar sæni* 
clcgrar borgar. er oli er Tull fagnaAar. En |)eir suaradu. t>at ma med 
enguni hætte vera at |)u duelizt her at sinni. en ef ^u villt' f)a verdr 
|)u med myklu starvc uc ervedcs sueita |>etta odlazt* oc med allu kost- 
giæve til slunnda. 

Sem |)eir hafdu [)etta mællt. |)n foro |)eir aller saman vm f>ann 
hinn mykla voll oc komo sidan til myrkra stada. er aller varo fuUir 
af* daun oc ferllegom knyk*. J)ar var rygleikr med aingd oc angre, 
er huervitna |)ant med hinum hardazlum hvirvilvindum. (>ar sa hann 
brcnnanndc oln er or ser varpade vhævelegom hita. ^ar varo allzskonar 
oriiia kyn oc niadka. er kualdu oc brenndo veslar salor |)ær sem varo 
vndir t>eirra valide. ])a mællte rodden honom ahæyrande. |>essc er 
sladr oc stadfesta syndugra manna. I ^essom stodum pinazt syndugir 
nienn. er af Illum verkuni spilitu sialfum ser. 

Eptir petta leiddu f)eir hann |)adan brott. [)eir er {lingat hafdu 
Icilt hann. oc j)a |)egar vaknade hann allr ottafnllr oc ræzlo. sua at 
kinnr hans oc andlit var allU vatl af tarom. Sua skiplizt nu oc af 
|)ossarre syn hans skaplyndi. at oli .su fegrd^ er hann lysli til mæy- 
arcnnar hinnar fridu eda annarra nurya eda kuenna. er adr var nokkot 
hans hugr eda vili til. |)a synndizt honom |)at nv liott oc [leitt oc 
vsynilegt^. 

163. Nu seui hann hugleidi med ser huaralueggia .«yn«'n«* oc 
[fyrst til® J)ess fagnadar er hann hafde goda menn i seet. oc i odrum 
stad hardar pinslir er ranglaler menn ])oldo. af |)esso huaro(U(>gia vard 
hann akaflega siukr med sua mykluni vanmætte, at hann matte firir 
engan mun vpp or rekkiu risa. f)egar varo konongenom gorr ord oc 
sagt at svnr hans syktizt miok. Hann kom |)egar til hans oc spurdi 
huat til [hafde borezt^^ vm hans solt. En hann tallde konongenom 
alla luti sua sem til [hafde borezt* ' vm syn fa. er hann |)ot(ezt seet 
hava. oc mælKe sidan. Firir hui villdir |)u fader gera slika stnaru oc 
gilldru^^ [til fota minna'^. at af falle minv tyndizt oc tapadezt sala 
min. Hcfde eigi gud nu med sinni miskunn holppet mer fa være nv 
sala min tapad oc tynd til helvitis. Oho huerssu godr Israels gud er 
rettvisum mannum. er tok mik meginlausan or agirnnd grimra leona oc 

') cr her er Ulf. B ') mætUi, B ») her ver« ttif, B *) fulum lilf. B 
*) saal. og$. B •) «rt/r/. B; feiffd, A ') [Iridilegt, B •) ker beg. Fragm. r 
•) [til f)»i, «, r '«) [helldi, B •») ihofdu boret, B, r >') *««/. B, r; 
eill'lnir, A ") [rutoni niiniini. r 



I 



c^. i6t. 163 

suæ(lic mik i angfrc minum*. oc sidan vitiade min i sinv hasæte ^d. 
hialppnrc minn. oc synddi mer hucrium fa^nade {»eir Grra sik sialvcr 
er firir^era med sinum illuiii vcrkum hans niiskunn oc bodordom. oc 
liuersjiu hord ^iolld |)cir taka i stadcnn. Oc lyd nv hcdan af fader. 
|)o u( t)u villdir* eigi lyfta her (il minni fortalu {»er til fa^adar. |)a 
^er [)u^ sua val at talma ei^i firir mer |)a fa^nadar gatu. er mik ma 
ri'tllciTH til ^ruds leida. ^at eitt fysutiizt ec. oc til^ eins langfar mik oc. at 
fiririiila alla vtfralldie^a skomtan oc at leita {»ess stadar er Barlnam 
hyr i. hlæ/.udr lesus Krist |)ionaslumadr. oc l)ar med honom til lyktta 
l(Mda |)iit scm cpUr er miiiiia lirdntru. En ef |)er likar helldr hedan af 
nt halida mik her seiii^ hertekiiiii mann. |)a mannt |)U sia mik bratt 
her [)()riina oc morna. |)uerra oc af anj^rc dæya. en sidan mannt |)U 
alldri^n af iiiinvm sakuiii fader heita oc alldrigi sidan mik at syni hava. 
Oc ven^r eliri \n\ vilrlrjra firirseet af |)inni hennddi er* j)u tapar af 
|)iriufn volldiim ha'de [xt oc mer. 

161. 0(Vu siiini fell konon^^renn i samu sott oc aliyj^f^iu. |)ottc 
hoiiotii nv siU lif nie(\il»ge^ golt oc gek nv sua buit heim til hallar 
siiiiinr. Kn vrcinir aiitidar ])eir seiii Theodas galldramadr hafde [vpp 
ViiMl'* siKMiiiniim lil -suika. koiiio aptr til hans sigrlausir oc sæmdar. 
sagda honom sitl fall. oc po at|)eirse lygifullir oc hegoma. |)a sagdu 
|ieir |)() honom allan alburd sins sigrlæysis' oc skemdar. 

Tlirodas niællUe sua. j)er*" vesler veikir oc siukir oc*' med 
allu vilhiusir. huerssu matte einn litill sueinn yuirkoma ydr oc sigru. 
alia alldrada oc vehifnlla. En {)eir diafuls englar vrdu at suara cptir 
guds vilia oc allt i Ilos bera openberllega med |)essom ordoni. Ver 
haiduni med allu engan malt eda styrk mote Krist kraptte. oc allra 
sizl*^ a niote pinslarmarkke hans. er |)cir kalla kross. ^cgar scm 
ver siam |)at. |)a minkade matlr varr. oc veralier .svidnir oc brennder 
fliuganndo iianidr oc myrkra meistarar. af |)ui at adr en liann hafde sik 
fuilkomlega gevit Kristi oc krossmark firir ser gortt. ^a vunnum mer*' 
mykynn sigr a honom. en ianiskiott sem hann'** het stadfastlcga a 
Krist oc vapnado sik krossniarkke. ^n uvrdum ver |>egar at flya. |)ui 
at hann hafde [firir ser'^vruggan verndar** skioUd. Sidan hugleidum 
ver vm*^ adra vel honom til suika. {»a er varr herra oc hofdingi 

») miiiii, B, r ■) saal. B, r; villdr, A «) K »^i »"^ ^ *) P^** '•'A B, r 
*) her beg. alter C «) el, de urr. ^) medalie^i. C •) [teaåa. C, B 
») snal. de urr.; sifjrslcr> ris, A '•) Mal. de Urr.: |>c«, A **) lilf. de 
ocr.: mgl. A '=) saal. de orr.; sill, A ") ver. de Orr. »*) liif. de 
ver.; mgl. A ' *) (ser jirtl« firir, L\ B; |»e^ £rir, r •*) »««/. de urr.; 
vrmlld, A ^^) mfft. de orr. 



Kit Ctif. t65. 166. 

Iiafde til vela liinum fyrsta nianno. er liaiin blcklli. en |)at er kona. 
Oc erom ver nv firir [|)ui litlir oc enskiss verdir* ar sveini t»cnia. oc 
uU var von^ uc astundan er enskiss verd. ))ui at |>e^ar sent haiiii 
kallade a Krist |)a kom iaiiiskiotl elldr himneskrar reidi oc rak oss 
alla a flolta. sva alldrigi sidan træystuiii ver ner hoitom at koma. 
Sua openberilega birllv |)eir finndr' Tlieode sina airerd. 

165. Koiiongr potlezt nv allavega hava tynt |)eirri von er haiin 
Irudi most a oc træysti. Hann kailade enn^ Theodam til sin oc mællte 
sua. ^u hinn vitraztc spekin^r. ver hufum alla luti gortt eptir |)inv 
rade. oc er |)at ))o enskiss vertt. Nu ef nokkot ligr eptir ar |)inuni 
radoni eda ve lom. })a freislum æ sem fyrst, at |)esse illzska mætte seni 
fyrst lida. Nu beiddizt Tbeodas. at haiui skylldi koma til vidrædo vid 
konongs sun. Oc viii^ mortroncnn eptir gek konongrenn stnimma at 
vilia suiiar sins oc Theodas fylgdi lionoiii. Konongr settizt nidr oc 
bof rædo^ siiia med reidi oc hiirduiii avitum^ til sunar sins af sinni 
vlydni oc stadfastum illvilia. Konongs sunr** suitrade oc sunnade nv 
sem fyrrmeir at enskiss er verd oli astundan annur belldr en tiP 
Krist sialfs guds sunar. 

Nv gek Theodas gerningamadr liM" j)eirra oc mællte sua af 
reidi. Iluat ventier f)u losaphat. Iiuerssu lika man gudum varom vdaud- 
legom at |)U bevir {)ik fra skilt |)eirra |)ionastu oc alrunade. oc kon- 
ongenn fadur J)inn** gort bæde reidan oc ryggan. oc ovingazt vid 
alla al|)ydu oc gort huernn manii a mole |)er. Hava eigi gudar varer 
gevet |)er allt j)at er j)u hevir i [ji-ssarre veralldu bæde livit oc allt 
annnt. Eda hevir {)U eigi hæyrtl. at fader |)inn var lengi erfvingialaus 
af barnnum. oc |)a hof hann ba*n sina af allu hiarta til guda varra. 
oc hæyrdu {)eir hana oc hans akall oc gavo t)ik honom i heiminn. 
Margar pesso likar rædor tomar oc hegomlegar flulti fram sa hinn 
illzskufulli ellikarll oc villdi sva firirkoma med sinum sleltyrdum vid 
konongs sun gudspiælla trv. en veria oc fram flytia falsra guda atrunad 
oc villufuilar kenningar. 

16t>. Skannna slunnd j)agde»^ oc hugsadi [himnesks konongs 
sunr^^oc heimamadr [j)cirrar hallar** er gud sialfr gerdi. Hann mællte 
til Theodam. Hæyr {)u meistare hinnar diupazlu villu oc [fulldaunn*^ 

•) [limir or enskis virdir, deutr. ') vapii, de otr. ^^ $aal. de urr. ; fiandar, A 
*) tilf. de urr.; mgl. A ') Ulf. de otr.; mgl. A •) saal.deovr.; ræda, A 
*•) o re) u in, de orr. ") Ulf. de orr.; mgl. A •) tilf. de orr.; mgl. A 
'•) Ulf de orr.; mg!. A • ') ifial. de orr.; t)inuin, A ") »al, de Orr. 
■') saal. Frftgw. r; konon(:!i sunr, 1\ H; himneiika liili, A '*) |himiie»krar 
hallar ticirrar, i\ l\ >') Ifuil (fullr, T) af daun. r, B, C 



Cap. 167. !(».> 

lioIvii/)ra myrkra. tstnæypitig^r ^elnadr. afspringi fieirra er smida^ii* 
skrnidiir hcrbudir. aT |)uilikri jlzsku er heimrinn skomdr. skæd tun(pi 
oc liiU veslazta gaiiialmcnni. [aska bronnd* med ellddi oc brcnno- 
slcini*. [lettarc verk oc syndlausare vunnv j)eir i fim bor(|[om. er n'ibr 
sukku firir bruna oc brcnnosleini^. af hueriv dirvizt |)u at gabba |)a 
bina heilsamu prcdikan^ [oc firir lieim al spilla er adr* varo villUr. oc 
bava nv fuiinit reUan veg. oc |)eir sem adr varo herteknir oc tap- 
ador ero apptr kallaAcr til rez bcimilis oc fostrlaiindz. Segmerstnapr 
huart er bctra al trua oc^ |)iona allzvalldannda giidi oc hans cingetnum 
jiyni med bælgum aiirida oc eilifnm oc vskapaAum gudi oc [vdaiidlegom 
al' vpphave oc æde rennannde til keldu eilifrar dyrdar. hans velldl er 
vtiiluleglt oc dyrd meiri en bv(rsa ma. ^essoni binvm sama stannda 
til |}i()niizlu oc eptirlætes* |)iishundrad pusbundrada engia oc hafud- 
engla oc bimneskra fylkynnga. af bans dyrd ero fullir aller himnar 
oc iardriki- af hans forssio ero aller lulir skapader on cfnis. med hans 
vilia stannda aller lutir oc stiornazt. med bans firirætlan flyzl*^ allt 
J)at er val er [oc val fer**. Eda likar** [)er belldr at |)iona diofium 
oc svikarum. [)eirra dyrd er barmiilegr" bord(»mr oc t^pilling bædo 
mæya oc sueina. ran oc sluldr. grindegr yuirgangr oc allzskyns'* 
illvirki. l)au som per*^ bavet rital gudum ydrum til lofs oc ydr til 
atrunadar. 

IGT. Skammezt |)er eigi liinir veslu matar** vslækkelegs elldz. 
likir til illz Kalldei*^ kyns. skamfyllizt |)er eigi at lova daudar likn- 
eskiiir oc banndaverk sialfra ydarra. f)er taked einn trecumb*' eda 
kappvslein" oc skaped |)ar af likneskiur. oc fegar eptir luti per |)ui 
oc kalled |)at gud. Sidan take |)er hin feitaztu yxn eda eittbuertt 
annal [fagrl kuikuendi^" oc drepcd fat oc forimed |)ui gudi. er adr 
er^ ' dault. Skynlaus sinapr. fegra er j)at kuikuenndi er |)u ofrar gudi 
])inuni. en gud |)iiui er sialfr. |)ui at skurgud gerdi^* niadr. en kuik- 
uendit gerdi sialfr gud. Oc [er firir |)ui myklu skynsauiare |)er skyn- 
lausum kuikuendi skynlaust. ^u\ at |)al kennir |)ann er |)at fostrar. 

*) saal. de urr.; smida, A ') [saal. de ovr.; rUk* brannd, A •) A tUf. ker 
urigtigt: at spilla rr adr varo villlir *){n»gl. r ^) ketinin^. C, B *){$aal. 
de urr.; er llrir |)cim, A "") saal. de urr.; al, A *) [>daiidl(><ro, de urr. 
») saal. de der.; c|iliiiæ(c, A »«) flyU, B, r *') [mgl. de orr. »') her 
heg. Fragm. «i2 ' ») full, de urr. •*) illyr^i or Ulf. B ") Ulf. de orr.; 
mgl. A ••) maUr, B; maUar, (.*; nialanrni, q •'') kalldca, q *") saal. 
A; trcdruinb, 1\ B, q; Irt'truinh, r '•) kaiippnslcin. C, B; klauppiislrin, 
M» i" '") \*nal. de orr.; fajjr kyukiiciidi, A ") var, de orr, --) saal. 
ih' urr. ; urr«^. A 



1()6 Ciip. I6fi. 

vn^ ei^i villt {>u vita gud ^inn |)ann ert)ik gcrdi af engo cfni oc ])cr^ 
vardveitir oc verr medan {)u liuir. 

^ann kallar t)u gud er |>u saat skammv adr hoguinn oc sagadan'. 
.skorenn oc skapadan. cda clligar af malme blasenn oc med hamrum 
deiigdan oc taiigum togadan. sidan liylr |)u hann allan med gulli. letter 
honom vpp af iordu oc skipar hoiiom miok hat. Sidati rekr |)u |)ik 
til iurdarennar nidrsialvan. stnapr vesall oc vitlaus. dyrkar veslan slein. 
en t)v sialfr*^ cnn veslare virdir hann oc bidr scm til guds til hannda- 
verka sialfs {)ins. Iluersu^ ma {lat dault kalla eralldrigi hafdc lif. en 
|)a huiver ydr æ at gcva f)ui nokot nafn. er sua iiiykyl fiflska fylgir. 
j)ui at [sleinn gud** ydat'^ skal verda at dusti*. en tre gud ydat^ funar 
skioU. eir* gud ydat^ sorttnar bralt oc verdr samleil*" vm sidir. en 
sa gud. er af gulli er gorr eda af silfri. verdr jia er uiinnzt varer 
sunndr brotcnn i suia slyki. oc sidan af gorvar margar' * gessimar. oc 
verda sumir dyrtt selldir en suniir lettlega kæypttir. Slikt ma vist 
gudlæysi kalla. Huat manne er sa er gud ma kaupa. eda huat guda er 
})al er kaupazt lelr. eda er |)al gud er sik ma engan veg ræra. I)at 
ser l)U sialfr at sa gud |)inn er sitr. hnnn stenndr alldrigi siaifr vpp. 
en stanndannde gud |)iun ma alldrigi sialfr seliazt. slikr er hann sem 
|)u gerer hann. En ^u hinn vithiusi madr er slikt lovar. hallt licniidi 
{)inni lirir munn ])inn. oc hepU liiinn fra sliKu. |)vi at af erlt |)v skipir 
vilinv. er ^u legr guds nafn a siidfs |)ins hanndaverk. |)vi at alldrigi 
matt |)u gera gud. Ilæyr her eiu dæme er syna oc birtta atgud ydur 
hava engan matt med ollu. 

168. J)a er vlridr var milliim Gydinga oc |)ess folks er IMiilisici 
heila. |)a var at |)ui sinni gud reidr Gydini^um firir saker afgrrda sinna. 
oc sigradu i |)essom bardaga Gydinga Philislei [oc toko oc drapo 
mykynn fiollda af Gydingum*'^ oc vunnv af |)eim at |)ui sinni arrham 
domini. En i |)eirri ork varo liinir haleilaxtu lielgir domar. er Gyd- 
ingar hafdu ser til alrunadar nest gudi sialfum. bæde stciuspiold |)au 
er gud sialfr ritade med sinum fingrum a'^ |)at loghmal er hann gaf 
Moyse prophela. J)ar var oc** manna er ver kollum engia fæzlo vera. 
oc sa vonndr er Moyses gerde hin niesto vndrmed oc iarlteignir. |)ar 

•) [tftal. rfe urr.; firir t)ui rro |iav skynsaiiuire at |>hu Lriina |):iriti rr {»av Toslrar. 
en |M*r vilid cijji kcnna sannaii giuV Or, A •) ))ik, He vrr. 'J !ia\a(>an. 
de orr. *) saaL de vrr.; sialf, A *) saal. de urr.; Iiiiarsu, A *) [sttai. 
ogs. C, B; stringiid, <|, r ■*) yOarr, de urr. *) ker end. r *) tftal. dr 
orr.; Or, A '") svartr or sanileitr, de vrr. '•) |;l)>li£ar, de vrr. 
'-) lilf. de orr.; mgi. A '^) saat. rctt.; al, A; er a var, B; or a. q 
' •) i lilf. de orr. 



Cap, i69, 167 

var oc i vonndr sa er Aaron hyskop broAirMoysi haf5c. oc bar bæde 
blom oc lauf. {)o var hann sialfr {»iirr. Nu sem Philistei hafftu fen^jrit 
pt>88a orkii med sigri af Gydinjfum. |)a seltv |)cir hana sæmclega i 
blotlius silt i borg |)eirri er Azotus' heitir hia Dagonc bafudgudi siiiv. 
oc gerigo sidaii i brott oc læsto [blothusum sinum*. Um morgononn 
er prcslnr Dagons komo lil. {>" s^o^ orken sem bon var skipad. en 
Dagon gud sinn funnv |)eir liggia' framme a golue a grufu firir guds 
ork. Preslar Dngons vndrado |)ena miok oc seltv Dagon^ vpp annat 
sinni i sama stad. oc læsto enn aptr [blothusum sinum^ eptir vcniv. 
Annan morgon er {)eir komo enn til. |)a la sa Dagon framme a golue 
oc vur nv sundr hulsbein hans oc hafud brotto fra bukinum oc^ sundr 
brolner armlegginir^ oc sun folleggir. pui at Dagon bafde fallet nidr 
[at |)reskelldi^ oc la bukr hans enn a grufu sem fyrr. ])a funnv Phi- 
listei at gud Gydinga matte meira en Dagon gud |)eirra. Ovan a |)ctta 
|)a fengo Philistei niargskonar bardaga oc hardar solter. oc senndo 
l)a ^idiin aptr guds ork til Gydinga. Oc gerduzt i |)esso margar 
fagrar iartlcignir oc storar. sua sem bækr Gydynga vatta. Slik dæme 
oc niorg annur {)uilik finnazt at |)er ælsked oc truid a falsa oc allz 
fugnadar lausa ydra^ gudi. 

169. Vakna vid hinn vesle oc vit huartt fornnarc er |)u eda gud 
|)inn sa er |)u gerdir. Slikt er hin mesia ærsla. Ilygr |)u f)at med 
|)ui al |)u ertt mudr. at |)v meger gera gud. Xei vist eigi. Helldr skapar 
|)u likneskiu maiinz eda einshuerss annnrs kuikuenndis. oc hevir huarkke 
tonn ne tungu. eigi anndardralt eda augnakast. heila laust*** oc lieilsu. 
Firir hul dyrkkar |)u j)at sem daull er. Ef eigi være hagleikr [meislara 
a Stein ^' gullsmida eda tresniida eda annarra bagleiksmanna. |)a er 
t)ess meiri von at |)u haver engan gud. Giætte engi madr peirra guda 
er j)er fared med. j)a være |)au langu brott stolen. 

Vitlæysi nia slikan atrunad kalla, sem her malt |)u nv val hæyra. 
^eir menn sem bardagafullir varo oc fusir til barratto gerdu ser gud 
oc gavo nafn. kalladu hann Marltem. hel hann sidan bardagagud. |)eir 
varo ådrer er helldr likade lostasemd. oc hel (>eirra gud Uenus. En 
])eir er drykkiumenn villdu vcra gavo gudi sinum nafn oc bet hann 
Bachus. Slika skipan liafde huerr a vm sinn gud. at |)ann lovade 
huerr oc tignade. er |)eim lastum oc lylum fylgdi niedan hann lifdi. 

') $aal. 1\ B; Arokvs, q; Aiood(?), A ') \saa1. o^s. C, q; blothusinu, B 
') li??>nndii, de urr. ^) saal. de otr.; dm^on, A ^) {$aiil. nys. q; blut- 
liusit. C; blollius sin, B •) her beg. hragm. si "*) haodlr^frir, de Orr. 
•) [tanl. ogs. B, r, s; af |>reskilldi, O *) i^. de vrr, *•) ««m/. de oer.; 
hist, A; q har: hrillalniLst '•) [stcinnicistara, de vrr. 



1(»8 Cmp, 170, 

sem sidan iikade fx^ini hellzt at fylt^ia. Huerrer sa vitr madr er|)ola 
vill at saurga munn ainn oc [vpp at taka oc^ telia ])ciiTa laustu oc 
lyti. ^o at ec^ |)egia. |)a vilu |)o allcr t>eirra illzsku. 

170. Theodas t»lika gudi eggiar {)u mik at lova oc a at trua. 
})elta rad er bæde af illutn vilia oc sva falsum' radom. Eii ec skal 
adrvvis gera. |)ui at cc skal gudi ininuin |)iona oc mik sialvan honom 
geva. guds syni lesuKristo. |)ui at med lians blode^ erom ver frelstir 
oc læystir af beiskum dauda oc |)ungum t>rældome. I>vi at alldrigi 
værem ver frelstir. ef hann hcldi eigi lægtt sinn guddom oc tekit a 
sik vnrnn manndom. oc Grir |)ui })ulde \imm krosspinsl oc dauda. sialfr 
vdaudlegr. oc syndi med ser tvær natturur. pa eina at hann [^olde 
krosfcsling sem daudlegr^ madr. |)essa ndra al hann myrkti solena sem 
gud oc let iordena skialva |)a er liann do. Upp reisti hann oc or 
grafum [mnrga heilagra^ likamc [)eirra sem adr hafdu anndazt. Hann 
do sem madr oc reis vpp sem gud oc ræntle hælviti. Oc firir |)ui 
mællle prophetenn. [Ileluiti gladdezt |)a er |)al mælte |)er^ nidri. |)ui 
ul liaundenn vard feginn. |)a er hann hugdizt gripa hann sem mann. 
en honom gafzt |)o sua. sem hann være sannr gud. |)ui at hann renntte 
hann fianndann myklum fiollda hertekinna manna. Hann reis vpp af 
dauda sem gud oc sleig vpp til hiniinrikiss. en |)adan lialde hann alldrigi 
skilzl. [ef hann hefdi gorlt firir varar sakar**. oc vara* nalturv er adr 
var ollum liotare oc leidilegare gerdi hann hærre allum lutum oc fegri. 
oc skipade henni i sæle oc sælo himneskrar dyrdar. Oc firir fxii at 
allt |)at er |)u mole mæler |)essarre tru. pR crt t)v i |)ui motc siulfum 
gudi. huarll er {)a fegra. |)u hiiin trvlausi Theodas. at tigna oc ælska 
sua gafugan oc godan gud. er ekki bydr annat en rettvisi oc rein- 
liviss rad oc veilir miskunn. bodar tru oc fylgir fridsemd. hann er 
sannr godleikr oc siaifr kiærlleikr oc oli sannenndi. belra er |iema 
at [)iona en gudum {)inum illzskufullum laslafullum oc lyta. er bæde 
ero illir al nafne oc natluru. Vei vcrdi ydr skynlausare ollum skyn- 
lausum. synir tapanar oc ervingiar eilifra kuala. En ec em sæll oc 
alier krislnir menn. er |)ann gud hava oc a Irua. er allt golt a oc 
siaifr ma allt med falslausum godvilia slyra oc stiornna. {>ui al t)eir 
er honom |)iona. [)0 at peir fxde nokkora |)npngsl eda j)yngsl i |)essom 
heimi. |)a skal |)o |)eirra and)un oc slarllaun vera i eilifii riki med 
gudI(>gom fagnade. 

^) [saal. ogs. C; tak;« at, B, q; vpp Inka oc, s ') lilf. de urr.; mgl. A 
') sttal. ogs. C; rolskiiin, «(, s; siiilfnm. I* "*) l»o«)»*, q, s '•) saal. de urr.: 
<laiif)r, A ') liiiar^rra iiiannn, de Orr. *>) [h. j;. jm rr jial iii. hoiiuni |)nr, 
>«, q; (ilaiidczt hclvili |)«, C, B *)[ttigl. de otr. *) saal. de der.; varar, A 



C4$p. 171. 169 

171. Theodas suaraØe konongs syni. ^at er sannazt at mai^er 
hava varrc tru fyl^t iafnan bædc skynsamer oc myklir visdomsmcnn 
med valide oc vilrleik oc aller liafdin^riar hciinsins keisarar oc kon- 
ongar hava iafnan sva lialldet oc vardveilt varre (ru sua sem en«^i se 
sunnarc en hon^ |)ui at ekki fals eda flærd* funnv |)eir med henni. 
En Gulilea trv er kristnir menn hava oc hallda hovo fyrst kynlillir 
mcnn kotkarllar' oc fatceker Grskimenn. miok litlir Grir ser oc |)o 
fucr .\ii. einir teisens. Iluerssu ma^ |)a fara litilla manna oc lagra 
fortala [helldr stanndda en^ ord |)eirra manna, er bæde varo i vcroUdd- 
enne myklir oc mattoger at visdom oc skynscmd. Hucrr sannenndi 
eru til |)ess [ut {)elta^ smamenni segl salt. en myklir menn oc vitrir 
liugi'. 

Konongs sunr suarade. f>vi |)ykkyr mer likazt Theode sem |)U 
ser osnc oc haver hæyrtt skynsemdar liurppu. oc ert \tu \)o [skiln- 
inger laus" sialfr. Mer[)yklvyr |)o |)u helldr likr orme |)eim er aspis* 
heilir. er apllr lykr ocbyrgiræyru sin'*^. |)ui at hann vill eigi hæyra 
|)at liod er honom likur eigi. ^u vitlaus. væl mællte prophetenn af 
t)er. |)a er hann sagde sua. po ut blamadr skipli sinu svarlla skinni 
eda leopurdus siiini niislitri hud. \to^^ matt |)u val gera. at |)U haver 
illa noniet. f>u hinn blinndi oc hinn skynlausi. hui villt ))u eigi aptr 
vennda til sannleiks skynsenida. |)ar sem |)v segir at ydar alrunadr er 
virdr oc sladfasllega*^ lekinn af stormrnni oc vilringum oc spekingum. 
en bodan heilags gudspiaMlz hofzt vpp af [lililego smamenni*' oc f)0 
faom. i |)ess() synir gud oc birtlir krappt oc malt gudlegrar Iruar. 
en lægd oc meginlæysi ydarss alrunadar birtir gud i |)esso. |>ui at |)o 
Hl pvT havel niykynu fiollda vitra manna oc valldugra. |)a minkar |)0 
huernn dag styrkr oc sladfesla ydarrnr Iruar. en var tru lievir ekki 
Iraust af manna styrk, oc er |)o hon huerssdaglega med vexli oc hevir 
nv fengit hafdingiadom yuir ollum heiminum. Ef var tru hefdi vpp- 
haf af vilringum oc spekingum. være var tru fram flutt oc med 
styrk kunonga oc annarra mallogra hofdingia. |)a mætte val varer 
vuinir |)al segia. al af styrk veralldlegra hofdingia oc visdome spek- 
inga oc af[)eirra kunnaslu hefdi varr trvnadr*'* vpphalld oc trausttekit 
en eigi af gudlegre forssio. !Nu segir l)u oc sialfr at heilogh gudspioll 

*) 811, de ovr. ') saal. de orr.; flædr, A ') ker beg. y *) man, y *)[taal. 
retl.; uc helldr en stanndda, A, C, li, q; or helldr standa en, s; skal helldr 
slanda, y •) |iessi, y ') {mgl. C, B, s •) [»kynsemdar Ians, C, 
\\\ skynlauss, y •) aspides, q, s *") ker end. q2 •') |)a, U ") saal. 
ogt. y; »kynsandega, de orr. ") [bodan litils smamennis, y ") tru, 
('; Irua, n 



170 Cmf. i7t, 

hava fram fluU fatoeker fiskimenn oc ^eir adrcr er litils varo vcrdir i 
verolldenne. en aller [hof5ingiar oc Titrir menn' hatado oc hæddo 
huervilna. oc^ [fluUizt t)o' |>eiiTa heilo{^ forlala vm allan Iieiminn. oc 
iafnval vm hin fiarlle^^asto^ lonnd vid heims cnnda^ |>a liæyrduzt |)cirra 
heilræde. Huatmalt {)u inote |)ui' mæla eda annat sanna. en |)etla er 
ekki annat en vmattolegr^ allzvalldanda guds styrkr. er liann gcrdi 
sialfr mannum til miskunnar. Hueriar sannur hevir I)u til |)ess hinn 
fauitri" madr viliare oc vitrlegarc at sanna ydarn atrunad en varn at 
afsanna oc vnyta. Ef eigi* være hcgome oc loklæysa*^ |)at sem |>er 
faret mcA. f>a hefdi alldrigi sua iniok'* minkat*^ oc firirvordet ydur 
tru. er sua mykynn styrk oc vpphalld til vemndur hårde af hofding- 
ium^' heimsins oc vitrum spekinga meiiitarum. Af ydr spade pro- 
phctenn |)a er hann mællte sva. Ec sa ilizskufullan mann niiok yptan 
oc halcitlega sæmdan. oc |ja er ec leit oc Icidda ec au((um. |)a fannzt 
engi stadr nc stadfesta athæves hans. Krislr segir oc sva i gudspiall- 
cno til sinna vina. Iliminn oc iurd skulu firirvordazt. en min ord 
skulu alldrigi vnytazl. Oc aller {)cir er her Irua val traustlega a. |)a 
læystu sik af synda diupi oc marga adra. |)a er |)u vesall oc heimskr 
hatar oc firirlilr. oc*^ medan er |)eir varo a iardriki. |)a skryddu |)eir 
heiminn oc styrktu med morgum iartleignum oc storvcrkum allzskyns 
kraptta. gavo blindumsyn en daufiim hæyni. halKum gnngu. lifdaudum. 
Petr hofdingi po&iola gerdi i lesu Krist nafne margar iarlleignir 
oc sva adrcr postolar. Jjcir gengo hader einn ih\^ Pelr oc lohannes 
evangelista til templum doniini eplir sidveniu sinni til hænar at nuns 
tima. Oc pa er {)cir komo til duranna. l)a la |)ar firir |)eim hr^.plingr 
einn er ()ingat var hvcrsdaglega borcnn til |)ess at |)iggia almoso af 
{)ciui sem inn gongo i mysterit. I)a er |)eir komo at durum Petr oc 
lohannes |)a hado |)eir hann sia til sin. oc hann leit vpp sua sem 
[hanii venlle** ser nokkorrar almoso [af |)eim**. ^a niællle Pelr til 
hans. Silfr eda guU a ec eigi. en |)at sem ec lievi |)at gef ec |)er i 
nafne drottens mins lesu Krist. stalt vpp oc gak a futom |)inum. En 
hinn*'' stod j)egar vpp heill. Aller j)cir sem [hia stodo'* vndradu 
oc lovadu gud idulega. J)eir rako oc diofla'® eigi ateins or*" mannum 

') I herrar oc hoWinglar, y -) her end. si ') |hivir |)o fram (flulz), y 
*) flarlæffstu, C, B *) cnndaim, y «) her mgl. 1 Blad i A ') saaL 
\\ maUulriir, C, B *) ovilri, C •) saal. C, y; cn^i, B ^'•) »aal. y; 
loklaiisa, C, B •') sanl. C; mio, B; mgl. y ") saal. y; minkaz, C\ B 
•') storhof<^in};i"m. C, B •*) cii, C ' ') |vænlanile. C, B '•) [tilf, 
y, C; wgl.li ^'')saal. y; hann. C, B '^^\srtnl. y; a sa, (\ B '») saal. 
y, C; iduicjja Ulf. B '») fra, C; mgl. B 



Cap. 171. 171 

helldr oc iamval or hciminum med styrk oc afle marks' hins hclga 
kross. [en |)er veslir rædezt |)a^ sem g^di*. En postolar æyddu oc 
vnyttu allan^ |)cirra malt galldra oc frcrnningar oc ii^ræddo sva rotter 
mannle^rar natturu. endrnyudu at upphave allar skynsemdar i»kopnur 
oc virduzl^ af vilrum nionnum framburdarmenn* urugra sannrnda. 

lohannes poslole oc gudspiallamadr oc f>ystrungr drottens kom at 
sinni til borgar peirrar er Eflesus hcitir. oc |)a er hann kom a strcte 
borgarcnnar^. })a mætte hann mannum er baro lik husfræyu cinnar. 
hun var ekkia oc hct Drusiana. llinn hælg^e lohannes bad |)a er baro 
at |)CMr skylldu nidr setia bararnar. Sidan kailade hann hare roddu. 
I nnfne niins herra lesu Kri.st. ris vpp |)u Drusiana oc fi[»kk hcim til 
heiinili.s })ins. oc bu {)ar firir mer. {lui atmed|)cr vil cc matazt i da^f. 
En lion reis |)egar vpp af dauda oc skyudi heim til herbyrgis sins oc 
fH^nado hononi |)aksamlc^:a af |)ui godo sem lion hafde oc gu6 [hafde 
henni jfevef*. 

Hvat matt ^u mæla villaus madr af vitrinfrum* truar |)innar. [)vi 
at gud hevir visdom |)eirra i hcimsku stuuit. Hvat gcrdu |)eir fianndans 
fylginrar minnilrgl godra vorka eplir sik i verolldcnne. Ekki matto 
|)iMr adrvvis svara nema vskynsamicga liota oc saurga sidu. Vei verdi 
peim**^ sannendal(i>ysi [er hylr*' alrunad hiuna fulastu sida. En |)0 
at nokkor visdoiiir syndixt eda hæyrdizl af |)('irra ordom. |)a var |)at 
|)o saU vitlæysi. [jcir kaliadu |)a gudi er adr varo nienn. t>vi al |)eir 
gerdu slorar borger oc redo firir myklum rikium. eda af |)ui elligar** 
al [)eir gerdu slorglo'po nokkora [)a er |)eim lika er villazt eplir slikum 
veralidlegom munugdum. Gerdu af vitlausum nionnum ser gudi. 

Sa er nefiidr Seruch er fann skurgud i fyrstunni. oc er sva sagt. 
al sa er meira styrkleik hafde med ser en annar eda framar" var i 
fehigskap eda nokkol annal merkkilegt gcrdi firir sinum felagum. |)a 
gerdu ))eir t)egar likneskiu eplir honom til virdingar'^ oc minnis hans 
sturvirkia*^. En |)oir avm eplir |)eim komo skildu eigi huat |)eirra 
furellrismonnum gok til pessarra gerda. {)ui at {)eir hugduzt |)etla til 
|)css gera. at eigi gengi mannum or minni |)eirra slorvirki** oc gerdu 
t)eir firir t)ui likneskiur eplir })eim. oc drozt folkket æ |>ui meir eplir 
{)essnrre villu. oc lignadu t)essar likneskiur sua sem gudi. luttu |)eim 
oc til bado. oc færdo })eim forner oc blot. En fianndr |)e!r sem i 

') taal. y, C; med iiiiiiki, B ') \saal. y; rr per vcsl. nrdezt. C, D ') p«A, 
i\ It *) saal, y, C; »Ha, B *) her end. y •) rormenn, C ') saal. 
V; borcorpanna, B ") ({raf lienrii, C ') smil. rttt.; ritniiiiruni, C\ \\ 
'") mgl. C »') (riV/-. C; mj/. B ") er ele^ar, C ") fremri, C ' »j eplir 
Ulf. I* •*) jjlorvcrka, C ••) »tornicrki, 5 



172 Cup. 172. 

^essom likneskiuin bygdu' cggMu ^a til meir oc meir sik at lova oc 
at tigna. t)ui at fiandr t>eir gavo |)oim vilia oc aeggian at trua a sik. 
en l)cir haf5u enga skilning adr af gudi. oc hugduzt |)a favilrir menn 
val gcra i pesso. En firir tveggia luta sakcr eggia fiandr* menn til 
at dyrkka sik. Sa er annar lutr at af drambe sinu oc afund stærazt' 
j)eir i |)ui er |)cMr ero dyrkkafier oc lovafler firir gud. En af |)ui 
adrv at af |)cirra aoggian tynazi menncr^ med |)eim. er til pinsia falla. 
Oc iærdo |)eir firir [)ui favilrl* folk til [allra lyla* oc villdv sva vndir 
sitt valid sem flesta drega. oc hevir firir |)ui mykyll fiuldi manna af 
skamsyni oc vangiæzlo vndir {)etta anaudar hoc^ gengit. oc gerdi 
hucrr sinum glæp likneskiv eptir |)eim gudi sem hellzt lifdi eptir|)eirrn 
vilia. allt lil {)css er gud vitiadc folksens med miskunn** tilkomo sinnar. 
læysti oss oc frclsti oc kenndi oss at ganga sannan vegli af villi- 
sliffuni®. Sannirga er eigi*" annvr beilsa nema med honom einum. 
{)ui ut engi er annar gud nema liann i [liininum eda** iardriki eda i 
hælviti. David prophele segir sua. at af ord(> drottens ero hininar 
skapader oc [allr |)eirra kraptr er skapadr** af annda munnz hans. oc 
ckki er gorl nema J)at eill er siaifr hann gerdi. 

172. |)a er Theodas liafde lupyrl [jiesse ord*^ konongs sunar. er 
oli varo'** fnil af gudlegre vizsku. j)a vard hann sua ottafullr sem storar 
reididunur^^ oc elldingar hefdi lostet hann. Hann |)agnade langa 
stunnd. Varlla oc |)o sidla kenndizt hann vid sina vesolld. en |)o 
nal^adezt nokkot nu hiartla hans heilsamleg fortala oc fra |)yntli 
mærkua*^ |)oko fornnrar villu'^ aii<;um hans. Oc idradezt miok af 
fornnom misgerdom sinum. Hann ririrda>nidde saurgra falsguda atrunad 
oc stnerezl nv bradlega til sannlegrar** truar. l'pp fra |)eirri stunndu 
stnerezt Theodas sua stadfastlega af sinum illzskufullum atrunade. 
hatade sik sialuan oc gerdi sik gagnstadlegan vuin galldrum sinum oc 
gernningum oc hinni fornno tru. er adr hafde hann allan hug med 
sinum matt til lagt. Hann stod vpp oc gek fram firir konongenn oc 
allan j)ann fiollda er l)ar var*®, oc tok sva til ordz. 

Sannlega byr guds annddc i syni |)inum hcrra konongr. Ver 
crom ivanarlaust sigrader. oc engi anndsuor med sannenndom finnazt 

*) saal. C; byjrjfin, B ') ficindrnrr., C ') her let), alter A *) nienninir, 
IJ; iiicnnirnir, C *) favizkU B; faviil, C^ •) [illra Inta, C "») ok, (\ B 
«) taal. C, B; iniskuiuiar, A »; villusliffuiii, C, B ••) cnci. C, B 
") {saal. C, B; hriminiiin nc, A *') [alU-r {icirra kraptar cro skapadrr, 
C\ B ") |»ossa roOo, (\ B •*) var, C, B •*) reidiprtimur, C; rcid- 
ar|)ryinur, B '•) myrkra, C ") fra tUf. C, B '•) sannrar. C; sadrar, B 
") sanian komciin lUf. C, B 



Cap, 172. 173 

|)au hcdan ifra til af varre hcnndi er motcstadu mege vcita |)emR 
sannenndom. Vist er gud kristinna manna mykyll oc mattogr. Mykyl 
sarinenndi fylgia tru |)eirra^ med mattogom kraptum. Oc eptir ^at 
sdierezt liann at konungs syni oc mællte sua. Seg mer hin sæla sala. 
blæzad guds skepiia. man ec |>ann fagnad fa. at Kristr vili |)iggia idran 
iniiia oc vidr mer taka. cr^ cc stnuumzt til hans oc firirlæt ec allar 
lilinar iligerdir hinar ronuio. galldra oc gernningar ocbolfuada vtru'. 

Sannlega sagde konongs sunr tekr gud vid |)er oc ollum f)eim 
seiii til hans stnuazt. oc eigi med cinni huerri afleiding. helldr sua 
scm sannr fader gerer vid sun sinn. er langlega heuir villzt i fra 
hunoin oc vm sidir aplr vennder*^ af sinni illz^ku. gek sialfr^ moto 
honom oc [fagiiade hoiiotii^ oc kysti oc firirlet allar afgcrdir hans. 
skryddi hann med skrautlegom bunadc. biuggi^ honom med ollum 
siiium lieiiiiumannurii gladun slnædeng oc veizlu. oc vard miok gladr 
af |)ui at hann funn |)ann sun sinn er adr hafde hann tapat. Guds 
sunrmæler sua. at gledi verdr i himinriki. efeinn syndugr madr stnyzt 
til idraiiar. Oc enn segir hann sua. at eigi kom hann at^ kalla rett- 
visa menu. nema helldr synduga menn til [allaz illzskv oc idranar oc 
yuirbola*. 

Propiietenn segir sua af guds mvnni. Ec vil eigi dauda syndugs 
mannz. helldr at hann livi oc leidreltezt. Stnuist fra ydarre villu oc 
lei(Vellezt segir hann. sinuizt til min oc fra ydarre illzsku. oc |)a skal 
hun ekki meina ydr. ^ui at a huerium degi er syndugr madr vill fra 
huerva illgerdoin sinuni. oc vill vera sidan med godoin verkum staddr. 
|)a skal hann liva en eigi dæya. Allar hans syndir skalv sidan honom 
flrirgevazt. |)ui at hann var i rettlæte tekinn. |)a skal hann i rettlæle 
liva. Oc enn segir prophetenn i adrum stad. ^vaztt^^oc reinsid ydr 
oc reked brott illzsku ydra fra auglili minv. oc hælled at misgera 
oc nemod gutt at gera oc mun^^ pn af |)vazt alll leidenndi ydarra 
syniida oc misverkka. 

Af slikum firirsagduin*^ guds firirheitum t>cim er til hans stnuazl. 
|)a haved ekki if a eda tvikost. komed skiott til hans. |)vi hann er 
iiiiskunnsamr oc godviliadr oc skallt })u^' sidan enga skamfylling fa. 
Sva skiott sem |)u kæmr i funtinn med sannre tru. {»egar skal lapazt 
oli SU hin [)unga synndabyrdr gamalla glæpa oc nidr scekkua*'* oc 
alldrigi sidan vpp koma. en |)u skalil sialfr vpp risa reinn firir vtlan 

') liiiini, C, B ') cf, t\ B ») tru, C, B *) vendi. C, B •) ker mgl. i 
Illad i B •) |fHdma(>c hann, C ') hio, C «) Maal. C; a, A •) (idr- 
aiijir, C •«) livair, C ") tilf. C; mgl^K »») myl. C »») Ulf. C; 
mfjl. A ' *) $naL T; suækka, A 



174 Cmp. 173, 171. 

alla flckka oc cnga rokku fornnra synnda skalt ^a a ^er finna. Sidan 
vpp af |)ui. t>a skal hann sialfr med |>er vera oc varAveita ^ik. at |)u 
taper clgi |)ui godo' er hans iniskunn hevir f)cr gevet. 

173. t>a er Theodas |>otlezt vis hava ordet af fortalum konongs 
sunar. at hunn mynddi miskunn* fa af frudi et hann villdi til yuirbota 
stnvazt. hann skunndade' |)egar i skog vt til hellis sins. |>ar seni 
firir lago bækr hans fullar gernninga ocgalldra. er hann hafdeiafnan 
sva hirtt sem hin villddaztu^ audæve. En nv virdi hann sua sem |)at 
være vpphaf oc hafud alirar sinnar illzsku. Hann tok allar bækrsinar 
oc brcnndi i elldi. oc for sidan til |)ess hins hælga einsetomannz. sem 
Nachor hafdc adr til faret. Hann gerdi sik allavega sem beraztan til 
idranar. bar moild vpp a^ hafud ser. oc anndvarpadc med |)ungum 
anndardratt. {)uo ser^ allan oc vætte^ i tnrom. oc sagde hinum gamla 
manne allt hilt sannazla fra vpphauc athæves sins. oc sva huersu er 
hann hafde til retrar^ truar stnvizt af forttalum konongs sunar. En 
sa hinn gamle erimiti er til |)ess var iafnan fus at frialsa salor or 
flanndans valide, kenndi honom pegar hoilagt bænahalld til guds oc 
het honom sinna synnda aflausn oc at gud skylldi vera miskunnsamr 
til hans. Eptir |)et(a skirdi ermitinn Tlioodam oc baud honom at fasta 
firir afgcrdir sinar. En sialfr bad hann firir honom bæde med taroni 
oc idulego akalle til guds. 

174. Konongrenn vard nv vgladr ocmiok ryggr oc ahygginfullr 
af [)esso male. oc kallade saman alla radgiæva sina. oc leitade eptir 
rækelega. vid huat er honom være viliazt af |)esso male at rada. Oc 
lagde slikt huerr til sem liklegazt" t)otte. En Arachis sa er fyrr er 
nefndr. hinn mætaztc oc hinn meste af allum konongsens radgiofum*** 
sagde sua konongenom. Huat maltom ver J)ess** gcra syni |)inum 
eda mæla. er ver freistadum eigi. at slnva honom aptr til truar varrar. 
en mer synizt sem j)at slodc ekki. oc at allt se fat enskiss vertl. |)ui 
at annal huart [hevir hann [)ella aP* nallvrv. eda er*' j)elta ærllog. 
hans [hardleikr'^ oc J)ralynddi**. Nu |)o at j)u freislir at pina hann 
eda kuelia. t)a man l)at ^o ekki tia'^. |)ui at hann er buinn at dæya 
feginn firir Krist*^ saker. en })at man |)o illa virdazt firir |)er at |>u 
gerezt sialfr banamadr einga barnns [)ins. Nu synizt mer sem eins 
rads se [enn vfreistat*^. at \ni faer honom til stiornar oc forneda riki 

') saal, ogs. C ') sanl. C; niyskiinii, A ') skyncli, C *) virduli^stu, C 
*) i, C «) sik, C ') saal. C; valle, A «) saal. C; hclrar, A ») lik- 
arl, C >») saal. C; sad;^iofum, A »') |)«l, C »=) [er |>ell« af hans, C 
«») ero, C «*) re//.; hardleiks, A '*) [hardlyndi oc firaleikr, C 
'•) tioa, C •') gud; r ••) feijfi leiUl, f 



Cap. 175. 176, 175 

med audævoni i {>cini luta landzcns. er {)u villt honom fengit hava. 
Oc |)ann tima scm hann tt'kr vid ahyggiv oc ihuj^a vcralldlcgra sæmda 
firir nauzcynia saker rikiss s'ins. |>a man cruede hans oc hujj^san tæy^ia 
hann oc Icida aptr til varra sida. oc man fta varr vili verda fram ai 
ganga. I>ui at |)Ht scm sua stadfestizt i brioste mannz. |)a cr eigi auA- 
vellilegl* or at færa. oc er slikt meir mefi slopgd [oc slættmælge* 
fram flytiannde. en med aflc oc akcfd. En [)o at hann stadfesti sik i 
tru kristinna manna. |)a hcvir |)u |)o ei^ri tapat syni |)inum. oc ma 
j)er i |)ui vera inykyll sorgfar slækver. |)a er Arachis hafde sva silt 
rad fruiiiboret. |)a lovadu allcr |)etta rad oc sagdu |>etta vera hitt bazta. 
En konongrenn sialfr sam|)yktizt {)cssarre skipan. 

175. Vm morgonenn eptir senndi konongrenn ord syni sinum. 
oc mællte sua til hans. f>essc skal vera su hin sidazta rosda oc tala 
til j)in sunr. er ec skal fremia. oc ef J)u lydir eigi jiesso oc fylgir 
|)egarlcid. oc gledr t)u eigi nu oc endrnyar i pcsso hiartta fadur |>in8. 
{)a vit {)at sannlega. at ec skal ulldrigi |)yrma l)er. 

Konongs sunr^ svarnde. Iluerr ero emni |)essa måls. er |)er rædet 
nv vm. Konongrenn svarade. Ec hcvi mykyt starf a lagtt at gera 
[)cr gott. oc hevi ec |)o funnit ^\k mer gagnstadlegan i ollum minum 
radom oc rædoni. Takum nv oc skiptum i sunndr rikinu millum okkar. 
oc skal ec lata {)ik frialslega rada flrir |)eim lut. er |)u lytr. oc se 
l)cr lovat sidan at liva a hueria leid er l)er likar. En |)at hitt blezada 
iungmenni fann [)egar at fader hans gerdi |)ctta [allt til suika^. oc 
kaus hann |)o at briota eigi bod fadur sins i |)esso. oc firir |)ui hellzt. 
at hnnn mætte^ ])a fa fordazt oc vndan komazt grimlcik hans oc refs- 
inguin. oc sidan fylgia i allum lutum sinni firirætlan. 

Hann sa vpp oc suarade konongenom. Mik hevir iafnan fyrst til 
j)crss at finna |)ann hinn blæzada mann. er mer visade retta* veg. oc 
vilida ec sidan firirlata allt ])essa heims skrant, oc Inka i hans felax- 
skap allt {)at sem eptir er minna lifdaga. En firir |)ui at {)u villt eigi 
at ec gera |)at sem mer likar. j)a vil ec i f)esso fylgia |)inu bode'*'. 
J)ui at huervitna |)ar *em eigi ligr vid openberlleg* tion eda tapan 
eda fraskilning sialfs guds. psi cr {)at fagrt at fylgia fadurllegom 
bodordom*. 

17(). Konongrenn vard af {»essarrc rædo fullr af fagnade. En af 
I)ui^" at honom var kunnigt allt rikit. |)a skiplti hann |)egarleid'^ i 
tva luli allu rikinu oc gerdi sun sinn konong yuir holfu rikinu**. 

>) fludvellt, C ') [mgl. C *) Ulf. C; mgl. A «) Itil en^it annars rn tU 
uvika vi«J hanii, C *) malle, C •) a relAn, C ') rade, C •) opcn- 
l.cru C •) radom, C >«) fi//-. C; «j/. A «')I>egar, C ") lande, C 



176 Ctip, i76, 

koronade hann sidan i sinum luta rikisscns med Tagru Tarunæyli [oc 
hauvcrskom hirdriddarum^. oc med alire liirdlegrc heriineskiu |)eirn 
sem kononge samde. Hann gar oc gott læyui hertogom oc^ hordingium 
oc alluni valldzmannum. oc allum adrum vt i fra. at huerr skilldi [med 
hans godo' læyui fylgia syni hans. er |)at likade. Eina niykla oc 
vallduga borg fck hann hononi. at hon skylldi vera harudstadr i riki 
hans. oc alla |)a luti er til kononglegrar tignar [hæver oc hæyrir at 
haua'^ |)a let hann fylgia honom. En iamskiott semlosaphat konongr 
tok vid riki. oc hann kom i hafudborger rikiss sins. |)a let hann |)egar 
vpp reisa yuir alla lurnna oc hin hærslo hus [sigrmcrkki varrar 
lausnar'^ hinn hælga kross. En huervitna let hann nidr briota med 
akefd hlollius oc herbyrgi skurguda. oc iamval let hann vpp grava 
grunduellina^. oc enga luli let hann eplir iiggia. |)a sem |)vi Talsse 
fylgi^. En i midri borgenne let hann gera eilt mykyt mysteri med 
storom koslnade oc allzskyns fagrendom**. oc let |)at vigia varom herra 
lesu Kristo. oc baud olium monnum t)ingat til at sækea oc bidia ser 
miskunnar vid gud. Sialfr kom hann oc t^ingat huerssdaglega firir 
oUurn adrum oc bad til guds med idulegom oc shidfastum bænom. 
Hann minlti {)a a optsamlega alla. er vnndir hans valide varo. sUindum 
med miuklynddi en stundum muni liardare. at |)eir skylldu skilia sik 
fra vnytum atrunade oc samsætta^ sik vid gud. Hann birtli oc firir 
ollum med sannre skynsemd blækking oc fals hinnar fyrru*** Iruar. 
en i staden synndi hann t)cim berllcga oc predikade firir |)eim alrunad 
heiiax logmals gudlegra bodorda. bæde liuerssu er gud steig til iard- 
rikiss folkkeno til lausnar oc synndi sik bæde gud oc mann. oc pær 
iartteignir er hann gerdi monnum asiunnde. Sva oc huerssu hann 
])()llde dauda. oc at hann reis vpp med gudlegom kraptte. oc sidan 
vpp steig til hins liælga fadur sins mannum asiannde. Berllega sagde 
hann oc hans hingatkomo annat sinni til |)ess hins ogorllega doms. er 
huartlueggia skalu taka ambun sinna verkka goder oc illir. {»etta 
synndi hann allt monnum med blidum ordom oc sæmelegom siduni 
sialfs sins. Ekki for hann fram med kononglego valide i Jiesso. |)0 
at hann ælte {)ess kost. helldr mc«^ mivklæte*^ ocdro hann [x^im mun 
fleiri eplir sinum vilia at hann synndi eigi allum stormannlegt sitt'* 
atæve. Hann var ollum* ^ litilatr oc mivklynndr oc gerdi hann sua 

») {,ng\. c ') her beg. aller B ') [i hans. C, C *) [htryra, C; hcryr« ed« 
h»r«, IJ *) |si{rrmaik vårs laiisiinra, B •) ^runilvolluna. C, B ') hlffdu, 
I*. B ") mal. oQi. C; fesriiuhim, B *) saal. B; saiiixrUe. A; »im- 
sH'lii, C '") fyrri, C, B »') oc litillæte lilf. t\ B »') »idlælc cda, B; 
mm^Ih-U* ((ia »itt, i" '^) <»liiiuMtiii, B 



Cof. 177. 1T7 

med huarotucggia kraplugu valide sinv oc litilatom vilia. at |>at villdu 
allcT gera gladlega er honom likade. oc sysli hann sua mykyt at a 
litilli stundv. at hofdingiar oc hrrmenn'. borgarmenn oc lieradsmcnn 
bæAe konor oc knrllar firirlelo aller oc fra skilduzt margfallegrc villu 
forlis uc flærdafullz alrunadar. oc sanitenj^do sik vid hælga tru med 
hans fortulum. 

177. Aller ()eir menn sem sik hafdu iniii byrgt i holom eda 
helium firir ræzlo saker |)eirra rersiiif^a. er fader hans gerdi |)eim 
alluiii er krisliiir vuro. |)a gengo nu gladlega vt. fioldi leikmanna oc 
marker preslar' oc nokkurer munkar. fuer byskopur. solto nv aller 
feginsamiega u hans fund. 

Ilann sialfr. firir sænidar snker hins hælga Krist er |)eir |>oIldo 
vtiæ^d firir. ^ek niote pcUn gladlega oc leiddi |)a med sæmdoni til 
[sialfs »ins luillnr'oc herbyrgia. Ilann veilli |)eim ailzskyns vird|)ingar 
oc .saMiieb'^t lililætc. [>ar eptir let hann vigia |)a liina nyu oc hina 
sæinrlego kirkkiu er hann^ hafdc gera latet gudi til dyrdar. oc tok 
einn af |)eim byskopom er firir Krist saker hafde' |)olat inargar oc 
iiiyklar |)rængsler oc pinsiir oc |)yngslir oc brott var rekinii i vllægd 
fra siniiin byskop.^iole. selti hann erkkibyskop i [|)essom hafudslad*. 
Kil hann var heiiagr niadr oc val lærdr med hælgum klærkdome oc 
fiillkonicitn [iafnan tiT guds |)ionaslu. 

Kuiiongrenn let gera cinn vidan funt i kirkiunni oc baud at \tar 
skylldu aller skirazt i |)eir sem til Krist hafdu stnvizt. |>a* varo fyrst 
skirdir i aller hofdingiar oc hirdstiorar. |>ar nest aller riddarar oc 
rikissmenn. oc .sidan vt i fra vtalulegr fiolldi karlla oc quenna. Oc 
syiuli gud n {x'irri sluniidu allavega mykynn krapt sins mattar oc 
niiskunnar. |)vi at eigi at eins fengo nienn hiolp oc likn salom sinum. 
nema iamval fengo sumir' heiisu af likamlegom sottom. erf)ingat komo 
mod ymsum siukleika'^ gengo |)adan styrkir med guds kraptc bæde 
græddcr*' i** likame oc salo. 

{>a er {)esse tidende gerduzt. oc*^ fluttuzt'^ til losaphaz konongs 
vtahilegr fiolldi alla vega. |)eir sem af hans fortalum'^ vildu hialp fa. 
oc minkade i [)esso ollu fornneskivmanna vantru. Nidr sigu blothus oc 
toko aller iiienn vpp læyndt fec oc iardfolget. oc gerduzt i staden scem- 
elegar kirkkiur allzvallddannda gudi. En med konongsens rade var nv 

') hcrtojrar. C, B *) ker beg. si «) [sinna halla, z «) tUf. de Hr.; mgl.X 
») saal. de Otr.; hardii, A •) It)eim ^Ul^, de orr, ') [i alire, z •) |»ar, 
de orr. •) niargrr, de ørr. *") nicinuni, B, C ") »ntd. de urr.; 
piMiMcr, A ««) al, s »») ^a, de urr. »*) flyckluzk, B •») for- 
rædoni, B % 

12 



178 Cmf, 178, 

allr bunadr or blolhusiiin brull U'kiiiii'oc i stadnin med (>ui^ skryddar 
kirkkiur |)ær sem Kristi varo kaniiaAar. Mcnn hæyrdu skal'mykyt uc 
op diofla oc iil lælc. er ^eir {rerdu |)a er ^eir varo broll rekiior or 
biidum siiiuiii. er i sladenn kom gu6s kraplr. oc var nv allt (ii'lla kon- 
ori^s riki fairrlrg^a frialsat [af fiandaiis valide\ [en guds tru lyslizt 
reiiini^ oc birttizt af avexti tilkomaniidda |)ioda. 

178. Sialfr gud gaf t>essoin kononge sua iiiykla sina niiskunn. at 
hann syiiddi olluin i sialfs sins livi god oc gudlrg* dæme. Marger 
liktuzt hunotn i |)esso. |)ui at ^at villdu alier giæriina gora. er |)eir vissu 
cr^ hoiiom var val viliat. {>vi at opllega kann ))at at vcita. at su mt*t- 
fcrd oc l)at atliæve er menn sia at liofdingianom fellr' hcllzt i skap. 
pa leita vel iU'ster vid [)ui at fylgia. bæde firir |)ui at |)rir [iiyu:uia 
})at val vera. oc eigi sidr af t)ui at |)eir' villdu lionom poknazt'*' oc 
hans vilia gera. 

Nv med guds miskunn oc forssio |)a styrktizt [)ar kristileg trv. 
{)ui at konongronn var stadfastr oc godviliadr at giæta i ollu guds 
bodorda. oc Iciddi niargar salor med sinni Icidzsogn'^ til hiuuirskrar 
hallar. Val vissi hanii at |)at er kunongs skylida um fram alla luti 
adra at kenna [jegnuni sinuui rettlcga gud at ra*dazt oc sannlega liaiiu 
at ællska oc giæta reltennda huorr vid atiuau. Allt |)el(a vissi val 
sia [liinn vngi oc hinn gode*^ konoiigr. liann fullgerdi fyrst med 
sialfum ser oc eggiade sidan alla adra a*^ 

{>at hæver huerium kononge val at ælska mundanga miok fx'ssa 
hcims sænider oc lostasenider. oc liallda sik sva fra lostom oc htum. 
sem |)essc konongr gerdi. I engom lut virdi hann sik sialfr. |)o at 
hann sæc at allt var vudir hans valide. |)ui at hann hugleiddi val |)at. 
at ver erom allcr af bræyskv efni komner. sua rikir sem falæker'*. 
oc ver aller eigum einn fornnan oc hinn fyrsla fadur. Konongrenn hafde 
sik sialvan iafnan vndir diupleik litilætes. hugleiddi vkomna sælo oc 
virdi sem var. at hann oc huerr annarra*^ er her geslr oc heiinilis- 
laus i |)essom heimi. en |)at vissi hann vist sitt heimili. at^^ hann 
skylldi eplir |)essa heims vist hiwa med*' sinni tilslundan. Nv med 
l)ui at hann hafde** ollu |)esso val skipat oc |)a alla er vnndir hans 
valide varo val frælst oc læyst vndan f(»rnom frældonie oc gevit pa 

O burinii, C *) mgl de vrr. ») said. otjs. i: »kial, C, B *) [Ulf. de Arr.; 
mgl. A *) |*rtrt/. rellet; Kti p. t. I. iciiini (iæno, B), A, B; Kn p. I. lyslizl, 
C\ z •) gofuglcp, C, B ^) saal. ogs. C; »t, B, z *) fellil, de «rr. 
») [Ulf. de Ocr.; mgl. A ««) l)okkail. C, B ") leidsoju, C\ B •«) [saal. 
de Ovr.; hiiin vngi oc hinn vngi, A **) val at gera. C, B '*) vrikir, 
C. B •») annarr, de orr. '•) er. de vtr. ") eplir, x »••) i tilf. B 



C\'p. i79. 179 

vndir ^css valid er firir |>eirra saker liellli vt sinvblczada blode. ()at 
hugleicidi hanii oc. at hinn hærste [kraptr er' miskunnar [verk. Skam- 
fylli^ oc reltvisi [fylgdi lioiioni'. uc skryddi bann sik med |>esso kon- 
onj^U'go^ skrudi. er alla ve^a saiiide hoiioiii oc sæmdde med korono 
kristile^rnir truar. llaiin virdi valid oc rikdom vcralldlegrar sæmdar 
sua seiii aarslraiim. er iafiian flytr fram. oc likade honom firir ^ui al 
Icita |)iir rikdoiiis oc i {x'im sUi6 sæ\o saman^samna. er enskiss illvili 
eda uruiind ww^o. firir honom miiikka. Ilann skiplti nv orllef^a ollura 
s'mum fiarlut. oc gaf |)iM'm seiii purptlu. |)vi at hann |>ottezt ^at vita. 
at sa er riki Tær oc valid. |)a her honom at likiazt |>eim er allum gerr. 
oc (T j)() ollum tuVum siallr rikarc. 

])ui^ iiia madr hellzt likiazlt ([udi .siairum. er madr virdir eng:an 
lut niætare eda meira en nii2»kunsemd. Sua ((erdi losaphat konongr. 
hanii ^nif hæde gull oc «ro.ssimar oc gu6a gimsteina. En miskunnar 
verk varAveilli liann æ viiiidir sialfs sins valide, [oc gladdezt iafnan oc 
fnnrnnde i voii vkomennar sælo. en her hafde hann skemtan afræyndum 
sdMiidoin vndir ^inv vnlldde^ liann let ranndzaka vm allt riki silt. ef 
iiolvkorer være inni byr^u^ir eda læster i fiotrum eda iarni^bonndum. 
f'dii halldner være af vardzlumannum firir fee eda .^kulldir. alla prssA 
heysli liann oc frælsti med sinv fee [oc i' huerskyns anaud sem |)eir 
varo i sladder. Ollum var hann fader fadurlansum barnnum oc fatækom 
ekkiuin oc huerium adrum er {)urptli. Hann var æUkofullr oc god- 
viliadr. oc |)otle honom sva sem [|)at være allt' gott er hann gerdi 
|)(Mm. svm |)at ^'crdi hann siairum ser*^ Aller |)eir sem hans |)urptlu 
konndo alhoniMn k()ii(»ii(rK>^a milldi. oc ventte hann ser amhuna i |)eini" 
tiina firir |)essa alla luti sem '^ honom |)otte mest vndir at hava oc |>iggia. 

179. iH'Siie*' sæind oc fræj^d losaphaz konon^:s flauj; huervilna 
oc nutlizl. oc firir |)ui l'oro aller til hans er til spurdu. sva sem |)eir 
hefdi fengit eda l'unnit nykomenn fa^nad. |)ui at af |)esso hafdu'^ aller 
fulian munn. E\v/i var l)ræn(rdr eda naudgadr vmfram'^ sinn vilia. 
hrlldr varo aller fusir med fullkomnom vilia t>ui at fy Igia er hann baud 
|)eim af f^uds halfu. Mykyil fiollde oc |)eirra er a valide fadur hans 
varo. |)a stncrozt til losaphaz konongs oc kastadu aptr alire {leirri 
villu. oc |)eir hellzt er fedr hans varo einna heimilegazter. 

') [stal. i; krapir, B, C: skapare er, A *) [være skaiiir., R, C ») [$aal. 
I, II; ylpi(') lionom, A; mgl. C *) saal. ogs. t\ II *) at liif. de orr. 
*) I |)ui, lie vrr. O l"'^'- ff« Orr. •) [or, de otr. •) [allt være f)al, r 
'") (allt |>at|rolt er hann jjerdi ficiin al |»al pcrOi liann sialfuni i;udi. C, H; 
hrrcflcr mgl. i Itlad i^ ") [lann, C '») ker mgl. 1 Bind i C «^) t>r««or, s 
'*) frnfT". y. '*) vHan. ?. * 

12- 



180 cmf. m, 

Nv vox huers'da^^Icga Golmcnni losaphaz kononfrs. Riki hans styrktizt 
oc aukadezt marg^rallcga. en Avenir konungj oc riki hans minnkadezt 
dag fra degi. oc var |)ui likazt sein segir i kononga isluria Gydinga 
uiiilum David konongs oc Saul*. l)ui at ])ar vox iaføan David konongr 
er gud ælskade. en Saul minkade er gud hatade. t>eUa hugleiddi Avenir 
konongr. |)o at hann villdi seinna vid kannazt vanmatt falsamlegra' 
guda sinna oc hegomlegan atrunad langrar villu er hann haTde vndir buit. 

180. ^vi nest sendir Avenir konongr bod allum radgiafuui sinum 
})eim sein eptir varo. oc birtti flrir |jeim allum oc i Hos' let sinn vilia. 
oc sva t)Ht sem hann hevir hugleitt vm sina radagerd. oc syndizt |)at 
allum oc likade val. ^m at gud hafde vitiat hans. lett oc lyst allra 
])cirra hiarllu med heilsanilegrc sinni tilkomo. oc gerdi gud allt |)elta 
al^ vcrdleikum oc bæn losaphaz konongs sins [)ionaslumannz. Nu likar 
Avenir konongc at gera kunnigan oc openberan vilia sinn losaphat 
kononge syni sinum. oc sende honom sidan bræf med |)essom ordom. 

Avenir Indialandz konongr sendir losaphat ælskulegom syni sinum 
heilsubod oc val at mega. Margfallegar hugrenningar ])ær sem opt- 
lega koma^ til hiarlta mins slurlla oc rota grimlega sialvan niik. firir 
|)ui at ec se at |)at |)uerr allt oc minkkar er vara sæmd vardar. sva 
sem ræykr eda miorkue firir vindi. en |)at allt er |)er havezt at. er 
kristnir menn erod kailader. j)a er huersdaglega vaxande med sæmd 
oc allzskyns agiætom hætte. Oc fiiiii ec nv at |)at sannazt er {)u 
sagder mer opllega. En firir j)ui al iiiyrkra* J)oka oc synda skuggi 
hulldu oss allavega. oc matto ver firir |)ui engan veg fra oss lita til 
sannennda lios. skynsemd hafdum ver oc eigi ne vilia vid at kannazt 
skapara allra lula. en t)o at |)u villdir birtta firir oss ^nX fagnadar 
lios er |)u vart i komenn. |)a luku ver aptr augu var oc villdum eigi 
til lita. en ver syndum j)cr i mote t)inum godvilia mykynn grimleik. 
Ovan a |)elta aukadum ver vara illzsku oc vdad. pui at ver letom 
drepa mykynn fiolda kristinna manna. En J)eir varo slyrkir [oc stadugir 
med guds^ kraplte vsigrlegs niattar. oc varduzt diarflega mole varom 
grimleik oc do sidan gladlega*. Nu hafum ver lypl augum varom oc 
fra stroket nokkot sua hina {)ykku skynlæysis t>oko. oc hevir nu nalgazt 
hiarlta vart litill lysingar geisli. Ilugr varr idradezt af hinum fornnom 
misgerdom. Aniiar niyrkvi talinar oc l)ann hinn lilla geisla er oss 
hevir nalgazt. |)ui al su hin iila illzska er ver vilum oss gorlt hava 
margfallega leidir oss i orvilnan. |)ui al ver erom afvirdileger i varom 
vandskap mole Kristi oc overdir af honom vidrtaku sva sem hans 

*) Saiih, 1. *) tHtfl. % *) liojii. x *') a^ s *) kumo, s *) uijrkva, % 
M |Hir«), 7. ") her end. t\ 



cøp. ist. 181 

liinir mcsto ovinir oe (rygrgmvar. Sog mer iit minn hinn virdalef^e 
ciinr. oc ^CT mer kunni^t sem skyndile^^azt hval er mer hæver hedan 
i fra hcllzt »t gcrn. Ger Tadur t)inn frodan oc kcnn mer sannr sunr 
hveriu er mer hæver hcllzt at fylRia. 

181. Med |)esso bræve sendir Avenir konong-r til sunar sins 
skyiitiiuna menn oc bad skyndiletra Tara. losaphat konongr tok bræf 
fadur sins braut vpp oc las oc hu^leiddi val allt |)at sem |)ar var a. 
Scrn Iinnn hafde yuirleset brævet. |)a kveikltizt hans hufrr oc hiartta 
flf hiiiuiii mesla fngnade oc vndrudczt |)o miok |>ann hiiin mykla ny- 
orAenn atburd. oc ^ck |)e^ar i eitt læynilegt herbyrgi sill. oc laffdest 
{)ar nidr a golf firir likneskiu vårs herra. oc vard sva W^inn at hann 
gret af fagnade med sua akaTum hætte, at iorden vættezt af tarom 
hans |)ar sem hann la. oc gerdi gudi margfallegar t)«^!^«^ oc lauk 
vpp niunni sinum oc song gladlrga }2udi lof med ymna |)essarra orda. 

'Ek skal hevia dyrd |)ina drottenn minn oc herra minn. ec skal 
blæza nafn |)itt vm allar allder urrallda. Mykyll erlt |)o oc mattogr 
oc miok lovannde. }>ni at engi ennder er a' mykyleik |»in8 velldiss. 
En hurrr ma ræda eda tala vm {)ilt valid, er |)u gerir vatn' at renna 
or hHi'duni hcgeitli oc or fiallzgnipum^ fnim leiddir' forssa [fliolannda 
vntne^ ])esse^ hinn hårde steinn oc hitt fastazta vbergan' hiartta fadur 
mins hevir med [linum vilia blotnat oc bognat sem vax firir ellddi. 
I)iU valid uia gera af griote manna syni. f)akker geri ec |)er drottenn 
minn. at nicd |)()lenniæde |)inv si<rradcT |)u illzsku vara. oc eigi villdi 
miskiinnar donir |)inn eptir verdlcikum hefna'" a oss varar afgerdir". 
Dyrd oc lof se per hinn niilldazle huggare eiliflega. En po at ec 
vinnumzt*' eigi at dyrkka |)itt nafn. ])» bid ec |)o hina myklu miskunn 
])ina drottenn lesus Kristr. heilagr sunr hins hærsta fadur. er allt 
matt*' |)at er I)u vilt. oc {)ollder l>o sialfkrave at neglazt a krosse. 
^u^^ bazt hinn griuiazta andskota. oc læystir f)a oc frelstir er adr 
varo vndir hans valide, gafl feim eilifl frelsi. Birt nv oc syn minn 
hinn liuvi herra. oc med mi^kunn l)inni læys oc fræls |)ræl |)inn fadur 
minn or t>eim hinum hervilega hernnade er fiandenn hevir langlega 
halldet honom i. Se a idran hiarlta hans med augum'^ miskunnar 
|)innar. Tak vid idran hans. {lo at silla se. |>ui at |)in f<»rssio a at vera 
yuir alire l)inni skepnu. Luk vpp hiartta minv. at or minum munni 
gevezt heilnede med sannre skynsemd. oc** at ec syndugr |)ræll |)inn 

«) her beg. atter A «) nm tUf. B ») valncl, B <) *«• beg. Fragm. $2 
*) leidir, B, s •) [fliutande valna, B, s ') saal. B, i; {leMer, A •) sttal. 
ogå. B, • •) or, B, s »") hcimta, B, s ") illgerdir, B, s ««) minnumtt, 
B,s »)«<m'B,«; ma,A >«)«Mi.B, s; KA *»)auga, B,s >«)«^B,« 



182 Cmp. tS2. 

rnege birtta fcAr minum med |)iiini Torssio ^urpt mina oc hans. oc at ec 
megc hann fra skilia fiandans villu oc skynlausra guda atrunade. oc 
med |)inum krapttc'aptr leida hann til saml)yknar vid |>ik. varrherra. 
])U er cigi villt at syndug^r madr dæy. helldr likar |)cr at hann stnuizt 
til idranar oc yuirboUi. |>ilt nufn se lovat oc blæzat eiliflonra' amen. 

182. Med t)t'Ssom hæltc bad losaphat konoii^rr til guds firir fedr 
sinum. oc fek hann af gudi vitran at hans vili skylldi vm |)etta mal 
fullgerazt. Nu firir {)ui at hann hafde alll silt Iraust lil eiiifs guds. 
{)a biuggi hann ferd sina kononglega med all/.skyns sæmclego oc fagru 
farunæyti (il funndar vid fudur sinn. ^egar sem hann kom i hans 
konongsdom^ |)a var konongenom >sagl. oc for |)egar Auiner kon- 
ongr sæmelega motc losaphat kononge syni sinum. fadmade hann oc 
kysti. oc gerdi hinn mesta fagnad oc hina sæmelegaztu veizlu med 
[hinum vilidazta^ gudvilia. 

Eptir |)elta sato |)eir hader opttlega saman. Iluerr man mega 
ætla med hu(Tsu myklum vilrieik oc visdoiiie eda skynsemdar speki 
hinn vnngi konongr oc sunr synddi oc kennddi fedr sinum hinum gamla 
kononge allt \ii\t er gott var oc gudlektt. \nn at heilagr aiinde var 
meistarenn oc med hans forssio iluttizt |ietla allt fram. Af hins sama 
heilags aniida firirskipan fisklu^ oc drogo fal<eker fiskimenn lil guds 
Iruar valldduga hafdiiigia heimsiiis oc vtalulegaii fiollda i alium lanndum. 
oc favilrir^ menn firir manna augum gerdo oc gauo meistanini oc 
spokingum rett cfni til sanrar vizsku oc alirar skynsemdar. 

Af |)ess hins sama guds forssio birtli sunr fedr sinum vilrleiks lios 
oc visdoms veg. Adr hafde hann mykyt starf oc sluniuF eptir ailum 
kraptte sinum. al hann mætte skilia fudur sinn vid viliufullan ve«; oc 
alrunad. en ])iit var |)o allt enskis vertt. |)ui at konongrenn gaf ser 
engan vilia til at hæyra. En iamskiott sem gud hipyrdi ba*n losaphaz 
koiiongs oc lians akall kom til guds æyrnna. |)a lyptizlt vpp |»egHr 
hiartta koiiongs. |)ui at gud hæyrir giærnna akall |>eirra sem hann 
rædazl. oc var nv allt sem gort være af konongs heniidi. Ilanii hafde 
nv alla skilning; feiigit til fagnadar af fortalum losaphaz konongs. 

Nu |)otlezt losaphat hava funnit stunnd oc tima [til sigranar' mole 
|)eim anndskotom er adr liai'du lengi hapt valid yuir fedr hans. oc at 
nv minndi hann fullulegii' fa frællst hann af [»eirri viilu. Oc hof hann 
nv vpp af nyu firir fedr sinum heilsurædo'^ til sam|)ykltar vid gud. 

») saal. B, s; khpttc, A «) æ oc », B *) konon^dom, B, s *) (liinuin 
mesia, s; niiklum, B *) saal. s; fiffstu. A; 1119/. B *) favi^ir, B, k 
') n \asi tilf. s •) [taal. s; til si«n-ar, A; mgl. B •) fullkonlepa. B, • 
>") saal. rett.; hwylsurædo, .\; licilsurad, B, s 



cøp. 181. 183 

Ilanti aairbc lionotii |>a iiiar^a luti oc iiiykla oc vndarileg«. |>Qilika er 
hanri liafdt; nlldriq^i bæyrll* udr^ fyrst at vppbavc af siairum f^6\ oc 
af hans valide oc iiiilldi. oc at eii^i er annarr giid en fader oc sunr 
oc li(>ilaq:r annddc'. Mar^a luti birtti bann Grir bonom ^udle^rs^ atrun- 
adar. bæde synilt'g^rar skcpno oc vsynilejrrar. oc at banii g^crdi afengo 
efiii aila liiti. Sidan [gerdi bann' mannenn oc skipaAu* baiiii hcrra 
oc baldin^ria yuir alla^skcpnv oc sialfradan allra liita (firir vttan' eiU 
tre. (*n |)at kallaiHe baiin vizskii tre oc skilniiigar niilliiiii goz oc illz. 
Kn firir afbrol |)essa bodordz ^a var bann skyfdr or paradisar sælo. 
oc hfvir firir |)ui allt banns afsprin^i lan^^lo^a fylglt oc iiioA faret 
nllzskonar villu. med fiaiindans ae^rgian vndir syiitida baniidc'ocanaudar 
byrdi*^ ^cngit. glæyml allaveg^a ^udi en |)ionat fiandanoiii begom- 
legom oc fagnadarlausum g^uduin. En |)a er gudi likaAc at frialsa med 
miiikunn sinni skepiiv sina. |)a fæddezt i beiminn med fadvrlego bode 
oc f^amgctannde" bælgum annda sunr guds af beilagre mæy oc reinni 
fru binni sælo mæy Mariu. Ilann |)oIlde firir saker varar i verollddcnne 
mar^rskyns meinlætc firir vttan synnd. oc vm sidir daudann. A binum 
|)ridia dogi reis bann vpp^'gud oc madr. skipade oss er a bann Iruum 
oc lionom |)ionom til samu sæmdar oc fagnadar er oss var fyrr fra 
visHt. Iluna steig sidan vpp til bifna'\ oc oss vpplyptti til sinnar 
fadurllegrar sælo. I)cnna binn snina truum ver aptr komannde til vpp- 
reistar skrpnu sinnar. at giællda buerium verduga ambun sinna verkka. 
En |)(it or godom munnuui biniinrikiss vist oc venndileg sæmd oc 
fagnadr fullkumenn. en illum nionnum pinslir oc kuol firir vttan aflat 
med sorg oc vesolld viidannda ufagnsidar. 

{)('tla allt sagde losapbat konongr med margum stniallum ordorti. 
oc sua liuerssu guder buinn miskunnsandega''^ vid at taka allum |)eim 
er med reltre idran vilia til lians stnunzt oc af lata sinum syiidum. 
|)ui at engi er sua mykyl misgerd. at eigi er meiri miskunn lians ef 
ver vilium til giæta. oc sannade |)olla sidan med margom dæmoni oc 
vitniini boilagra ritninga*^ oc lyklti*^ sidan nedo sinni. 

183. Konongrenn konizt niiok vid. er hann bæyrdi {»essa bina 
fairru forlalv gudlegrar rædo. Hann bof vpp med barre raddu oc af 
binuiii lilfysilegazta bug. oc iattade lesu Kristo lavarde sinum sik 

O snal. R, s; hyrll, A *) her hrg. aller C *) rinn allzvalMande lilf. de vrr. 
*) ^uddonilc};s, de vrr. *) [er hnnn grrdi, de 6tr. •) sliapade, de øtr. 
') allrc, de dvr. •) jiirma, de urr. •) band, de orr. '") ok, s '*) »am- 
ten(;iandr. de urr. ") af dauda brde tilf. de åvr. >*} smal. A; bimna, 
de 6tr. >«) åtuil. de 6tr.; musktc^, A *0 '^' ^* •***•»* ritinf^, A 
'•) lakU, C; Ijkladi-, « • 



184 Cmp. i8t 

sialvan. en [af handum' sagAc hann ser^ allre fornnre villu oc skur- 
guba atrunade oc allre diaflegrc' aeggian. Oc »Hum herrenom asiannde 
laut hann med litilæte oc bad til hins hælga krossmarkss^ oc sannade 
at drottenn lesus Kristr skal[enn vera komannde^ lavardr*oc lausnare 
allra kristinna t>ioda^ Hann gcngr vid oc asakar* sik miok ar hinni 
fornno villu oc sinni illzsku oc sialfs sins grimleika. oc |)au hin myklu 
manndrap er hann vann opttlega a kristnuni monnum. {>etta ullt lastade 
hann' oc lytli allavcga firir sialfum ser. Hann gerdizt nv mykyll 
millciks madr oc sannz godvilia. sva at ])at ord sannadeztt nv med 
honom sem Pall poslole segir med |)essom ordom. j)ar sem [gnogleg 
gerdizt illzskan l)ar gerdizt oc enn*® gnoglegre miskunn med godvilia. 

Med vitrleik oc visdom hins sæla lavardar oc af guds trausti oc 
millddi talade losaphat sua sliiiollum oc skynsamum ordom firir hord- 
inglum oc vitringum. at alier ])oltozt kenna oc sannh'ga finna heilags 
annda vitran. oc vaktuzlt vpp alier af hans fortalo oc lovadv varn 
lavard oc mællto sua sem eins mnnnz munni uller. xMykyll oc matlogr 
er gud kristinna manna, engi er annar gud nema drottenn lesus Kristr 
med Tedr oc hælgum annda. hann er af ollum dyrkannde oc lofvannde 
vttan enndda. 

184. Konongrenn fylltizt hradlega med gudlegrc asl. oc J)egar 
tok hann sialfr oli gud sin*' |)au er hunn hufde haleitlega sett i holl 
sinni. sum gorr af gulli en sum af silfri. hann tok |)av hermilega oc 
rak nidr mcd*^ golue. oc braut |)av oli i sma stykki oc skipti |)eim 
sidan med skynsemd millum |)eirra er |)urrannde varo. Epttir |)at fek 
hann niykyn fiolida manna oc let nidr briola oli blothus guda sinna. 
oc let i stadenn vpp n'isa storar kirkiur oc sæmclegar til gudlegrar 
tignar sva vida sem hans konongs riki var. En diadar |)eir er i brott 
varo rekner [naudgir or sinum hibilum'^rornnom æptio oc skræktlo'*. 
sannanndde vmfram alla luti at guds kraptt oc matt verda aller lutir 
at ottazl. Allt folk oc fiolmenni er var vmhuerviss hanns konongs 
riki runnv til oc flugu med allum skunda vid kristilegrc tru at taka. 

Epiir j)etta senndi losaphat eplir byskope [)eim er fyrr var fra 
sagtt. Sem hann kom |)ar. |)a skirdi'^ hann Auincr konong med allre 
fullkomenne kristilegrc tru oc skirn i nafnc fadur oc sunar oc heilags 

*) [»riiendan, de ovr, •) sik, de orr. ') dioruicgrc, de ocr. *) saat. de 
dtr.; krossmarj^ss, A *) [saat. ogs. C, B; rinn vera duinandr, s *) sttal. 
de 6vr.; lavardnr, A "*) manna, de urr. ") sakar, C, B *) ker end. »2 
"•) I"//"- <'. 1^; t»uf' A ") saaL r, B; sinn, A ") vid. C, B ") [or 
»innni licrl)«r«;iiiin, i\ B **) taal. C, B; »krakUu, A >*) »kryddif i\ B 



Cof. 185. 186. 185 

annda. losaphat konon^r snnr hans holle^r gerdizt ^a anndicgr Tadcr 
Auiiicrs konongs siiis fadar hollcg^s. 

185. Scm kuiiongrenn varskirAr i rcinssadar' vatnc oc med hins 
hælgfa annda liu^gan. |)a gladdczt hann med vlalulej^om fagnade. Her 
cptir tok skirnn allt sturnienni uc rikissrolk oc aller borgarmenn oc 
allt annat folk vt i fra or heradum oc kaslalum. oc varo nv gorver 
nyir synir' af |)c1in sem a/^r varo Tædder til myrkra. Sva myky! 
niiskunii guds fyigdi a |)eim degi ollum {icim er tru toko. at aller 
siukir uc sarer fenngo a ])eim dcgi goda heilsu oc bot allzskyns sutta. 
oc gengo aller heim grædder'bædc at salo [sottom ocIikams\ Margar 
oc margrallegar iarlteignir gorduztt |)ar at |)ui sinnl. l)ui at blæzadr 
gud villdi synn matt sinn oc stadfesia tru vara. 

I)ar varo gorvar margar oc storar kirkiur oc hinar endrnyadar 
sem adr varo nidr brolnar. Ryskopar |)cir sem adr liafdu brott flytt 
firir ræzlo sakcr oc læynduzl' i helium oc fiollum gengo nv vt glad- 
lega. huerr* aptr til sinnar kirkiu oc sætess. oc sua aller prestar oc 
reinliviss menn. En i ])a stade sem fra varo daudir forstiorar. |)a varo 
ådrer med skynsemd i ^tu5enn skipader^ 

Konongrenn glæymdi sua vanndlega oc firirlet alla hina fomno 
villu sina oc idra^ezt med sua mykylli akefd hins fyrra liviss sins. at 
hann gaf nv vp|) allaii kunon<rsdomeiHi* vanndlega. oc fek vnndiryalld 
sunar sins. en sialfr hann seltizt i einseto. oc dreildi molldo [a hafud 
ser*, sem [|)a var syrgianndda'** manna sidr til. Hann anndvarpade 
idulega harlla haat. oc |)vo ser" opttsamlega i sialfs sins tarom. oc 
kailade a pann er huervitna er. bad ser af honom liknar oc lausnar 
firir misverkka^^ sinn. Hann tok a sik idran med sua myklu litilæle. 
at hann dirfdizt varlla at nefna guds nafn. oc ^o eigi nema med 
aeggian sunar sins. Sva gotl .skiptti fek hann a sinv livi oc veik a 
hinn viliazta^^ veg. oc'^ sva sem hann sigrade alla illviliada menn 
oc ranglata af sinum grindeika oc illzsku. ^a sigrade hann nv oc 
myklu frammar i sinv gudlynndi*^ oc litilætc allra |)eirra godvilia er 
adr varo i {)eim landum. 

186. Avinner konongr lifdi sidan fiora vetr. oc var iafnan i hinni 
samu idran oc i ollu lililæte til guds oc fek sidan sott |)a er hann 
anndadezt af. Nu er hann kenndi at sa timi var komenn. at hann 

') rcinsanar. C, B *) saal. ogå. C; »cnir, B ») saal. C, B; (fla^r, A 
<) [or likam«. C, B ») læynit. C, B •) hurfu, B O »elUr, C; fcnjr- 
nir, B •) konun^donicnn, C, B •) [yOr h. ser, C; yfir »er, B ••) l|»»r 
vnriyndiijrra, C, B ii)«ik«C, B >*) mis^crninir. C, B ") villdazU, C\ B 
'«) al, r, B •*) godlifi. C, B 



186 Cmf, 187. 188. 

myndi cigi lenngr liva. f)a lok hann miok atrytrgiazl'. oc kom honom 
])a i hug[ iiucrssu martt illtt er hann hafde gorlt. losaphat konon^i^r 
leitade vid alla vcga med fagrum fortalum at liuggn hann oc Irlla 
angre hans. oc mællte sna til hans. Minn hinn gode fiidrr. hui ert 
{»v rygr. eda hui sturllar |)u hiartta sialfs |)ins. Tru stadrasllega a 
sialvan gud oc iallazt honom. })ui at oli vcgsscmdar von or nf honom. 
huarlt scni madr er fiarre i heims ennda eda^ i have vt^ Sva konnir 
0S8 oc prophelenn. er |)essor ord mæler, ^uaed af ydr saur oc synddir 
oc reinsid verk ydur med rellom vilia. rokel hroll ill/.ku ydra or 
augsyn niinni oc ncmed val at gera. oc skal |)('gar »lir suorttc^ ill- 
gerda ydarra huilna oc lysazt. oc vcrda ollu skini skirra oc biartnre. 
Ver rigi ræddr fader oc yvazl^ eigi. Enskiss mannz illzska eda afgerd 
er sva mykyl at eigi er meiri guds milldi oc niiskunn. (»ui at engi 
madr hcvir sua niykyt illt gort. at eigi fuT IhIu a komet, en miskunn 
guds er sua mykyl oc margfolld at engi lunga Tær |)ar vui rætl. Med 
|)css()m huggnnar ordom endrnyade losaphat konongr hug fadur sins 
til godrar vonar. 

187. Konongrenn hof vpp hendrsinar oc |)akkade gudi. at hann 
hafdu slikan sun gevet honom. oc mælitte med |)essom ordom. Blezadr 
se sa dagr. er |)u vartt fæddr a. hinn sælazte sunr. eigi minn nema 
helldr himinrikiss* fadur. Med huerium ordom skal ec h>va |)ik. eda 
hueria ambun skal ec maklega giællda |)inum godvilia. hueriar |)akker^ 
skal ec geia gudi firir |)at at hann gaT |)ik mer. Kc var tyndr oc 
tapadr af gudi. en nv em ec funninn af |)inni leitan. Ec var duudr i 
illgerdum. en fu hevir geuet mer lif. L\'inr oc anndskole var ec 
nllzvalldannda guds. en [\iu hevir' komet mer i sætt oc sam|)yktt vid 
minn herra. Nu med f)ui at ec hevi eigi efni til ainbuna ne giællda 
mote l)inum godvilia. t>a ambuiii gud ])er af minni heimdi. er huerium 
hevir æret gott at geva. Optlega mælUte hann slik ord. hann minnlizt 
vid sun sinn med astsamlegom kosse. oc |)o miok sorgfullum. Avener 
Konongr mællte med [lessom ordom. f>u hinn gæzskofulli gud. vndir 
J)inni' forssio oc miskunn fel ec onnd mina oc salo eiliflega. Oc eptir 
])esse ord fekk hann hitt fegrsta anndlat allum asianndom er ihia varo. 

188. Eptir |)ctta gerdi losaphat allum byskopom bod abotom oc 
munkum oc allum adrum lærdom mannum. fatækom mannum allum 
l)eim sem {)vrplugir varo at piggia almoso. Hann stcfnndi |)ingat oc 

') or ræda/.t tilf. C, B «) her beg. Fragm. I >) sanl. ogs. t; iiti, (\ Il 
*) «orli, de {ttr. *) efail, de urr. •) liimnrsks, de drr. ') liff. de 
orr.; mgl. A *) [anal. C, B; |)u hu hevir, A; nu he%ir {lu, t *) fMua, 
de otr. 



Cnf. 188, 187 

liofdin^ium ollum oc |>ui folkke er nest var', at sæmeleg yrdi Ttferd' 
hans. Af sunarlc^rc ast ^a klokk nv Ioi>:iphat miok. or lik Tadurhans 
var iHgU i grof. Groptr hans var gurr i millum mar{;ra goAra oc 
hcila^ra manna. Svnr hans Icl eigi hylia hann konon^flr^^o »knidi 
ncMiia med idranar bunadc i hcrvilegom harklædom. losaphat stod 
yuir ^roppt' fiidur sins uc hcllt vpp hadom hanndum sinum til himna 
oc kalliidc a gud med ])ehsom ordom. 

Allzvalldanndc gud |)er gere ec I)akkcr. konongr eilifrar dyrdar. 
|)ii ciiin malt allL er iaCiian ertt vdaudlegr. |)ik lova ec firir ])ui at 
\m firirlezt eigi hæn miiia. uc eigi liafiiader I)u taroni ininum. af {)vi 
al |)('r liKade at .stiiva fcdr minum fra illgerdom oc leiddir hann^ vnndir 
valid |)iiinur nii^Kiiiiiiar. skildir hann fra boluadum atrunade dioflegra 
iikurguda. oc gaflt hunom skilning til sialfs |)ins^ |)ik at kenna. er 
saniir itII ælskarc nianna. Nu droltonn gud usynilegr oc af allrc 
g(L>zko fullr. skipa nv salo haius til hvilldariiælej»s oc hægliviss |)innar 
lilæzadrar asyiiar. Miiinz cigi herra minn a hinar fornno misgerdir 
hans. |)ua helldr af med |)inni mykylli miskunn innsigli synda hans 
oc sam|)ykztl vid hann oc leid* til sæltar vid |)a hina sælo hælga 
mrnn l)ina. oc {)a aiira hcllzl er hann let grimicga med agirnnd dæyda 
oc dropa. suma med ellddi en suma med suerdi oc med margum adrum 
o<r()rlle<rom dauda. at |)eir firirgeve honom sina illzku. Iluetvilna er 
|)er malloleo t [oc valld(lnle<rll^. nema |)at eitt cigi al milldi |)in misk- 
unni eigi })eim er til f)in stnvazt. [)al eitt er |)inv magne vniatloicgtt. 
|)ui at miskunn |)ii) er yuir oc vnndir oc allavega vmhuerviss ])ina 
skepnv. \iu hialpr" oc læysir alla \)a er til I)in kalla. Droltcnn lesus 
Kristr per imamer allt lof oc dyrd eiliflrga. Amen. 

lAIed slikuiu hætte flutli losaphat fram hæn sina firir guds augliti. 
A allum ])eini i»iau dagum gade hann varlia matar eda drykkiar eda 
suæfns huilldar. kallade helldr idulega a gud med margum taroni oc 
mivklegre' ha;n. Hinn attannda dageptir andlat fadur sins [gek hann 
vm allar haller oc herhyrgi oc yuir allar fehirdzlur fadur sins'*. 
Sidan gaf hann oc dreiI\M alltl vandlega |)urptugum monnum sua 
giorssandega. at ekki var eptir. Varlia matte |)ann mann finna. er nv 
matte |)ar fato'kan kalla. Allt gerdi hann |)etta a fam dagum. at eigi 
skilldi hann heptta eda vti byrgia or paradiso ofmykyl byrdr ver- 
alldlegra audwva. 

') i nand lilf, t •) Matti, de åer.; vfrri» A ») grof. C, D; grciiUrc, t 

*) lilf. de iler.; 111,9/. A ») saal. de der.; »in«, A •) tUf. de orr.; mgl. A 

') \$n(il. ofjs. IJ; mfjl. C, t •) hclpr, de orr. •) miuklaUrc, de orr, 
•"J [tilf. de otr.; mgl. A * 



188 Cmf, t89. 

189. Fiora iigi daga gerdi hann cnri til minningar cpUr findur 
sinn. oc a |>eirn stunnda stefndi hann til sin oUum hofftingium oc 
hirdsliorom. rikissmannum ocriddarum. borgarmannum oc bondoni '. oc 
sua myklum fiollda almennings^ Tolks, at vtalulegr [fialldi oc' herrvar 
|)ar saman komenn. ^a settizt konongrenn a havan domstol oc mællto 
sidan |)esse ord allum |>essotn ahæyranndum. 

Sua er nv sem ^er seed at Tader minn Aviner konongr er nv 
framfarcnn sua sem einnhuerr fatækr madr. oc eigi matte frialsahann 
fra dauda oli sin konongleg sæla. oc eigi sunr hans er nici»la ælsku 
lagde a hann. oc engi annarra hans astuina. \i\'i alier verda |)ann veg 
at ganga sem nv for hann firir fiann domara til randzaks. af ollum 
sinum verkum skynsemd at giællda. oc leiddi engan lidssinnis mann ser 
til dugnadar nema |)au ein verk er sialfr hann gerdi mykyl eda litil. 
f>etla lutskiplti verdr^ hurrr veralldar^madr med ser til slangar at hera. 
Hæyrid mik oc lydit mer vinir minir oc brædr. guds' folk fagnadar 
sælllt. er sialfr Kristr hevir erptt oc odlnztt i vlhelling bloz sins hins 
blæznda oc fra fornnre villu oc |)ungum l)rældome uvinarens læyst. Val 
vitu {)er allcr i varre samvist milt vppfæde. huerssu er ec hevi Krist 
ælskal. sidan ec fekk fyrsta sinni skilning^ til hans |)ionastu. oc hverssu 
ec hevi' |)essa heims glys latet en einn gud ælskat. lafnan hevi ec oc 
fus vcrct mik ifra at drega harkke oc bangge oc |)essa heims drambe. 
at ec mætta sua einslega i kyrsseto gudi sialfum |)ionn. en mik hellt 
i fra motestada fadur niins oc |)at hilt sama guds bodurd. er ollum 
bydr at sæma fadur sinn. Nv se gud lofadr. at ec hevi ekki adat i 
eptirlæte minu vid hann. l)ui at fadur minn saiii|)yktla ec vid gud oc 
allum ydr kennlt sialfum gudi at ])iona. Kig! hevi ec |)etta gorlt. nema 
sialfr lesusKrisIr med mer. er bæde* frælsade mik oc ydr af bolfadre 
villu hins grinia anndzskota. oc er nv firir |)ui timi lil pess at fullgera |)at 
af minni henndi. sem ec heui gudi heilit. ])ui at nv er su slund komen 
er mer hæver at fara ])ingat sem gudi likar oc hann hevir firir seet. 
oc hæver mer at hefna*® heit min vid gud. Hugleidit val med skyn- 
semd hucrnn konong er ydr hæver hedan i fra at haua yuir ydr. |>fr 
vitid nu sialuer at |>er erod fullkomner i krislilegre tru med guds 
miskunn. oc ollum ydr er nv openberlleg hans bodurd. giæted*' val oc 
gæymid sialfs guds [oc allra hans*'bodorda. vikid engan veg af |>esso. 

1) anal. de orr.; bandom, A *) saal. ogs. B; almennilev«. C, t ') \mgl. 

de «Jf»r. *) I ytr, C *) mgl. de orr. •) saal. de orr.; pud, A *) mrd 

skynsemd tilf. de orr. *) alll tilf. de orr. •) her end. Fragm. i *•) »aal. 
ogs. B; cfna, C ") f;rrcd, B, C >*) [mgl. B 



Caf. 190. 189 

oc skal {)a guds niiskunn oc rridscmd iamnan sidan me6 ydr vera firir 
vttan eniida'. 

190. S(>m rolkcl liafSc hæyrtt |>essa rædo hanns. |)a tox ^egar i |>eim 
liinum mykla fioldda bædc gnyr oc gratr oc allzskyns ill læte. |>ui at 
|)eir |)oUuzt skeiiider oc suivirdir. er |)eir skylida niissa at hava |)ann* 
konong er bæde stod |)eiiii af veralldleg hiolp oc cilif huggan salom 
|)i*irra. ^essa luli syrgdu |)cir. oc sagde hucrr adrum. at |>eir skylldu 
aildrigi hatin iausan la(a ncma honom hallda oc ser iafnan firir hafdingia 
liava. |)ui at |)cir sagdu at sva alte'at vera oc eigi malte^ hann annat 
med relto geru. Nu er liann hæyrdi slikar allra manna rædur. oc at 
eigi myndi tya i niute |)eim at |)rælta. |)a krafdc hann liods. oc het 
at sua skyilddi vrra sein ^cm likadc. Ilann bad {»a alla fara med 
fagnade til siriiia beiiiiila. en })at sa hann a |»eim at allcr foro [med 
rygleik* heim aplr*. 

Sidan kalladc hann til sin læynilega einn liofdingia. er honom var 
miok kiær bæde firir ættstæress^ sakar ocvitrleiks oc allzskyns annarrar 
munnanar vrnfrain alla Indialanndz hafdingia firir vttan sialvan kon- 
ongenn. En hann het Barachias. sa hinn same er fyrr var vm rætt. 
|)a er Naciior stiornnurims' meistare lezt vera Barlaam oc disputade å 
niotc spekingum. I)csse hinn same Barachias var f)a buinn med guds 
forssio oc niiskunn mote at slannda falsre tru |)eirri er spekingarner 
villdu frum flytia. 

Opltlega bæde arlla oc silla rædde losaphat konongr vid' Bara- 
chiam. at hann skylldi vid taka konongsdomenom ollum. Ec vil 
geva ^er rikit allt til eignar oc giæzlo'^ ^ess bad hann oc at Bara- 
chias skylldi med gudræzlu oc godvilia stiornna folkeno. losaphat 
konongr kuazt vilia t)ingat vikia sem hann hafde lengi til langat. 

Barachias tok firir *' oc niltade med allu. oc suarade ^(^ssom 
ordom. Hæyr lierra konongr. ec se huerssu ranglega |)u dorøier millum 
min oc ^\n. t)ui at ræda |)in er gagnstadleg guds bodordom. |)ui at 
gud bydr sua. at madr skal ælska annan iamkristinn ser sem sialvan 
sik. oc |)at eitt adrum bioda. er hann vill af adrum beidazt'^ Nu seg 
mer |>at med huerri skynscmd. er |)u villt |)a f^ungu byrdi [mer a'' 
bak binnda. er |)u villtt sialfs ^ins herdar vndan fcera. Med |)ui at 
|)u lovar konongsdom l)inn oc rikiss stiornn. ^a baf sialfr |)etta gott 

») »men tilf. B «) saal. B, C; hann, A ») taal. ogg. C; «Ur, B «) mvtte, 

^\ ^ *) [t>cir rygvir, C *) til sinna b<£ia tilf. B O «a^- »9*' B; 

ffttar, C •) 8tiornuiran};.s, C •) Ulf. C, B; m^. A i«) med sffmdoM 

oc konon|;lrgo nafnc tilf C, B *<) saal.%gs. C; \id, B **) taka, C. B 
»O I*««/. C, B; a uier, A 



190 cnf, m. 

oc giæt val. En ef nokkor saloharske er i. hui hyjtr ()u mer |)at er 
mer se helldr til skemdar en til sæuid;ir. Iiclldr oc til [vnytzcemda en 
til godennda'. 

191. t'^ er losaphat konongr fann at Baracliias mælUtc sua miokk 
mote hans vilia oc sannade med skynsemd sin ord. ^a lettc^ hann 
pessarre rædo'. Oc a einni nott skaiiitt eplir |)eUa oc som hann sa 
at fæsl^ var uni hann. l)a ritade hann eitt bræf miok langt til alirar 
aldydu i lannde sinv med hinum stniallaztum orAom. A |)esso brævc 
varo morg heilræde af myklum gudvilia. huerssu [)cir skylldu fyrst at 
vpphave gutJi |)iona med verdugu* love [oc virduk'golivi*. med ymna 
song oc psalmu gcra hans milldi virdulegtt lof. Sidan var |)at a bræve. 
at })eir skylldu engan annan konong hava nema Baraekiam. ^etta hitt 
sama bræf lagde hann i rekkiu siiia. oc gek sidan sua læynilega or holU 
cnne. al engi vard varr vid. En |)i'lta malti* {)o eigi liMigi læynazt. t>ui 
at pegar i skumaskoteno' vard af hans saKnadc* mykyt hark gralr oc 
ill læto. oc skundadu peir {x'gar at byrgia firir lioiiom alla sti^a oc 
storvrgo. pcir syslu |)elta skiott. pui at peir gerdv allavega firir hann'. 
Vm sidir fuunu [)eir hann i dal einum hia aarfosse nokkorom. |)ar 
sem hann hellt vpp hanndum sinum bidiande til guds. a fieirri stundu 
dags er soxta bæn'° heitir a latinv. 

Aller l)cir scm hann sa koniozt vid miok. sumir klukkv en suniir 
greto. ådrer avitadu hann oc afuirdu firir silt brotlaup. En hann sagde 
])eim t)(-lla* Firir hvi have [)cr sua mykyt starf oc mæd|)cng til enskiss. 
alldrigi skal ec ydar konongr vera lengr. En firir |)ui at hann var 
oflidi boronn. |)a for hann mrd pcim helm apttr ocstcmditil sin ailuni 
mannum. birtli firir ])eim sina radagerd nu^d stadfastum vilia. Sidan 
sagde hann t)t'im oc svor Stora cida oc sterkka. at hann skylidi alldrigi 
sidan einn dagh med t)eim dvoliazt. Ec lievi nu gorlt sagde hann med 
ydr allt |)at sem mer bar'' eptir ydarre |)urptt. oc alldrigi sparda ec 
cnn mik ne miltstarf til ydarra naudzynia. Synda ek ydr [ydra stinna'- 
hiolp oc sannan atrunad til varss herra losus Krist oc sannan aflazveg 
synda oc glæpa oc retla gatu at ganga til'^ idranar oc vinbota lifs 
ydarss. Vilid nv aller at ec vil nv |)ann veg ganga er ec lievi gudi 
heitit. Alldrigi skalu |)er mik sia optar |)essa heims. oc eigi skal ec 
hedan i fra i nokkoro ydru male lut eiga. |)ui at reinn vil ec vera 
vpp af ])uisa oc vidski ildr allar ydrar misgerdir. I engom lut let ec 

1) [vsæmdii en jrædenda, B *) hæUe, C, B >) tilf. C, B; mgl. A «) fait, 
C, B •) idiilcfro, C •) [mgl. C, B ') sant. C, B; skiimaskoUene, A 
•) «nknan. C, B •) honom. C, B '•) hora, C, B '») byriar, i\ B 
>«) for kend« er, C. B ") »annrar tUf. C; »adrar« B 



Crtf. 192. 191 

|)at a økorta er ec kunna at g^era eda mæla. er ec vissa ydr |>urplv- 
Icgtt oc gudi l)ægelefrt. ^oir {»oUozU nv vita at med cngo mote matto 
peir liaiin tiicA ser duelia. Nu syrgdu |)eir miok oc rygduzt. er |»eir 
SHO at oU f)eirra von oc astundan vard |>eini at hegoma. 

192. I)ui nest tok losaphat konongr i hond Barachie oc rcisti 
hann vpp uc mællte allum atiæyrandum. Gott folk. |>enna kys ec til 
koiion^s eptir mik til giæzlo oc stiornnar bædc lanndz oc |>egna. 
Burucliias stod imotc nilt |)at er hann matte, en po at hann nitladc 
oc motcstadu veilti nide konongs oc vilia. |>a vard |)at |)o at slannda 
i {)uisa. seni losnphat* likade oc honom var langu adr i hugh. {>ui 
nest setti konongreiin Barachiani i hasæle. hann tok kononglega korono 
oc selli a hafud hunom med virdulego fingrgulli oc allu kononglego 
skrudi. lusaphat stnerezl sidan i austr oc bad til alizvalldannda guds 
firir Barachie nyum kunonge oc allu lannddzfoUke'. at gud skylddi 
sua firir honom sia oc allum |)eiiii iamsaman sem hann vissi at |)eirra 
l)urpU gegndi. Sem hann hafde loket bæn sinni. |>a stnerezt hann til 
Barachiam oc mælKe sva. I)ess bid ec |)ik oc sua byd ec per. at pu 
gerer sva sem postolenn rædr' allum hafdingium oc valldzmonnvm. at 
se val fyrst firir sialfum per oc sidan firir allu folkke pui er heilags 
uniida skipaii hevir pik konong yuir sett. at stiornna guds folkke pul 
er hann læysti oc frælsti med sialfs sins blode. Nv sva sem pu pion- 
ader gudi adr med rctto hiarlla oc reinv hugskole. pa legg nv sua 
mykiu meira hug a at gera i ollum lutum hans vilia. pui at sua myklu 
meira sem liann hovir per i henndr fengit pui allu pykkyzt hann^ 
meira eiga at heimtta af per. oc giællt firir pui gudi goda ambun 
sinnar gæzsko. Gæt val hans bodorda. oc hallt pik fra pui olluerpu 
venter at mole se hans vilia. f>ui er likazt saman at iafna til dæma 
kononge er styrir riki oc skipstiornnarmanne. er marger menn roa 
a einu skipi. Oc po at einnhuerr peirra af vangiæzlo briote ar sina 
pa er pat po allum skiparum litill harske, en ef styrimadr brytr af 
galæysi i sioar harska styri skipsins. pa er pat ollum skiparum harsk- 
asamlegr skade oc liTs hætteng. En po at eigi verdi meira [af en 
skips brol^ pa er po styrimannenom mestr skade i pesso. Sua hitt 
sama er oc hofdingium. er peir misgera. at meira mein er peim sialfum 
pat en allre aldydii. en ef siaifr konongrenn giæter eigi sins enibettess. 
pa er pal allra skade rikra oc falækra peirra er vndir hans velldi' 
bua. Se nv sua firir pui vid. al ef pv glæymir pui af vangiæzlo er 
pu ser nylzsamlegt vera. pa skallt pu pola firir pal hardar oc harm- 

>) kononge Ulf. C\ B ') allt laiHlxfoIk, C, ft >) red, C; bydr, B «) lUf. 
i\ D; mgl. A •) [en ikiphrot, B; at, C •) valldi. C, B 



192 Cmp. 192, 

ulefi^r pinslir. Yardveit firir ^ui sialvan {>ik med mykylli varyi^d. 
Hata f)a alla luti er [|)er gan^jra' til syndda. Pall postole bydr sua. 
hallded fridsemd vid alla^ meon oc reinan' heiiagleik. ^ui at enj^i ser 
sa gud er eigi giæter {»essa. 

Huglcid oc huerssu ymislega [vm stnyzt hamingiu huel^ veraild- 
legra sæmda. oc stnyr ymsu vpp a. Sumir vaxa pelr er litlir varo 
adr. en ^eir lægcazt marger er adr |)ottozt valldugir vera. Sva skiptizt 
oc hugr mannzcns vm optlega oc idulcga. hann er optt oc stendr 
litla rid i sama stad. giæt[|)in |)ui'val. oc skiplt alldrigi |)inumgodom 
oc milldum hugronninngum^ |)ui at sa madr er vid huernn lut eda 
atburd skiptir sinv skaplyndi. sa synir sik sannlega vstadlegan^ oc 
med litium manndome. Ver [[)u oc* fastr oc stadugr i godo til allra 
nytzsemda. Gerst alldrigi metnadarsamr firir saker veralldlegra sæmda. 
huglcid iarnan i farssælo {)iiini bræysklcik natturu |)innar oc skiotlega 
brolfcrd |)ina med vuisum dau()a' lyklum. Dylzt alldrigi i daudanom. 
Oc ef {)v hugsar |)etta idulega allt saman. |)a skallt {)u eigi falla i symla 
divp. helldr skallt {>u iafnan rædazt gud sannan himins oc iardar. oc 
crt |)v {)a sannlega sæll. Sua sogir Dnuid prophetc. Aller cro [xM'r sæler 
er rædazt gud oc hans veg oc vilia gera '^ En |)etta vmfram oU annur 
hans bodord virda oc vardvcita. Sæler ero miskunnsamer. |)ui at |)eir 
skalu sannlega miskunn eignazt oc odiazt. Oc enn i odrum stad srgir 
hann. Vcred miskunnsamer. ])ui at sua er fader ydar himncskr misk- 
unnsamr. f>etta bodord hæver allum hafdingium val at vardvcita vmfram 
oli annvr. en |)eim allra hellzt er til [hæst oc mest" hafdingiadoms 
ero kosner oc skipader. 

{>u tekr nv Barachias sagde losaphat. vid hinv hærsta haf5ingia 
nafne med hinum mcstom sænidom. oc hæver |)er val firir fui j)cim 
at likiazt eptir allum mætte {)inum er ()er gaf t)cssa virding oc valid. 
Af engum lut'^ matt l)u meirgudi likiazt en |)u later æ miskunn fylgia 
hueriv male. oc hon se yuir allu rettdæme. Engi mannleg lydni dregr 
iamskiott vinatto oc ianiniiok til guds sem at veita {)eim mi.skunn er 
|)urvannde ero. En ])au gæzkoverk eda almosa er firir ræzlo saker 
eda otta ero gorr. pau ero likazt falsadom sæmdom. er |)ann svikia 
er a truir. [)a ef hann |)arf til at taka. en hinn er stadfastr er med 
godvilia. hann er iafnan vrugr i ollum |)urptum. Ver firir {)ui purt- 
samr allum [)urfanndum. |)ui at slikr er gud oss sem ver eroni |)eim 

O [|}ik Hrnt;«, C, B *) adrn, C, B ') sttal. C, B; rein, A «) [um skipUzt 
II. Iiiol, B *) [(irir f)vi jiin. C; |)u firir fiui, B •) huG:lei(^inf<^um, C, B 
') v.HlHAiij^nti, C; VKliidiiligaii, B •) [nv as C, B •) cnda, C »") fjljfia, 
C, B »•) |hæ»U oc bæzt, B; nicil, C »«) lilf. C, B; mgl. A 



Cap. 193. 193 

IT var |)urrua. oc eplir |)ui sem ver siam oc hieynim {»urpUinrra manna 
iiauAzyniar. sva skal ^ud sia oc hæyra varar naudzyniar. Ilæyr Tegin- 
Famli'ga ijriifSs hudurd. firirgcved adrum oc ^2l skal gud firirgeva ydr. 
Glæyniid oc |)('im misgerdum er misgorvar ero vid ydr. Ef |)U bidr 
gud iniskunnar oc likna firir |)at er |iu lievir imolc honom gortt |)a 
gel' oc |)cMni iiiiskunn er vid |)ik hava misgortt. f)ui at niiskunnar verk 
vcrda gulldcn med miskunnar amliunum. oc [lægezl guds* reidi vid 
alla |)a. er g(»dvilia oc miskunn veniida til ^e'irn er |)urptugir cro 
varrar niiskunnar. Oc lirir pul er oss med skynsemd hugleidannde 
al^ vor firirlaliMn^ varoni uvinvni sinnr afgerdir firir vUan allan ilU 
vilia. at sua firirgcvc gud oss fullkomlrga. Giæt firir py\. [med |)esso^ 
oc ullu adru |)ui scni |)u iievir val vpp haftt. stadfastlega niilldi med 
skyn.saiiilrjire^ Irv |)eirri er fyrr hevir |)u nomct. Varazt val oc vidr 
se. at cngi villa eda vanliv vaxe optar i {»inv riki. [Giæt helldr virdu- 
le<:a [)('ss sædrss er gud hevir saat i riki |)inv*. at |)u færer pat 
gudi med fugrum auka oc |)ekkileg()ni avextli a [)eim degi sem huerr 
niadr verdr skynsemd at giællda af |)ui oUu er gud ler^ honom. ^a 
skalu alier godrr menn skina af sinni sælo' biarttare en sol. en illir 
menn hyliazt aller tirir [sinna illgerda' saker med |)iukkum myrkrum 
oc eilirum skemdom. ^v fel ec fyrst Barachiam konong vndir guds 
giæzlo oc alK |)e(ta fiolmenui^^ at virdulegrgud geve ydr allum saman 
himncska dyii^ med sinum liælgum mannum. 

Oc eptir |)eUa fell hann a knc oc bad til guds med tarom firir 
allum |)eim. Sidan slnerezt hann til Barachiam. er ])a vargorr"kon- 
ontrr. oe kysti hann oc alla hofdingia vt i fra. 

1^3. Au matte sia tar renna af losapliat bæde'^ or auguni hans 
oc or hiarlla. oc af l)eirri ast sem aller hafdu til hans. er stodo vm- 
huer\ iss hann. |)a j)()lle |)«Mm sua sem nv mælte I)eir engom koste val 
Ilva eplir hann. Allt folkk syrgdi oc harmade hans tiltæke. sumir 
grelo haat en svmir laglt. t)eir kystu hann oc fadmadv. en ])o gade 
( ngi lirir angfe at veila honom sua mykyt eptirlæte sem vili |)eirra 
var'^ lil. Vei er oss saj,rdu |)eir. er sua mykyls fagnadar missum. 
])eir kalladu hann gud sinn firir |)ess hins niykla godvilia saker. er 
hann sinere lil (leirra. fadur sinn sagdu l)eir hann vera oc forstiora'^ 
oc giavara allrar gæzko oc godcnnda*^ Af j)inv viti sagdu j)eir. 

') IIJTffcr gud, B «) saal. C, B; af, A ») olluni tilf. C, B *) [saal. C, B; tiPM«, A 
») ini.skun«uiiilegre, C, B •) [mgl. C, B ') hevir let, C, B •) pæiko. C, B 
•) \i(ial. C, B; Rinar ill{;erd«r, A "*) honom a hendi, B; er honom er ■ 
hcndi fulijel, C ") nygorr, C, B ^*)saai^C. B; bade, A »») lUf. C, B; 
ntfil. A '*) iaal. C, B; fontiorara, A **) »oa/. C, B; fodenndannda, A 

13 



194 Caf,. 191. 

kennom ver nv sannan $ru6. (lu Iciddir oss af vilWsti^ oc cntli oss 
huilldar stadfestu i heilagre tru. Huat skal af oss verda cptir |>in& 
brotferd. niartt illt man oss hennda hrdan i fra. Slik sor<?riillrfif orii 
mællte huerr oc annarr. En hann hug^ade |)a mod margum heilrædum 
oc stodvade sua an^r peirra. sagde sua. Med |}ui * at ver me^rdin eigi 
likamlega lengr sainan vera. j)a vennlle ec af jrudi [al salor varar* 
skalu i himinriki' sladfestu taka. Oc |)egar sem hann liafdc |)etla 
rnællt. |)a gek hann ollum asiannde vt or hollenni. oc aller mod honom. 
oc heto stadlega. al |)eir skylldu ei^ri aptr hucrfua lil hinnar SHtnv 
borgar oc eigi hana opllar augum sia. Oc |)a er |>eir komo skamt 
vt or stadenom. |)a sa hann at ekki mynndi tia at bidia |)a med blidiim 
ordom. oc hafdc hann |)a framme heil^ oc hardyrdi. ^ui nest skilduzl 
J)eir vid hann med allu naudgir. |>eir Ulv |)o idulega aplr. hinir er 
mest mislikade gengo eptir honom [i adru augliti. oc fylgdu honom* 
til ])ess er myrk notl skilldi {)a. 

194. Med fessom hætte gek sa hinn vngi madr or riki sinv fejfinn 
oc gliidr. styrkr oc stadfastr i guds |)ionastu. sua sem komeiin or langre 
vllægd aptr i sitt [forstrlannd eigit^ Hann var klæddr eptir samre 
vcniv sinni. nest ser hafde hann harklæde |)ut sem Barlaam hafde 
(revit honom. f>a nott dualldezt hann i kote eins fatæks mannz. oc for 
|)ar or klædom sinum oc gaf husbondanom i husa leigu. oc var |)esse 
hanns hin sidazta almosogerd. Hann (»diadezt sua med sinum (riofum 
borner |)essa fatæks mannz til guds miskunnar. oc gerdi ser liinmeskan 
klædnad i {)ui er hann klædde |)ann hinn fata>ka mann. Hann m*k 
sidan brott |)ann veg er leiddi hann til æydimarkka. Huarkke hafde 
hann med ser valn ne braud oc enga adra fæzlo. engi oc annur klæde^ 
ncma hæro sina*. sva mykla fyrst hafde hann lil gudssialfs allzkostar. 
at honom {)ot(e |)at allt enskiss vertl. er hann |)ollde firir guds sakar. 
Miok sua vard' hann allr af ser komenn likamlega af brennaiinda*° 
ast er hann hafde til himneskrar fyslar. 

Salainon scgir at sua er ast slerk semdaudi". Af |)essarre gud- 
legre ast hitnade J)esse hinn vngi madr. at hann drak miok sua af ser 
vcralldar vil. Af {)essarre drykkiu mæler David prophele" med |)essom 
ordom. Sva sem modr hiortr fysizl til vaz rennannda. sua fysizt sala 
min til t)in drottenn minn. Med {)eim hætte sem Salamon segir i bok 

*) mole tilf. c, B *) \lilf. C, B; mgl. A ») med sambande heila^rar »am- 
kundar Ulf. C, B *) hol, B^ ») [ionf. ogs. C; mgl. B •> lei^inlept 
foslrland, C O *oal. red.; klæde, A •) eina lilf. C, B •) var. C, B 
10) hrennaudi. C, B i<) atud. ogs. C; David segir, B ") her heg. 
Frttgm. t2 



ap. 



I9i. • 195 



|)eirri er cantica canlicorum licitir. at sala goz mannz kallar til guds. 
Ec cm sivk oc sar af kiærleik asiar ])innar. Oc i adruin staA scgir 
enn Salaiiion. Syn mer aiidlit |)itt oc lat mik tiæyra rndd ^ina. ()ui 
at rodd |)in er sæt. en anndlit |)itt er Tagrtt. I>essa fegrd oc |)cnna 
.sætlcik hafdu tendrat oc kueikit' S'T i briosle hælgir postolar oc 
liælirir iiiarlyress'. er oHu gUeyindu lirir guds saker. Vpp gavo feir 
|)essa liciiiis ^r|ys ^i()rs^alnIega^ gengo gludlega vndir allar pinslir. |)ui 
at |)eir gado eigi firir akefA gudicgrar astar clldz eda bruna. Ar|)essom 
astar ellddi^ hrann |)el(a liitt blæ/ada iviigmenni. er bædc var tigurllegr at 
a>U oc ('(Mi. en margum lutiini niætare i sialfs sins mcdferd. er firirlet alla 
iard(*ska dyrd oc tråd vndir fotom allan likamlegan losta. llann gaf vpp 
|)essa heiins rikdum oc villdi eigi vera sæmdr af veralldlegom mannum. 
llann kaslade brolt korono oc kononglego skrudi oc mat {)at eigi 
nieira en kangulvavo^ vel*. En alla J)a ||)ræng oc naud* er hann 
|)olIde i n>ydiniarkkii. {)a glæymdi hann med allu. oc song vers jienna' 
iduicga. Droltenn niinn. r(*stizt^ sala min vid miskunn |)ina. l)ui at 
hn>gre hond {tin tok niik lil sin. Ilunn gek sua diarflega vm |)a æydi- 
mork seni hann hef(>i Hyt oc vndan [komet [>ungum' iarnbanndum. 
|)ar sem hann hafde af ser kastat |)ungleik veralldlegra sæmda. oc 
gladdezl æ vid huertt fel er hann gek fram. Hann kalladc sua huert 
sinni a Krist. sem hann være iufnan lirir hans augsyn. oc hann mætte 
iafnan suara hueriv orde ()ni er hann mællttc til hans. oc bad sua 
til guds. 

Gef mer droltenn ntinn [)a giof. at eigi fysizt angå niitt vpp [af 
|)nisa tii'° |)essa heiins syniiegra'Muta. oc eigi stnuizt licdan af hiartta 
milt til veralldlegra scemda. helldr fyllizt*' augu min med andlegom'' 
tarom. Greid ferd niina oc farllengd mina med farsa*iom skunnda vndir 
|)ina'^ forssio. oc at ec nuetta sem fyrst finna Barlaam |)inn hinn blæz- 
ada |)ionastumann. syn mer hann bradlega. ])vi at hann var mer vpp- 
halldz oc vpphafs madr med {)inni miskunn allrar sælo lifs oc skyn- 
semdar. at er mege af hans navist oc kenning nema t>ann herskap. 
er i mote t>eim anndskotom hæver at hava. er her beriazt andlega i 
æydimarkku mote |)inum ustvinum. at ec mege sva varazt oc Tidr sia. 
at engan sigr vinni |)eir a mer. Visa mer |)ann veg. at ec mege 
sem fyrst til |)in koma. |)ui at sala min er sivk oc sar firir saker 

•) kynl, z *) pislarvattar, C *) saal. de otr.; giorssamlef, A *) elldz- 
bninn, z; liita, B ^) konirunaru, de otr. *) [|>ron|rd oc anaoA, de Orr. 
') |>c«a, de orr. *) fæddetl, de ovr. *) [konis stonim, s '•) [i fr« 
t)cs80, s ") sjndugra, de orr. ") stuU, de dtr.; fysisl, B ") ttuU. 
de firr.; rllegom, A '*) t>inni, de 9wr. ♦ 

t3» 



196 (\jiK iij:,, /yc. 

|)innar astar. oc til {>ia fysir hana. pui at ^u ert lifs kellda oc heilsu 
brunnr. 

195. Slikt hug^sade hann idulega oc sowr hælgar bænor \iær seni 
Barlaam hafde kcnt honom. at {)a skylldi honom skcmri pykkia vi*gr 
.^inn en adr. Hann ååt ekki' nema' gros |iuu vr hann fann |mr lier 
oc liuar firir ser i morkkennc. engan lut bar hann annan me(^ ser en' 
a^r er saglt nema hæro {)a er hann sueipli vin herdar ser. Litit aat 
liann o(;^ af grasuni. l)ui at hann halde mykyn vazskort. iordiu var oli 
purr oc vatzlaus. Enn var honom [einna mest at meini oc' meinlæle 
middegis skei^ af solar hita. oc gek hann eigi at minna. |)ui at a.star 
liiti hans sa er hann hafde til guds sigradc oc slækUe |)ann bruna er 
hann |)ollde af solar hita. En {)o var honom |)essor vesolld oc mein- 
læle meiri en adr hafde hann alldrigi^ |)ola(. 

Sa hinn illi oc hinn ovunndsiuki vuinr er niinkar^ allt f)at er golt 
er gort malte ei<ri hera })essa hina mykin sladfeslu. er hann sa at fylgdi 
])esso ivngmcnni. Hann færdc^ at honom i morkkenne margskonar 
l'reistni. Hann gor(M honom at hugsa oc a at miniiazt sæmder kon- 
ongle^rrur tignar siiinar oc ()a hina sæmelego |)ionastumrnn. er vm 
hann stodo allavega bunir til allz eptirlæless. felaga sinna fylgd. 
vina oc frennda oc margra sæmelegra vngra manna iafnalldra sinna. 
at' |)ar lysti alla at Ilva oc dæya. sem hans var vili til. Eptir |)etta 
skaut hann i hug honom stnarpleik'^ oc vesolld sinnar vero. starf oc 
sueita oc likams siuklcika oc idurlleglrik^'slikra vesallda. sva oc pnnn 
hinn mykla ])orsta er nv |)ollde hann. oc |)o hava alldrigi |)essa heims 
lyklir eda ennda jjcssa meinlætes. oc kueikti nv fianndenn oc vpp 
vaktte ymsar hugrenningar i hiarlta honom. ^vi likazt sem rilat er af 
einni freistni er fek hinn hælgi Antonius. 

196. Nu sem andskotenn sa sinn veikleik" mote stadfastum vilia 
|)ess hins vnga mannz. ^ui at æ var hans hugr i einardre astsemd til 
Krist oc styrkti*' iafnan bræyskleik hans oc veikleik** god von oc 
stadfost tru. en enskiss virdi hann annskolans'^ aeggian eda freistni. 
oc skamdczt'^ nv fianndenn er hann sa sik sigradan i hinni fyrstu 
samkomo. oc greip hann.()egar til annarrar velar. |)ui at margar oc 
ymsar hevir hann framme. oc freislar med sionhuervingum oc hegom- 

") annat lilf. de orr. «) en, B ») sem, C *) tilf. de orr.; mgl. A ») [|»at 
einna nicsl, i •) slikt fyrr titf. B ') tnislikar, de otr. *) »aal. de orr.; 
færdo, A •) er, C, B '») saal.C, B; stiiapleik, A; snaudleik, r ^*) naal. 
de otr.; idurllegt, A ") verdleik, r '») styrdi, i ") verdleik, % 
i») læygingar oc iUf. C >•) skaromadest. C, B 



Cfip. 196. 197 

\effre raiin al ræda' ocsk>alua^[)a. er imote honom briotazt. Slundum' 
sU}6 liHiin med bro^dno suerdi bcrllc^a og^nande honom at ha^a^ 
bann rf banii sUurv/A eigi |)('g:ar ap(r. pa er andskotenn sa at |)otta 
lyAi ekki. |)a lok bann a sik likam ogorllegra dyra. er allavoyra |)U2»lu 
al bononi ^apafinde' oc gnep:iannde med binni ogorllepazlo* rautan. 
alla vcga honom til ognar. Her eplir skiptti bann sik i eilromia |)a 
(T vor kalium drachoncs oc aspides oc basilliscos. En sa hinn 
viigi JKTsrrkr guds gek fram mcA oskialvannda biarlla. oc skipade æ 
binn hærstn gud ser til vernndar. t)ui at bann var æ vakr. oc ma'Itte |)a 
til fiiiiiiulnns. sua scm gabbannde med spotsamlegom ordom. pu suik- 
afullr fallsaro. val veit ec buerr' [)u erlt. f)ui at nlll er |)('tla |>inir 
prettiir. ])v boflt vfip vid binn fyrsla niaiin slikl sniidi mod illv false. 
oc hætter HJidrigi sidiin at siiikia. oc hcvir |)u nu maKlrgt tol lil |)inna 
vela. ritrfulla orina oc (lulcg* dyr. er ekki kunnv nema illt eitl. Ilui 
frcistar l)u |)pss er |)v fær all«lrii,n fnjiii komri. Jiegar i fyrstunni* er 
re fnun al [x'lla vnro [)iriir pn'llar oc falsfullar^" velar. j)a otladumst 
ec ekki sidan. Gud er niinn bialpsmadr*' oc mer |)ui engi otte a" 
|)inom ognoin. Ec ski-.l yvir ganga oc nidr troda med folom alla |)ina 
eitronna. oc mv6 Krisl kraptte" skal re leggia** dramb l)itl oc nidr 
drepa eilrorma |)ina oc alla adra ærendreka |)ina. aller leggiazl'* feir 
oc spokiazt firir alizvalldannda iruds kraptte varer andzskotar. 

Eptir |)etta signa(^(> bann sik med Icsus Krisl iiiarkke bitium bælga 
krosse. oc {)(>gar iaui>kiott [llydu brot aller fianndans kraplar*^ |)av 
bin grimu dyr oc eitrormar vrdu al engo |)uilika7J sem ro'ykr firir 
vinddi oc vax firir rlldi. En bann oek gladlcira lovannde gud med" 
stadfcstu. Sidan syndizt honom i niorkkenne allzskyns dyr |).m sem 
i æydimarkkum fcedazl'* saniib'ga. oc med engo fianndans false. En 
|)o varo |)av allzkoslar rædricg. |)vi at allr var vejrrenn fullr af ))eim. 
Hann hafnade jjessarre iiinni r.vdc'hgo syn sem binni fyrri er fianndenn 
bar firir bann. oc gerdi sua sem heilog ritning bydr. at fullkomenn 
kiærlleikr guds rekr broll allan ofia oc ræzlo. Nu var bann vmsidir 
sua modr oc valkkadr af margskyns vesalidum. al bnun var niiok sva 
farenn. Sem bann balde nv marga daga oc langa stunnd vafzt i |)rssom 

•) tanl. de Ovr.; rada, A *) skelfa, de orr. *) taal. de drr.; slundiinif A 
*) ho^(;ua, de utr. ^) taal. de drr.; gapann, A *) mestOf C ^ snni. de 
tier.; hiior, A ") dimolec, de orr. •) $aaL de drr.; Tyrstinni, A '") »aal. 
de drr.; falshillnif, A ") saal. vys. i\ li; Iiialpare, z '•) r.t, de vrr. 
") iftrtl. de orr.; iiuiikkc, A *••) la-gia, de orr. '*) Irgiazt, «/• årr. 
»*) |n>«M hn.ll »lir li. kiiipli (llolikr, 1'), «if orr. ") lians tUf. de drr. 
»•J $aat. rvll.; fcdaxi, A 



198 Cap. 197. I5»-S. 

vesaldilar veg^. |)a kom hntin vmsidir i |)a æydimork er' i |>ui kotion^rs 
riki li^r. er Sennaar^ heil ir. ^ar var Barlaam firir vcraniide. sh ct 
hann hafde \cngsl til laiigat pcssa hciiiis manna. Hann slæktlo pur 
nv ()osla sinn med godo oc ^fnogo vatiic er |)ar ^korUe ei^fi. 

197. Tva velr fullulega^ dualdczU lusaphat oc villlizt i (rvAi- 
markoiii. for aptr oc frum oc leitade Barlaams oc faun Iiaiin ei^i. En 
allt gerdi gii5 |)ctla til pess at proua hann oc ræyna oc^ hans stadfeslu. 
Hann var vni daga vii i allzskyns hita oc solar hruna. 1 |)eim lannduni 
er sva mykill hiti oc solargangr. at vtrulegt l)ykkir |)eim mannum er 
t)enna lut heimsins byggia. |)o at salt sec i fra sagt. Ym vetrar netr 
la hann vti vndir hagle oc helo oc eigi beir mole |)ui huinn en imote 
ofhita. Æ var |)o hin sama hans sysla i hita eda kulida at leita Bar- 
laams oc hann at hitla med sva mykylli fyrst, sem sa madr er leitar 
mod von vlalulegs fiarlutar. Marglallcgar freistnir oc slora avarkosle 
t)olIdc hann af fiunndanoin (»c hans æreiindrekom. sua oc mykynn 
hungr l)olddc hann. |)ni at nv var hann konienn i |)ær <eydimarkker. 
er firir ofliila saker vox ekki grås oc engi annarr avoxlr. f)o* fann 
hann her oc huar vnndir steinum grasra^tr |)ar*seni hann grot iordina 
til. En hann var sua stadfasir lil guds astar. al allr hans hugr oc vili 
dro hans natturu^ at |)ola |)olta allt |)ekkile<:a |)o at leilt være likani- 
enom. helldr en uiunughd eda loslascriid liHy.viiega {)essa heims*. Til 
t)essarra luta allra slyrktti hann guds liiolp. |)ui at von hinnar marg- 
falddu miskunnar hans huggade hann oc einna helzt |)a vm nætr er 
hann la oc hafde hugh sinn til guds. |)ui at |)a var hann ftrir vllaii 
slarf helldzl oc ahyggiv. 

Sem |)esser tveir velr varo lidnir. |)a |)c>tte losaphal lengiazt miok. 
oc had |)a til guds med gratanduni taroin segiannde. Syn |)u nv mer 
drotlenn minn |)ann sem mik langar mest til. sannan |)inn astvin. oc 
mer hevir allt golt gorll. oc ræn mik eigi firir saker synnda minna af 
f)inni godo miskunn. gef mer helldr verdleika at sia hann. oc lal mik 
sidan i iamnre t)ionastu oc stadfeslu med honom minum dagum lyklla. 

198. Hann fann vmsidir med guds forssio manna vegli «»c lylgdi 
hann |)cim vm stund miok langa. Vonom hradare sa hann einn ermila. 
er |)ann sama veg gekk. Hann skunndade lil hans oc |)reif haiui |)egur 
oc hellt honom' badum honndum med allu alle oc bad med mykylli 
akefd. at hann skylldi birlta honom herbyrgi Barlaams. Ermilinn sagde 
honom allt hitt sannaztla bædc vm Barlaam oc sua herbyrgi hans. 

^) saal. tir der.; or, A *) snal. de iirr.; Iininnr, A ') rulle|;a, B, /.; fylli- 
Icffa, C *) mgl. de der. ") snal. de orr.; |i;i, A «| j.ær. C, 6 ') taat. 
de orr.; niiUiirn, A *) her end. FragiM. r/l *) iiin haiiii. B 



i'ap. WJ. 199 

losaphat skunndade ^egar f)vilikazt sem fus veidiinadr fylgir hundum 
litium med akafrc ras. f)a er cilta dyr a retto spore, oc |>ui nest Tann 
hann riiiii gariilan munk |)ann er synndi tionuin skilvjslega Barlaams 
herhyr^i. Ilaiin ^ekk nv gladr oc katr sva sem hann he(M fengil^ 
alll sitl ad oc fiillan styrk, sem sa er lengi fære at leita fadur sins oc 
fynni harm vmsiAir med fagnade. t>ui at su ast er madrann Grir guds 
saker hoii drypr oc dreivizt i alla lidv oc limi mannzens mykiu heitaro 
oc slyrkare en vcraldleg ast. 

Hann stadlestizt^ firir hellisdurum Barlaams. knydi' fast oc kailade 
oc niællle sua. ])u blezadr fader, gak vt oc birtt mer ])itt hitt niilida 
andlil. Au ^rek Burlaam vt oc |)olteztt kenna afanndlegre hirting|)ann 
sem hann kennddi med engo mote af likamlegre åsyn firir saker vnd- 
arllegs skiplliss* er hans bunadr var nv af |)ui er nest sa Barllaam 
hann med fagre åsyn oc blomannda anndlili vngrar ærsko. en nv var 
hann suartlr oc samleitr^ af sumars hita oc solar bruna. miok har- 
vaxenn. med bleiku aniidliti. harlla miok innæygdan. brarnar brotto af 
grat oc tarom. oc aliavega sialfum ser vlikan. losaphat kenndi |)cgar 
anndle<ran fadur sinn. |)Mi at hann hafde ekki skipt sinni åsyn oc alili 
|)ui er hann hafde |)a er nestom sa losaphat hann. 

Virduleur Barllaam [lulli i austrit* oc bad til guds j)aksamlega. 
Sem hann hafde loket bæn sinni med amen. |)a fadmade huarr annan 
med feginsamlegom halsfangum. huarr helll a adrum sua fast. al huarge 
villdi aunaii lausan lula. oc huarge l)ollest saddr vera af fannarss 
nyum fynnddi^ Av sem lengi balde huarr séét a annan. |)a kystuzl 
j)eir oc heilsade huarr adrum med retto nafnow feir setluzt nidr oc 
ræddozl vidr. 

UU). Ilinn gode Barlaam hof vpp rædo sina a J)essa lund*. 
Blæzad se J)in hingalkoma hinn gode guds sunr oc arflakare him- 
neskrar dyrdar med vilia lesu Krist er |)u ælskader yuir alla luti. \ni 
firirlezt af hans ælsku allar veralldlegar sæmder oc sielo. sva sem vilr 
oc skynsamr kaupmadr er seildi allt sitt mang oc kaupceyri. hann 
kæyplli einn agiælan gimstein. oc sva sem hann hafde' funnit iard- 
folgel Ire. gaf sidan gladlega vt sitt fee al kaupa |)a iord er |)at fee 
var i folgel. Oc'° med |)ui at [)u hevir sua mykyt af veralldlegom 
sæmdom [firir guds saker" vpp gevel. {)a geve ^er gud f)ar imote 
^a sæmd oc sælo er alldrigi verdr ennder a. Seg mer nv hinn kiær- 



) n>ftiicil. r, W «) sUu^vatJesl, C, W ') kniioi. C, B ♦) saat. C, B: 
»kipiM, A *) »aiil. i\ B; sHinleil, A ^ •) (stod mole nustrrlU C B 
») ||»rirr« ii>iifr fim.li, C. R ") mol. B; Irid, C ^) sftnl C; lu J^c, B 
»"j Kil, C ") [lUf. (.'; wyl. U 



200 Vap. JOO. 

B7Ac sunr. med hueriuni hætte koint |)u her. eda hiicr skipaii fj^ordizt 
eptir miria brottferd um J)inn haor. St»g mer oc ef fadiT |)inn h»*vir 
fengit iiokkora skilniri«^ iruAlc^rar truar. eda vofzt hann [i hinni saniu 
sinni' villu oc hinutii fornna finnndaiis atrunade^ 

losaphat hof vpp oc saijdu honoin alll |);it sem fforzt hafde epiir 
|)eirra skilnad oc vni fadur slns sanna Irv oc sua hverssu ^iid ^^pMiMi 
hans mal s'id.in. allt ifra vpphafuc oc til ^oss da^s er |)eir fiinnu?.!. 

Sem hinn gamle Barlaam hæyrdi |)e(ta. |)a var allt i hvuu. at 
hann vndrade oc fagnade oc gret akadega. oc mælltle |)a miok fegiii- 
samlega. Dyrd se |>cr drottenn minn er iafnan ertt ner \)vhu, <t h 
])ik kalla oc af allum hug ælska. Dyrd se |)er lesus Krisir konon^rr 
yuir allum lutum. hinn godviliadc gud. at |)(T liknde at auka hundrad- 
faIU>ga sæde {)at sem ec såada i hiartta losaplint |)ioii:istumRnnz |)iiis. 
oc gerdir af honom godan akrkaril at llylia oc frnin Hera til avaxtar 
oc auka {)ins sædes oc gudlegrar forltalu oc fra :i( .^.Kiliiizt fianndaiis 
villu oc atrunade. Dyrd oc lof se [xt hrilagr aiindc |)ui at |)er er 
oli hiolp oc huggan fylgianndde. {^u gafl helgum poslolom miskunnar 
giof. oc sidan gerdir |)u* lull.ikara |)essarra giæva mnrga adra |)ina 
|)ionastvmenn^ ^u læyslir allar f)ioder af mvrkrnm oc mrinum oc 
fianndans valide oc gaft |)eim sanna skilning |)ins villa. 

200. Slikt ræddo jx'ir sin i millnrn med ni;ir<riim' oc slniallum 
ordoin oc gerdu gudi margHillegar |)akker. |)iii at hæde l<» med |)cim hi\\rr 
oc hiartl:i. oc af andlegre gledi gado poir v'ur'i fyrr en n;ill;«r myrkr kom 
ilt ^eiin. Slodo |)a vpp til aptansongs or hælgadu gndi ho>ner sinar 
eplir firir-lvipadre voniv. Sidan biugguzt [)eir til malar oc bio Barlji;!i!i 
bord |)eirra. En |)at var skipat med margum anndleirom senndingum^ 
en far funnuzt ^nr kråser |)ær er nokkon mann myiidi til lysta^. |)o 
at allhniigradr være. råer kalstokkar j)eir sem Barlaam hafde sialfr 
sett ser til fæzlo. sva oc [avoxtr sa' er kalladr er d;«c(ilr'. en han« 
vex a palmvidi. Sva hofdu |)eir oc nokkor annur skogar'° irros oc 
ato af ollu ])esso slikt sem {)eim iikade. Valn hafdu fteir oc cpn t. 
Gerdu j)eir hinum mattoga" lavarde gladlega ^^ |)akker er <ill kuik- 
uenndi fa»der med sinni miskunn. Oc eplir [|)eniia stnædmir |)a" 
sungv peir eptir [samu sidveniv'* sifini lidir oc lof hinum valbiu'ZJizIa 
gudi. En at embette sinu lokno |)a settuzt (leir a nyaleik a hiit sama 

') [crin i saiim, C ») frn Beg. af delte Cap. og hsrlil mgl. A ') pa lilf. 
A; mgl. C, B *) her mgl. 2 BUide i A ») fa^nini, C •) krasoni. V 
') fysa. C •) \*nnl. C; avoxl fjinii, B •) darlilir, V "») lUf. C; mgl. B 
»»J »nal. C; ma'tolc|fn ;fU'^i. B «') •rU^J«.. f '^1 I;* Iti, f '») I*:iinrr 
venilt, f 



I 



Cap. 201. 202. 201 

tal oc rædor. erhæde varu fullar arheilsamlegomordomocliiinneskom 
forltalum. I)('ir sato |)a alia nolt baAer saman. Iiuarr annan spyrianndc 
oc svarannde til |)cs.s er da^a tok. |)a gcngo |)cir til tida sinna cptir 
reltre rcj^lu [oc sctnin^f sinni*. 

201. Miok riisir^a vetr dvalJozt losapliat mod Barlaam i sua 
lioila^re iiiedrerd. at miok sva sigraAe hann inannloga natturu liæAc i 
fastum oc vakiiin [oc 1 hænaliallde^ Sua lydinn oc eptirlatr var hanu 
um alia luti Barlaam scm liaiin være aiidlegr fader hans oc likamli'(fr 
med allzskyns lydni oc eptirlæte. Hann biu^gi sik med gudle^om 
krapitum val oc vaskleg^a motc ullum fangbra^dum fiandans. er hann 
villdi at honom færa. Hann drap oc dæyddi allar likamlr^ar freislnir 
at' mar^rskyns rnciiilætom er hann lok a sik. Sva læ^de hann oc 
iiidrudr oc iindir la<(de p^udlepfa fioiiaslu allar likainlcgar fystir sva 
seiii sannan |)ræl iindir lavardar vell(!e'. Allre skciiitaii oc (ricdi 
gla>yMi(li liiuin ^rorssamleg^a. pa rina huilld hafdo hann er nailura hans 
iiaud<r:ide liann til. En med skiotom ordom vm at fara |)a var sva 
mykyt haus nuMnlæle oc mar<rraIlejT fyst til himneskrar^ medferdar. at 
Barlaam Iiinn ^amle er lancran alldr hafde le^it i sliku livi vndradc 
med ser hans medferd oc sladfestu. |)vi at myklu franiar freistade hann 
sin i olluin lulnm en Barlaam. [næytti ei^i meira matar^ af |)eirri hinni 
herviley^o fædo helldr en lif hans malle sem nauduleiiazt nærazt af. oc 
at ei{ri være saijl ef hann svellte sik meir. at hann være siaifr bane* 
sinn. Vaka hans var |)ui likare sem hann |)yrptli en^ran snæfii. Tcrna- 
halld hans var sua idnle^ri oc hu^sati lil himneskrar dyrdar. at |»css 
gia'tie hann giorssamlen^a at eny[i dagstund eda limi .«^k>lldi sa koma. 
er hann tapade eda til annars nytli en guds dyrdar at gia>ta. ])at er 
oc rctt skyllda munkka oc eremita oc einsclomanna. al alldrigi Gnni 
fianndenn |)a syslulansa. helldr iafnan i einni huerri iruds |)ionaslu. 
[)essa giælle all val sia hinn gode madr er sva villdi lykla^ ras sinna 
lifdajra. at hann tapade eigi sigrmarkke ne SÆmdartakne. Hann vard- 
veilti val fra vpphave oc til enndadags. oc gerdi æ Jial i hug ser at 
hann skylldi fra [einu godo til^ annars betra vpp hevia. oc i ollu 
alhæve vpp sliga til heilagra verkka. oc fra [einni fyst* til annarrar'® 
meiri. fra einu starve oc til annars hærra med engo aflate. par til er hann 
kæme til |)ess fagnadar er iafnan langade hann til. 

202. Med" |)essom hætte varo jx'ir bader saman Barlaam oc 

') \m<il. C «) [tilf. C; mtfl. B ') valide, C *) fajrnada oc lUf. B; myl. C 
^) I liann at eif^i meira, T *) iianauiaAr, C ') rnda oc luka, C *) [uutt. 
C; liinn godo or, B *) \sftat. C; hinni fyr.-"^. B '•) $aal. i*; annarra, B 
") iaai. C; Sni. B 



202 Caf,. 202. 

losaphat samtnigder iiied^odom iutum flrir vUan allt hark oc hc^ttma 
hcimsins. bador ^eni ' med einu oc reinu liiarlta Tra skildir olluni lytum 
oc lastuin. Eptir lidna marga velr {)e$:skyns livis. \m kailade hinn 
gamle Barlaam losaphat til sin. sun sinn andlofrati. oc hof vpp sina 
hina hælgu rædo med |)es.som hætte. 

Hinn sælazte sunr sag:de Barlaaiii. Sva hafd(>^ ^uh firir seet. ut 
i j)essarre æydimork hæfde' f)er al bua. oc t)al hel Krisir mer |)a er 
ec bad til hans. at hann skylldi |j&t vid |)ik gera adr en Myktizt niinir 
lifdng^ar^ oc hevir hann |)at efnt eptir |)ui .^^em [hann hel mer oc niik 
fysti* til. oc se ec nv at heimrinn er fra |)er .skildr oc [hans ailr* 
hcgonie. En j)u hevir stadfesl t)ik med stadfastu brio.*;le vndir jrnds 
{)ionastv med ollum fullkomleik. Nu med |)ui at .su stunnd er kouien. 
er ec verd hcdan at skiliazt or |)enia heiiiii. oc daiidi er firir durnni. 
en oli min fyst er nu loken f)essa hcims. |)ui at w vente at ec hkal 
Krist felagskap odlazt. ger nu mmu |}er ber oc hyl liksiui niinn [molldo. 
oc^ molld se molldar auki. Se |)U her iufnan i sania .stad oc med 
hinni samu alferd heilags liuiss. Minnzt min t)urptn(;s i godgernnin^um^ 
{)inum. Ec oltomzt miok at fioldi fiannda »tande i niote |)urpt .salo 
minnar firir saker margra lula gaUeysis minnar favizku. En |)v minn 
kiære sunr. ver eigi ræddr eda oUafulIr i j)e.sso livi. Slygzt eijji \n» 
at |)U l)ykkyzt kennn .svik eda stnarur fiannda oc oviiia. Styrk |)ik 
t)egar med Ie.su Kri.st kraptte oc gabba |)a diarfb'ga oc rek .sva i brott 
])eirra veikleik. En mote .starve oc ervcde |)e.s.sa lieims siundar. })a 
buzl {)u sua firir scm |)u skulir a huerium degi do'ya. en annan vr«: 
sua sem j)a se hilt fyrsta vpphaf |)in.s ervedes'. Af j)esso skalit pn 
glæyma ollum heimsins hegoma er fyrr hafder |)u. oc med j)es.sarr«' 
astundan eignazt \m oc odlazt heindtod oc samkund heilagra manna '^ 
med varom herra Ie.su Kristo oc hans hælirum englom i hinineskre'* 
dyrd. sva sem bydr hinn hælgi I*elr postole. at ver j)r(P>linizl eitri. 
|)0 at likamc varr mædezt oc tape sinum veralldlegom styrk. |)a endr- 
nyazt |)o andlegr likamr varr til guds l)ionastn dair Tra degi. {)ui at 
stundleg ængd oc litil |)rængd" er skiott lidr |)o at |)nngt pykki. jiau 
afla oss [oc auka*' eiliva sæmd oc sælo. |)o at ver skilim ei^ri eptir 
j)ui sem ver ætlom. j)ui at j)al allt er ver siam fat er stundlegt oc 
skiott lidanndc. en |)at sem ver ventom oc^* enn er eigi seel'^|)at er 
eiliflegt. 

») mgl. C «) licvir, C =») hæver. C *) \saal. C: lil<l. Ivkt. niinir. R 

») [mik lysli, C •) |allr lians, C O [i molldo »I, t' ") liænonu C 

») athævoj«, C '") vnsh filf. H iir. ") $tift!.V; hiniiurikri. Il i') |)ratil. C 
•■') \Mital. (■: auka «m-. Il '*) saal. C: at. !» '*) aiius>nt. C 



Cap. 202. 203 

Hupfsa nu |)t*tla oc liu^leid miiin liinii kiærazie sunr. oc styrkzt 
oc gerzt oflu^r s\'d srm [^odr riJilnre. al^ |)u {»okkrzt |)inuin him- 
iieskom^ kunonire oc hinurn hæsln lavarde. En ef Gann<ienn Iritar vid 
at minkka nokkot med ymsum iia'dniironi' oc liu^rrnnin^um t)al hiU 
liarda livi er |)ii lieuir [her til'* liaOt. |)a dragzt ekki eptir hans vilia. 
llug^a helldr |)al er sialfr [^uds suiir^ mæler til sinna [læresuoina oc 
trura*^ vina. |>er skuliit |)ola i |)enia heimi [margar |)ru>ngdcr oc 
|)uii^a^ avarkoste. en** vered t>o Iraustir oc stadfaster. |)ui at ec sigr- 
ada heiininn oc ailar hans hegomlegar syiidir*. Oc |)ui bid ec al ^u 
gledezt med gudi skapara ^'mutu iafnan. |)ui at hann kaus |)ik til sin 
oc skildi pik fra heiminum oc skipade |)ik relt^'^firir sialfs sins [augu 
oc syii'i. haiin er kaliade })ik med sinu liælgu kaile. Oc ger |)ik ekki 
lirir |)ui .sorgfullan. nema i liuerri bæn oc kalle med'* |)aksamlegre 
beiidiiig*^ biiii/l lirir gudi aknll |)ill med |)uksaui!eirre [syn eda'* 
liipyru. ^^ial^r senir'-'^ haiiu sua. Ki<.n skul ec firirlala |)ik leda lila"^. 
Hueriu sinni er |)er |)ykkyr uokkot |)uugt i |)iouastu |)iuni firir saker 
veikleiks likiiiiis. |)a hugsa |)elta oc minuzt [hins saiua miskunnar*^ 
vårs luvjirdar lesu Krisl. |)ella sauuar Dauid prop!u;ta med |)essom 
<»rdom. Mer kom gud i hug oc |)egar gladdumzl*'* ec. 

^egar oc er iiaiindeun freislar annarra vela al hann lale |)er i 
hug koma huerssu ni) kyl |)u hevir lirir guds saker bilet' ^. konouglega 
tign*^" niL'd niargum |)essa lieims sæmdom. en j)o at anndskoltMin geve 
[)er |)a hugsau. at |)u skulir af |)esso nokkoro hælazt sein |)U Ihefdir 
|)a alir-' Vi«! gorl. l)a skipa j)egar J)essom verndar skilbli*- mol |)esi»o 
<»rdranil)e ersvasegir. pavr |)u hevir gorl alll |)al er |)er var*^ bodet. 
J)a seg sua. Ver erom vnylir^* |)rælar. {)ui al ver giTom*^* sva sem 
ver skylUlum. En |)vi segir rilningin |)esse ord. at engi bræyskleikr 
maniilegrar natturu ma med verdleikum gudi*-^* sinar giæver*'^ giallda. 
Iluerr er sa af ollum oss er sua mege [xi at vili. al ne eina skulld 
niege gudi giallda. firir [)al at |)ar sem allzvalldannde gud varr gerdi 
j»ik sialvau fatækan firir varar saker. at ver skylldim med haus fatæke 
verda fullsæler i hans rikdome. oc t)ui pindizt hann firir varar saker. al 
hann skylidi oss fra pinslum frclssa. hvat ma |)rællenn betra bida 

') Uaal. C; nd.l«r oc, B ') tilf. C; mgl. B ») hofdinirium, C *) [tUf. 
C; mfjl. B ^) [tilf. C; mgl. B «) [traustra, C ') [saa!. C; |irænir%ar 
tiyn^dir oc, B ') saal. C; oc B •) scrmder, C *•) fram lilf. C 
")lnsyn, C ")*««/. C; oc, B ^^) bciding, C •♦) [mgl C '*) saal. 
C; pcrir, B ") (to*//. C ") \saaL C; hinn saiiia mik' vnn«, B *') saal. 
C; clcOiumrl, B '»).«rm/. C; lilit. B '^) oc m>k5l riki lilf.C »•) [saal. 
C; li«n>cr |)a, B ' = ) lirir |)ik lilf. C* - • ) «i. C =*) saal. C; in Ur, B 
•') uerdoin. C •*) saal. C; aiiO!*. B •*) Ji|Hr. Ulf. V 



204 Tup. 203. 201. 

en hava sViki svm lavardrenn. Ekki meirfiii ver inoira firir hans saker 
})ola en hann |}old(le firir varar saker. Hugl<>id |)r(ta allt oc reinsa 
sidan hu^skot |)iU oc firirlat allan storleik oc mrlnad. |)ui at |)cna er 
allt motc ^u6\. oc petla tekr' vandlc^a allt vil mannz.ons til vlyAiii 
[mole Kristi*. Fridr' gu6s er yuirslljfr oc sigrar allt veralldar vil. 
vardvcili oc vi>ri t)itl hiartta oc alla skyiisciiid in« d skilning oc visi 
|)or med sialfum ser til dyrAar lesu Krist. 

203. {>a er liinii liælgi Barlaam hætte rædo sinni |)essarre. |)a 
tok losflplint at grata sua akaHega. al ailar kinnr lians vællozt al larom 
oc alldrigi liætio al ronna. Alvalr var oc allr sa ^lJ^(V er hann sal a. 
Hann gret |)ui sva akaflega. at honom mislikade skilnndr |)eirrn. In- 
saphal bad at hann'^ skylldi eigi firirlata hann. heIMr skylldn |)4'ir 
bader* med elnuni felagskap vid |)enna heini skiliazt. nC* eigi lildi 
losaphat einn sanian eptir fyl^^darlaus oc felaga. oc nin^llle f)etla. 

llvi villlu fader, fina j;ur|)l^ i fesso sia eii < I^^i nniiira j)iiis |)orr 
oc naudsyn*. Hucrsu helldr J)U i j)esso [rell bcidord gndleirs kiærlleiks*. 
er sua bydr. Ælska sua nanga t>inn sein siaiiiaii |)i!\. jnifersialir til 
fagnadar oc heilagrar huildar oc seir mik hor rinn eptir hugiranar 
lausan firir vttan liiolp. fyrr en ec have fullkoiiili^ga noiiiel liurrnn 
linlt mer hæver at hava i |)esso livi. \)m at hrr vro niargar dyrr til 
inngangu. en j)o hæfde mer at j)u segdir mer'", al ve mætta rigi vilir 
fara. nema helldr til |)ess sæless h'idr. er' ' ec mætta sidan frial.slega 
i sitia. Iluat verdr af mer eptir okkan skilnad. nema sa hitin fiol- 
kundi fiande reisi vpp allauego'* gilldrur" vmhuervis mik uvaraii. 
oc man J)a af minni vangiæzlo'* dæya >;ala min eiliflrga. |)ui al |):il 
veilir j)eiin ollum er rigi varazl eda vidr sia fianndans pretlom. Hid 
helldr gud minn. hiiin gode fader, al ec sia J>inn'* felage oc fylgdar- 
madr. er siaifr leiddir j)u fyrst til fessarrar truar. at eigi dveliumzt 
ec her einn dag eptir [|)ina daga'**. * 

204. Sem losaphat hafde |)elta mælll. |)a suarade hinn gamle 
Barlaam med blidum ordom. Eigi skalum vil sunr minn slannda i 
mole læynilegom guds domom. Optllega hevi ec bt-del gud. al vit 
skyldum "^ eigi skiliazl andlega. en sva hevir gud birll mer at hann 
vill eigi enn at t>u skilizt vid \)emm lieim. helldr hevir hann sua firir 

>) licrlckr, C ») [vid ^ud, C ») saal. C; fcdr, B *) Barlaam. C 
*) saman Ulf. C «) or, C \) [loiT, C ») her beg. nlter^ •) UuiS* 
i.odord or reltan lians kiærlloik, B "') jiær/i//". C; pat /»V/". B »') saal. T, 
B; or, A ") allavpjra, l\ B '») sttal. C, B; gilldiir, A ' ») tanl. (\ 
B: vaniiiar.lo. A ' •) snnl. i\ B; liiina, A '•) [J»inn ilauda, 1\ B 
' ') Hli^lMiiit. (\ B 



Ctip. 20.1. 205 

fiocl, at [)u skalt enn vm stund i {»pssarro frrislni sladfastlc^ i hans 
t)ionastu stannda. at |)in korona verAi med sæmelegre anibun. |)vi 
virduicgarc at' |)u verdr i lengri frcistni oc mciru* starve til at 
feluiida. Ei^i licvir |)u enn sua fuUkomlega niote stadet, at |>u mrger jta 
korono odlazt er gud lievir |)er med sæmd oc sigri ætlat i eilivuni 
faiiiiade. Her hæver |)er enn nukkora stunnd med starve' at stunnda. 
\iui* at f)vi ollu verdr^ meiri gledi |)in. |)a er |)u gengr inn i hult 
oc iierbyrgi herra pins uc luuardar. Ec hevi nv miok sua hundrad 
vetra. en i |)es.sarre u'ydimork hevi ec gudi |)ionat [halvan attannda 
ti^r« vetrn. En |)o al sua see firir seet. at eigi verdi |)inn alldr sua 
laugr. |)a hæver |)er |)o vidr al sia oc varazt sem gud bydr. at |)U 
laker slikan leip^uniala oc [eruedes anibun^ sem sa lekr er langan alldr 
hcvir. oc lykr |)() li(da<runi sinuni i niykylli elli. Tak firir {)ui [niinn 
liiim* kiærazle vinr* med |)al\kuni vid ollu f)ui er gud hevir firir seet 
VIII l)i(( mal. Huerr madr er suå matlogr at guds skipan mege or 
slad færa. Ver firir |)vi sludlastr. al guds miskunn giætc'" |)in cfpu 
viill li! stunnda. Ver iafnan vakr oc varr mole meinsamum hugrcnn- 
iiiiigum. eii vardveit sua rcinar hugrenningar sem hin eigurllegaztv^^ 
audæve. bWg huersdaglega'* upp III godra uerkka. at |)at mege [med 
])('r fyllazt'-^ sem varr herra heitr sinum uinum sua segiannde. Sa 
er mik afskar liann uardueilir val ininar rædor. oc fader minn skal 
ælska hann. Vil skolum III hans koma oc eilifiega med honom vera. 

Med t)('s^om heilrædom oc margum adrum fagrum fortalum huggadc 
Bnrlaam ryuleik losaphaz. Barlaam visadc honom til |)cirra ermita. er 
nester varo honom oc po miok Harre, at hann skylldi ^nr taka pa luti. 
er hærde til heilagrar |)ionastu. losaphal rak sitt ærenndi med ollum 
skunnda. l)ui at hann otladozt miok at Barlaam myndi adr liflatenn'^ 
vera en hann koMue aptlr. Honom j)olle sem t)at være hans mykylP* 
skade oc {)un(rr alburdr. er hann skylldi missa hans hinna sidazta 
heilrada'*. Vid >.kilnad [jeirra gaf Barlaam losapliat fadnrlega blæzan. 

205. Sem hann liatde a lililli slunndu lauga leid faret. |>a systi 
hnnn val sitl æivnndi oc kom skyndilega aptr oc hafde })at allt med 
svr. er hann var eptir sinndr. Hinn hælgi Barlaam vigdi guds |)ion- 
astu 00 næytti sialfr sidan oc l)ui nest losaphal. |)a gladdezt miok 
hugr hans. Sidan foro J>eir til malar eplir sinni sidveniv. oc nærde*^ 

») tern, C, B ') meiri, C, B ») til Ulf. C, B *) mgl. C, B •) verdi, 
C, B •) [alta ligu, C; atU lugu, B ') [erfedetlams C, B •) [saal. C 
B; liiun minti, A ») »unr. C, B '") «i«ler. C, B ") eiguleysla. C; 
ei«inl.i;.Hi, n ' ") *<m/. C, B; Int-rMljip«, A ^) [|ier feUil, B i«)latriia, B 
»*) hiiiii nuMi, B '•) heilræAa, B, C »') nv Ulf. C, B 



2()6 cøp. 2Wi, 

Barlaam losaphat a nyalcik af blæzaduin fortalum læ^eanndc oc sa^e 
sva. f>e88 vente ec minn hinn virdule^e sunr. at ei^i silim* vithcdan 
i fra bader saman yiiir^ oinv bor/te |)essa heiins. |)ui al ec verA |)ann 
veg: at g:anga er nv leidir hinn valldugi stjomnare niik a- |)ann hinn 
saiiia ve^h er niinir Grirfedr oc forellrissmenn hava gen^rit. ^er 
bæver nv hedan iCra guds bodorda at giæta med vrugri stadfestu. at 
]m skih'zt eigi livannde or |)essom stad. sva setn ec hevi kennt |)er 
oc saglt. Minnzt oc idulega [mins |)urniigss oc |)ins litilegs felaga'. 
Glæzt idulega gladlegre gledi nied gudlegum fagfnade. |)ui at |)u hevir 
fengit golt skiplti. [inotc fausk oc fuka^ |)a sælo er alldri^n ændezt. 
Nu skunndar brat ambun |)in. \iu'\ at sa kæmr skiolt er |)er skal 
giællda verduga starflnun. Hann kæmr at randznka oc at vitia |)ess 
vingarzt er f)u hevir plaiitat. oc l>kr |)er haleita ambun firir |)ill slarf. 
Trygleg heil oc vltiui allz* fals. Seufir hinn hælgi Pall posUde sua. Kf 
ver |)olom ailcr saiiiU piiisl oc dauda. |)a skaluui ver [sadega sanian^ 
liva. en ef ver erom sunndr dreildir |)a skaluin ver oc vera saman 
sankkader i eilifu riki oc enndalausu. |)ui er skin biartare allv liosc. 
oc verdugir al vera nied heilagre |)riningu^. Oc alla |)a nolt taldc 
Barlaam firir losaphat slikar forlalur**. en hinn gode losaphat |)ollde 
aUauega illa feirra skilnad. 

206 Nu I)a er daga lok |)a lauk hann rn^do sinni. (»k hellt 
vpp sidan hondum sinum til guds. hcmom at |)akka sina miskunn. oc 
niællle sua. 

Drollenn gud minn. er hucruitna erl nabgr oc allu ra^dr. fer gere 
ec {)akker. at ^u firirlezt eigi litileik minn. ^u gaft mer skynsemd* til 
sannrar iattanar. i veg |)inna bodorda gerdir ])u mik verdugiin at luka 
niiiium lifdagum. Nu minn dyri drottenn oc milldr miskunnare. lak 
mik nv til |)inna haleitra herbyrgia oc glopym \m\ allu er ec misgerda 
luote |)inum villa uitanndc oc uvitannde. Vardveit oc val |)enna |)inn 
|)i(uiaslumann er ec skillda*" med {)inni forssio flrir sia. fræls hann 
oc !<rys fra ollum veralldlegom vannda oc {)essa heinis vada. Gef 
honom valid oc vil yuir at sliga allar fianndanns gilldrur. er hann heuir 
med velom firir |)a lagt. er hann vennter at a t>ik vilia trua. Minka 
])u hinn mattoge allt afl anndskotans oc gef |)inum |)ræle styrk at 
leggia'' oc vnndir folom at lroda**allt megin hans. Send juonastu- 

') saal. c, B; silum, A =) aU C. B ') [min fiurftufrs oc |)in litile|fs fe- 
laga, C; niiiis t>urftu(^s reia<;a {>ins litilli^s, C *) [fau2>k ov Tuka i. B 
•) allu C, B «) [oc sælejja alier samt, i\ B ') uuil. (*, B: firinfru. A 
•) saal. C, B; forialus, A »j skilning, B '•) skylida. (\ B »») l«fia. 
C, B •-) sftnl. C, B: |»roAa. A 



Cap. 207, 207 

manne |)inum or himnum heilags annda miskunn. oc ^e( honom styrk 
mote sinum vsynilcf^om^ uvinum. at hann me^re udlazt af |)inni gioi 
s'ufr oc korono. Lovizt |)itt nafn med honom. |)ui at |)er somcr oc 
samer lof oc dyrd vllan ennda. 

Som hunii^ haft^c luket bæn sinni. |>a tok hann losaphat til sin 
astiiamlega iikmI fadurle^roni' halsranj^um oc minitizt vid hann med 
reinlegom kossc. ^ui nest si^nade Barlaam [hann oc^ sik med hins 
hælga kross markk«*. oc rette i Ira ser fætr sina oc lagde henndr sinar 
saman. {)vi[ikazt seiii iiaiin villdi lægea^. oc annddadt>zt nv a t>cssarre 
stiinndii. miok aildradr madr med godom enndalyktum med guds forssio. 

207. losaphat lagdozl vpp yuir hann oc gret akaflega med har- 
niulcgre annduarpan. or t>uo sidan likam hans i tarom sinum. Sidan 
sueiptti hann lik med harklæde |)ui er hann hafdc gevit honom i fyrstunni. 
{)a er |)eir funuuzt heima i holl fadur hans^. Allan |)ann dagh oc 
nottena med song hann saliiia oc hælgar bæncr. oc Tætte idulega milli 
sahnason^rs hiini virduicga likam fostra^ sins med minnilegre tara vt- 
hellinir. En sidan er dagrenn kom. |)a grof hann grof ner herbyrgium 
{x'irra. <»c med mykylli virding oc godvilia lagde hann |)ann hinn 
lairra** likaiii vpp a herdar ser oc bar til grauar oc lagde sidan nidr. 
or iardade aimdlegan fadur virdulegr sunr. Sidan rette hann med 
ullum hug oc vilia hendr sinar bidianndc til guds med |)essom ordom. 

llinn niall(»gaztc gud. hæyr bæn mina. |)ui at cc æpc til {»in. 
Miskutina ukt. |)ui at ec leita til |)in^ oc til {lin fysizt anndlit mitt. 
Stnv eigi miskunnar andliti |)inv i fra mer. Ver hialppare minn. oc 
seg mer hcilagt logiiial |)itt til vega rettennda |)inna. Greid ferd mina 
til rellra stiga fra valide vuina minna. oc lat mik alldri verda vndir 
valide minna vuina. |)ui al alla vega risa |)eir vpp i mote mer med 
meinsemdoin. Eii ))u ert gud oc hialppare minn fra {)ui fyrsta sinni. 
er ec fek skilning [)innar dyrdar. Engi er oc annar hialpsmadr minn 
nema |)u einn. Alla mina astundan hevi ec vnndir |)inni forssio folget. 
skipa |)u lirir |)ui allre minni alferd. er allre skepnu |)inni stiornar 
til fagnadar oc frelsis. |)eirri er |)inni forssio vill fylgia. Lal mik 
drottenn minn visan verda |)ess vegar. er |>inn er vili til at ec ganga. 
t)ui at |)u ertt sannr ælskare allz mannkyns. Gef mer |)etta at |)iggia 
firir verdleika saker oc bænar hins*^ blezada Barlaams |)ins [>ræls" 
oc sannz pionastumannz. ^u ert minn sannr gud. |>ik skal cc dyrkka 
fndur oc sun oc hinn hælga annda. 

') ymisltgoin, B •) Barlaam, C, B ") taal. C, B; faffHcironi, A *) [m^l. 
C, B *) Moal. C: sia, A; sialfr, B *) swa. C, B ') foftrfadur. C, B 
•)biclga, r. B *)lUf.C^ B; mgl.k >*)#m/.C,B; hinn, A >>)MPla. r,B 



208 Cnf. 208. 209. 

208. At lokcnne bæn siniii selUzl liann nidr a ^rouena. oc af 
saa mykylli sorg oc mæde sem hann {lottczt iiv i vera stadr. |)a sofnade 
liaiin. ])iii nest syndisl honom miok rædvU'gcr mt'iin. [teir hinir samu 
er fyr hafdu syiizt honuiii. Sidan toko fieir til hans oc Iriddii liaiin 
a l)niin hiiin rnykla oc vida voll. oc her eptir til hiniiar satnu horgar. 
er sæmelega var skipad med hinuin biartazta bunade. Si'iii hanii gek 
inn |)a [inælle hann liosom nionnum'. sua at alla urga skein af |)eim. 
beranndc I honndum fagrar koronor med vnndarlegom biarttleik. alU 
drigi bufdu menn'^ adrar slikar seet. ^a spurdi losaphat. Hueriiim ero 
{)essar koronor' bunar. er sua somasamle<Ta skina. \iv\r suaradu. 
Kin af |>essom koronom er })er ætlad firir sakar f)ess hins inykla 
iioldda. er |)u hevir mrd |)inum fortalum til <ru(Vs slnuit. oc enn skal 
bon nicd miMri sæmd oc soniasainlrgro fn-iiid'* fuilgerazt firir |)e.ssa 
<M-mila* livis sakar. er nv erll |)» i stadr. er |)u villl her med staA- 
festu i guds {)ionastu ])inv livi luka. En su annur korona er |)U satt**. 
hun er oc |)in. en |)er hæver |)o at fa hana fedr |)inuni er af |)inum 
forrædum oc forssio fi>k sanna idran oc firirlet hann hinn fornira 
ilzsku vegh. er hann hafde lengi fylgt med villu oc vaniru. oc sam- 
sællezt hann vid sialvan gud. 

209. Sem losaphat hafde |)etla liæyrtt. |)a Koiiio honom miok 
ymsir lutir i hug. |)uilikazt sem honom mislikade n(»kkot petta. oc 
sagde sua. Huersu ma f^elta vera. er nu hæyrda ec. at fader minn 
^kal liv iafn vera at vcrdleikum vid mik. |)ar sem ec hevi |)(>lat firir 
guds saker niorg vanndræde med margskyns nHudiim oc liinu hard- 
azlu^ meiiilæte. oc hann i idran sinni sva skyndilegre oc skiotre slika 
ambun odlnzt. Sem hann hafde (x'^l" sagt. |)a saazt hann vm oc 
hugdizt shylldu sia Barlaam^ asakannde sik med brigsluiii oc vidr sik 
mælaniide l)Vi>so ord. losaphat med j)ema bælle sagda ec |)er opll- 
sanilega firir adr. at |)a er |)u yrdir rikr oc audigr. l)a myndir pu eigi 
vera godgiærnn. oc ivadezt |)u miok i |)esso orde. En' nv ryggizl 
|)u vnilrllega af i)ui at {)u ertt settr til slikrar sælo sem fader J)inn 
oc hoiioin iafn at verdleika gorr. Hui glæzt pu eigi helldr. oc kiæt- 
ezt af |)ui er gud hevir hæyrt bæn j)ina. oc af |>inum verdleika er 
hann fra heluiti frælstr oc til fagnadar leiddr. ^ctta gerdi allt [liiiii 
verdleiki vid gud firir honom. 

losaphat |)oUezt nu suara Barlaam {)eim ordom sem hann var 
iafnun vanr. Miskunn fader minn. scg mer huar hyr |)u nv eda huar 

•) [mæUo hunom lioscr menn, C, B -) mannz augu. C, B ') saal. C, B; 
koroiiar, A ') fegrd, C *) saal.C, B; rrrnili«, A •) ser, C. B ^)bard- 
axlfl, r, B *) |)a »n hann or Barlaam Ulf. B ') rr. C. B 



C«p. 210. 209 

er |)iU hcimili. Honom ])otte scm Bnrlaam suaradc lionom. A ficssarro 
Iiiiirii myklu slcllo* oc hinni fagru oc [i fiossarrc^ hinni sæmelrgrc 
borg hcvi re ciy^iiazt lioimili bciiil i iiiidium sladenom. er alla vega 
lysir med skinandum geislum. I>a follezt losapliat bidia Barlaaiii »I 
liann mælte fylgia honom i {)a Iiina sæmelrgo borg. oc |)ar iarnaii 
med honom dueliazt. Barlaam suarudc. Hnn er eigi sa limi komenn. 
er [)u megrr i j)essom [horby rgium heimili* hava. meAan |)V erl i 
veraldlegoiri likam. En cf |)u giæler med stadfestu |)clrra bodorda 
er ec kennda I)er. {)a skalt J)v bratl .slik hibili hava oc hina samu dyrd 
med [)uilikri gh*di oc slikum fagnade. oc skalum vit bader vcra .saml 
iafnnn* i eiliCiim lagnado. 

Kptir j)e.ssor ord Barlaatns vakiiade losaphat^ i |)eim stad scm 
Iiann haf'de .sofiiat hia grof I]arlaams. llann |)otlezl nv allr vera fullr 
af fagnnde af peirri hiiiiii iiiyklu dyrd oc skiru liose. er hann {lottezt 
.<;éét hava. oc lovade hann nv gud af allu hiartta. oc gerdi honom 
margskyns lof med ymna soiig oc margum adrum agiætom !)ænom*. 

210. Alla sina lifdaga dualdezt losaphat i samo æydimork. oc 
var hans medferd likarc engla livi en manna, oc alla vega aukado 
liann sitt nieinlætes lif eplir dauda Barlaams myklu frammar en adr 
haldc hann. ])ui at hann niinntizt a sumu fortalur oc heilræde er Bar- 
laam hafde talt firir honom. Fim vctr oc .\\. hafde losaphat |)a er 
hann firirlet oc vpp gaf veraldar livi oc l)a er hann stnerezt til her- 
mita livis. eii .xxx. velra oc .v. velr [lifdi hann'^ i æydimorkum. 
Mykynn fiolda af salom læysti hann oc frelsti med sinum radom or 
fianndanns valide oc ofrade vnndir guds vald honom til lofs oc til dyrdar. 
en ])eini til eilifrar lausnar. oc ma val sua ma'la. at hann odladezt i 
l)ess() postola verk oc |)eirra verdleika. En af ollum sialfs sins vilia |)a 
var hann sannr martir^ (irir I)ui at trau.vtlcga oc diarHega iatlade hann 
Krist sannan guds sun vera. huarlt sem a luryrdu konongar eda hofd- 
ingiar eda herinenn. |)a var hann sannr predicare guds milldi oc mattar. 
Mykynn fiolda vreinna anndda sigrade hann i æydimorkum med vrugri 
molesladu. lægde oc nidrade med lesus Krisl marke oc krapttc. oc vard 
hann firir ])ui lutlakare hiuuieskra giæva med gudlegrc miskunn. Iler 
med hafde hann reinnt hiartla auija af allrc syndlegre oc vcralldlegrc 
fysl. oc ralt af ser med vili oc vaskleik myrkri oc meinsemdom vreins 
livis. firir |)ui at hann hugleiddi med fullkomlego athygli himneska luli 
sem l'cir være honom huerssdaglega firir augum. Oli hans fyrsl oc 

<) |.Iii(ti, C, U >) \saal. V. 1); [)cs.sRrrn, A >) [tiybylun herbcr^i, C, B 
"•) iirn<Iilcpn Ulf. (\ W ») «c »al Ulf. C, ff «) lofiMinRum, C O |h«l*>e 
liaiin oc lin^i, C, B ") piiilnrvalU-, C 

iA 



210 C^p. 2IU 212. 

vili var ckki annat en ælska Krist oc honom iafnan at {)iona. llann 
trudi sua stadfastlcgra a liann sem haiin være iafnan i hans an^syn. 
eptir [)ui sem proplictenn segir. Ec sa {{ud iafnan mvH åsyn minni. 
oc tirir pui al liann er idulega a hægrc lionnd nier. |)a otlonizt cc 
ckki. Oc enn scgir proplietenn sua i adrum stad. Sala min naigadczt 
])ik. oc iirir |)ui tok iiægre honnd |)in uiik drottenn minn. Sannlega 
tcngdizt guds miskunn vid salo hans med vlæysilegre samtcnging. 
Alldrigi minkade hans ast eda vili i [icssarre froistni. oc ckki skiplti 
hann hurdleik liuis sins fra hinum fyrsta degi oc til hins sidazta. llann 
vardveilli eigi al eins iamlrga sina melferd fra æskoalldre oc til 
ellidnga. nenia heildr steig haiin iafnan vpp med hardlivi til liærra 
kraptla. Oc firir |)ui cignadezl hann med crvedc rcina ambun oc 
himneska starflaun. 

211. Ym sidir er hnnn hafde til lyklta leidt sina andlcga' mel- 
ferd oc livi. {)a gerdi hann |)oiiii f)akkcr. or med sinni miskunn kallade 
hann fra vcralldlogre villu. oc Iirir j)ui afsagde hann ser heiminn [oc 
sik sialvan skildi hann fra heitninuni^ Oc af {x'irri fyrst er hann 
hafde til guds idulega. ^a var hann ofradr Iirir andlit gudlegrar asynar. 
en J)ar med [)eirri korouo koronadr virdulega'. er honom var langu 
adr Iirir heitil'*. iafnan verduirr al stannda i guds augsyn. al odlazt 
med honom himneskar sæmder i eilifri gledi med guds syni sialfum. 
Sem hann hafde sina salo vndir hans valid folget. pa skiidizt onnd 
hans vid likamcnn oc for til livannda rikiss. |)ar sem er æreun sonngr 
sæmd oc sæla vtalulegra engla. 

212. A t>essom^ sania tiiiia viliade gud oc birtti andlat losaphaz 
|)cim liinum sama ermita^ er honom hafde skilvislega sagt huar er 
Barlaam bio. Krmitinn for {)egar skyndilega |)ingal i |)ann sama lima. 
er losnpliat var eiin varrlla aniullaus^ llann sæmde andlat hans med 
hælguni^ lofsongom oc helltli vt ælskuleg tar. huarltueggia honom til 
virdingar oc seer til verdleika vid gud^ Sidan fullgerdi hann allt 
|)al æmbette er kristnum monnum hæver at hava eptir anndlut sitt. oc 
eptir l)elta opnåde hann grof Barlaams oc iardade losaphal i hia 
honom. andlegom fedr sinum. |)ui at {)at samde val al |)eirra likamer 
være samt a iardriki. er salor {)eirra varo sannlega saman lengdar i 
himinriki. 

Sidan syndizt pessom ermita i suæfne sem cinn ogorllegr madr 

«) oiRiiiUpa, C, B «) [lUf. C. B; mgf. A ») $aat. C, B; %riJiilcga, A 
*) hcilin, i\ B *) liiiium litf. 1\ B <>) niuiiki« C ') aiKlnrlaus, B 
*) iiiorgiini Togruni, 1'; iiiorgum, B ^) t*ial. (\ B; hoiin, A 



Citp. 2/J. 211 

kærne til hans oc [scgfdi honom'. oc baud honom mcA hardyrduin at 
haiiii skylldi skyiidiicga fara til Indialanndz uc fiiiiia Barachiam kon- 
onpf. oc grra honom allt kunnigtt ^at sem frain hafde faret vm |>a lo- 
saphat oc Barlaam. Ilann for ficgar med allum skunnda til konongs 
oc sagde honom guds vilia oc sina vitran. 

Barachias konongr let^ ^t-^gar at ærennde ermitans oc [bivggi 
ferd sina miok fiolnicnt' med sæmelegro fylgd oc fagru faninæyli. 
Sem hann kom til hellis |)ess. er |)cir lago i. |)a [klok konongrenn 
sialfr^ oc alier peir er honom fylgdu. Ejitir |)etta opnadu |)eir grovena 
oc sa |)ar Barlaam oc losaphat med ollum limum sinum heiluni oc med 
vskaddum likaiiium oc i engom lut [eda åsyn brogdet^ nema sua sem 
])cir hefdi nylega lifuanndc veret. i sinum hinum sania [klædnade bunir^ 
Konongr tok vpp liknmc |)eirra oc lagde i fagrar hirdzlur oc llutti 
sidan heini med mykylli sæmd til Indialanndz sins rikiss. 

213. Nu sem oli alpyda fra ^cssc tidenndi a^lndialanndc. at sua 
hafdc allauega at borezt. ])a fur til allt folket bædc af borgom oc 
hcradom oc sua vida af |)eim rikium adrum. er vndiuervis lago. at 
bidia ser niiskunnar til guds med verdleikum [)essarra lueggia nykom- 
enna heilngra manna med ymnum oc lofsongom. med margskyns ofre 
mykyls fiar oc audæva. Sva mykyt lios skein j)ar at aller vndrado 
er' a sao. oc J)ar af mælile einn sa niadr er J)ar var medr vitrllciks* 
ordom. llrr ma sia sagde hann lysannda lios yuir [sannum sunum'® 
liosens oc rellom ervingium. 

LikanuT {)eirra varo nidr sellir med mykylli sæmd oc sæmelegre 
virding i ])eirri samv hafudkirkiu. er losaphat konongr let fyrst gera 
i hafudborg rikis sins. fa" gerduzt margfallegar iarlteignir er |)eirra 
likamer varo nidr sellir^*. |)ui at gud villdi birlla miskunn sina med 
verdleikum j)essarra sinna |)ionastumanna til lofs oc til dyrdar sins 
blæzada nafns. Konongr sialfr sa oc allr sa Oolddi er far var sao" 
pær iarlteignir**. er gud gerdi ])ar. Sem J)etta fraazt vm annur'^kon- 
ongs riki |>a foro |)ingat fioUdi siukra manna oc fengo |)ar aller hiolp 
oc heilsu sinna sotka. 

Sialfr konongrenn er [allt var kunnigtt*^ alhæve losaphaz Iclrila 

O [scrOi (rf. e. særdi) hann, C, B «) lælr, C, B ») (bio fer« sina miok 
lioliiiennr. C; biojrjro f. s. m. fiolmennir, B ^ [t^^^ko^** ^' *'"'^'' P"^'« ^ 
*) [jisyn hrupVil, B; briijrtJil |)cirra åsyn, C •) [klædna biinadr. C; bun- 
ntVc, B ') i, B '')saalA\ B; oc, A ») vilrhgom. C, B »«)[«««/. rrllel : 
icinnuni siinuin suiiiini (I), A; sununi sinniii sunnum. C; sunum »inum, B 
»') |)»r,C, B »«) lacdir, C, B »') mgl l^^ B »*) Mual. C, B; iarUei|ni« 
A »*) stud. C, B; nnnal. A «•) [allr var kunnigr h»|rr or, B 



212 C4ip, 2lt. 215. 

økynsamicga allt fra vpphavc oc til cnnda. En [>cir allcr cr hæyrftu 
8tyrk hans oc stadfestu vnndradv oc lovadu gud i oUum lutum. er 
slik storvirki vinnr med vcrdleikum sinna lieila^ra manna, oc |)a dyrkkar 
i valldugum giofum sinnar miskunnar. 

214. Her er nu komet til ennda oc lykta {»cssarrar sågu. cr ec 
ritada cplir minni kunnastu. sua sem cc hevi sannazt nomct af virdu- 
legom monnum. cr sannlega oc firir vltan fals sagdu mer med liinum 
sama hætte. Nu gevc gud sialfr losus Kristr |)eim er Icsa' oc allum 
])cim er lyda. at I)essor frasogn verdi |»rim til frcmdar oc frama. oc 
sæmdar oc srama. at [)eir mogc odiiizt oc eignazt hiiiiiieska sælo med 
])eim ollum hælgum er gudi likadu fra vpphavc hcimsins. oc i |)eirra 
felagsknp i eilifum fagnade finnazt med verdleikum oc bæn^ blæzadra 
guds |)ionastumanna Barlanms oc losaphaz. er |)essor saga er i fra 
sogd til lofs oc virdingar varom Iiorra lesum Kristo. hans nafn er' 
luvat oc blæzat oc hans hin agiæta tign oc dyrd med fedr oc helgum 
annda firir vllan ennda*. 

215. Ec sinuumzl med rrinu hiarla eplir |)ui sem mallr er til mins' 
lililætos til pin fader guds allzvalldiiiida. oc geri cc |)er margfallegar 
pakker, bidiande litillatlcga |)ina margfailega' mi^ku^n. at py virdizt 
at hæyra mik overdu<ri)n ])inn pioinisiuiuiinii med verdleikum oc arnan 
pins hins virdulega vinar^ Barlanms oc med akallc hins dyra lusa- 
phaz. er margfallegar naudir pulde firir pinnar dyrdar saker. at pu 
reker brott fra vcrkkum minum oc vilia oc hugreniiiiigum illzskufullan 
anda oc andskota. Gef mer skilning reltrar truar |)innar'. Styr' |)U 
hugskote minu oc kueik hugrenningar Iieilags annda |)ins med mer. 
Leid mik med miskunn |)iimi til ])innar sælo firir pinslar saker pins 
hins sæla sunar. er sialfr virdizt at hella vt sinu hinu blæzada blodc 
til lausnar oc frelsis syndugum monnum. er livir oc rikir med fedr 
sinum oc helgum anda cinn gud firir vttan ennda. AMEN. 

«) ril«, B «) saal. C, B; bæ, A ') se, C, B *) her end. A ») tUf.i.'; mgl. 
B •) mgl. C ') piuuastuiiiannz, C *) her end. C •) r. f, *cyr, B 



Anmærkninger. 



Cup. 1. Dette Indlcdnin^^skapitel i den noritkc OvcrirtteUe er temmelig 
nrvi{;eiide frn den liUvarcndc lalin»ke Text, der lyder snalede«: „Cum eoepiiienl 
nionaøtcria construi ae monachorum congre^ari multitudioe«, et illo- 
rum virtutiim et angelicæ converiiationi« felix fama Tines orbi« oecn- 
paret et iisque nd Indue perveniret, eosdem ad »imilem xelum cxeita- 
vit, ita quod iniilti eorum omnia deserercnt ae peterent deøerta, et in 
corpore mortali conversationem suseiperent angelurum". Iden latinske 
Texl er som let sees kun Tulc um Munke- eller Klosterlivets IMbredelse; i den nor- 
ske derimod om Avn chrisleji^c Trues Udbredelse i Almindeligbed og Klosterlivet« 
som en Fol^a> tiT den. Den anrortc Intin.ske Tcxt, der er tagen af de Udgaver, 
som vi iiHve Iinvt Adgang til at benytte, slemmer furuvrigt ikke heller ganske med 
den græske Original, bvilken ber er langt vidlloftigere. Dennes Indhuld er i Korthed 
folgriKJc: „Alle de, som drives h( (iuds Aand ere (luds Burn; men at befindef 
værdig hertil er det bOieste .Vanl, hvurtil man kan stunde. At naae denne hOiesto 
LyksHJighed er bleven de ll('lli:;e Torundt, i di-t de deels i Kamp med Syndeo ledo 
iMiirtyrdOdcn, deels ved et Liv fuldt af SclvopoflTrelse gjorde sig selv til Martyrer. 
At friMiKstillc disses Knmp ug Seier i Skrifter, kommende Slægter til et Exempel, 
er den obristclige Kirke pnahigt. Derfur vil Furfalteren ingenlunde fortie en ham 
bekjcndt sjælostyrkendc Kurtælling, hvilken fromme Mænd fra det indre Æthiopien, 
8om moti almindelig kalder Inder, af troværdige Skrifter bave oversat ug nieddeelt 
barn. Den lyder som folger: Indiernes Lnnd ligger fjærnt fraÆg)pten og nrmier 
sig Persiens (irændser. Eflerat (luds eenbaarne Siin var kommen til Verden, havde 
levet og lidt for vor Frelses Skyld« vnr opi$tegen til Himlen og havde meddeelt 
sine Apostle den bellige Aand, i det ban udsendte dem til alle Verdenskanler for 
nt lære og dobc, kom ogsaa een af dem, den bellige Thomas, til Indien at forkynde 
det snliggjorendc Budskab. Ved Herrens Virksomhed blev nu Overtroens Murke 
forjaget. Menneskene traadte vrd Daaben over til den sande Tro, og Christendom- 
men udbredte sig meer og meer i alle Lande. Men eflerat i Ægypten Eneboere 
havde begyndt nt samle sig, og Kygtet om deres Dyder og ensrlelige Liv var 
trængt igjennem til Jordens yderste Grændser, naaede det ogsaa indierne o«[ vakle 
disse til en lignende Iver, saa at mange af dem furlude Alt, sogte de dde Steder, 
og i et dudeligt Legeme tilegnede sig de legemsluse Engles Liv**. Man seer, at 
det kun er Slutningen af denne Indledning, som den latinske Oversetter og efter 
denne den norske Bearbeider har gjengiveL 

Cap. 2. Den vidtloltige Skildring af Kong Avennirs Magt og Egenskaber, som 
den forstc Deel af dette Capitel indeholder, er eiendommelig for den norske Over- 
sættelse, dn delte er ganske kort behandlet i den latinske Tcxt og ligeledes i åeu 



214 

græske Original, og i den fra Latinen opmndne tydske Oversættelse. — S. 1. L. 28 

— S. 2. \j. 2. Barranar . . . . soma kan forklares saalede«: „hans Baroner og 
Riddere fandt sin (jlæde i at viike sin Herre til Hæder i Alt kvad de furmaacde 
og kunde: alle lians Raadgivere, omhyggelige om Kongens Ære og beredte til at 
fremme hans Anseelse i enhver Henseende, sparede ikke, hvor de saae sin Keilig- 
hed, at befordre hans Hæder og Ære**; alligevel er her dog rimeligviis en eller 
anden Feil indlObcn i den norske Text, hvilken man vanskelig kan berigtige, da 
mun paa dette Sted blot har een Codex (C) til sin Rcnytt«-lse. — En ut af |)csso 
allt landzfolkket: „men all Landsfolket nedenfor" d. e. alt det ringere Land»folk. 

— S. 2. L. 11. naiega alla gnoga: „næsten alt fuldt op''; alla gnoga maa 
enten som aer. sing. henfores til fremdar og sæmdar, eller forklare^« med under- 
forstaaet hluti (Ting) som acc. plur. — S. 2. L. 12 vissi val oc villdi sann- 
lega: „vidste vel Besked og vilde rigtigen'' d. e. havde god Forstand og Yillie til 
det Rette. — S. 2. L. 26. er = aU — 

Cap. 3. S. 2. L. 36. er bædc . . . sælo: kan enten forklarea saaicdes: 
„den verdslige Konges Bud, som med Hensyn til Liv og SHJighed baade er farligt 
og intetsigende"; eller ogsaa kan man lade er gaae paa hele den næst forud^raacnde 
Sætning og forklare det hele saaicdes: „hvilket (ni. det at agte lidet den verdidigc 
Konges Bud) er (ni. under andre Omstændigheder) bande farlitrt og fordærveligt 
for Liv og Salighed"; dette er en Bemærkning af Oversætteren hvortil intet svarende 
findes i den latinske Text. — S. 2. L. 38. ger do allan . . . miskunn: „de 
gjorde al sin Magt og Yillie beroende af hans (Guds) Yillie og Mi.tkunhed", d. 
e. de underkastede sin Yirkekral^ og Yillie aldeles Guds Yillie og Kaade. 

Cap. 4. S. 4. L. 3. var . . . verandc maa enten ansces for en Omskriv- 
ning for blot var, eller ogsan er her en Fcil indluben i Texten, saalvdes al enten 
er var eller ogsaa verande skulde være borte. 

Cap. 5. S. 4. L. 22. er [)adan . . . a hann: „som fra det Sled var styg- 
gest, hvor man da saa den," d. e. som var styggere jo længere man saa p.'ia den 
(jfr. S. 107. L. 1.). — S. 4. L. 26. fesælld i flærd: „Rigdom for skulTende Hitter". 

Cap. 6. S. 5. L. 1. En medan etc. i den latinske Text: lllis nam- 
que præsentibus nullus a me tibi sermo reddetur. Præler rationem 
vero torque, occide, fac quod vis. Meningen i den norske Oversættelse 
maa vist nok ogsaa være, al saalængc Kongen ei har bortjaget de tvende Fiender 
fra sig, vil den Anden ikke svare ham; Kungen maa pine ham saa meget han \i\. 

— S. 5. L. 6. agirnd, i den lal. Text: concupiscenlia, i den græske (frundtext: 
Imd^Vfita d. e. Begjærlighed. — S. 5. L. 11. |)eir maa gaae paa fiesser tveir 
lutir (reidi og agirnd) ovenfor. — S. 5. L. 13. eegja ydr til vnytra luta, 
i den lat. Text: ira vero deslruit. — Hele Stedet S. 5. L. 5—13. Reidi oc 
agirnd ... til vnytra luta. lyder saaicdes i LaL: ira et ronrupiscentia. 
Hæc enim ab initio qvidem cooperaloria naluræ ab autore indueta 
sunt, et nunc similiter habent ea qvi non secundum carnem ronver- 
santur sed secundum spiritum. In vobis autem, qvi toti estis earnei et 
nihil habetis spiritus, contraria faeta suul, et qvæ inimicorum et 
hostium sunt agunU Nam concupiscentia in vobis operatur qvidem 
voluptatem et incitat, ira vero destrnit. d. e. „Yrede og Begjærlighed. Disse 
cro nemlig vel oprindeligcn af Skaberen nedlagte (i Mennesket) for at understotte 



215 

Naturen, og endnu have de dem pa« samme Maade (of endna Toriiolder det tii^ 
naalcdr« hos dem), der ikke leve efter kjOdet men efter Aanden. Hos eder der- 
imod, som ere aldeles kjudclige o^ intet have af Aanden, erc de blevne (Naturen) 
niodxlridii^e og \irke som Uvenner og Fiender. Thi Uei^u'riigbeden virker kos 
eder og ansporer Vellysten, men Vreden nedbryder*^. Sammenlijcner man dette 
med den norske Text, saa seer man let, at denne er saalan^t fra at nenpve den 
Intimtke ordret, ut den neppe engan|^ ganske udtrykker den samme Tanke. Den 
norske uihh nemlig forklares saaledcs: „Vrede og Begjierlighed. Disse to Ting 
lnl(;le liuflrn OprindeUen den menneskelige Natur; og derfor lede disse to Uvenner 
McnneKki'l lil fl>iti<ltli<;cn »I forbryde sig, og tykkes det eder meget tungt at skilles 
ved iVisiic lo Ting. Men uf den Grund, Herre! at I og andre eders Lige ikkun lyde 
Legemet men ikke Sjælen, da er Gud og alle gode Ting eder modbydelige, og 
derfor hnndle de (d. e. de ovennævnte to Ting: Vrede og Begjrrlighed) mod eder 
som Kande Fiender Thi Uegjærlighed, Herre! og overdreven Higen fremkalder og 
oplænder hus eder Vellyi>t og forfængelig Attraa, medens Vrede og (irumhed egge 
eder til hvad der er skudeligt. " Om denne Afvigelse skriver sig fra Beskaffenheden 
nf den Ititiniike Tcxl, der forelnu den norske Bearbeider, eller kun fra en vrang Op- 
fulteUc fra sidslnaMnle^ Side, forniaae vi ikke at afgjore. — S. 5. L. 16. viEikn 
o c retlenndi, i den luU Text: prudentia et æqvitaa. — S. 5. L.21. hefoma 
i d. lal. Text: error. 

Cap. 7. S. 5. L. 29. (T. En |)essc er kraptr .... ender ■; hertil sva- 
rer i den lal. Text: Verbi vero virtus hæc fuit: Visum est (inquit) insi- 
pienliJMis en quideni qnæ sunt despicere quasi non sint; quæ vero 
non sunt, qvnsi sint npprehenderc et continere. Qni ergo non gustavit 
eoruni quæ sunt dulredinem, non poterit eorum, qu» non sunt, addi- 
seere natura ni; og herefter er den norske Text berigtiget ved Indskydelse af en 
nabeuhnre ved Afskriverens Uagtsomhed udeglemt Linie. — S. 5. L. 38. ate=er. 

Cap. K. S. G. L. 36. o c begynder her Eltersvtningen og maa betragtes 
som Kflersæliiingspartikel. 

Cap. 9. S. 7. L. 9. sva staar her egentlig kun forstærkende a= miok sva. 

Cap. 10. S. 7. L. 28. er ka I lader ero: „af hvilken de ere benævnte'*, — 
S. 7. L. 'M). a 8ina sunndrung hvern: „hver særskilt for sig^; i den laL Text: 
rogahat cdieere sin^ulos. — S. 8. L. 5. Balam, saal. ogsaa Lat.: Balaam f. 
Bileam, 4 Mos. 22-24. 

Cap. 12. S. 8. L. 35. gcrdizt pat at: „indtraf en Begivenhed, som gjorde 
al"; i den lal. Text: quiddam tale accidit unde. 

Cnp. 13. S. 10. \é. 34. lækner grodrsamlegra orAa: „en Læge (ea 
som læger) med helbredende Ord". — S. 11. L. 2. al [»v maa her, naar man tager 
Hensyn til den lal. Texl og til Sammenhængen i det Hele, forklares: „fordi hao 
havde Mistanke om at du". — S, 11. L. 18. agirnd, her: Begjærligbed efter at skade, 
L'villie, Hadskhed, Animositet. 

Cap. 14. S. 12. L. 3. at veizlum fara, eg. fare i Gjæstebnd, ker: skaffe 
sig Fode. — S. 12. L. 11. (>in pinsl oc kefnd: „den Pinsel og Hevn, som koS'- 
mer over dig"; i den lat. Text: ne abnndantioris eondemBatioeis liki 
eausa elfioiamur. — S. 12. L. 15. eptirleitan: „Undersogelse, ForfcOr"; ma« 
Hkulde ingen anden Fremgangsmaadc bruge eller anstille nogen uttnmere Undersø- 
gelse; skal vel svare til den laL TexU sine inter^ogatione. 



216 

Cap. 15. S. 12. L. 23. klcrkdom oc bokfrædr, i den laL Text: di- 
• riplin«. —S. 12. L. 2-1. »va sem: „crkerMn*'. — S. 13. L. a (rrunar . . . |»o; 
hvilken Lætemaadc, den i Texten eller Varianten, her er den rette er vanskeli|;t 
at afKJOre, da den latinske Text her udtrykker noget andet end nogen af dem; hvad 
der »varer til den norske Textes: Vissi hann f>o giorlla ... af gode vera 
(vere for det (lode), er i Latinen: Noverat enim quod non sine patris sui 
impcrio istud fiebat. — S. 13. 1^ 14. honom maa her forbindes med den 
foregaaende relative Partikel er, saaledes al de tilsammen betegne: „hvem**. — S. 
13. L. 26. er hann fiykkyzt . . . hava, for: er honom adr hava trulega 
ræynzt at |)ui er honom {>ykkir. 

Cap. 16. S. 14. L. 12. sert mer val: „bekommer mig vel". — S. 14. h. 
16. riddaralegar hcrnneskivr, eg. rfiddcrligc Harnisker**, nina her efter Sammen- 
hængen betegne: „harnisket Kytterfolk**, i den lat. Text: electus eqiios. — S. 14. 
L. 24. vanheil an, i den lat. Text: leprosus d. e. spedalsk. — S. 15. I.. 1. ff. 
Ef |)es8ar . . . a mcnn, svarer næsten ordret tilden lat. Text: Si non omnibus 
hominibus istud contingerc solet, scd quibusdam: ergo noti sunt, quos 
apprehensura sunt ista ninla, on indefinitc et improvisc superveniunt? 
Den norske Texts audkendir, der svnrer til den latinskes noti, er her udentvivl: 
„betegnede** ni. saaledes nt mnn forud kan vide, at denne Ulykke vil ramme dem; 
Udtrykket danner da en Modsætning til det fuigendc Sporgsmanl: „eller puakonimer 
dette uventet?** 

Cap. 18. S. 15. L. 12. hcri>ilutan etc. en saadan Omskiftning i Coniitrue- 
tionen i samme Sætning er intet usædvanligt; man maa underforslaae et aetivisk 
Verhum f. Ex. fnnn, sa, «f hvilket .le pasifttlgrndc Accusaliver tænkes styrede. — 
S. 15. L. 32. heimslegt =heimsklegt: „laabeligl". 

Cap. 19. S. 16. L. 4. eda man nukkor madr etc, i den latinske Text: 
Et quis erit memoriam mei faciens post mortem, tempore oblivioni 
omnia tradente? minnazt mna her over>ættes: „omtale**. 

Cap. 20, S. 16. L. 30. hann var prestr at vigssiv, herefter synes ved 
en Forglemmelse af Oversætteren .Miit'dens Navn at være udeladt, saaledes at egentlig 
burde tilfuies: oe het Rarlaam; i Latinen heder det nemlig her: Barlaam huic 
seni nomen erat — S. 17. L. 15. fafrodom monnum, underforstå aet: gefr 
hann. — S. 17. L. 20. gera er her brugt paa en noget besynderlig 3lnade; Sam- 
menhængen synes at fordre vera. — S. 17. L. 32. reinan, Lat.: castum rorpus. 
— S. 18. L. 2. at . . reinlatr mnOr, Lat.: filium autem regis audivi vitani 
quidem diieere pudicam. 

Cap. 22. S. 18. L. 23. Sva sagde minn meistare etc. Matth. 13, Marc. 
4. Luc. 8. — S. 18. L. 32. |}a skal ec skiott . . . kenningum, i Lat: non 
tardabo divinum ibi seminare semen et magnum mysterium tibi 
revelare. 

Cap. 24. S. 20. L. 14. er hann skilldi .... vissi: „som han ikke 
forstod, eftersom han kun vidste lidet (lodt"; i Lat.: quod tameu ilie non in- 
tellexit. — S. 20. L. 29. bod, her: „Forkyndelse", i Lat.: præronem. — S. 21. 
L. 3. er f^ik eggiadu . . . sæmdarrad, iLat.: qui te ad meani submiserunt 
reprchensionem, altsaa: „som eggede dig til at nedsætte for mig (d. e. yttre 
dig med Dadel for mig om) min hæderlige (el. passende) Adfærd**. 



2i7 

Cap. 23. S. 21.1^28. en ianan . . . Icidilc^er, i Lat: ted ialriaaecas 
mortui« ae Tætentibus malignisque operibiis referti »unU 

Cap. 27. S. 22. L. 17. prinin^ii oe i |)rimr fkilniMsum dyrkandcf i 
Lat.: i II Iriliuit perKunU cluriricaiidum. 

Cnp. 32. 8. 2(j. L. 33. Iicrnnc«kiii: „harnisket, brynjcklrdt Folk"^ li|;csuiu 
ofr. S. 14. L. 17. — S. 27. 1.. 16. oc syna i»ik ... at dyrkka oe at tign«. 
„og \i$e ti'ifi , . . , som een alinæ;;li^ (iud at dyrke og hædre (der er en varrdi^ 
(fjeiiiitand for Dyrkelse op Ærtfry«ji)". 

Cap. 33. S. 27. L. 27. maklcgt, hertil svarer i LaU consubstantialiK; 
det »kiiMe altsaa betegne: ^ruldkoiiiinen ligt i Vægten "*, o^ maa da sattes i Korbiti- 
ilcUc nieil iiiakiMsifje, Li{^c. — S. 28. L. 1. fyrr vhæyrdan burO, synes at^kllllc 
pjeiigivc Lat. : inerrabileiii partuiii. 

Cap. 34. S. 20. L. 9. ])a liiti . . I)ioiintilu stnva: ^dc Ting, som dii, 
nnar du begynder trofa^tt nt t-lskn (ind at dit bele Sind, siden ruldkunimen skal 
roriiUiae, hvis du >il vende dit Hjerte og din Itu i alle Henseender til hans hja'i- 
lighed og Tjeneste (d. e. til at elske og tjene ham)". 

Cap. 3j. S. 29. L. 33. hans, ni. heimsins. 

Cap. 36. S. 30. L. 4. trvr, her: „troendc^ — S. 30. h. 7. Sva baud oss 
lavarOr varr ete. Joh. 3. 5. — S. 30. L. 11. eptir hans bodc etc. Matlh. 28. 
19. — S. 30. L. 15. i vpphavc goc)ra verkka, i Lal.: et initiiim purioris 
ronversationis facinius, altsan: ,,i det vi begynde gudc Handlinger d. c. rii 
reen Vandel'*. — si am s em ervingiar; her burde maaskee den anden l.æse- 
nijiade: scm sa mcrringiar foretrækkes som mere svarende til Lat.: ut et cohæ- 
rcdes ni mus. — S. 30. L. 17. Sva sagde varr lausnai'e etc. Joh. 3. 3, 5. 

Cap. 37. S. 30. L. 31. Sva segir heilog ritning etc. 1 Cor. 2. 9. — 
S. 31. L. 2. Lu'semanden vita er her optagen, da det skal udtrykke LaU: cogno- 
scemiis. — S. 31. L. 24. ifra skilning sal o likamenom, i Lat.: aniniæ 
s ep a ratio a corpore. — S. 31. L. 27. Læsem. alldr optagen paa Grund af 
Lat., hvor dt t til O c eptir . . . alldr svarende er: De inde post pi urimos 
annos. — S. 31. L. 30. oli himnesk dyrd, i Lal.: virtutes coelorum. — 
S. 32. L. 10. ma at færazt: „kan udrette". — S. 32. L. 21. Sva sem segir 
sinlfr gud elr. Joh. 5. 2«, 29. — S. 32. L. 31. oe engi dramblæte oc cngar 
sakcr valldz oc ofrikiss, maa vel forklares saaledes: „ingen Overmod og ingen 
Heskyldninger der have sin Kod i Vold eller Anmasselse^; maaskee dog Varianten: 
o c e. d. {)ar fy rir saker valldz o c ofrikiss „og ingen Hoxniod ejor sig der 
gjældende paa (irund af Magt eller Anmasselse" her burde have været foretrukken 
som nærmere stemmende med Lat.: (nul la) dignitatum cxcellentia, som vil 
sige: „intet Fortrin paa (irund af hoiere Stilling". 

Cap. 38. S. 33. L. 28. sva sannlega: „med saadan Bestemthed"; i Lat: 
firmam de ipsis habetis cerlitudinem. — S. 33. L. 30. Ver takuni . . . 
vkomenna lula, i Lat.: Kx præteritis habemus fulurorum certitudinem. 

— S. 33. L. 33. storom kraptum, i Lat.: variis virtutibus. — S. 34. L. 5. 
at |)eir daudir . . . liva. Joh. 5. 2.'). 28. — S. 34. L. 7. Kc em gnd..liva skolu, 
Mare. 12. 26, 27. — S. 34. L. 8. Guds sunr . . . i himinriki, Matth. 13. 40— 13. 

Cap. 39. S. 34. L. 13. Miok sva . . or sæfne, Joh. 11. 1 ff. — S. 34. 
L. 24. Kr geri ydr kunnigt . . . oss lifs af »inum dauda, 1 Cor. 15. 1—22. 

— S. 34. L. 27. sem ritningar . . . o c, denne Variunt er her optagen i Texten paa 
Grund af Latinens tilsvarende I dlryk: secandum scripturas. — Den latinske 



218 

Tcxl er forovript i dette Capitcl lan«^ vidtlofti^erc end den norske BearbeideUe. — 
S. 33. L. 5, at «a er (refr . . . anibun af mer, Matlh. 10. 42. — S. 35. L. 9. 
[i» er niannz simr ... til ydam hcrliyr^i^, Matth. 25. 31 — 36. 

Cap. 40. S. 35. L. 23. til peirra: ^siutende til dem"; foruvrist jfr. Luc. 
16. 19 ff. — S. 35. L. 32. var gravciin i liclviti, ordret efter Lat.: sepultus cul 
jn inferno. — S. 35. L. 33. i elldi oc vrcia. Lal.: in flamnia et tornicntin. 

Cap. 41. S. 36. L. 12. med einiini huerium skilningum: „med no- 
gen Forklaring'* d. e. paa en brgribcliff Maadc. — S. 36. L. 16. firirleto: nfor' 
tt;;lede, iloge Vrnir paa (IndbydrUen)", Lat.: ncgligentes. — S. 36. L. 17. 
fllleidingar: ^pHUskud til at unddrage sij;'', Lat.: nubtrabentes semetipso«. 

— Jlr. dette Cap. m. Mallh. 22. 2 IF. 

Cnp. 42. Jlr. .Mnltli 25. t IF. Den norske OversætleUc er her kun en For- 
korttiiiii;: u( den latinske Te\t, der baadc Fortæller LigneUen vidtloFtigerc og deruden 
har et Tillæg af flere Uibel-Citater. 

Cap. 43. S. 37. L. 13. Ec skal saman sanka . . . allrar sk ep nu. 
Ks. 66. 18, 22 IF. — S. 37. L. 15. mer til aliz i augliti niino, i Lat.: quæ ego 
Facio manere eoram nie. — S. 37. L. 16. O c skal margr . . . lagiim, i Lut.: 
Et e X i b u n t et v i d c b u n t c a d a v i< r a li o m i n u m , (| u i p r æ v a r i c a t i s u n t in 
ni c. — S. 37. L. 20. sva sk ni bi min ni nn . . . biodum saman, i Lat.: Kt in- 
volvctur cocluni s i cut liber. Es. 34. 4. — S. 1^7. L. 22. llemdardagr guds . . 
til bialppar. Es. 13. 9; 10. 11; 5. IS. — S. 37. L. 29. Oc enn segir annar 
propbcte elc. Zepb. 1. 14 il. — S. 37. L. 30. fia skal |)ru*ngea styrkum 
monnum, i Lat.: tribulabitur ibi Fortis. — S. 3S. L. 3. |)eim degi; Var. degi 
reidi minnar, er dug rimeli;;viis lier at (oictrH'kke, da det tilsvarende i Lat. er: 
in die Furoris do mini. — S. 38. L. 4. (iiid varr man koma etc. Ps. 50. 3. 

— S. 38. L. 6. æde stormr, bor ber Forttrakkes For a*. straumar paa (irund af 
Lat.: in cireuitu ejus tempestas validii. — S. 38. L. 7. |)ii drottenn minn 
etc. Ps. 82. 8; 76. 11; 62. 13. — S. 38. L. 8. |Mii mannicg buirsan iattar rell- 
dæme {>inv: ^tlii den menneskelige Tanke brkjiiKler din lU-tfierdiglied'^, i Lat.: 
quoniam cosritatio bominis couFitebitur tibi. 

Cap. 44. S. 38. L. 13. komzt . . . miok vid, i Lat.: conipnnctu<i 
corde; saaledes paa mange Siedtr. — S. 38. L. 19. Sva Finnum ver a bokom 
ritat lirir oss, Ap. (i. 2. 37 IF. — S. 38. L. 26. visenndi einnar truar: „Aaben- 
barclsc om den eneste (ni. sande) Tro**. — S. 38. L. 30. stundlegra . . vstund- 
legra, i Lat: visibilium et invisibilium, bvurlil Varianlen paa detSe Sted 
bedre synes at passe. 

Cap. 45. S. 39. L. 10. kenna ... rad; denne Læsrmaade er ber optagen paa 
(■rund aFLsilinen: Iria mandata tibi da bo. — S. bl*. L. 14. en bann sagde . . . 
sannlega, i LaU: si quid novuni audiret ab ipsa (Pbilomena). — S. 39. L. 
23. syrg nv . . . haFdir: ,,Sorg nu over bvor ilde du benyttede den code Leilig- 
bed, du bavdc**. — S. 39. L.26. gambrs c^s^ i Lat.: strutbio nis ovum. — S. 40. 
L. 5. malt f)u nv {)egar markka: ,.drr bar du nu sirnx S>n For Sagen**; i Lal. eece. 

Cap. 46. S. 40. L. 15. gav o |)eim Fe c er gerdu |)a: ,.betalle dem, tier 
ForFerdigede dem (ni. Afirudsbiliederne)'^. — S. 40. L. 27. annde god rar a- 
eggianar oc reltvis annde: ..en .Vand som egger til det (lode, og en relviis 
Annd**; I Lat.: spiritus bonus, spiritus reelus, spiritus paracletus, spi- 
ritus adoplionis. — S. 40. L 30. stadFcsta: ^uFornnderlig Ueskafl'enhed, uForan- 



219 

dcrli|rt V»*cn** (?) i Lat.: ønbitantia. — En fio er i irnddomr, i Lal.: 

divisio tantum in pcr«oni« xed unitas in deitate. — S. 40. 1^ 34. at hann 
. . . vskiptilegr: ^furdi lian er ei-ii selv^tirndi^ udelelij; (jud". 

Cap. 47. S. 41. L. 12. fagnadar {tens: „den Indliydi-Ue*'; i l.aU: Si . . . 
obaudierif ei, qui te vucat ad salutein. 

Cap. 4 8. 8. 42. L. 11. Sva o c ef ctc: ^Saa ojj om drt er ruldkuninun 
tiUtrækkclif^t ni tacc Tro o^ Uaah, eller om der liOrer noset niere til Tor at kumme 
hig i Fred og Forlijj med »in Skalier, »ig mi;; dette onintændeliiren, hvad jej fiidrn 
skal pjOre"; det tilsvarende iLat.: {J\''n\ vcro mc oporteal faecrc po.st«|uiim 
baptizatus fuero, et«i hoe solum »nfricit ad salntem (rredcre videli- 
eet et baptizari), un niin oportet «lii|ua iiub«e«|iii, manire»ta. — S. 42.1.. 
17. Iliiui ha'Ici I'elr po stille keiinir etc; I'eler er lier >ed t n hVilliife^c nnxiit 
lor I*aulus, 8. (ial. T). 16 — 22. — S, 42. L. li*. ^ erk {»au ei likainenom l>lj:i:', 
i Ldt.: opera earnis. — S. 42. L. 20. fulliv i, i l.al.: immiinditia. — I o »lå- 
se ni i: liixuria. — S. 42. L. 21. bakma^le: ^Dnslalelse**, det tilsvarende i l.at. 
er: æmulationes. — S. 42. L. 22. marubra* y ttii: ^l'stajliclied", i hat: «ee|:r. 

— S. 42. L. 23. fula pirnd: nmor voliiplalum. — S. 42. I.. 2r». andleir verk, 
i Lal.: fruelus spiritus. — S. 42. L. 26. la npli> ppiv: „Lanjrmodi;:ljed(?)'*, i 
Lal.: lonpanimitas, (Jr. ficcXQoOvfutc. — S. 42. L. 2H. nienzska: hu mani la«. 
Med Hensyn til enkelte af disse næst o\enlor anforte Ktrenskaber kan der >i<(t vtere 
Tvivl, om den norske Uversa>tter i sin latinske Text har læst panske som Tdcaverne. 

— S. 42. L. 30. SI i kir lu tir ete., i Lal.: et his similia, qnæ vehit qui dam 
pradus et sealæ iiivicem vinetse, el su binde aiielæ, in eoelum animam 
sublevant. — S. 43. L. 7. s em i pu i)spia I leno se pir. Lue. 11. 24 (1.-8.43. 
L. 19. hinn ofre lutr |>ess niannz, i Lal.: novissima honiinis i I lins. ^det 
sidste i den Mnnds Liv". — S. 43. L. 20. vkyni: „Slyghed, Afskyclijrhed"; i Lal.: 
pceeatorum |irætcri torum chiro^rapha perfeetæ tradit perditioni. — 
S. 43. L. 22. enpo rædr . . . af mannenom; i Lal.: non au tein destruit li- 
berum arbi trium. — S. 43. L. 25. sva ma>llte varr lavardr. Matth. 2«. 19. f. 

Cap. 49. S. 43. L. 29. Hann sapOe oe . . . himinriki; her er Menin- 
gen i Latinen ei panske trulTen. hvor det heder: Mandavit enim pauperes qui- 
dem esse spirilu, quos beatos esse dieit, et regno coelorum dipnos 
appellal. jfr. Matth. 5. 3 ff. — S. 44. L. 2. lifs, i Lal.: earnis. 

Cap. 50. S. 44. L. 10. Enn sepir gud i pndspialleno. Mallh. 5—7. — 
S. 44. L. 19. molr eda molte, i Lal.: ærupo el linea. — S. 44. L. 22. piæzia 
fiar {lins: ..dit Skatkammer", i Lat.: thesaurus luus. 

Cap. 51. S. 45. L. 33. Sva sepir Salamon . . . yuirbola; her har 
Latinen overensstemmende med den pr. Text ikkun: Non esl enim in inferno 
poenitenlia vel eonlessio: „i Helvede er ikke l'onitens eller Skriftemaai^, 
uden al disse Ord an<rives som nopel Bibeleitat. Det Bibelsled hvortil den norske 
llearbeider sigter, findes neppe hos Salomon, raen er maaskee Psalm. 6. 6, som 
i Yulcata lyder: qvoniam non esl in morte qni memor sit tui; in inrerno 
autem qvis eonfitebitur tibi? 

Cap. 52. S. 46. L. 10. Oe .isialfr . . dæmesajra. Lue. 15. Il ff. 

Cap. 53, S. 47. L. 19. Ai)ra sapu »egir hann oe. Lur. I.">, 4 — 10. — 
S. 47. L. 29. S\a seni markkn ma . . Trlre. Lue. 22. 54-62. — S. 4K. L. 2. 
Kn eplir vpprisninp ele. Joh. 21. 15—17. * 



220 

Cap. 54. S. 4fi, L. 14. Tirir Tttan skrikan oc tralæysi: ^oniden Vak- 
len ((ilidcn) ogFrarald'^; hvad der i Lat. svarer lil dette Sted er kun: ne ruamns, 
0{^ til det nxst{0\^cndc: {>viat . . . bioda: ^thi neppe summer det siff for den at 
fulde, som Trcmlræder fur at brydes**, nam cadere non expedit eertanti. — 
S. 4H. L. 17. Sumir f)eir . . . vidr skiliazt; i Lat.: Alii vitiis quidem 
ianuam apcrientes, et inseparabiliter eis adhærentes, iilterius ad poe- 
nitcntiam venire neqvierunt. — at kalle: ^cfter Sigende, saa at si^c^; = 
at kalla. — S. 48. L. 24. med |)vi at gud s ep ir sva ele. Saehar. 1. 3. 

Cap. 55. S. 48. L. 34. reiti ce eipi; denne Variant er her optagen, da 
den svarer til Lat.: ad iram provocarcm. — S. 49. L. 10. mepe ^ at jieir 
nicpe. — S. 49. L. 12. sva mæler varr drottenn elr. 3latlli. 6. 24. — S. 49. 
L. 16. Sva sem hinn hælgi Johannes elc. 1 Joh. 2. 15—17. 

Cap. 56. S. 49. L. 21. Marper toko . . lirir puds sakar; til dette dunkle 
Sted svarer i Lat. f6l{;endc: Ista er(;o divini ae deiferi patres nostri, et 
Apostolum audicntcs, quia per mullas tribula tiones oportet nos in- 
troirc in rcgnum coelorum, Tcstinnverunt, post sanrtuni baptismum im- 
maculatam et impollutam ineorruptionis servare tunicam. Unde qui- 
dam illoruni et aliud addideriint bapiisninm suscipere, per sangvinem 
dico et martyrium d. e. ,,Da vore guddommelige og gudrorkyndende Frdrc 
hortc dette og tillige Apostelens Ord: at \i gjeniicm megen (fjrn%urdighed skulle 
indgnne i Himmeriges Hige, sna ilede de med, efter den hellige Daah, at bevare 
sin Uskyldigheds klædning u|ilcllet og ube»mi(let. Hvorfor nogle af dem i Tilla'g 
modtoge en anden Daab, nemlig i deres Blod og .Marlyrdod". Den latinske Over- 
sættelses Mening er, overeensstemmendc med drn græ»ke Grundtexts, at mnnge af 
de fiirstc Christuc for at beholde den lU'nlicd uplrtlit, som de ved Daaben havde 
opnaaet, ilede med ut underkaste sig en ny I aab i sit eget Blod ved at lide 3Iar- 
tyrduden. Antager man nu, at den norske Oversætler virkelig har opfnitrt sin 
Originals Mening saaledes, saa kunde hiins Ord m.'inskee forklares paa frdgende 
Maade: „Mange, dersaa ivrigen (bradlega) opfaKrde (iuds Tro, at de ikke noicdes 
med (kom o fiui vid =undu {»ui) at dobes i Vand (ali-nc), toge for (iuds Skyld 
ogsaa (or) den Daab, at de afluedc sig i sit eget Dlod, i det de gladeligen taaltc 
Doden for (iuds Skyld*^; komo |)ui vid mantte da være brugt i en usH'dvanlig 
Betydning , og alligevel bliver Meningen ikke ganske svarende til Originalens. 
Muligen har dog den norske Hearbcider, uden strængt at holde sig lil sin Original, 
villet udtrykke don Tanke: ,,Mange opfattede ogsaa den sande Tro med saadan 
Iver, at de ikke fandt Tid til at undrrkaste sig Daaben i Vand, men hastede til 
Uloddaaben i Mart>rdoden^; Ordene kunne da tages i den sa'dvaulige Betydning, 
og man forklarer sig tillige Udtrykket om denne Da;tb strax efter, at den er skiotare 
d. e. hastigere, hvortil intet svarende findes i den latinske TexL — S. 49. L. 29. 
hermannum gjengiver her Latinens tyrannis, ligesom senere S. 50. L. 9. vik- 
inngar oc hcrmenn. — S. 50. L. 11. annat folk vt ifra: „andet ringere 
Folk" jfr. S. 2. L. 2. — S. 50. L. 22. |>o at engi virdi j)a annarra: „skjont 
ingen anden agtede dem værdige dertil". — S. 50. L. 33. o fund a de eg. „badede, 
forbittredes paa" er her brugt fur: h.ifnadc eller firirleit: ..foragtede, slog Vrag 
paa", Lat: sperneret. — S. 51. L. 1. fylgdu |)ui etr. Luc. 17. 10. 

Cap. 57. S. 51. L. 14. oc hælga . . . |iiouaslu: „og hellige der alle 
tilsammen sin Virkcn ved tiudstjenestc". 



221 

Cap. 58. Hele dette Capitel fattes baade i den irneske ojr latiiukc Trxt 
li(;e«om of^taa i den tydske Overtæltelfo, det er altøaa en TiUiætnini; af den norske 
Beariieider efter en eller anden Ledende om den lielli^re Antonias, jfr. LrjrrndcsaM- 
lin|:^en Lonibardica historia af Petrus de Voragine. — S. 52. L. 14. er han« 
matte niinnzt lita vidr: ^den mindste ban kunde nuirs med". — S. 52. I«. 16. 
ofundn, her: „hade, skade% derimod S. 53. 1^ 14: r^rre forbittrct over**, jfr. S. 
50. L. H3. — S. 53. L 20. kæmtt eijji vid: „bryder si? ikke om" jfr. S. 49. L. 
2f. — S. 53. L. 25. for o fiushundir til hans vidrædo: „Tusinder fore til hans 
Tale" d. e. indfandt sig paa hans Bud; efter Varianten: „lyttede opmvrksoml til 
hans Tale". 

Cap. 59. S. 55. h. 6. med godo til betra: „med bestandig Tilvext*. — 
S. 55. L. 33. i . . stnarum, optaji^ct efter Latinen: retibus eonclusit 

Cap. 60. S. 56. L. 11. var a flogeno, Lnl.: dum antem eadereU 

Cap. 61. S. 57. L. 34. med nokkorom aflcidingum og i.. 36 at af- 
Icidingum einum, svarer til Lat.: modiram quandam et ezignam ad eum 
simulans amioitiam, og betegner maaskee nærmest: „for etSynsSkyld". — S. 58. 
L. 20. harklædc, Lat.: ciliriola. — S. 59. L. 8. ec hevi . . allra huarva: 
njpg har nu forud sAgt Tilflugt hos dem af mine Venner"; I Lat.: nnllaro spem 
salutis in rætcris meis amicis repcri. — S. 59. L. 14. at |)a verdir vid 
mer: „at du bliver hos mig d. e. staaer mig bi"; vid ^ med. — S. 59. L. 25. 
cd o hitt . . . niyklu go do: „eller det at elske saa ilde for (d. e. at mude saa 
liden Kjærli^lird til Gjengjæld for) det meget Gode"; i LaL: Vannm affeetoni 
nicum rcprrhendam, qucm ingratis illis et falsis exhiboi amicis. 

Cap. 62. S. 60. L. 2. vi Is in ni (I. vilsinni): „Bekymring". — S. 60. L. 
10. ga ckki . . . {)urpt: „agte ikke paa den D6des Behov", sigter vel til de 
Sjælemesser, som tænktes at skulle komme den Dode til Gode; i Lat udtrykkes en 
anden Tanke: non minus oblivione memoriam, qnam corpns afiquando 
nmici opcricntcs sepulchro d. e. de dække ligesaasnart den fordums Vens 
Minde med Forglemmelse, som hans Legeme med Gravstenen. 

Cap. 64. S. 62. L. 33. huart sem |)at synizt . . . hernnadar; hertil 
svarer i Lat.: sive gloriam dicas, sive regnum, sive splendorem digni- 
tatum, sive potcntatuum magnitudinem, sive tyrannorum rrudelita- 
tem, sive qvidlibet talium. — S. 63. L. 2. til litillar frambadar: „til lidet 
Gavn for Fremtiden". 

Cap. 65—67. Hvad her fortælles om den hellige Gregorius er et Tillr; af 
den norske Oversætter; del findes hverken i den græske Gnindlext eller i den 
latinske eller tydske Hoarbeidelse. Ellers kan jævnfores Speeulum historiale 
(af VinrentiusBellovacensis) I. XL r. 81, 82. — S. 64. L. 5. Sem staaer her over- 
flodigt og frembringer en Uregelmæssighed i hele Conslructionen. — S. 64. L. 19. 
i tilkomo minni: „paa Grund af min Ankomst". — S. 64. L. 21. eigi skol« 
])it...til rez vid annan: „ikke skulle 1 glemme eders Natar og Brodersind 
(eg. Sleglskabsfolelse) der opfordrer eder til at gjore hinanden Ret". 

Cap. 68. S. 67. L. 20. Nv er {la varo mer ete. hei slutter sig igjen den 
norske Oversættelse til den latinske Text De indskudte Fortællinger on den bel- 
lige Gregorius afliryde aabenbare Materiens gode Sammenhæng, skjont den norske 
Oversætter harsOgt ved Overgangen i Begyndelsen og Slutningen at gjdre dette nindre 
stodende. — S. 68. L. 9. o c verir sua: „og anvtader saaledes". 



222 

Cap. 69. S. 68. L. 20. med sinum bænam, I^sen. beholdt paa Grand af 
alle Ilaandtkrirterf Saniftcmmighed, »kjdnt del er buist sandsynligt, at den rette 
Læsemaade lier rr ligesom ncdciirur L. 27. m. s. hondum, da nemlig Lat. paa 
berige Steder liar: manibus egenorum. — S. 68. L. 21. Sva mvlte Daniel. 
l)an. 4. 27. — S. 68. L. 29. til hans {>akka |)iona: „tjene bani sauledes at de 
vinde hans Tak; \indc hans Birald ved sin Tjeneste^ 

Cap. 70. S. 69. L. 5. Sialfr guds sunr svarade etc. Luc. \S. 18—25. 

— S. 69. L. 9. med meinlætes kroase: „med Pinselens Kors% i LaU tollendo 
crucem. 

Cap. 71. S. 69. L. 23. Sva mæler sialfr etc. 3lattb. 7. 13 f. — S. 69. L. 
28. med ollu engo „aldeles ikke". — iS. 69. L. 29. er orvilnaz vni sinn, i 
Lat.: c|uæ semel de sua salute desperat. -S. 69. L. 32. |)cr synir manna, 
i Lat.: Filii hominum, bur altsaa foretrækkes for Varianten. Jfr. Ts. 4. 3. — S. 
69. L. 33. med ervedlego hiartta, il.nt.: gravi corde: „med et tungt Hjerte*'. 

— hyllizt per hegomann, denne Læsemaade bor foretra-kkes paa (irund afLat.: 
d il i gi ti s vanitatem. — S. 70. L. 8. forlalum maa tn>iikes styret af det Ijær- 
nerc Verbum fy I gi a. — S. 70. L. 23. {)ririnnde vm veggi, i Lat.: pnipabunt 
parictem. — S. 70. L. 26. orlega synes at skulle gjcngive Lat.: ditissime 
largicns, og mna nltsna foretrækkes for den usikre Læseni. berlega. — S. 70. L. 27. 
vcrdr allddrigi fieini athurdarbake: „træder aldrig bag Doreu for dem'', i Lat.: 
neque enim deest alicui. — S. 70. L. 30. helldr gefr . . . med firirskipan, 
i Lat.: sed proprio unusqvisque relinqvitur arbitrio et præelectioni; — 
nrbitrium gjcngives alUaa med sialfræde d. e. fri Villie, og frials domr 
sialfs sins vilia d. e. fri Dom af sin egen Villie, hvilke to Udtryk da skulle 
betegne eet og det samme; præelectio derimod med: firirskipan d. e. forud- 
fattet Bestemmelse, forud overlagt Valg, Foretrækken af det ene for det andet; 
med betegner da: „tilligemed" og gjengiver et i Latinen. 

Cap. 72. S. 71. L. 3. sialfræde, i Lat.: liberum arbitrium. — S. 71. 
L. 4. sialfræde skynsemdar sinnar, i Lat.: animæ rationalis voluntas. 

— S. 71. L. 6. lifsins: „i Livet, her i Livet". Til det hele .Sled: o c er firir |»vi 
. . . sialfum likar, svarer iLat.: rursus liberum arbitrium est intellectu- 
alis animæ motus sni iuris. — S. 71. L. 7. En firirskipan . . stadfestu, 
i Lat.: Præelectio est oonsultum desiderium eorum, qvæ in nobis sunt, 
aut consilium desiderabile. Qvod enim præiudieatuni est. ex ronsilio 
tenemus eligentes. Med Hensyn hertil kan maaskee den norske Text her over- 
sættes saaledes: „Men del forud overlagte Valg er det, som forud er bestemt i vor 
Tanke ifulgc en Beslulning der finder vort Behag; thi det som er besluttet med 
Overlæg, det va>Ige vi at iagttage med Fasthed". — S. 71. L. 12. firirællan, skal 
uden Tvivl her betegne: „Overveielse" eller „Gjenstand for Over^eielse", skjont 
paa det tilsvarende Sted i Latinen brages præelectio, ifulge hvilket det skulde 
væie eenstydende med firirskipan. Man maa imidlertid her ikke lægge altfor 
megen Vægt paa de tilsvarende Udtryk i Latinen, da den norske Oversætler oien- 
synligen har behandlet dette subtile Sled temmelig frit, og om han ikke altid gan- 
ske har trulTet sin Originals Mening, maa man vistnok ikke gaae slrængt i Rette med 
ham, da den latinske Bearbeidelse selv, paa Grand af Materiens Subtilitet, for- 
meenllig er mindre klar end man kunde onske. — S. 71. L. 25. Constractionen er 
ber: ci atcins verk var ero dæmd med oss: „ikk«>allene vore Handlinger blive 



223 

dOmtc hoø os*. — S. 72. L. 2. m inkare er ber optaget i Textea efWr de leste 
llaundftkrirter Of( kan niau»kec forklares: ^smidifrere, b<ticli(;rre, i flere Buftlnia^cr*'; 
alli{;evcl kan det sjncs, at VurianU'n niyrkare kommer den latiniike Tckt nrrmcre, 
sum (^iver licle dette Sted saaledes: Alii (ronles) quidem in superficie Icrr« 
oriiintur, quidani vero paulo profmndius, nonnulli autem profandis- 
sinic. — S. 72. L. 11. oc fylgiatt . . . vilia hans: „og paa denne Maade Tolge 
hver y\aniii Handlinger lunanden efter (i Forhold til) hans Vilies Lyst og Iver*', i 
LaU: Krgu iuxta aflectum earuni (preelectionum) et actionea, acquun- 
lur i ni pe tus. 

Cup. 73. S. 72. L. 19. hana vlalulegr olie: „den ubeskrivelige Frygt for 
hnm". — er ollum firirbytJr, ved en Uregelmæssighed i Con:>truclionen for: firir- 
bydr ollum. — S. 72. L. 24. muns miukarc ... til horvcr, kan maaskee 
furkl.'ires: niioc^pt lcmpcii|;erc paa den Mande som posscr efter Omstrndighedrrnc"; 
det tilsviirendc Sled i Lnt. lyder i sin Helhed: in ræteris vero omnibus ling- 
vis etintnntur ista et glorificantur, aliis quidem rectissimo sermone, 
(iliis vero ditlorlo, hoste nostrarum animarum declinare eos a recti- 
tudiuc faricntc. — S. 72. L. 29. med margfallegom skilningum har intet 
tilsvarende i l.ut. men hor uden T\i\l fui klarer: „med mangfoldige Artikler (eller 
Lvrpsætninger)'' d. e. skjont den omfnitcr mange forskjellige Sclninger. 

Cap. 74. S. 73. L. 10. En huat vcizt {)u af. eda etc. svarer til Lat: 
Qvid euim sols, si tu salvum facics patrem tuum, og maa forklnres: „Men 
hnr Du noget Begreb herom? eller om hvor glad du mon blive". 

Cnp. 75. S. 73. L. 15. skipadc . . . riki: „indrettede og sorgede for sin 
Styrelse og »\l Uigc". — S. 74. L. 16. liinn gode . . hævelegr; her synes den 
norske Overstetter ikke fuldkommen at have opfattet sin latinske Originals 31ening, 
som er, at H.'uidgiveren nu strax fandt Tiden beleilig: Opportunam itaque 
nactus hornni protosymbolos ail. — S. 74. L. 23. Læsemaaden ordum er 
her foretrukken for den i flere llaandskrifter forekommende od rum paa Grund af 
den latinske Text, hvor nemlig paa det tilsvarende Sled staaer: qvc omnem so- 
pcrant senstim. — S. 75. L. 30. {>ui at eigi vil ec . . . ventte mer til: „thi 
jeg vil ikke vælge det Lidet jeg her har illaabet om (nu da jeg har Haabetom) den 
store Glæde, som jeg venter foreslaaer mig (ni. i et andet Liv);** eller: rjcff vil ikke 
tilbylte mig det Lidet jeg her har mod llaabet om den store Glæde etc.'* (jfr. nf. S. 166. 
L. 21: af crtt |)v skiplr vitinv); i Lat.: ne propter temporalia ista et 
fluida «b ælernorum et incorruptibilium excidam refrigerio. 

Cap. 77. S. 77. L. 31. i samtal: „i Tal med". 

Cap. 78. S. 78. L. 4. |)vi at sva segia rilningar elc. Joh. 1. 18. — 
S. 7H. L. 18. Tal I postole etr. Hom. 11. 33. — S. 78. L. 22. at haan ... i 
paradisum, hertil intet svarende i Lat., som forovrigl i delte Capitel er laagt 
vidtloftigere end den norske Bearbeidelse. 

Cap. 79. S. 79. L. 22. Fagrllega mæler postolena elc. Ron. 6. 20. f. 

Cap. 80. S. 79. L. 30. Vruglega skil ec ^»t: „t'lvivlsoml anseer jeg 
det"; Lal.: Induhitantcr et de his ita sentio. — S. 80. L. 2. Læsem. |>ynf- 
iumzt er her oplagen pna Grund af det i Lal. tilsvarende: ingemiscimus gravati, 
jfr. 2 Cor. 5. 1^4; den latinske Text er her udforligere i sin Citation. — S. 80. I.. 
5. Iluerr skal . . lifs. Uom. 7. 24. — S. 80. L» 7. Ec fysumst . . . iirialL 



224 

Phil. 1. 23. — S. 80. L. 10. allg^orla .... Tarr, maa betra^es com en Parea- 
tbece. — S. 80. L. 12. Ottezt eifri ... i pinslir. MattlL ia 28. 

Cap. 83. S. 81. L. 21. Slitin harklede . . . upp ifra: ^Slidte o? ^nske 
(de llaarkicdrr havde han; men han havde omgjordet »\g hermed fra Lrndeme 
til Knæerne; af tli^t Tui var ogsaa hans Kappe; saaledes var han klædt oven til*'; 
i Lat.: Lanco vero quodam panno discisfo et valde aspero prærinctu« 
crat a lumbii uique ad genua; aimili qnoqne hnins pallio circa hume- 
ros opcrias erat. — S. 81. L. 29. i . . . Tortalu: „i denne velsignede hære*"; 
i Lat.: et socius tibi huins admirabilii philosophiæ et eximiø eonver- 
iationis fiani. 

Cap. 84. S. 82. L. 25. oc mattu ... nu erttn; hermed sigtes til hvad 
senere fortælles i Cap. 208,209. miskunnsamr, i LaU ni i se ri rors; uharmlijertig". 

Cap. 85. S. 83. L. 2. |»er rikarc optaget paa Grund afLat.: ditiores te. 

Cap. 86. S. 84. L. 7. med firimr skilningum, Lat.: in tribus per- 
sonis. — S. 85. L. 7. ef ver erom . . . pinslar: ,,hvis vi ere berundne i ret 
Anger, for hans (Christi) Fortjencsle og hellige Pinsels Skyld*^. — Hele dette Ca- 
pitel er egentlig blot et Udlog af det langt vidiluftigere tilsvarende Stykke i den 
latinske TexU 

Cap. 87. S. 85. L. 28. anaudgan, oplaget ifulge Lat.: servus autem fac- 
tus dco. — S. 85. L. 29. giæt nv vnl til . . . stadfastre tru: „Agt nu med 
Hast og Skjunsonihcd, at ikke herrflcr Pletter skulle kumme paa din rene Ti o, og 
dnn dig mod stadig Tro en god Grundvold for dit Liv". — S. 8G. L. 18. La'Keui. 
vcfst er her optagen paa Grund af Lnt.: nnima malis consvetudinibus de- 
ten tn. — S. 86. L. 20. Læsem. vilkizt optagen efter Lat.: rcsipiscens. 

Cap. 88. S. 86. L. 28. Sva sagde mer ... at hafna: „Saa el. dette 
(ni. hvad ovenfor er sngt i Slutningen af furegnaendc Capilcl: at man skal vænne 
sig meer og mccr til det Gode, da falder det ogsaa efterhaanden lettere og lettere 
at udfore det) sagde mig (ni. til Advarsel) eii Yen af mig, der gjerne gjorde Godt, 
da (Jia Trykl. 1. pa) jeg havde begyndt at elske (ind luldkumnieu med mit Hjertes 
Standhaftighed (med et standhaftigt Hjerte) og dog stundom Onskedc at lette mig 
noget, hvad mig synles tungt; og saaicdes blev ilet mig af alle disse Ting klart, 
at detstaaer i vor egen Magt at sjorc det Gode og at forsage Synden**. Paa denne 
Maade forekommer det os, at dette Sted bor forklares, der ikke fuldkommen gjen- 
givcr den latinske Text, hvilken her udtrykker sig langt vidtlOfligerc: Unde qui- 
dam hujus (virtutis) operator mihi narravit, qvod, postqvam accepi 
contemplationem divinam in habitu firmissimam, et hujus meditatione 
impingvatam habui animam, volui aliqvando consveludinem hujus 
abjicere; sed detinebat mentem meam, non permittens eam ab assve- 
ta meditatione discedere; et cognovi contristatam et graviter fe- 
rentem et ad ipsam (^sr. consvetudinem) i^romprehensibili inhiantem 
desiderio, et nullo modo ad contrariam aliqvam cogitationem decli- 
nare valentem. Cum autem modicuni laxarem habenas, velociler mox 
recurrebat ad suam operationcm, sicut ait propheta: ()veniadmodum 
desiderat cervus ad fontem aquarum, ita desiderat anima mea ad De- 
uni fontem vivum. Ostensum cst igitur ex his omnibus, quia in nobis 
est possessio virtutum, et nos hujus domini existimus: si tamen veli- 
muf hane tenere et peccatum respuere. — S. 87. L. 5. lluat veater ^ik 



^i5 

medan: «ilirad forecUller du åig da**. — S. 87. L. 14. sem popheteaM aegir 
clc. r«. 34. 16. 

Cap. 89. Hele denne Fortællini^ om Telavia er indAudt af den norske 
Bearbcider. Den findei hverken i den græske Oripnal eller i den latinske eller 
tyditke Bearbeidelce af Barlaanif o^ JosapliaU Hictorie; derimod sU-mmcr den i alt 
Vff«enligt alilelci med Furtællin};en i Spe rul um historiale I. xi. e. 06. 97. — 
S. 87. L. 3a. Konnu«, delle Biskoppen« .Navn, der vakkler i de Torskjellij^e Ilannd- 
fkriflcr, slemmer ikke med Spec. hisL I. e.., hvor han kaldei Domnui, 0{i hvor 
Begivenheden henfAre« lil den senere llalvdeel af det 3die Aarhundrede; tdpi- 
verne af sidslnævnle Verk bemærke imidlertid, at han andensledn kaldes Nonnns, 
og paa (Jrund heraf er delle .Navn optaget i Texlen. — S. 90. L. 3. En |)eirra 
elc. her Talder igjcn den norske Bearbcidclse sammen med den latinske Text. 

Cap. 91. Ogsna den her forekommende Fortælling om Thais og hendes 
Omvendelse er el Tillæg af den norske Bearheider. Fortællingen stemmer i det 
Væsentlige med Speeulum historialel. xiv. eap. 77. — S. 91. K. 4. Navnet 
Pafnucius er her blandt de vaklende l.æsemaader foretrukket paa (irund af oven- 
nævnte Spec. hist., hvor han kaldes Paphuntius abbas. — S. 93. L. 1. foran 
mnniiz an dl i ti mna uden al Tvivl et Ord være udeglemt f. Ex. ulikt: „men 
uligl et Menneskes Anjiigt**. 

Cap. 92. Iler falder igjen den norske Bearbeideisc sammen med den latin- 
ske Text: Impossibile est cnim elc. 

Cnp. 93. S. 93. L. 26. Vered hielger .... fader yAar. 3 Mos. 11.44. 
— S. 93. L. 27. Ilinn hælgi Pelr segir oc sva etc. 1 Petr. 1. 17-19. 

Cnp. 94. S. 94. L. 13. hafde (lenna . . . sunar sins: „havde sal denne 
fivcrst i Tiltro (som den han huvdc meslTillro til) i sinSOns Bolig;** i Lat.: qnem 
qvasi ridclissimum sibi alque gratissimum rex constituerat in palatio 
filii SU i. — S. 94. L. -26. Læsem. tekcnn i fiessomer optagen som svarende 
til Lnt.: reprehcnsibilis. 

Cap. 9.'). S. 95. L. 9. oc eptir |}etta . . . burd: „og derefter (tendte 
hnn) sin velsijjnede Son"; burdr er her uden Tvivl brugt »om el nærmere Udtryk 
forl.nliiiens incarnatio, (incarnationis beneficia), allsaa egentlig: „sin vel- 
lignede Fodsel til Verden el. Kjod^pnalagelsc". 

Cnp. 96. S. 95. L. 31. er huersdaglega . . . likar vel: „hvilken ri 
dagligen have, i del Alt soiuiiieligen iudrumnies os, som vi synes om**. — S. 96. 
I.. 3. pviat f)eir allcr . . . t>cssare fortal v, maa betragtes som en Parenlhes. 

Cap. 97. S. 96. L. 31. |)ui at alldrigi ... i hug, i LaL noget ander- 
ledes: Nam in animam stultam non introibit saplentia. 

Cap. 98. S. 97. L. 4. bad |>ak8amlega: „bad inderligene eg. bad tak- 
nemmeligen d. e. bad med Lofle om Tak for Bonnens Opfyldelse. — S. 97. L. 8. 
villdi enn . . . hætte; her har LaU derimod: Tune ergo regia filins, nolenf 
amplius seni labores iniungere nianendi et ab itinere qvod desidera- 
bat eum prohibere, alUaa: „Kongens Son vilde ikke længer besvære han ned 
at blive", hvilkel ogsaa »varer til den græske Original. — S. 97. L. 16. nn ^ore, 
herroed I egynder Eftersætningen. — S. 98. L. 13. |>an, ni. klæde. 

Cap. 99. S. 98. L. 25. med myrkran; i LaL: nec prorana Incea lia- 
bentia. % 

IS 



226 

Cap. 100. S. 99. 1^ 6. iaraeii<;e ^inna heilrcda: n^i« Life i at fiTc 
falij^^Arcnde Raad''. — flik an: „taadan som je^ var'*. 

Cap. 101. S. 100. 1^ 2. o c {^cf hun o ni . . . lo|;hmalls, i l.at: con- 
verte viueam iftam tuo lancto plantatani spiritu et da ei ferre rructum 
iuftitiæ, conforta illatn disponendo in ea lentanientum tuum. 

Cap. 102. S. 100. 1.. 26. Fader . . oskiplilcgr, i Ut.: Pater et fili 
et apirilu« lancte, coni ubstantialis cl individua Irinitas. 

Cap. 103. 8. 100. L. 31. um dui^a, rr lirr indskudt paa Grund af Sam- 
menhænifcn of^ den latinske Text, som her i sin llrelhed lyder saaledcs: in ab- 
• tincntia vivcnx, et in orationibus totis noctibus; dici namque sæpiua 
partern amputabat, eoruni qvi secuni erant commoratione prcpeditus. 

— S. 101. L. 6. Vm nætr . . bænom, Fs. 134. 1. 2. 

Cap. 105. S. 101. h. 80. seni sidr . . . lanndnm, Tillæg af den norske 
Oversætter, hvortil intet svarende findes hverken i den (rrn'ske Ori)!inal eller i den 
latinske eller tjdske Oversættelse; den nomkc Oversætter har fundet Tillc(;get ntidven- 
digt, da saadnn Ydmygelse for Kongen eller Tilbidelse uf hnns Person QnQoafXtTllfffy 
atT(^) tTlt rr^^ yfj^i a do ru vi t eum super terram) i Norge og i del Hele 
i det nordlige Europa var ubrugi-liju^t. 

Cap. 107. S. 103. I.. 32. hesta lidi, dnine l.æsem. er optagen paa (irund 
afLat.: ascensis eqvis. — S. 104. L. 13. er bæOe f rid di . . . re i ni egs liuis: 
„hvilke baade den værdige Dragt og det herlige Tdseende, der bar Præget af et 
rcentLiv, forskjOnnende og prydede"; iLat.: et lenent viros specie et habitu 
venerandos, et signa eremiticæ conversationis in vultibus fereutes. 

Cap. 108. S. 104. L. 35. oc heilagrar . . . rækttarmadr: „og en 
fuldkommen Iagttager af et belligt Levnet*^, i Lut.: et sanctæ conversationis. 

— S. 104. L. 36. ver saam . . . nest: „vi sune hum sidst for mange Uage sidcn*^. 
Lal.: ex mul tis iam diebus non vidimiis eum. 

Cnp. 109. S. 105. L. 13. oc mole |)ui gera: „og forforc ham til al 
handle imod del". Lal.: el alia sapere au I facere, qvam deo promisiiiius, 
svadeat; man maa i den norske Text her underforstaae et Verbum svarende til 
det latinske svadeat, muaskee rettest: eggia hann, med Hensyn til det forud- 
gaaende Substantiv aeggian. 

Cap. 110. S. 105. L. 26. ekki vard . . . Burlaams, maa betragtes som 
en Parenthes. 

Cap. 112. S. 106. L.21. Med |)ui . . . birtting: ..Eflerdi jeg sagde (for 
har sagt) eder fem Grunde, hvorfor vi bære disse hellise Been (s. ofr. cap. 111, i 
Slutn.), saa, hvis jeg nu vilde sige dig een af disse Grunde, da vilde det syne« 
dig som om jeg drev Gjæk med dig; men det er doff klarere end Dagen, at de 
D6des Been give de Levende el Vink om deres Di'id (om at de engang ogsaa 
skulle doe)". Saaledes maa unden Tvivl den norske Text forklares, hvilken da ikke 
ganske svarer til den latinske, der her lyder saaledes: Cum ego quidem causaa 
qvinque dixcrim, cur sanclorum reliqvias circumferimus, ad unam eo- 
rnm respondendo snbsannare nos videris, sed Ince clarins noBti,qnod 
ossa morlnnrum mortis exhibenl memoriam viventibns. 

Cap. 113. S. 106. L. 34. 1.æsem. |)essa er optagen som nærmere svarende 
til Lat: et pro dulcedine vite et desideranlissima eoncupiscentia et 
voluptate, duram et sordidam el miscram istam eligere couYerfitio- 



227 

nem cogilaf, -S. 107. L 1. er |>adan . . . fyrst «, jfr. S. 4. U 22. — S. 107. 
h. 20. «va maa forbinde« med at i den iUMtl5l|^eade Liaie. — S. 107. L. 22. veg, 
her: „Udvei'*. 

Cap. 114. S. 108. L. 31. at ver leliom . . . rettennde var: „alvi sd^re 
for din Vredes Prii« (d. c. for Efler^rivelse af din Vrede) vor Retfrrdi^hcd'' ; i La- 
tinen lyder Stedet i sin lleellied saaledes: Kun enini ita debiles sumii«, at 
formidine tormentorum tuorum nostram prodamns pbilosophiam cl 
indignum aliquid aj^amus divina lei^e. 

Cap. 115. S. 109. L. 13. f)esse bcilagra manna plnsl etc. jfr. Jose- 
phus: liber de Maccabvis. 

Cap. 116. S. 110. L. 5. oc læria er hann .... akynsemdar: „ojf 
belærtP jeg ham incd ni eii svigldii Skjunsomlirds Kiiiirihkab of sandr Kl/(gl^ d. r. 
med al den Kundsktib og sande Klogt, der ud!»pringrr af en for Falskhed frcninird 
Forstand. — S. 110. L. 10. oc m anndomlegrar nalturu, i l.at.: prop ler na- 
turalitcr mi hi in si lam humanitatem, altsaa: nfurmedclsl min humane (menne- 
skelige, milde) Characteer;" jfr. Anm. I. S. 42. I.. 28. — S. llO. L. 11. til slef- 
nvdngs: ,,til en bestemt Dag", i Lat.: iisque ad ronstitutnm diem. 

Cap. 117. S. 110. L. 30. er med rangu fara til litils afia: ,^om med 
Uredelighed gjorc sig liden Vinding (d. c. inlel vinde)**. 

Cap. 118. S. 111. L. 11. synina gjengiver Latinens: In roen oculoruni 
meorum. — S. 111. L. 13. oc hevir |)u gort a mer \uinum minum spott 
o c latr: „og har du gjort paa mig (d. e. du har gjort mig til) Spot og Latter for 
mine Uvenner", i Lat.: et fa c tus sum inimicis mcis in derisum et adversa- 
riis mcis in delusionem. — S. 111. L. 14. med myklu . . . fortalu: „ved 
din snare barnngliue UcAlutning og ved din taabclige Helæring (d. e. det taabelige 
TOi du har ladet dig indbilde) af ufornuftige Menneskers Tale"; i Lat.: indisci- 
plinnta mente et infantili consilio scductorum verbis obaudiens, et 
consilium niale sapientium meo præferens. — S. 111. L. 35. pnt er mer 
. . . i vcra, i Lat.: præter spem. — S. 112. L. 7. Læscni. vuitrum er fore« 
trukken som gjengivendc Latinens s tul to rum. • 

Cap. 119. S. 113. L. 16. herra oc drottcnn allra vallda, i Lal.: do- 
minus doniinantium. — $.113.L.21. i {)rinir skilningnm sammattolegom: 
„i tre eet Væsen udgjorendc (eg. samniæglige, sin Magt i Forening ndovende) 
Personer"; il.at.: unum Dcum in tribus personis, consabstantialem, hvil- 
ket gjengiver den græske (irundtexfs: éta Q)fov /l' TQttfty VTToCTuaéCiV 
Ofioov(Jt6v T€ xat CfCTlVxt'ror; SpOrjrsmaal er om ikke den oprindelige rette 
Læsemaadc i den norske Uversætteisc har været: samma ttolegan. — S. 113. L. 
22. firir vttan hugleiding. Lat: incircumsrriptum d. e. nbegrrndset — 
S. 113. L. 23. Læsem. allrar ælsko optagen paa (irund af Lat.: fontem boni- 
tatis et æquitatis. — S. 113. L. 29. hnerss lutar sem eins stadfesia, i LaL: 
stabil i tas runctorum: „alle Tings Oprclholdelse (d. e. Opretholder)". — S. 11.3. 
L. 32. liucleid . . . . firir la ta: „Forestil dig ikke Fader, at man skulde for- 
lade." — S. 114. L. 2. er alldrigi . . |>eirra verst: „som aldrig vare »oget 
godt, som nu erc noget værre og som epdnu blive det værste af All", d. e. som 
aldrig vare til nogen Nylle, som nn erc til Skade og som ville blive til den stfirste 
Fordærvelse (ni. for sine Dyrkere); i Lat blot: quæ nnnqnara fnerunt aliqvid, 
nec futura lunl. — S. 114. L. 15. af ^ui, her: ,mftet". — S. 114. L. 28. ly gi- 

15* 



228 

mann oe linpingia, i Lat: fof^itivos pictatif. — S. 114. I«. 32. a miaa 
radagerd oc firir vttan if ttadfafta: „paa min udea al Vaklen faste Be»luU 
ning*^, i Lat.: perfectionem mci ausculta ronsilii; oc syne« her i den norske 
Text bedre at kunne være borte. — S. 115. L. II. firir vtlan alla t>ok |iina: 
nOin du end »let ikke takker mig derfor^ d. e. i hvorledes du end synes derom; i 
Latinen svarer hertil: bene srias: ^saameget du veed det^. 

Cap. 120. S. 115. L. 14. agicrnnlega, her: „hr^igeu^ 

Cap. 121. S. 116. L. 18. en guds ord . . . halldatt, i Lat: Terbnm 
antem Domini mci quod evangelizatum est omnibus, manet in rter- 
num. — S. 117. L. 3. veidzt: „fortabes, forgaaer^; er alldrigi veidat i Lat.: 
incorrnptibilibus. — nema æ vex .... endrnyaxt, i Lat.: insuccessibi- 
li privari bonornm illornm refectione. 

Cap. 122. S. 117. L. 27. IT. fia er konongrenn . . . orA sveinsins; 
i denne lange Sætning, der »varer til en lignende i Latinen, synes den norske 
Oversætter at være kommen noget ud af den rette Sammenhæng, og angiver saa- 
Icdcs ikke tydelig Eftersætningen pan drt Sled, hvor den efter Latinen skulde be- 
gynde, nemlig L. 32 ved: eu firir f)ui, hvor det i Lat. heder: sermonis tamen 
claritatem ob internam tenehrarum rrassitudinem non pereepit. 

Cap. 124. S. 121. L. 20. U ært: „hav Ærefrygt for", i Lat: verere. 

Cap. 125. S. 121. L. .35. Eigi kom ec etc. Malth. 10. 34, 35. — S. 122. 
L. 2. Ef nokkor ælsknr etc. Mailh. 10. 37 oij 33. — S. 122. L. 7. Timl er til 
at ælska etc. Præd. 3. 8. — S. 122. L. 10. Misknnna mer etc. Ps. 57. 2. 

Cap. 126. S. 122. L. 24. med {»eim . . . fyUia: „nt fulge Kaad med dem** 
d. e. fulge deres Uuud, i Lat.: et nullo mudu obedire debere separantibus 
nos a Dco. — S. 123. L. 3. nema, her: „tvertimod'*. — S. 123. L. 6. skynsemd 
eda, dette Tillæg i Ilovedcodcx, der ikke findes i de andre Ilaandskrifrer og ikke 
heller har noget til:!ivarendc i drn latinske Tcxt, synes at forstyrre Sammenhængen, 
og burde derfor maaskcc rettest udelades. — S. 123. L. 23. Eigi er sua . . . 
afvirdannde: „ikke forliolder det sis nied dette lyslelitrc Liv saaledes sutii du 
troer, at det paa denne Maade kan fuldkommes, thi det er imod den menneskelige 
Natur; det er snarere upassende os (som stridende) imod al Sandhed og alle gode 
Sæder hOist forkasteliffl". — S. 123. L. 26. |)at setr o c sedr: „det tilfredsstiller 
og mætler".- — S. 124. L. 9. med sinv . . . åsyn; Lat er her ikke ganske til- 
svarende: in majestate ineffabili et virtule terribili. — S. 125. L. .3. 
biigzli: „Beskjæmmelse". — S. 125. L. 6. i t>essum heimbodom: „i disse 
Gjæslesteder". 

Cap. 127. S. 123. L. 22. i samvizku sin ni: „i hans egen Bevidsthed", 
Lat: el arguebatur a propria consrienti«. — S. 126. L. 1. mykynn fioll- 
da . . . Galileos, i Lat. ikkun: congregabo ecclesiam niagnam el omnes 
nostros et Galilæos in unum convocabo, ved Galilæer menes da Christ- 
nc; den norske Bearbeider har ved sit Tillæg fordunklet Meningen. 

Cap. 128. S. 126. L. 16. allum villumonnum . . . monnum ollum, 
i Lat blot: idololatras videlicet et Christianos. — S. 126. L. 19. kcrme 
vruggir . . . heim oc heinian: „skulde komme til Kongen sikkre paa deres 
Reise baade frem o? tilbage (i sikkert Leide frem og tilbage), i hans Sikkerhed 
med ret Ransagning (under hans Beskyttelse, der skulde være furenet med en stræng 
Undcradgelse, nemlig om hvilken Tro der var den sande)"; iLat: ut nullus Chri- 



229 

ftiinorum timeat »e aliqvid mali qrod uou tperal pattarnM, ged ae- 
cnre omne« per tribui et co^nalione« in nnaai conveniant ad sponta- 
neam et noa coactam reritatii conqvifitionem futuram. — -S. 126. L 21. 
8kipade hann oc: „han betkikkcde (d. e. tilkaldte) ok". — S. 126. L. 23. i 
(jalilea lannde, iLat.: Clialdæoriini et Indorum; man teer tydelif^en, at den 
nur»ke Bearbeider ingen klar Foreslillin^^ har havt om Betydningen ar Navnene 
Galilæa og Galilæer, hverken i Almindelighed eller i nvrvrrende Skrift — 8. 
126. L. 27. med ymtum kunnastum: „af forikjellif c Religioner'* eller ogaaa aiaa- 
fkee: „med mnngroldige Slags Kundskaber"; i LaL: de aaa execranda secta: 
„af hans (Kongens) afskyelige Tro"; den norske Oversetter antyder ikke bestemt, 
at her kun er Tale om Hedninger. — S. 126. L. 28. En einn . . . Bararhia: 
„Men der blev funden een eneste (ikke meer end een eneste) AnfiSrer (OrdfArer, 
Talsmand) for de Christne; alle troede at det var Barlaam, men hans Navn var 
dog i Grunden Barachias". Dette maa jrvnfOres med Cap. 190. S. 189, hvor 
det heder om denne samme Bararhias, at han, da Nachor under Foregivende at 
være Barlnam disputerede mod Visniipndene, var beredt til med Guds Bistand at 
niodstaae den fnlskc Tro, som de Vise vilde forkynde; —> og da bliver Meningen 
af nærværende Sted den, at Mængden, som var uindviet i Hemmeligheden, vistnok 
antog den furegivne Barlaam (Nachor nemlig) for at vere de Chrisloes Talsmand, 
men dette var kun et bedragerisk Skin; i Virkeligheden var der ingen af de tilste- 
værcnde Christne, som havde Mod til at optræde som deres Ordfører undtagen Ba- 
rarhins, hvilken dog, paa Grund af den Vending hele Forhandlingen tog, ikke kom 
til at udfore sit Korsæt. Den rette l.æscmaade paa nærværende Sted maa fOlgelig 
være den, som llovedcodcx giver, og som her er optagen iTextrn; men ikke alle 
de gamle Afskrivere have forstaact den rigtig i dens Korthed og have derfor, i den 
Tanke at skulle berigtige den, i Grunden forvansket den. I den latinske Bearbei- 
delsc lyder det tilsvarende i Overecnsstemmelse med den græske Grnndtext saale- 
des: Chrislinnorum vcro unus inventus est solus, in auxilium veniena 
illius, qvi putabatur esse Barlaam, nomine Barachias. Hvad der endmere 
har bidraget (il Misforstaaelsen al nærværende Sted er den aabenbare Feil eller 
Afvigelse fra den latinske Text som strax nedenfor har indsneget sig i den norske 
Bearbeidelse, i det nemlig S. 127. L. 2. Josaphat nævnes der hvor Lat. mener 
Barachias, naar det heder: illc (Barachias) autem solus, cum esset forti 
animo, ad agonem processil veritatis. — firætto: „Kamp". 

Cap. 129. S. 127. L. 18. oc {)eirra herra, i Lat tydeligere: et principe 
tenebrarum. 

Cap. 131. S. 128. L. 25. en fiu mant, hermed maa Eftersætningen tænkea 
at begynde, hvilket ogsaa svarer til den latinske Text. — S. 128. L. 28. En ef pm 
verdr . . . slnæyping, i Lat.: si vero, superatus sen veritate sen falai- 
tate, confusionis mihi hodie autor exliteris. — S. 129. L. 1. oc foera, red 
en Ucorreclhed i Udtrykket for: at færa. 

Cap. 132. S. 129. L. 8. at honom var litit lil nfæro: „at han let 
kunde bringe sig i Ulykke", i Lal.: quoniam (=qvod) ei racillimnm, tor- 
roentis se tradere. — S. 129. L. 12. miok t>ui vidrlikt etc. 411os. c. 22—24. 
Den lat. Text har ogsaa her og nedenfor Balaam for Bileam. 

Cap. 133. S. 129. L. 23. einn margfrodr^meiatare, i LaL: vaaa rke- 



230 

toram. — S. 130. L. 1. keisarar . . vt iTra, i Lat: et qvi caicli in terra 
fnerunt et sunt rcgt* et glorioii et nobilei. 

Cap. 134. S. 130. L. 8. sua sem atne Balaans, t. 4 Mos. 22. 28; o^- 
•aa i Lat.: asina Balaam; skulde vel efrentlig rettere Tvrc Bilcam selv o^ ikke 
hans Ascnindc. — S. 130. L. 28. yuir olluni lutum . . . minkka af, i Lat.: 
fnperior omnibus passionibus et diniinutionibus. 

Cap. 135. S. 131. L. 6. |»esser varo . . . a mar^ra (Tuda: „Disse vare 
llrivdinger og Herrer (vare AnODrere) for de fleste Folkefærd med Hensyn til den 
Visdom og Kundskab at troe paa mange Guder**, i Lat: Nam isti fuerunt prin- 
fcipes et magistri ceteris gentibus in multorum deorum cultu et ado- 
rallone. — S. 131. L. 23. oc vndir ... til {lurptta: „ og underkaste sig )len- 
neskenes Natur og tjene dem til Nytte;** i Lat. derimod: et subdita necessi- 
tati: „N6dvendigheden underkastede". 

Cap. 136. 8. 131. L. 31-S. 132. L. 2. Vitrir menn .... elldr, for- 
klnrende Tillæg af den norske Uearbcider; i Lat. ikkun: (Jvid ergo de elemen- 
tis di CO? Den Vexlen i KjOn som i Opregningen af Elementerne forrGndes maa 
udentvivl forklares af at Oversætteren lier har tænkt sig drm personificerede: Luft, 
Vand og Ud som mnndligc Væsener, Jorden derimod sum et kvindeligt Korresten 
»eet af Varianterne, at heri finder nogen Vaklen Sted i de forskjellige llnnnd«krif- 
ter. — S. 132. L. 3. loptt eda himin, i Lat blut: coeluni. — S. 11^2. L. 4. 
Firir |)ui er hnnn . . . ha gs mannz, ganske svarende til Lat, der Auc foran 
har et lidet Tillæg, som her mangler. Den latinske Text lyder, i Ovcreeusktem- 
niclse med den græske (irundtext, i sin Helhed saaledes: Nam videmus ipsum 
(coelum) volubilc et secundum necessitalem motum, et ex multif 
constitutum, propter qvod KoGfJtoq vocatur; KoCfiog autem fabri- 
ca est alicujus artificis. — S. 132. L. 13. med sæmelegom . . . vnndar- 
llcgre, i Lat blot: cum coelesti ornatu. 

Cap. 137. S. 133. L. 17. oe {Ⱦr ad rar naudzyniar, her maa under- 
forstaaes et activisk Verbum f. Ex. at vinna d. e. udfore, udrette. — S. 133. L. 
26. til vppruna oc avaxtar iardarennar: „til (at frembringe) Spiren og Vext 
(Vegetation) paa Jorden". — S. 133. L. 29. Læsem. minkar o c vanazt, beholdt 
paa Grund af Lat: defectum luminis patientem. — S. 133. L. 30. med ser, 
Lat: in se: „hos sig selv". — S. 134. L. 12. stundum er hann . . . veit hann 
med ser, i Lat: Est et iracundus et invidus et avidus et poenitens et 
niinorationes multas habcns. 

Cap. 138. S. 134. L. 28. gerdu ser . . . rim oc rædor: „og de taabe- 
lige Mennesker gjorde sig (om disse Guder) mange Kim og Fortællinger"; i Lat: 
Unde ridicula et fatua et impia induxerunt (opspandt) Græci. — S. 135. 
I Fortællingen om Saturniis og Jupiter har den norske Br:irbeider veget lidt ifra 
den latinske Text, som, stemmende med den græske Gmndtext, i sin Helhed Ijder 
saaledes: Induritur enim ab eis ante omnes dcos Saturnns, et huic sa- 
crificant filios suos. Qvi genuit pueros multos de Rhea, et insaniens 
comedit filios suos. Ajnnt autem Jovero abscidissi sibi virilia, et 
projecisse ea in mare, unde Venus fabulose dicitur foisse nata. Alli- 
gans ergo suum patrem Jupiter projecit in tartarum. Cernis errorem 
et luxuriam qvam inducunt adversns deum suum. Convenit ergo denm 
csso victom et dcacrtum? O insipieotia! Qvis mcntem aanain haben- 



231 

tinm hec dixerit? Serunda« iadncilnr Japiter, qreai fcraat refe« etse 

■ liorum dcorum, ei transrormatum faiste in aniMali«, nt cnm morla- 
lihu« niiilirrilnit adulieria commilterrt etc. Man seer let, at drn nur>kR 
Bearbuider liar mitfrorstaaet det i «i^ aelv ntydelifre ti bi i den latinske Text o; 
aaaledcs ladet Jupiter uve paa sin^ selv, kvad Meninirca er at ban 6vede paa sin 
Fader Salurnus; o^ denne Feiltagelse bar i^en ledet barn til at furela^e en liden 
Forandring i Fortæiling^ens Orden, for nemlig bedre at samle til Eet, bvad drr 
efter Hmos Tanke anj;ik Jupiter, er por er kalladr (L. 10) er naturli(;vis et 
Tillæg af den norske Dearbeider; Nordmændene vare vante til at sammenlifrne 
Thor som Torden^Mid med Jupiter. — S. 135. L. 26. Saturi i Lat.: in satyrnni. 

— S. 13j. L. 27— S. 136. L. 1. Saturi ero sua . . . . oc vordenna, bele dette 
forklarende Stykke er en Tilsætning af den norxkc Heaibeider, som ikke flndrs i 
den la(in/ike eller græske Text off heller ikke i den tyd«ke Dearbeidelsc. — S. 136. 
L. 1. hinn same ]>or, her er ligefrem IVavnet ^or brugt for Jupiter. — S. 136. 
L. 4. Pollinem, Lal.: Apolliuem. — S. 136. L. 7. Nonner, var. Norner, l.at.: 
Musos. — S. 136. h. 8. |)a kalla . . Ganimedeni; her har den norske Beaibei- 
der miiiforstaaet Meningen af den latinske Text, som ingenlunde medfOrer, at Gany- 
mcdcs var en af (iuderne; der siges blot: Deinde inducunt de Ganymede: 
„dernæst fortælle de om Ganymedes". — S. 136. L. 16. skiiere, i Lat.: fore i pet 
d. e. Tang, Smcdelang. — S. 136. L. 25. smyrsl . . . drykki, LaU: potioncf 
confirientem et emplastra componentem. — S. 137. L. 1. |)o: „derhos, 
ovenikjubcl'*, — S. 137. L. 3. natldrykkiumadr . . . gionianna, I Lat.: 
noclurnas agenlem festivitutes et magistrum ebrietatis. — S. 137. h. 
6. drapo hann hermenn, i LaU: a Titanis occisus est — S. 137. L. 10. 
brann sidan inni, i Lat.: ignc consumptum interiisse. — S. 138. L. 7. 
Rettelsen minni for munni, hvilken Læsemaadc ogsaa Ilaandskriflerne B og n 
have, er foretagen i Fulgc Lat., som her har: in memoriam omnino deferre. 

Cap, 139. S. 138. L. 12. folskare oc heimskare^ LaU: sceleratiorea 
et stolidiores. ~ S. 138. L. 13. ælska |»eir, gjengiver Lat: eontenti fuernnt. 

— S. 139. L. 2. gashauk vf oe giod, i LaU: accipilrem et vulturem el 
aqvilam. — S. 139. L. 3. er bæde fer . . mannskælt. Tillæg af den norske 
Bearbcider. — S- 139. L. 6. lauk . . . hag{)yrna, i LaU: cepas et allia et 
spinas. — S. 139. L. 11. fæyOa, LaU: putrefactos. 

Cap. 140. S. 139. L. 28. spadomsmenn . . spekingar, i LaU: poél« 
eorum et philosophi. — S. 140. L. 27. Er slikt er med slægd .... en 
ekki annal, kan maaskee forklares saaledes: „Dersom saadant er sagt med Sluhed 
(med Underfundighed, for al bedrage, er Opspind af dem der fortvlle det), da ere 
de ikke Guder, som ovede saadant mod Andre eller selv taalte deU Men hvis dette 
er deres Tro (deres oprigtige Mening, som fortælle det), da er det Fortællinger 
(Fabler) og ikke Andel**. Delte udirykker imidlertid ikke den laUnske TexU Me- 
ning: Si ergo physicæ, non iam dii sunt qvi ista fecernnt et passi annt; 
ii autem allegoricæ, fabulæ sunt el non aliud aliqvid. d. e. „Uvis de 
(disse Digtninger om Guderne) ere at fotslaae paa naturlig Maade, da ere de ikke 
Guder, som have flvel og laalt saadant; men ere de at forsUae allegorisk, da ere 
de Fabler og intet andet**. Latinen er her ganske stemmende med den |^r«ske 
GrundtexU 

Cap. 143. S. 143. L. 21. sem bendingunr være . . . vifdoMe: .mm 



232 

famlende og med et «let Foredrag, og derhos ndea al Foretaad eller Visdo«"; i 
Lat: nifi qvod infirma qvsdam et aalliaf momeati Terbala aastita- J 
bant — S. 143. L. 30. at hann fkylldi . . . keidinaa maaaa >era: „at baa ' 
maatte nden Fryf^t fremfore det Mm ban vidste var saadett (lii ArfyArelse tf Tvi- 
•ten) mellem de ChrUtoe o|( lledoingerne'*; i LaL kaa: at fidacialiter et siae 
ollo tiniore ageret pro Cbristianis. — S. 143. L. 35~S. 144. L. 1. oc ferdi 
vnyta . . . firir |)a: „og gjcndrev alle dere« Spid«findigbedcr, og den Vildfarel- 
•en« OvertaleUe, tom Mesterne fremrorte Tor dem (nL de Cbrittne)**; i LaL: dis- 
folvenc omne« oppofitioaea eoram et fyllogitmof, etredargnens per- 
fuafionem errorif. 

Cap. 144. S. 144. L. 19. af tialfc i ins rædo, ivarer ikke til Lat tom 
her i OvcrecnMtemmeUe med den græske Original har: evidentia sermonit: 
„ved (»in SOnt) tneffcnde Tale**; maaskec bur den oprindelige Lesemaade i den 
norske Tcxt været: afsialTs sins snnar rædo: „ar sin egen S6n» Tale*'. 

Cap. 145. S. 144. L. 24. af hironeskom sigri, i Lat.: qvasi qvandam 
olympiacam victoriam de adversariis repurlans d. c. „som den der i de 
olympiske Lege har beseiret sine Modstandere.** — S. 144. L. 27. stiornugangs 
nieistare, i Lal.: astrologus. — S. 144. L. 30. fals biarta, i Lat.: cor fatui. 
— S. 145. L. 6. En hver er su am hun, maa tænkes som et SpOrgsmaal ; „hvilken 
c*r denne Belunning?" sVarende til LaU: Sed qve est retributio? og det fOl- 
gcndc: er ec skal syna ctc. er Svaret: „at jeg skal vise dig'*, Lat.: ista scili- 
cet, ut ostcndam tibi; den i Texten foretagne Rettelse æ til e c er fClgelig be- 
grundet i den latinske Bearbeidelses Udtryk. — S. 145. L. 9. flyt, optaget ved en 
Rettelse paa Grund af Lat., som her har: effugisti. — S. 145. L. 12. |>at hitt 
læynilega lif . . folgct, LaU: ut apud ipsum absconditam vitam lucre- 
ris, altsaa: „paa det at du kan lile«;ne dig dot skjulte Liv, som han har bevaret 
under sin Miskundhed (det Liv, som ligger skjult i hans Miiikundhcd, som hans 
Miskundhed bærer i s^g)^. — S. 145. L. 15. niedan, her: „saalænge som**; i Lat. 
beder det nemlig: Non enim per omne vi ves secnium, hvormed dog i Over- 
eensstemmclse med den græske Text skal forstaaes: „do skal ikke leve evig**. — 
S. 145. L. 17. Rettelsen: |)ingat |)unga, er foietagen i Medhold af Lat., hvor det 
beder: Et ve tibi, si grave peccati onus baiulans ieris illuc ubi ete. 

Cap. 146. S. 145. L. 24. En var ovenia oc fylgiusom kynfylgia 
bcvir blindat, svarer til Lat.: sed mala consvetudo veteris inolevit er- 
roris, qvæ oculos cecavit, og maa altsaa forklares: „men vor Uvane og ind- 
groede Slægtfordom (vedhængende, i vor Slægt arvelige Sindelag) bar blindet". — 
S. 145. L. 29. {)o at se vmattolegtt. Lal.: licet impossibile videatur mihL 

Cap. 147. S. 145. L. 36. vpp at kueikia her: „lette, opmuntre'*, i Lat.: 
relevare. — S. 146. L. 1. at gndi etc. Mattb. 3. 9. — S. 146. L. 3. at af ^eiai 
mannum . . . Krist bornn, en ucorrect Sætning, der vist nok lildeels er foran- 
lediget ved den tilsvarende i Lat: de desperatis et omnibus detentis iai- 
qvitatibus salvari posse et servos fieri Cbristi; man maa overtætte: „at 
de Mennesker, som fortvivlede og hildedes i al Ondskab, kunde Gud vel læge og 
hjælpe, lOse og opreise, og af dem, sine syndige Sonner, gjor® Cbristi Bora*. — S. 
146. L. 9. at ta er til hans etc. Mattb. 20. 1—16. 

Cap. 149. S. 147. L. 5. oc YStte . . . aiaaar, Lcaeni. optagea i Ilea- 



233 

bold til Lat: ablait pedef licrjrMif. ~ S. 147. L. 9. priasif«ade Ii«b« 
fyr§t, LbI.: catechizans enm. 

Cap. 150. S. 147. L.28. Enfar foraser eda bod, Ul: libaaiiaa aon 
exbibebat idoli«; ved bod forttaaei vel Ofergjcstebndene. — S. 14& L. 1. 
fem Ifayaø fegir, Es. 51. 21. 

Cap. 151. S. 148. L. 3. mole pettom . . bafaaa: ,,aiod ditte heade, 
•om vilde fani^e barn: Verden og dent Forta^relte t** d. e. Koafea vakkicde melirm 
tvende Kortvtter: at fdlge Verden eller fortage den; taaledet maa dea nortke 
Bearbeider antaget at have opfattet og yderligere villet forklare Lat: Sic ergo 
rege cum duabnt luctante cogitationibut, der gjengiver den grrtke Ori- 
ginalt: Oi-Tto^ oiv TOV fiaatXéug dval naXaCowoq ioytofåoTg. — S. 148. 
L.6. Alla leika . . riddaraikap, Lat.: Theatrum namque et cnrtut eqvo- 
ruro et venalionit indoctionet. — S. 148. L. 32. |»u einn . . . enada, til- 
svarende findet ei i Lat eller i den grrtke Grundtext 

Cap. 152. S. 149. L. 2. prettar oc bytkopar, i Lat: templornm pon- 
tificet. — S. 149. L. 36 — S. 150. L. 1. firir faltarom . . . meA forn giida 
varra, i Lat blot: maximoruni deorum benignitate protectnt; forn maa 
alttaa her betegne: „Gave**. -^ S. 150. L. 15. Ilegomlegar . . Galileoram, I 
Lat.: Galileorum congrettionet et vaniloqvia; til congrettionet(i Grr- 
tkcn: tV<rT(Xff€tgj „Opreitninger, Opttand") maa i den nortke Text tambnrd 
antaget at tvåre, og dette tkulde da her betegne: „Sammentvrrgelte". Imidlertid 
kunde det vel ogtaa være muligt, at den nortke Bearbeider her ei taa ttrrngt har 
fulgt den latinske Text, men kan ved det AnfOrte villet udtrykke: „Galiløemea 
forfængelige Tnle og ufornuftige Optpind (eg. Sammentætning)''. 

Cap. 153. S. 151. L. 9. illskufullum mannum miok gladdam, i Lat 
anderledet: ncquitiæ tpiritibut valde gloriantibnt, hvilket ttemmer med de« 
græske Originnl. — S. 151. L. 10. {)a gerdu . . foro tidan; denne Lætem. er 
optagen, furdi den noget mere end de Ovrige nærmer tig den latintke Texf: et 
gratiat eit referentibut templorum tacerdotibnt, rex iternm ad pala- 
tium re di i t Ved den anden forkastede Lætemaade maa er i Begyndelten gaae 
paa ha tid i Linien ovenfor. 

Cap. 154. S. 152. L. 1. tlægleg rad oc po ttadfattleg; „nnderfaadigø 
Raad, og derhot kraftige*'; i Lat: contilium malum et exterminabile: „et 
ondt og fordærveligt Raad". — S. 152. L. 9. ttnnit oc firirdæmt, tvårer til Lat: 
cirrumvenire; firirdæma har maaskee her Betydningen: „betnakke, overvinde 
med Ordkldgt", den norske Bearbeider bruger her nden Tvivl Plotqvamperfectnai 
hafde stnuit fordi han vil udtrykke Sikkerheden af Kongent Forventning; ban fo- 
restillede sig Sagen taa vis, som om den allerede var fuldbyrdet — S. 152. L. 14. 
fullt af faltom getnade, ligefrem: „fuldt af faltk (eller tvigfbid) Undfangelte* 
d. e. frugttommeligt (fyldt) med Svig. — S. 152. L. 25. f eng r haaa eifi at 
borde: „falder han ikke til FOie**. 

Cap. 155. S. 153. L. 4. ef bani tnnr etc. her er aabenbare moget ade- 
glemt i den nortke Text, nemlig Sdnnent Alder, inden hvilken baa ikke aMatt« 
fee paa Sol eller Ild; i Latinen tilfOies: infradecemannot, og af hvad i de« 
■ortke Text nedenfor L. 9. tiget, teet at den nortke Overtætter bar tænkt tig det 
aamme; efter tunr er alUaa uden Tvivl ndeglemt: i|Ban tin vetra; mea Udela- 
deUen flndea i alle tilvvrende (^dicea of akriver sig (dlgelif efter al Saadtyaligbeé 



234 

tru felve Oveneiteren. — S. 133. I«. 11. Ea ekki |»at . . . horva: „mtn on intet 
•r hvad han saa vid<te han hvortil man skulde benytte enhver Tia^ eller hvad dea 
betyd ede**; foran horva maa uuderforstaae«: eda til huers huertt (her Nominat) 
■ kylldi; i LaL: nullam mundalinm rerum per visum habens notitiam. 
— S. 153. L. 14. huertt i sinni sundran: „hvert i sin Art^; Lat,: secunduai 
genus. — S. 153. L. 30. Sem hann sa fa^rar freitr . . . konor; hertil 
findes intet svarende hverken i den iHlin^ke eller g:ræiike Trxt o|; ikke heller i dca 
tyd^ke BearbeideUe; dette er altsaa uden Tvivl et Tillæ(; u( den norske Bearbeider, 
som i delte Stykke har vist sier mindre hofli^r mod kviiidorne end den tydske Over- 
setter, hvilken i Anledning; af det senere (urikuiiinit-nde Spfifr af Skjoldtivvndin, at 
han benævner Kvinderne Djævle, indi>kyder et langt St}kke til Kvindernes Triis. — 
S. 153 L. 34. skialdsueinn, Lat.: spatarius, (;r. tov anai/aQtov d. e. Swrå' 
bærer, Vaabcndra^er. — S. 154. 1.. 7. Iluat fader clc. udtrykker Lat.: l^vid, 
inqvit, pater aliud nisi. 

Cap. 156. S. 154. L. 28. til villuhellis, I.at.: ad illam malignam 
s p c I u n c a m. 

Cap. 15ft. S. 156. L. 35. |)ui at hon var dolter konongscns af Sy- 
rialannde, overcensgtcmmende nird l.iit,: patria etiam Syra, hvori dog er en 
MisforMlnaelse af den (;ræ.«ke Originaltextcs: /3aat?uxr^g ovCav Cétqå^: „værende 
af kongelig Stamme". 

Cap. 159. S. 157. L. 15. kennzt vid |)ik ... er gud er siaifr: „Lær 
dig selv al kjende og liam som evig leve:, som er Gud selv"; i Lat. kun: cog- 
noitco vi v c II te m in secula Deum, steniiiicnde med den gr. Grundtext. — o c 
vi II l)lk . . guda: „og far ikke længer vild formedeUt Troen paa de faUke Gu- 
der"; Lænem. spill eigi t)er: „besmit dig ikke" kommer dog maaskee den latin- 
ske Text noget nærmere: et noli hoc errore idolorum eorrumpi. — S. 158. 
L. 17. at gudi ero etc. Ilebr. 13. 4. — S. 15H. L. 19. at betra er at gipttast 
etc. 1. Cor. 7. 9. — S. 158. L. 21. at |)at band etc. >lallh. 19. 6. - S. 158. L. 
28. mer lizt . . . sannenda: „mig synes, al du forvilder dig langt bort fra eders 
sande Troes Lærdomme og Viisdom"; i Lat.: Valde mihi videris a veritate 
dogmnliirn vcstrorum errare. — S. 159. L. 9. en [>u ni o ter . . . oc mæy- 
doms, i Lal. kun: nec non et ipse nieo satiare decore. — S. 159. L. 11. or 
sknllt })u eigi at eins .... niinnnr hialppar, i LaU: et erit tibi non so- 
lum indulgentia pro dispensatione isla, sed insuper munerum retri- 
butio pro salule mea a l)eo tuo; i den norske Text skulde allsna anibun 
gjengive indulgentia, og godgernning: dispensatio, det er imidlertid hoist 
tvivlsomt om Oversætereu her folger den lalini^ke Trxt nuiagtig. — S. 159. L. 13. 
pui at sua er rflat etc. Luc. 15. 7. — S. 159. L. IS. Gerdo eigi hofdingiar 
. . bata oc vmbota (Ap. G. 16. 3), i LaU: Nonne plurima et prinripes 
religioni« vestræ apostoli secundum dispensationem ixax oixorofifav^ 
egerunt, prætereuntes nonnunqvam minus propter maius mandatum? 
Nonne Paulus dicitur eircumeidisse Timotheum propter meliorem 
dispensationem (éVéxa xqeCtxovoq oixovofi{ac)? Et lieet cxecrabilis 
sit Christianis circumcisio, tamen ille non respuit hane faeere. Med 
Hensyn til den latinske Text maa man vel forklare dette Sled saaledes: „Ilandlede 
ikke eders Troes ilOvdinger og fdrste Forkyndere, de hellige Apostle, undertiden 
paa egen llaand (eg. ifOlge en Bestemmelse som de selv toge paa Grund af Om- 



235 

åUtndigheåeme; 1^1.: fecandun difpenøationcm «l. e. med DispcDMtioi eller 
FritageUe fra det Befalede); de tiUideftatte stundom det nvi|r|igere (mi an s la ber 
for niinna)Bud fur derved at redde Mcnne»ker« Liv (d. e. Sali{!hed). Det er fortalt 
at Tauiuf, eders viseste Apostel, |^av Timolheus Omskjvrelsen (e|r. Omskjirrrliirna 
Daab) formedelst et vi^ti^rre Oiemed (e|r. paa Gmad af en bedre Anotdnin<r, eller 
ved en Anordning af ham selv til det Beiire d. e. ved en DinpcnuMliun). Men 
skj6iit Oniskjærclsen er forkastelig: i de Cbristnes Oine, saa undlod dujr ikke Paulns 
at anvende den, hvor det gjaldt (at virke til) Gavn og Forbedrinir (Chri«tcndom- 
mens Fremme)''. Variantrrne til dette Strd vise ellers noksom, at det ikke har fore- 
kommet Afitkri verne ret tydeligt, hvorfor de have sfigt at rette dcqiaa, nicn jusl 
deivcd forvansket det. 

Cap. 161. S. 160. L. 32. Læsem.: mykyleik optagen med Hensyn til 
Lat.: flumina larrymarum ex orulis largienter profundens. — S. 160. 
L. 35. Lat eigi firir leggia mik grima vuini mina: „lad ikke mine grumme 
Uvenner fælde mig**; i Lat.: neque irridcant nie ininiiei mei. 

Cap. 163. S. 163. L. 1. suæfde mik i angre minum: „dystede mig i 
SOvn i min Uro"; i Lnt.: et dorniivi conturbatus. 

Cap. 164. S. 163. L. 28. o c ver allir undf. varo; i Lat. lyder det Hele: 
lllo enini signo rcdivimus enervnli, fiigicntesqve cxusti oninis aéris 
principcs et rcctorcs tenchnirum. 

Cap. 166. S. 164. L. 32. Sknmma stunnd . . . gud siaifr gerdi; dm 
her optagne Læscmnnde stotter sl^ til den Ititiuskc Texl, der i det den srtter nær- 
værende Sætning i Forbindelse med Sliittiin:;en af foregaaende Cap. udlr>kkrr sig 
saaledes: modicuin stistinens siiperni regis filius et urbis illius eivia 
qvam fixit Uominus et non homo, ait ad Theodam. — S. 16j. L. 1. 
stnæypingar gelnnitr . . . skcmdr, i Lnt.: Babylonium se men ctChal- 
dæicæ tur ri s construentiiim pro I es, prop ter qvam mund ns ronfus ns 
est. — S. 165. L. 9. huart er betra: „om det ikke er bedre**; egentlig er Mod- 
sætningen hertil hvad som folger i L. 17; Eda likar |)er etc. 

Cap. 167. S. 165. L. 30 — S. 166. L. 1. Læsem. er firir |)ni ete. er her 
oplagen som nærmere den lnt. Text: Kt ideo loii<re te rationnli intcllertua- 
1 i u s est i r r n t i o n a b i I e a n i m n I ; n a m i 1! u d r o g n o s c i t n n t r i e n t e iii se, t n 
vero Deum ignoras per qvem de nihilo factus es, per qvem vivis et 
conscrvaris. — S. 166. L. 9. llucrsu nia . . lif; tydelijiere i Lat., hvor et 
Tillæg findes foran: imo neque mortuum utique est i ns tom voeari idoluni. 
Qvomodo enim mortuum est qvod nunqvnni vixit? 

Cap. 168. jfr. 1 Sam. .5. Denne Fortælling er et Tillæg t*^ den norske 
Bearbeider, til hvilket intet svarende findes hverken i den græske, latinske eller 
tydske Text. Staden Azotus er Asdod. 

Cap. 170. S. 168. L. 10. oe firir t>ni; her foran findes i den latinske 
Text et stort Stykke, som i den norske er forbicnnel, uden Tvivl fordi omtrent det 
•amme allerede tidligere er sagt; i det næst folgendc er derimod igjen den norske 
Bearbeidelse noget vidtlofligere. — S. 168. L. 16. Helniti . . . nidri, svarer 
ganske til Lat.: Infernos lætatus est obvians tibi deorsnm, i den græske 
Grundtext: o udrjg ijTtXQur^tj (TVVaVT^(rc<i <ro$ xdru}^ hvilket Billins over- 
aælter: Infernus in amnritudine fuit oeeurrens tibi deorsum. Vulgnta har 
derimod delte Sled (Esai. 14. 9.) sanledcs: Infernus subler te ronturbatus 



236 

eit in occnrfnm adrentuf tai. — S. 168. L. 21. ef ham hefdi . . . aakar, 
hvortil intet tiUvarende findef hverken i den lal. eller fpr. Text, maa her forklares: 
^hvis han havde cjort efter vor Fortjeneste**; dog kunde det vel vere moli};!, ai 
et eigi her kunde v«re bortfaldet efier hefAi, og da vilde Stedet blive at over- 
satte: „hvis han ikke havde gjort det for vor Sk}ld^ -> S. 168« L. 23. O c firir 
^nl • • . motc sialfum f^udi: „Og efterdi du i alt hvad du taler imod denne 
Tro, er imod (lod selv"; i Lat.: Igitnr qve ipsi deo verbo hine facta est 
læsio, qvod blasphemare non desinis? d. e. „hvad Forringelse er selve 
(jud, Ordetf skeet heraf, efterdi du ikke aflader at frcmfore Gudsbespottelse ?** Den 
norske Oversættelse svarer her altsna ikke ganske til den latinske TexU Det paa- 
fOJ^rende (L. 25) fluartt er |>a fcgra maa oversættes: „er detda ikkeskjOnnere?** 
— S. 168. L. 26. reinlivis rad, i Lat.: munditiam d. e. „Renhed, rcneSaeder*'. 

Cap. 171. S. 169. L. 18. po at blamadr . . . illa nomet: „saafremt 
(ligesaa fuldt som) en Blaamand (iNeger) knn skifte sin surle Hud eller en Leopard 
sit plettede Skind, skal du kunne handle {;odt, skjunt du har lært ilde**. Jerem. 13. 
23. Paa dette Sted er i Cod. A i det syttende Anrli. ved Hadering og Overskriv- 
ning fOlgcnde Forandring furetagen: kynni blamadr skipia sinu svartta 
skinni eda leopardus sinni niislitri hud. sua matt |)u val gera po |»u 
haver illn nomet. — S. 170. L. 6. vniattolegr, i LaL: inexpugnabilem, 
maa her forklares: „ubetvingelig, com man ikke furiiiaacr at vinde Bugt med**. — 
S. 170. L. 13. Ec sa . . . athæves hans, l's. 37. 35. — S. 170. L. 16. lliminn 
. . , vnytast, Luc. 21. 33. — S. 170. L. 22—33. Furtællingen om Telers og Jo- 
hannes's Jærtegn (Ap. (ij. 3. 1—9) er et Tillæg af den nurske Bearbeider. — S. 
171. L. 6—15. Fortællingen om Johannes's Jærtegn (jfr. Sper. hist. I. x. e. 39) er 
ligeledes et Tillæg af den norske Bearbeider. — S. 171. L. K). Bettelsan vitringum 
BtOttcr sig til den latinske Text, sum her har: de sapicntibus tuis et rhetori- 
bus. — S. 171. L. 20. hinna fulastu sida, i Lat.: fuetentissimæ sectn 
vestræ; altsaa bor sidir her forklares om Rillgiun. — S. 171. L. 26. Seruch 
jfr. 1 Mos. 11. 20. — S. 172. L. 16. David . . muunz hans, Ts. 33, 6. -S. 172. 
L. 18. ekki er gort . . gerdi, Joh. 1. 3. 

Cap. 172. S. 173. L. 9. eigi med einni huerri afleiding: „ikke for 
et Syns Skyld", i Lal.: non qvalitercnnque, s. o. f. Anm. t. S. 57. L. 34. — S. 173. 
L. 15. Guds sunr ... til idranar, Luc. 15. 7. — S. 173. L. 17. eigi kom . . 
yfirbola. Lur. 5. 32. — S. 173. L. 20. Ec vil eigi ... i rctllæte liva, 
Excch. 33. 11 ff. — S. 173. L. 27. l)vat il . . . misverka. Es. 1. 16. — S. 174. 
L. 1. rukku, i Lat.: ru garn peccali. 

Cap. 174. S. 174. L. 24. vid huat .... at rada: „ved hvilkel >Iiddel 
det var ham bedst at komme ud af denne Sag'* d. e. hvurledes han bedst skulde 
komme ud heraf. — S. 174. L. 29. |)ui at annal hvart . . |)ralynddi, i LaU: 
Kam ex natura inest ei vel forte ex falu cunlentio ista atque duritia. 

Cap. 176. S. 176. L. 1. kurunade hann . . . sem konunge samde, i 
Lat: ornat d-iademate et omni hunc regali illus trans gluria, in desig- 
natum sibi dirigit regnum cum splendide comitatu et decenti obse- 
qvio; man maa ogsaa forslaae den norske Text saaledes, at han kronede sin SOn 
i hans Deel af Riget i det han ledsagede ham did „med et skjunt Fulge af hoviske 
llirdriddere og med alt det væbnede Ilirdfolk som summede en Konge**. 

Cap. 177. S. 177. L. 22. funt, i LaU: piscina; nien her tales ci om at 



237 

de« Tir {Kirken« — 8. 177. L. 24. aller hofdiafiar . . . ^aeaaa, i Lat kaa: 
et baptizantnr principei priof et qnotqnot ia difaitate eraat, deiade 
øiilitef et reliqva torba. — S. 177. L. 30. Lmeai. grædder optage« pna 
Grund af Lat: curatione adepta. — S. 178. L. 5. ea gndf tro . . . fiioda: 
„men fkinnede i den rene Gud« Tro of forheriifedea Ted dea Tilvext det tk af 
tilkommende Folkefcrd"; i Lat kortere: luceqne fnlfebat inaiacnlatø fidei 
Chriftianorum. Den i den nor«ke Text foretagne RettciM stAttcr tig, aom Til 
•ee«, til Udirykket i den laUn«ke. 

Cap. 178. S. 179. L. 1. |>at kugleiddi . . . aiiaknnnar Terk, erEfter- 
ørinini^en: „laa betænkte han ogaaa, at den øtArtte Kraft er Barmhjertighed« Gjer- 
ninger;"* det tiUvarendc i Lat er: meditatur secundum opnå mifericordi« 
virtulcm: „pun«cr han paa, «om øin nir«te Virksomhed^ Barmhjertighed« Dyd.** — 
S. 179. L. 2. Sknmrylli, i Lat: ^pudicitia.«' — S. 179. L. 13. Sna gerdi 
Jo«aphat . . . vndir «inv valldde; det iom i den latinske Text (hvilken her 
i Hovedsagen stemmer med den grrske Grundtcxt) svarer til dette dunkle Sted 
er fOlgende: Super aurnm ergo et lapidem preciosura misericordi« 
divitias sibimetipsi aggregabat; et bio Ivtabatnr spe fntnrø qTletif, 
et ibi iucundnbatur cxpericntia sperate beatitudinis: d. e. «Freni- 
for Guld og Edelstenc samlede han sig en Skat n( Barmhjertighed; og her (i 
dette Liv) glædede hnn sig ved llaabet om den tilkommende Hvile, for hisset (i 
det andet Liv) at fryde sig ved selve Nydelsen af den forhaabede Salighed." 
Ganske den samme Mening kan man neppe faae ud af den norske Text, der uden 
Tvivl man furklnres saaledes: „Saa gjorde Kong Josaphat (ni. ban agtede intet 
h6iere end BHrmhjerti(;hed); han borlskiænkede baade Guld og Kostbarheder og 
herlige Edelstone. Men Barmhjertighedens Handlinger bevarede han stedse under 
sin egen Randighed (nf Barmhjertigheds Gjerninger dannede han sig en han ene 
tilhCrende Sknt); og han glædede og frydede sig stedse i llaabet om den ukomne 
(tilkommende) Salighed, men her i Livet havde han (medens han allerede i Livet 
havde) Glæde af den Hæder han hustede (eg. erfarede) under sit Herredomme (ni. 
for sine Barmiijertighedsgjerninger)." Alt^aa i Korthed: „Josaphat samlede sig ved 
at borlskjænkc sit Guld en Skat af Barmlijertighed^gjerninger, hvilken voldte ham 
Glæde her i Livet baade ved det Haab den skjænkede ham om kommende Salig- 
hed, og den Hæder som den allerede her spredte over hans Styrelse.** Den norske 
Bearbeider har uiensynlig her behandlet sin Original meget frit, rimeligvii« fordi 
han ei riglig forstod dens Mening, maaskee paa Grund af en eller anden Feil i den 
ham foreliggende latinske Text Flere senere norske Afskrivere have, som det 
lader, fundet Stedet i den norske Bearbeidelse dunkelt, og have derfor tilladt sig 
den Udeladelse, som i Varianten er antydet — S. 179. L. 18. ef nokkorer . . . 
iarnnbonndum, i Lat: et qui in metallis erant eonelnsi: „og som vare 
indesluttede i Bjergverkerne;** dette har den norske Bearbeider roisforstaaet. — S. 
179. I.. 23. or t)ottc honom . . sialfum ser, en noget uregelmspssig Constmc- 
tion, hvoraf Meningen er: „det tyktes ham som om han gjorde sig selv alt det 
Gode, han gjorde dem;** i Lat: sibimetipsi putans beneficium impendere« 
cum aliorum misereretur. — S. 179. L. 25. oc ventte hann ser . . . oc 
|>iggia: „og ventede han sig Gjengjæld for alle disse Ting i den Stand, da det 
tyktes ham mest maglpaaliggcnde at have og modtage den;" i Lat: mnltiplice* 
spcrauf pro bis recompcnsttiones in temponc opernm retribatioaii. 



238 

Cap. 180. S. 180. L. 16. Avenir . . Tal at nega, i Ut: Rex Ayeanir 
dilectifcimo filio Joiaphat brne valerr. 

Cap. 181. S. 181. L. 26. pa bid ec ^o: „saa paakaldcr je^do}',*' i LaL: 
dcprecor. 

Cap. 182. S. 182. L.31. oc var nv allt ... af konongs henndi: „o^ 
det faldt DU let fra Konf^ent Side.'' — S. 183. L. 15. lanfclannde hwlgum 
aiiiida, i Lat.: cooperaliooe fpirituf aancti. 

Cap. 183. S. 184. L. 10. par fem gnof^leg . . . godvilia, Rom. 5. 20. 

Cap. 185. S. 185. L.7. ny ir synir „fornyede som teende (synn)*^, iLaU: 
fllii Inci«. — S. 185. L. 22. tettizt i einieto, i Lak: apud seipsum »oli- 
tariam vitam duceni. — S. 185. L. 23. sem pa var . . . aidr til, et forkla- 
rende Tilløg af den norske Bearbeider. 

Cap. 186. S. 186. L. 8. puaeA . . . biartare, Es. 1. 16—18. 

Cap. 189. S. 188. h. 2. ollum hofdingium . . almcnnings folks, i 
Lat.t omnes principes et militari præcinctos baltlieo et urbani populi 
non paucos; her er ikke Tale om DOndcr, hvilke heller ikke ncvnes hverken i 
den græske Original eller i den tydiike Bearbeidi-Ue; den notiikc Bearbeider har 
her sit Fædrenelands Forholde nærmest for Oir, i det han lilfoier BOndcr. 

Cnp. 190. S. 189.1^18. Bnrachias jfr. o. f. Cap. 128. S. 126. 1.. 28. og der- 
hen horende Anm. — S. 189. L. 34. Med pui at, niaa her blot betegne: nl'^'«**** i 
Lat.: Nam si bonum est rcgnare, ipsum quod bonum etit tene. 

Cap. 191. S. 190. L. 15. pegar i skumaskotcno, i Lal.: summo di- 
luculo. 

Cap. 192. S. 191. L. 18. sem postolenn rædr etc. Ap. G. 20. 28. — S. 
192. L. 2. Pall postole bydr sua elc. llel.r. 12. 14. — S. 192. L. 15. Dylxt 
alldrigi i daudanom: ,,ddlg aldrig for dig selv, at Duden skal kumme**. — S. 
192. L. 18. Sua segir David prophete, Vs. 128. 1. — S. 192. L. 20. Sæler 
ero etc. xMatth. 5. 7. — S. 192. L. 22. Vored niiskunnsamer etr. Luc. 6. 36.— 
S. 192. L. 30. Engi mannleg . . purvanndc ero, i Lat.: Sed et obedirntfrn 
nihil ita ad amicitiamDei pertrahit sicnt beneficentiæ gratia indigcn- 
tibus exhibita. Iler kan neppe den norske Text saaledes forklare«, at den gan- 
ske stemmer med den latinske. Den fursle maa vel forklares saaledes: „Ingen 
menneskelig Lydighed vækker saa hastig Venskab, og furer saa meget til Gud som 
det at yde de Trængende Barmhjertighed;** den latinske derimod saaledes: „Sien 
der er heller ikke noget som saaledes drager den Lydige til Guds Venskab som 
Barmhjertighed uduvet mod de Trængende.** 1 den græske Grundtext heder del: 
uxXXa xat TO vTt^xoov ovdev ovToag elq (vvoiav IffOjxiiat, oJ^ tvnoiCa^ 
XaQtg dtdofåévi] rotg XQ^i^ovtfiV. — S. 193. L. 3. firirgeved . . . firirgeva 
ydr, Mattb. 6. 14. 

Cap, 193. S. 193. L. 33. gud sinn, i Lat.: dominum, i den græske 
Gnindtext: déajTOTlJv; Stedet: |»eir kalladn . . . godennda, lyder i det Hele 
i LaL saaledes: Dominum illum vocabant, patrem, salvalorem, benefac- 
tt>rem. — S. 194. L. 14. gengo eptir honom i adru aogliti: ..^ik efter ham 
for endnu engang at see ham;** i Lat.: moerentes a longe sequebantnr enn. 

Cap. 194. S. 194. L. 18. ilann var klæddr . . . gevit honom: Jlan 
var klædt (i det Ydre) paa sin sædvanlige .Maade; (men) nærmest sit Legeme 
havde han den llaarklndning, aom Barlaam havde givet ham;** i Lat: erat indu- 



239 

tus extrinfecuf qvidem coniveti« veslibos, intriniiecuf vero Iineo 
\tanno, qvcm Biirlaatn sihi declcrat. — S. 194. L. 29. Miuk »na vard Han« 
. . . fy Klar: „Saa ganske var han le^riulii'i-n udciiror si«.' «clv rorntcdcUl din 
brændende kjærli^licd, han havde til den bimnielitke iStrvbcn;** i Lal.: rral cxtra 
se Tactus totus rju« (se. Christi) liqvefactns amorr. — S. 19-1. L. 31. 
Salanion . . . daudi, llois. H. 6; i LaL: fortis enini ut mors dilectio. ~ S. 
194. \..'M. Sun »cm modr hiortr etc. V». 42. 1. — S. 19.j. L. 2. Ke cm siuk 
Mr. IlOiu. 4. 9. — S. 195. L. 3. Syn mer etc. Il6i». 2. 14. — S. 195. L. 16. 
DroUenn niinn etc. Vn. 63. 9. — S. 195. K. 25. til pcsåu hcims syniicgr« 
lutfl, i Lal.: bona mnndi hujus. — S. 195. L. 26. andlegoiu tarom, i Lat: 
1 n c r y ni i s s p i r i t u a I i b n s. 

Cap. 195. S. 19(i. L. 22. Lvscm. stnarplcik optagen paa Grund nt l.at.: 
a s p c r i t a t e IH c o n v e r s a t i o n i s. 

Cap. 19 (i. S. 19(i. L. 32. o c ttkamdezt, her bcfrynder Kftcrsrlnin^rn. — 
S. 197. L. II. Læsctn. Iiiierr optai^eii pan (iiuiid af l.at.: qvis sis. — S. 197. I«. 
19. Ltrsctn. kraplte opln$ren pna <iriind aT Lat.: virtule Christi conTortatus. 
~ S. 197. 1. 30. fullkomenn . . . ræzlu, Joh. 1 Br. 4. 18. 

Cnp. 197. S. I9H. I.. 8. I l)eim laiindum . . . I fra sagt, et forklarende 
Tillæg af di-ii norske Hearbeider. 

Tap. 199. S. 2(K). \.. 12. at {)cr likade . . . alrunadc. Det Sled i l.at. 
som den norske IJearbridelsc her skal pjcnjrive, lyder i Overcensstemmelse med 
den gne.ske (irnndU'Xt saaledes: (|via coniplacuit ti bi se men, quod in anima 
semiiiavi sorvi hil Jnsaphat, sic eeiitesimnm referre fructum, dignum 
(| vi (i cm le as:i'i('<>ln et domino noslrarnin anima rum, d. e. „at det har 
behaget dig at lade den SbmI, som jeg sanede i din Tjener Josaphat« Sjæl, bære en 
hundredi'iold Aliirude, vuM-diiX dig vore Sjæles Dyrker og Herre." Kn ftddkommcn 
berlil svaremie .Mening kan man neppe ved nogen Fortolkning faae ud af den nor- 
ske Text, og man har vist al Grund til at antage, at den norske Bearbeider her 
enten har havi en IVilaglig latinsk Text for sig, eller har misforstaaet sin Original. 
Stedet i den norske Uearbeidelse er dunkelt, men kan maaskee forklares saaledes: 
„at del behagede dig at loruge hiiiidrederold den Sæd, som jeg saaede i Josaphats 
din Tjeners Hjerte, og at du gjorde af ham en god Agerbruger, at fremskynde og 
fremfore (denne l'dsaMl) til Vexl og Forogeisc af din Sæd og guddommelige Lære, 
og at skille sig fra Djævelens Vildfarelse og Tro;" eller ogsaa, hvis man muligens 
kunde antage oe foran aukn at burde bortfalde som en Skrivfeil : „al fremskynde 
og fremfore til Frodighed Frugten (auka) af din Sæd og guddommelige Lære 
o. s. V." 

Cap. 200. S. 2m). L. 29. daetilr: „Daddel", i Lat.: dactyli pauei. i 
den græske (Jrundlexl: Øoi'nxfg o)Jyoi. — S. 200. L. 34. ti dir her og neden- 
for gjengiver Lal.: oraliones. 

Cap. 201. S. 201. L. 32. hann skylldi . . vpp hevia: „han skulde be- 
gyndende med det ene (lode gaae til et andet bedre;" Stedet i sin Heelhed lyder saa- 
ledes i Lal.: a prineipio usqvc in finem aseensiones scmper in corde 
disponens, cl de vir lu te in alliorem asccndens virtntem, desiderium 
desiderio, studium studie assiduc jungens, douce pcrvenit ad spera- 
Cam et desidcralam beatitudinem. 

<*ap, 202. S. 202. L. 29. binn hælgi Peli^postolc, i Lat blot: sanc- 



240 

tus Apottoliif, hvonedher bfirforstaaet Paulas; det Ful^nde: at ver ^ræyt- 
imzt . . . |>at er eiliflegt, findes 2 Cur. 4. 16—18. — S. 20a. L. 4. hrdentr- 
om, her: „Drillerier." — S. 203. L. 7. t>er skulut |>ola . . . syndir, Joh. 16. 
33. — S. 203. L. 12. Oc ger t>ik ekki . . . eda hæyrn: „Og vrr ikke bekym- 
ret derfor, at jo (nema) i hver (din) Bon og Paakaldelse, der er forenet med Yt- 
tring af Taknemmelighed, dit Raab skal aabcnbare sig for (sud velbehageligt for 
hans Gie og Ore icf^. med et Udseende eller med en Lyd som vinder hans Tak, 
•om tækkes ham)/ i LaU: nihil solicitus sis, sed in omiii oralione et ob- 
secralionc cum gratiarum actione pctiliunes tuæ apud Deum innote- 
scant; det er ogsaa med Hensyn til Udtrykkene her at den Læscmaade er valgt, 
som i Texten er optagen. — S. 203. L. 13. Eigi skal ec . . eda lita, llebr. 13. 
5. — S. 303. !.. 19. Mer kom . . gladdumzt cc, Ps. 77. 2. — S. 203. I.. 25. 
|)a er \m hevir gort . . . ver skylldum, Luc. 17. 10. — S. 203. L. 30. firir 
{)nt (=t^vi) at {)ar s em etc, Krtersæ^ingen hertil ndf. L. 33. hvat nia firæll- 
enn ctc. — S. 204. L. 5. Fridr guds . . . Jesu Krist, i Lal.; Et pax Dei 
qvæ superat omnem sensum rustodiat cor tuum et intelligentins tuai 
in Christo Jesu Domino noslro; i den norske Tcxt maa med sialfum ser 
betegne: „med Gud selv." 

Cap. 203. S. 204. L. 27. Læsem. |)inn optagen paa Grund af LaL: ut 
comitcm me de hoc scculo tccum assumas. 

Cap. 204. S. 205. L. 9. Læscm. hal van attanndn tig er den som svarer 
tilLat.: annos scptuaginta qvinqve. — S. 205. L. 20. Sa er mik ciskar . . 
slska hann, Joh. 14. 23. 

Cap. 20,5. S. 206. L. 14. Trygleg hcit . . . I)riningu, Tim. 2. 11. 

Cap. 206. S. 207. L. 6. Læscm. fadurlegom oplagen rflcr Lat-: paterno 
affectuamplexatusJosaphat. — S. 207. L. 9. Læ:>em. lægea optagen efter 
Lat.: exhilarato vultu. 

Cap. 208. S. 208. L. 4. er fyr hafdu synzt honom, s. ofr. cap. 162. 
S. 161. 

Cap. 209. S. 208. L. 28. Josaphat med pema hætte etc. s. ofr. cap. 
84. S. 82. 

Cap. 210. S. 209. L. 34. hiartta auga . . . Tyst, i Lat.: Insnper et 
mnndum animæ oculum ab omni terrcna caliginc habuit. — S. 210. L. 
3. Ec sa . . . ekki, Ps. 16. 8. — S. 210. L. 5. Sula min . . . drottenn niinn, 
Ps. 63. 9. 

Cap. 211. S. 210. L. 16. oc sik sial van . . . heiminum, opt. paa Grund 
af Lat.: crucifigcns mundum sibi, et seipsum mundo; forresten holder den 
norske Bearbeidelse sig her ingenlunde strængt til den latinske Text. — S. 210. L. 
23. I>ar scm er . . . engia', i LaU: ubi sonus cpulantium, ubi lætanlium 
omnium habilatio. 

Cap. 213. S. 211. L. 33. Sialfr konongrenn . . . oc til ennda, hertil 
intet svarende hverken i den latinske eller græske Text; den tydske Bearbeidelse 
derimod siger: d6 hiez er gewærllche sante Josaphåtes leben schriben, 
og tilfoier derpaa en temmelig vidtloftig Beretning om hvorledes Barlaams og Jo- 
saphats Historie er bleven bevaret og overleveret til Eftertiden, h\ilken Beretning 
dog ingen synderlig Oplysning giver uden med Hensyn til den tydske Bearbeidelse 
og dena Forfatter, Rudolf af Montfort eller af Erna. 



241 

Cap. 314. S. 212. Med éeUm Capitel datter de« frcake Graadtext; de« 
laUiuke Text derimod tilf&ier endnn et Stykke, der trarer til de« aorriie Bearbei- 
dcUei Cap. 215. S. 212. L. 17. eptir |»ai . . . fader, i Lat: q«a«t«n potett 
parvitaf mea. — S. 212. I.. 20. ned verdleikan .... dyrdar aaker, kcrtil 
intet fvarende i den latinske Text. — S. 212. L. 24. Lcse«. Styr optafea paa 
(irund af l.at.: mentem i^nberna. — S. 212. L. 26. Leid nik .... Ane«, I 
Lat. kun: et ad beatitndinem tuam perducere di^nare per Jeaan Ckri- 
stum Ti Hum tuum. Amen. Den tyd Ae Bearbeidelse har som tiUvarende til 
Capp. 214 og 215 en af den latinike Text aaafoduon aldelet vaflirnfif Slutninfs- 
bOn, h«i« midterste syv Linier begynde ned de syv Bogslaver i Navnet Raodoll. 



LIBRARY 




Toronto 




IC 



Ordregister. 



tfbcrgilig, f. Smagen påa. Smag. 72*. 

åbu«, f. Beboelte 27«. 

ød, f. knte 72S 84*«; heder ellert 

ogf . mbvy gen, rdar, dtU, og acc. edi, 

165'». 
øgifandr, m. Ilavianden 26'**; burde 

egentlig skrives ægisandr. 
»ttstocri, n. Ælstorhed 189i*. 
afbrigdi, n.p{. Forandringer 33*; Synd 

48", 86'% 115»«, 159«. 
af b rot, fi. Synd, Overtrædelse 64*^ 
afhendr, segja sik aflicndan einu c= 

segja ser einu af hCndum 164 'var. 

slaa llaanden af, opgive, 
aflåt, fi. Afladen, Ophdr 188'S aflåts- 

vegr synda, Vei, hvor man forlader 

Synden, Forbedringens Vei 190". 
an ei ding, f. Paaskad 36 >\ med (at) 

afleidingum, efter Foregivende, (kun) 

tilsyneladende 57'^. '•; eigi med einni 

hvcrri afl., ikke for et Syns Skyld 

173». 
afl i, TO. Erhvervelse, Profit, Fordel 

92«, 107'«, 110»>. 
afsakan, f. Undskyldning 76". 
afsanna (ad), gjendrive, modbevise 

170». 
afsegiasér eitt, frasige A^ 210". 
afskræniilega, askyeligen, fælt 53'' 

var. 
■ fvirda (rd), ringeagte, nedsætte en 

Tings Værd 21 », 57", 123»«. 
afvirdilegr, som er at foragte, forag- 
telig 75", 159". 
af|)våttr, gen. -|)våttar, m. Afvasken 

45". 



ågengileg r, let at gaae paa 69'*. 

agi, m. Frygt 63»*. 

a gi rod, f, Begjerlighed, Havesyge 5*, 
107"; Griskhed, lladskhed 11". 

agn. I«. Mading 123",*«. 

aheyrilegr, værd at hOre, lom bdr 
h6res 161". 

ahlaup, N. Angreb 150". 

ahugi, m. alvorlig Betragtning 61'* var. 

•byppj** (• Omsorg, Omhu 157'*, 158*; 
åhyggjufullr, omsorgsfuld, tungsindig 
174". 

akall, n. Paakaldelse 110", ",174". 

aldr, m. Alder, nm aldr, nogensinde 
114% um aldr ok æfi» i Tid og Evig- 
hed, for stedse 151*'. 

aldrænn, bedaget, gammel 76*. 

aldyggr, fuldkommen tro, paalidelip 
5". 

alit, n. Betragtning 37", Udseende 
115", 151". 

all-, meget: allhungradr, meget hung- 
rig 200". 

allavega, i alle Henseender 154",'*. 

almosa, f. Almisse 42-*. 

alteri, n. Altar 88". 

al vatr, aldeles vaad 204". 

alyktardomr, m. endelig Dom, yder- 
ste Dom 33«. 

énaudigr, trælbunden 85". 

andardrattr, gen, -drattar, m. Aande- 
dræt 112", 122". 

angrsamr, sorgelig, bedrovelig 2**. 

apinja, f. Hunabc 139% alm. apyoja. 

aptansongr, m. Aftensang 200'«. 

aptrdrattr, m. Tilbagedragen 130". 



243 



■ ptrhald, n. Tilbai^rholden, aptrfaald«- 

bOnd, Pg. Tfiilcr 69»». 
aptrhald«anir, tilba(reholdcnde, paa- 

holden 134>*. 
aptrhvarf, fi. Tilbagevenden 4t*', 

123' •. 
érlorf, m. Elvcfos 190>*. 
arftakari, m. Arvin^r 199". 
aøka, f. A«ke 16% 165». 
iiitkynja, adj, »om »kjiinncr, forstaar 

29", 48»». 
å s k y II j n n d i, indtcendo, ror»tRarnde24'. 
åilarcldr, m. Elskovsild 152- ". 
a»ynJ.Udsccnde,A«fyn55'*, 154»',»«. 
li sy ni logr, nnscclii; 55", 154 '"var. 
at, rel. jn-on. = er 5»», 12". 
athæTi, nlæfi, n. OpfOrscl, Adfærd 81*, 

115*, 143*. 
n ty 1^1 i, n. = athygli, Opmærksomhed 

85>*. 
a ud ko mail, -kumall, som kan pnavir- 

kcs, modtagelig for Indtryk 45'*'. 
audvcllilegr, let = andvcldicgr 49*, 

76'"; foiclig 51*- 
angabragO, n. Oicblik 6«, 22»'; Syn 

som vækkrr Spot 33', 37* », 125'. 
nnglil, n. Ansigt, Aasyn 37'*, 147'*; 

f. Anm. n»4'*. , 

augnakast, tt. Oickast 167'*. 
augsjon, f. Aasyn 7". 
auka (ad), Oge, forOge 138", 180'. 
évfsa (ad), vise hen paa, anvise 107". 
bærilegr, som kan bæres, sommelig 

21", 36'«. 
bakfcrla ell. bakfella (ad), ringeagte, 

vanære 135'''. 
bakmæli, n. Bagtalelse 42", bakmæl- 

gi. d. s. 
bakmålugr, ba^lalersk 136". 
bakvcrpnsl(rpl), vende Byggen, være 

imod, slaac llnnnden af 59-'. 
biila (nd), brænde pna RanI 139". 
banitta, f, Slrid 167". 
baratlusamr, tilbdielig til SIngsmaal, 

Strid 137'. 
bang, n. Stui 188". 
banga (ad), slOdc, banke 139". 



barar, f. fl. Baar« I7t»». 
bardagamadr, m. Kriger, Slagsbroder 

136". 
bardagi, m. Bank, Trygl 53*. 
barrun, m. Baron 1'*, 130'. 
baii, m. Baade, Fordel i:)9". 
beidast (dd), forlange 15H\ 159-«. 
beini, m. Bevertning, (!jrslmildhed (t6". 
beinleiki, m. = beini 66"*. 
beint i hhdinni, lige med det samme 

146". 
beizia, f. BAn, Anmodning 15K'. 
bekkr, m. Bæk 78««. 
belja (ad), brdic 53*', beljan, f. Bro- 
len 15P. 
ben da (nd), vinke, m. dat.; b. cinuni 

til sin 53'. 
bending, f. Boining, heldende Stilling 

203»*. 
bera (bar), imper$. hanum berr, det 

anstaaer, sOmmer ham 202". 
bergham arr, tn. Bjergknat 65". 
bergrifa, f. Bjergrifl 56". 
berserkr, m. Kjæmpc 54'«, 197". 
bika (ad), smdrc med Beg, bege 21 '. 
bjartleikr, m. Klarhed, Lysning 147'*. 
blaka (Bd), = blakra 161'*. 
blakra (ad), bevæge sig frem og til- 
" bage 88**. 
blusa (birs), smelte (Melaller) 139", 

stobc 166*. 
blastr, m. Blæst 161'*. 
blautbarn, n. spædt Barn, fra blaut- 

barns beini, fra den spæde Alder 41'. 
blekkja (kl), bedrage, forfore 85". 
blekking, f. Bedrag, Forforeisc 176". 
blessmæltr, læspende 15**; blestmrltr 

d. 8. 
blikna (ad), blive bleg 16*. 
bléta (ad), ofre; bande, forbande 129**. 
blolhiis, n, OOerhus 7'*, 65", 149*. 
blotna (ad), blive blod 152*, 181". 
boda (ad), forkynde, bebnde 156". 
bo da ri, w. Bebuder, Forkynder 128". 
bod ord, N. Bud, Befaling l'iH*. 
bodslid. n. (Jjeslebudsfolk 36'*. 
bodsmcnn, w. pi. d. s. 36'*. 
16* 



244 



bænahald, u. det at bolde Bdn, An- 
dagtdveUe 83»*, 148' », 156». 

bænalag, n. Maade at bolde Bdn paa 
148»». 

bogiia (ad), bOie sitr« give efter 181 '^ 

bokfrædi, f. boglig Lcrdom 12", 
103* «. 

bukfrodr, boglærd 129>'. 

bord, n. Bord; ganga at bordi, gi%'e 
efter 152'*. 

but, f. Bedring, hijota nAkkura bot af, 
opnaae nogen Bedring af, faae til at 
komme sig 101'*. 

bra, f. Oicnhaar 199'«. 

brudlegr, pludselig 21", 129\ 

brådlyndi, ». IIid«ighed 130'<>. 

bradna (ad), smelte 35'. 

brå 6 r, heftig 137\briidreidr,hld«i{j25»«. 

bræda (dd), bcsmOre med Tjære 21*. 

bregda (bré), Torandrc; brut honum 
SU van, delllaab slog ham fcill47'*. 

brcidd, f. Bredde 65»«. 

breidlciki, m. Brcdhcd 65** var. 

brcnnusteinn, »i. Svovl 165*^. 

b ri gda:=bregda, forandre, bryde 114"; 
honum |>utti undarlega vid br., han syn- 
tes det gik underlig til 66*. 

brjustbragd, n. hvad der vækker Mod- 
bydelighed, Vederstyggelighed 4'". 

brjostfesta (st), indprente, lægge paa 
lljerlc 142". 

brottferd, f. Bortrcise 147'*. 

bukkr. m. Buk 138»*. 

bula (ad), hugge, skjære 139"; bu Ir, 
tit. Træstamme. 

burdartid, f. Fddselsstund 111', 115". 

by, n. Bi 86«, ogs. I yfluga, f. 

byrd, f. Byrd, Fodsel 156". 

byrdr, f. Byrde 187", 189". 

dagsbriin, f. Morgenrode 41", 113'*. 

da k ti Ir, m.(?), Daddel (Frugten af 
Daddelpalmen) 200'*. 

d.at = diiit af deyja, doe 138-. 

daufr, dOv 114'. 

daunn, m. Stank 21'«, 114'», 164". 

dengja (ngd), slaae, banke 166*. 

dcyna (nd), stinke 21*, 86>\ 



dispala (ad), dispatere 189'*, dispn- 

tan, f. Dispnirren 144'. 
djdflegr, djævelsk 149". 
dæmisaga, f. Parabel 19", 152'*. 
dofna (ad), dovne, blive doven 72'*. 
domr, m. heilagr donir. Helligdom 

166". 
drjupa (draup), dryppe 199^. 
du fa, f. Due 88'*. 
dugnadr, m. Hjælp 188". 
dumbr, slum 17'», 114', 122", 138'*. 
dum bi (-a), d. s. 143'*. 
du 81, N. Stov 22", 70», 166". 
dvala f. Dvælen .30", .58', 108". 
dynr, m. Larm, Sloi 53'*. 
ed I i, n. Aalur; Herkomst 8'*, 195'". 
ef, n. Tvi\l 75". 
efia (d), fnae i«lnnd, bygge 65", 
eigin, m. Eiendum; Hjem 7'^. 
eiginle^r, egen, rgenllig, ciendomme- 

lig 40", ", 84'«, 156*var. 
eigurlegr, værd ni eie, værdifuld 205'*. 
eilifi, n. Evighed 76". 93'. 
eiliflcgr, evijr 113". 
einardr, {stHndliafiig 196". 
eingetinn, ernbnarcn 22", 24". 
einksir, nr/c. særdeles 110'*. 
ein nu, forstaMkendc foran Superlaliv, 

allcr-. 134'*, 196*. 
eins mest, allermest 90'*. 
einsicga, cenligen 188-'. 
cinræda, /". Knetjile, hemmelig Samtale 

144"*. 
eir, H. Kobber, Erts 166". 
eitrkviknndi (=-kvikvendi), n. gif- 
tigt Dyr 116'. 
cl ding, f. Lynild 25", 1.36'*. 
elrga. aJr. slygl, fælt 171 "var. og«. 

ælejja. 
el liga mail, eldgammel 15'*. 
ellikarl, m. gammel Karl 164'*. 
ciskugi, «i. Kjærlighcd 6'*. 
elskulegr, elskelig 210'*. 
endalyklir,/'.p/. Ende, Endeligt 121'*. 
endalok, n. pi. Endeligt 15'*. 
endimerki, n. Grændse 78'*. 
endrgeta (gat), gjeofode 85'*. 



245 



emårmjfjtL (aA)« foniye; fortvlle f— 

endrikapa (ad), »kåbe paa ay 95*^ 

endrskapaAi o»» til cilifrar mpIu. 
engdriBsbngdrt beængstet 102*. 
engif i negteode Søtniager ss nékkarr 

39«, 77". 
epli, H. Æble 24>«. 
ep (i ri« ti, ». Fuielighed, Ytringer af 

Kjærlighcd, llengivenhed, Kjvrtegn 

122»«, 193« ». 
eptirUtr, eftergivende, ffiielig 24'*, 

20! \ 
eptirleitan, f. ErteriAgen, RanfageUe 

12»». 
crendreki, m. Tjener, Ærendsvend 52**, 

Djævel 157». 
erfd, f. Arv, Arvedcl 99*. 
erTedlegr, riild afArbeide, MOie, niCi- 

aommelig 69'*. 
erfi, n. ArvcOl, 188'. 
ergi, f. Ondokab, Us»elhed 138*. 
er mi ti, m. Eremit = ein8Ctumadr 106", 

147», 174'«. 
eymd, f. Elendighed 68'. 
(i einum bugsoltar, volde, foraarsage 

Sorg 2««. 
Tadma (ad), Tavne, omravne 119", 

146»*. 
fied, f. Faahed, ringe AnUl 126"«. 
fåTrodr, som veed lidet, vankundig 13\ 

17»». 
fåga (ad), dyrke, tilbede 134'*; Tagan, 

f. Dyrkelse 138»». 
fagnadar6l, n. Gilde til Ære for en 

Nyankommen 47'®. 
fagren di, n. pi. Glands, Herlighed 

176« *. 
fagrgali, m. Forlokkelse, Sirenesang 

62'*, 95". 
fagrlcti. I«, smukke Lader, indsmig- 
rende OpfOrsel 119'^ 
fagrmcli, n. smuk, sledsk Tale 24*, 

119'*. 
fagryrdi, n. pi. smukke Ord 125**. 
fébeyrilegr, som man sjelden hOrer, 

kuriOs 65»». 



falla (rdl), Calde sig, bøn^ 114*% 
115", falla i akap, behage 154*. 

fals, falsk 134", 149^ 

fals, n. FaUkhed 144**, 197*'. 

fa Isa ri, m. Falskner, Bedrager tå**, 
104". 

falslegr, falsk 2**, 144**. 

falstru, f, falsk Tro 151**. 

falsvilai, «. falsk Vidnesbyrd 142'*. 

fang, ». Brydea, Fangtag 48**. 

fangari, m. Drydekjvmper 148*. 

fangbrdgd, n. |4. Kneb i Bryden, Kjraf 
pen 201'*. 

fånjftr, lidet nytUg 74*», 127»*. 

farseld, farsrla, f. Lykke 62**, •>. 

farsøll, lykkelig 195". 

fauski, M. trdsket, raaddentTr»134*'. 

lanskr, M.ssfaaski 206**. 

fivitr, uklog 24**, 172*. 

fåviska, /^. Uvidenhed 74**. 

fedgin, m. pi. Fader og Moder, FonrI* 
dre 122", **. 

feginsamlega, ade. med Glrde 193*. 

feitr, fed, 149*. 

félagskaplegr, seUkabelig, omgi«B- 
gelig60'*. 

fémetr, kostbar, vrrdlfald 153'*. 

fénadr, m. Kvrg, Kreaturer 150*. 

fen g i, f». = fengr. 

fengr, m. Bytte, Fangst 64*'. 

ferfættr, firfdddet 127*'. 

ferlas=feriega, paa en l«l Maade 150*. 

ferlegleikr, ».Styghed, Følbcd 155*. 

fertugr, 40 Aar gammel 79*'. 

féseld, f. OverflOdighed, Rigdom 4'*. 

festarmadr, ■». Fæstemand 157**. 

fet, !». Fjed, Skridt 195". 

f e y d r, forfalden, opsmnidret 1 39 ' * . Her- 
hen hOrer nden Tvivl fæ y r nyere Laadsl. 
VII. 3, Norg. gi. Love II. S. 106 ef madr 
fæyr hus nidr firir vanrcektar sakir der- 
som man lader et lins forfalde ved Vaa- 
rdgt; aluaa af et Verbam feyja (d). 

fifl sk a, f. Enfoldigbed 166**. 

firir: mikit er firir, der er meget i Veiea 
for, det er vanskeligt 66**, lititcririry 
det er let 90'*, 157«*. 



2å6 



rifirølltdr, fastMt, fonidbMlmt 148*'. 
firirøtlfln, f. Bestemmelte 175«*. 
firirbirtiD^, f. ForudrorkyndeUe, A«- 

benbarinif 87'», 90». 
firirbunadr, m. Forautaltninf 62**, 

125»». 
firirdréttr, m. det at BOfet drafe« 

eller kommer for, FormArkelM 134*. 
firirrarait.C-f^rat), forgaae, Adeleffet 

99•^ 

firirfedr, m. jU. Forfødre 206*. 
firirf efa (-faQ, tilgive 193*. 
firirgera (rd), rorspildc, tabe ved et 

Feillri'n, m, dat, 23«*, 112**. 
firlrhelt, «. LOfte 98**. t03*. 
firlrhugiaD, f. Tanke, Forventoing 

127 ••. 
firirlita (-lét), forlade, tilgive 117". 
rirlrliggjandi, foreliggende, forhaan- 

denwrende 112**. 
firirleggja (-lagd), overvinde 150", 

160»*, flrirlagdr, opgiven, ovennnden 

128**. 
firlrlila (-leil), foragte 129«*. 
firirikipan f. Forndbectemmelse 70**, 

n\ ", >•, ", •*, **. 
firirtaka (-ték), ablaae, negte 76«, 

189«. 
firirtala = forlala 75", 157». 
firirverdastC-vardflt), forkomme, om- 
komme 6P*, ogs. firirverda 132*1 
firra (ré), fik einu, Qeme sig frm 70«*, 

firrast eilt, fly, nndgaae 147*«. 
fiskimadr, m. Fisker 169% 170». 
fiskja (skt), 6ske 182««. 
fjallsgnipa, f, Fjældpynl 104>*,181»*. 
fjarlegrsQariegr, fjern 170*. 
fjArmnnir,m. fl. Rigdomme 149^ 
fjOldafnndr, m. stor Sammenkomst af 

Folk 36«*. 
fjol k undr, troldkyndig 126«*, 152*. 
fjOlkyndi, f, Troldom 149<«. 
fjOlmøli, f». megen Snak 95««. 
fjOlmenna (nt), samle Folk i Mængde 

150*«. 
flvrdfamlegr, bedragersk, svigftgtig 

2«*. 



fl«rd«a«r, d. a. 142*«. 

n««, f. Vandflod 24«*, *•. 

flog, «. Flyven, Swren; brat Klippe- 
væg, hvor der el er Fodfæste 56»«. 

riokra, flakke, streile om 137«*. 

flår, ». Blonut 116>*, •«, 

flytjast, fram, opholde Livet, ernære 
sig 46'*. 

fnykr, «. Stank 86i*var. 

fol, n. Kar 39*«, 62«. 

folska, /: Taabelighed 86««, 137**. 

félskr, taabelig, tosset UP«, 138««. 

félslegasfélsklega, taabeligen 46*'. 

forbeini, m. Gjestmildhed , venlig Be- 
handling 66«, 142««. 

forbod, ». Forbud 66". 

f o r A a s t (ad), undfly, redde sig for 175«*. 

f o re 1 1 r i s m a 4 r, m. Stamfader 64*0, 206*. 

forfall, ». Hindring 82««. 

lorgOngumadr, m. som gaaer i Spid- 
sen, Anf&rer 126«*. 

formæl and i, m. Talsmand, Defensor 
32««. 

forneskjumadr, m. Hedning 177**. 

forrædamadr, m. Styrcsmand 117*'. 

forrædi, n. Raadighed, Styrelse 25«*, 
122", 156»*. 

fors, fit. Vandfald, Foss 181*«. 

forsjåleysi, m. Uforsigtighed 116**. 

forsj6ll = forsjåll, forsigtig, klog 63«*. 

forstjdri, m. Befalingsmand, Forstan- 
der 193**. 

fortala, f, Formaning, Overtalelse 29**, 
60«*, 70«, 98", »', 102*'. 

fortOlumeistari, m. Overtaler l59**. 

forvegr, m. Spor, Ledespor 10", 142*, 
147«*. 

forvitinn, nysgjerrig, videbegjæriig 
153**. 

forvitna (ad), efterforske, nndersdge 
5«', 74'; impers. mik f. jeg er nys- 
gjerrig efter, forhippen paa 104**. 

fostrland, ». Fosterland 99*, 156«*. 

fostrneyti, n. det at være opfostret 
sammen, det herved opstaaede For- 
hold 64*«. 

fétafeati, [, Fodfæste 56**. 



247 



fotrijolr, rap UI Fod« 103». 
(utleg^r, m. nederste Drcl af Benet, fra 

Knæet nedad 167**. 
To Is p or, H. Fodspor 148»». 
frendfenii, f. Slrij^Ukab 49>«. 
frær, fræ, fræll, frugtbar 18*« o^ir«. frj«>r. 
fru ha Id, n. Fraliolden 42«'. 
fra m b u d, /*. Forraad for Fremtiden, hvad 

der er at stole pna i Fremtiden 63«. 
frainburdr, in. = framflutning 76**, 

1J3««. 
franiburdarmadr, m. Forkynder 171 \ 
frnmfl Iltning, f. Foredrag, Frcml(5rel- 

se 72". 
framgengr, som gnacr for sig, har 

Fremgang 103*. 
framgirnd, f. Frcmndstræben, Dristig- 
hed 62". 
framkæmd, f. Forfrcinmcise, ogs. fram- 

kvæmd 1«% 94 ». 
f r a m 1 e i (> i s, fremdeles 1 ')9"*. 
fra ml II tr, lilboirlig 2'% 62'«, 73», 134". 
frammnrlc'gii, langt frrni, vidt frem 99*. 
frida (<1<I), piydr, forsk junne 104'*. 
fridarkoss, m. Fredskys lOO'". 
frjiV, n. = rias Frii 96*'. 
fuinn, raadd(>n 80*'. 
flik i, m. StJiiik, 206'". 
fiilliii, n. smudsigt, ukyskt Levnet 42«**, 

1389. 
fullifr, forende etsmudsigt hovnet 136*. 
fullkomleikr, m. Fuldkommenhed 

202'«. 
fullna (ad), bringe paa Vei, iverksætte 

42**'. 
fullnomsi, adj. som har lært tilfulde, 

oprattet ganske 73'. 
fullulega, fuldkommen, tilfulde 3««, 

1P8\ 
fullviljadr, som har en fuldkommen, 

bestemt Villie 27««. 
fiiUlegr, adv. -lega, ond, styg 134««, »". 
fiilyrdi, n. />/. grove Ord 118". 
funa (»<)), raadiie.31«*, 34'*, 166", 

lunadr 134'». 
funtr, m. UObefont 53'«, 153'*, 177««. 



fylgjasamr, tilboielig lilatlolge, red- 

harngende 145«^ 
fyndr, m. = fuiidr, Sammenkomat 87«*, 

199««. 
fyrnska, f. Ælde 98«; gammel Skik, 

Brug, Hedenskab 125««. 147**. 
fyrst=.fysl, f. Lyst. 
fOlna (ad), blive bleg, blegne 89«*. 
gå (d), bryde sig om, Irgge Mrrko 

til, m. gen. 122«'. 
gabba (ad), drille, narre 54>«, 197'«. 
gabb, M. Spot, Drilleri 108««, 112*. 
gæfusamlega, lykkeligen 114^*. 
gagnast (ad), vvre til NyUe, lljcip, 

r)9'Har. 
galdram ad r, m. Troldmand, llexeme- 

ster 102'«. 
gålauss, sorgids, skjodeslds 123'. 
gåleysi, n. SkjddeslOshed, Uagtaorohed 

27»", 75'*, 102'*. 
gamalmenni, n. gammel Mand 165«. 
gambr, gen. gambrs, m. Struds 39««. 
gaulan, f. Skrigen, Hylen 3'*. 
gaumgæfi, n. Opmærksomhed 75**, 

100»". 
gengr, som man kan gaa 70'«. 
gera sér firir, anstrænge sig, gjdre sig 

fure 101", gera sik einum firir munn 

ok tungu 152'. 
gerd, f. (Jjerning 135«. 
gerningar, f.pl. Truldom, Forgjurelse 

126«*. 
gessimi, /*. = gersi mi. Kostbarhed, Kle- 
nodie, 
gela (gal), avle ir)8«^ 
gctnadr, m. Undfangelse 84«*, 152'^ 
geysi, meget, særdeles 85«*. 
gis ting, f. dot al være til (jjesl 117'. 
gjafari, m. Giver, Forlener 193**. 
gjald, ».Betaling; Erstatning, Undgjel- 

dolse 86*. 
gjodr« m. Glente, et Slags Fugl 139«. 
gjomadr, «. Vellystling 137* (gjo, f. 

vellystigt I.iv). 
gin da (ad), glæde, opmuntre 60«'. 
glata (ad), forspilde, tabe 27'«. 



248 



fflenni, f. Spot 108««, 112«. 
glcrker, n. Glaskar, Glai 74*. 
gleyfr, ii. = <fljiifr, njerpkloft 149««. 
gleypa (t), iluge 56% 57". 
glita (ad) = fi:lilra. 

glitra(ad), elin*!*^* give Gjcnskia 74*^ 
glyari, m. Gjogler, Nar 4**. 
giyclegr, glimrende, prunkende 105'. 
gl6gg|)ckkr, skarp (om Synct)» klar- 
synet 18>, 70", m». 
gnaga (gnugcll. gnagadi), gnave 56'*, *'. 
gneggja (ad), vrinske 197*. 
gnott, /. Overflod, Mcngde 153* 
go den di, n. pU Goder, Herligheder 6*, 

190\ 193»». 
godlaus, ugudelig 139»«, >/*. gudleysi. 
gudnienrAa, f. Ædelmodighed 60**. 
god vil i, m. Velvillie 207'«. 
godviljadr, velvillig 200'«. 
gæla (d), smigre, glæde, tale godt for 

55'». *», gæling, f. 55'«, 150«'. 
gradungr, m. Tyr 7«', 135««, 150». 
gråleikr, m. Ond:>kab 117". 
grasa (^d), tiUætte med Lægedoms 

Urter 236«*, grasadr drykkr. 
greidlega, med Lethed, uden Hinder 

132«. 
greptr, gen, greptrar, tit. Begravelse 

187«var. 
grjotugr stenig 18«*. 
grodr, IH. Groen, Vexl 45'«. 
grodrsamle gr, lægende, helbredende 

10*«. 
græta (tt), faae til at græde, bedrdve 

55««. 
gruTa, f. å griiru, næsegrus 167'. 
grunnlendi, n. grundt, lavt Jordsmon 

18««. 
grunnr, uden Dybde, grund 72«. 
grOf, grafar, f. Grav 187»var. 
grdptr, gen. graptar, m. Begravelse 187*». 
gudleysi, n. Ugudelighed 166'*, jf. 

godlauss. 
gullsmidr, m. Guldarbeider 167«*. 
gAfuglcgr, herlig, ypperlig 74«*. 
hid, fi. Spot, llaan 4*', 19*. 
h«d« (dd), spotte 54»'. 



ksdilegr, fortmædelif 110^. 

hædiag, f. Spot 203*. 

hel i, ft. Tilflugtoted 118<*. 

hera, f. Ilaarskjorte 194«'. 196'. 

hær ukarl, m. graahaaret gammel Mind 

94'*. 
hærur, f. pi. graa llaar 119««. 
ha fa Tatt um, ytre sig lidet om, ikke 

tale synderlig om 74'*. 
hafnan, f. Forsagelse 148*. 
hagl, N. Hagl 198". 
hagleikr, m. Kunstrærdighed, hagleiks- 

madr, m. Haandgjerningsmand 167«*. 
h a g )) y r n i r, m. Hagtorn 18«*. 139*, ogs. 

hag|»orn, m. 
hal fa, ^ Del, Part 142*; Side, Vegne 

afguds h. fra Guds Side, af Gud 133'*. 
halffcrtugr, bestaacnde af, udgjOrende 

35; h. at aldri, 35 Aar gammel 55'. 
hålfærinn, halv tilstrækkelig; vildueigi 

eta h. |>6at |>eir hefdi fAng å, vilde 

ikke engang spise Halvdelen af hvad 

de behovede, skjunt de havde Leilig- 

hed dertil 50«*. 
håifr, halv; hålfu meira, dobbelt saa 

moffot 53'«. 
hall il (ad), hælde; låU eptir hallast, 

give cflcr 86". 
hålsrengja (gd), omfavne, tage om 

Halsen 29". 
haltr at mali, stammende 15** ogs. 

målhaltr. 
hamæli, n. Hoitalenhed, hafa i h. ytre 

sig huit og lydeligt 122*. 
hamstol i, adj. gal, ude af sig selv af 

Skræk 56'. 
hamulgryti, n. Grusjord? 19«". 
handaverk, n. Hænders^jeming 27, 

122*', 166««. 
handleggr, m. Underarm, nederste Del 

af Armen, mods. armleggr 167'«var. 
hardlyndi, m. Haardhed, Strenghed 1 P*, 

119'*, 123*. 
hardyrd), n. pi. haarde, strenge Ord 

194'«. 
hark, n. Sl6i, Uro 21«*, 75», 188««, 190". 
hartaug, f, Haarreb, llaartaug 21'*. 



219 



hanTeøkr = høretkr, h^bk 87**, 
152««, 153*». 

h i' d 8 n, herfra ; hédan ifra, herefter 194*. 

befna (d), einum, hwne si^ paa 13**. 
befuast cin« d. s. 138*»;= efna 188". 

héf^eitill, m. Flintesteen 181 '•. 

heil i, m. Hjerne 167**. 

h e i I s a m r, «and, heldbringende 45'*, 142*. 
hcilsamlegr d. §. 

heilfuréd, ». beldbringcnde Raad, Be- 
slutning 115*. 

heilsuvegr, m. Frelses, Saligbed« Vci 
99». 

heimadyr, n. Hasdyr 82*. 

b e i m B m H d r, M. Tjenestekarl, Tyende 98. 

hcimilegr, fortrolig, inlim 87*, 179**. 

heimili, n. Iljom, Hjemstavn 117% 178*». 

bciinr, m. Verden; t)essa beims, i den- 
ne Verden, i dctlc Liv 2«. 

heit, N. f<. Trudsler 194» 

héla, f. Kimfrosl 198". 

hemd, /•. = liefnd, llevn 115«». 

bcnda (nd), hiende 194*. 

b e n d i n g, /*. (iriben med Ilænderne, Fam- 
len; vnr ()nt |)6 uilsem heiidiiigiim væri, 
det var do«; alt som skede det med 
Faiiilen, eller som det var grebet ud 
af lAihcn 143«'. 

h eng ni ok i)egat, hid og did 70*. 

hér ok hvar, hist og her 196*, 198»". 

hernd smadr, m. Beboer af Heredet, 
I.nndbeboer 177*. 

herda, f. Hanrdhed, Ilaardforhed 81**. 

herdilutr, krumrygget lo'*. 

hcremila = crmili 10')*. 

her m dir, /. ;»/. = hermslir 115var. 

hermilega, med Harme, Vrede 184**. 

hermslir, f. pi. heftige Ytringer af 
Harme, Vrede 115«». 

herneskja, f. Bustning 85**, 153«>; 
væbnet, rustet Skare 14>', 26**. 

bertikapr, m. Krigsmaade 195*'. 

hertckja f. Fangenskab 114'^ 

heyra (rd), einom, tilkomme, anstaae, 
egne nijf for 5'». 

birdbrirdr, m. pi. IfirdbrOdre, llird- 
ffflkr 94". 



hir«ir, ab. HyHe S5**. 

birdsla, f. Gjeainested, riste 120*. 

bitaa (aA), Uive ked, var« 145**. 

bjéipari, as. ^ hjalpsmadr 207**. 

bjalpleysi, m. IljælpelOsbed 147**. 

hjéIpsnaAr, «. Hjælper 100>«, 197«'. 

hjåvist, /".Uof væren, Tilstedaværen boa 
158»*>tr. 

bjikskapr, m. Ægteskab 158**, bja«- 
skapr, d. s. 158«*, 159*'. 

blaupingi, m. Landstryger 114**. 

blita (tt), bruge, benytte 9«*, 111**, 
151** M. dat.; er bann måtti mintt 
bllta vidr, (den FAde) som ban kande 
bruge mindst af til (sin Underkold- 
ning, for at leve) 52**, 92>«. 

blægilegr, latterlig, morsom 65*'. 

blutlaass, som ikke har Deel i, udel* 
agtig; bl. af einu 158**. 

blutskipti, n. Part, Andeel 188««. 

bneyxl, m. Forargelse, Skandal 20**. 

hæfa(fd), indrette, mage, m.dal. 92". 

hæfilegr, passende, bekvem 160**. 

hæfr, tjenlig 149**; skrives vel rigti- 
gere ha'fr, jvf. Norg. g. Love H, S. 167, 
Didr. af Berns Saga, Ivar Aasens Ordb. 

bægja (gd), formilde, stille 112**. 

bæglifi, n. behageligt Liv 41*'. 

hæg vært (rd), blidne, formilde 119**. 

hægværi, f. Blidhed 42*'. 

hægværr = hogværr, blid, sagtmodig 
43**, 51»», 142**. 

hof, n. Tempel 65**. 

bAflegr, passende, maadeholden 9*'. 

hofsanir, maadeholden 142**, hofsam- 
legr, d. s. 161*'. «*. 

hofsemd, /-. Maadehold 85*«. 

bok, H. = ok, Aag 96*S 128', 172» 

ho\; f. Hule 50**. 

boldlegr, kjAdelig 142**. 

bollegr = boldlegr 185*. 

bræda (dd), skræmme, forskrække 197*. 

hræ|>efr, «. Liglugt 151 var. 
i brå|)efr, m. Raalugt, Lugt af raal KjlUl 
151*. 

breinUtr, ren, renfærdig 18*. 

breinlift>, kysk 147*. 



250 



hreinfadr, m. ^ hrehisan, f, Reaseiit 

Benselse 185*. 
hrcyfa (fd), pille, plukke 86", 109<. 
brid, f. {»ryirar i kridinni 48*, tre Gange 

e/ter hinanden, 
h rifl n, /: fin Gren, Kvi«t 56». 
bræ« ni, f. Praleri, Selvros 51**. 
brukka, f. Bynke, Fold 174<. 
hugarhvarf, n, SindeU Bortvenden, 

Uvillic 4»«. 
hu^iirlnnd, f. SindcbeøkalTenhed 25*. 
bug fe I Ir, øom falder i Ens Smag, over- 

enstemroende med Ens Sind 49^95**. 
bugfesta (st), indprente sig, Irggepaa 

Hjerte 26'. 
hugleida (dd), tænke, forestille sig 

115», 122*. 
h u gi e i d i n g, f. Betragtning, Forestilling, 

iirir uttan h., som man ingen Fore- 
stilling kan gjOre a\g om 113^'. 
hugna (ad), behage 154*. 
hugr, m. hunum vard annars hugarvidr, 

han blev anderledes til Sinds derved 

39". 
hugrcnning, f. Tanke 32". 86*, 180". 
hugstædr, som sidder fast i Tanken, 

Hukommelsen 13*°. 
bungradr, hungrig 35'''. 
burdarbak, n. Bummet hag Doren, 

mellem denne og Væggen; verda at 

hurdarbaki, stille sig bag Duren, ftg. 

trække tiig tilbage, undlade at gjOre 

sin Skyldighed 70**. 
bvarf, ti. Tilflugt, Sted hvor man kan 

haahe Hjælp 59*. 
bvarflauss, stadie, ufravendt 146**. 
bvargi, ingen (af to) 199«. 
bvar8 = hvass, hvas, skarp 155**. 
bvel, «. Hjul 192». 
bvelikr, hvilken, hvordan 101". 
bverfa (d), drcie, vende om, m. dat. 

152, m. acc. 160". 
hvcrfuil, ustadig, foranderlig 62", 97'*. 
hvcrnvcg, hvorledes 108*. 
bvirfilvindr, m. Il\irvel\ind 162". 
hj'iJa (dd), pij«ke, hudstryge 147'". 
h y g gj a a f, sluac af Tanke, glemme 1 57 *. 



hyllaat 00* iMtlde aig Ul, s6ge Em 

Venskab, Gunst 69**. 
hofudengill, m, Erkeengel 124 <^ 
hOfudgnd, ». Overste, fomenute Gud 

167«. 
bAfudrådf jafi, tn. fomenste Raadfi* 

ver 109»*. 
hAfuAskepna, f. Elenent 131. 
bOnd, f. Haand; fara at bOndun, vvre 

for Haanden, stunde til 148**, 150**; 

leida af bonduni, udfOre, fuldfore 151**; 

segja sér einu af bonduni, frasige sig, 

opgive noget 184*. 
idurlcgleikr, in. Hyppighed 196**. 
i()urlegr, idelig, hyppig 94**, 100*'. 
if, ».= ef. Tvivl 114**, 124*. 
ifan, f. Tvivl 149'*. 
ihugan, f. Tanke, ForesUlling 157<. 
illfflli, ». ulykkelig Begivenhed 115**. 
illgæti, it. slet Behandling, daarlig Trak- 
tement 55'". 
i 11 g res i, n. Ugres 34*^ 
illifi, fi. ondt, slet Levnet 138". 
illmenni, n. ondt Menneske, slet Per- 
son 9". 
illvidri, n. stygt Veir, Uvcir 65*'. 
illvili, gen. -vilja, m. Blodvillie, Uvil- 

lie :)0", 193^«. 
illviljadr, ildesindet 38*. 
i 1 1 1) y d i, n. slette Folk, Skarnsfolk 34*, 

131**. 
innan, inden, inden til, inden i 123**. 

611 lund innan 128**, innan t)eirra tin 

velra 153*, innan hjarta 160''. 
inneygdr, huluict 199**. 
innifli, n.pl. Indvolde 128", oftere inn- 

yfli. 
jafualdri, m. jævnaldrende 196*". 
jafnskjult, i samme Oieblik 102", 197«'. 
jam- i Samstn. =jafn; jamgladr, ligesaa 

glad 111'' jamhervilegr 98'", jam- 

mjok 111*, janiviss 63*'. 
jardeskr, jurdisk 36'. 
jardfulginn, skjult, nedgraven i Jorden 

1993«. 
jnrOhiis, n. underjordisk Værelse 74*. 
jarOriki, h. Jordiige 84**. 



251 



jnnirineaBi, n. Yofling 112«', 156**. 
kå (A), kalde, fkjelde idelif^ 60'*. 
keta (U), glffde, opmuntre 208". 
kmt\,f. LysUgbed, Manterhed 74% iSV. 
kali, M.Kald, Kalden, Sigende; at kalli, 

efter Sigende, saa at fige 48'^, 76'*. 
kalU, n. Bebreidelier 60>». 
kall«a(ad), oprordre, r«ke idelig 60'*. 
kaUtokkr, m. KaaUtok, KauUtvngel 

200' • (kal, n.). 
kapaleinn, m. Kapellan 89", aln. 

kapalin. 
karlkyn, m. MandkjOn 24". 
kaupeyrir, m. KjObmandsvare 199**. 
kefli, H. Stykke Trv, Pind 135". 
kelda, f. Kilde 84'», 85", 196». 
kenning, f. Undervisning 3", 18"*. 
keski, f. Glæde, Lystighed 64". 
ketilbotn, m. Kjedelbund 41"var. 
ketilrim, n. Sod (eg. Kjedelrim) 41'*. 
keykja = kvcikia 19»*. 
kid, H. Kid 35". 
kinn, pi. kinnr, f. Kind 162". 
kippa (pt), snappe, nappe, rive, m. 

dat. 88". 
kip pi, n. Bundt, Knippe 34*. 
klædna, gen. p/ur. = klæ(Ja 80*, '\ 
klauf, f. Klov paa Dyr 135'*. 
klippa (pi), klippe 11*. 
klungr, m. Ilybentorn 18'*, 139*. 
kl6kkva(klukk), klynke, klage, jamre 

sig 59", 82", 99». 
knéskol, n. koma kncskoti a einn, Taae 

Bugt med, lla« paa 53". 
knutottr, Tuld af Knuder (knutr, m.) 

147". 
kny ja (ft), banke 199*. 
knykr, m. Stank, slem Lugt 86", 162", 

alm. fnykr. 
kæla (d), gjOrc kold, kjfilig 132»». 
koma einum af einu, skaffe, faac Ed 

bort fra 115"; k. einu vid, anbringe, 

komme afsted med 49"; komast vid, 

lade sig bcvvge af, blive r6rt 38", 

53"; af sér kominn likamlega, le- 

genligcn udenfor sig selv 194". 



kostgsfasl (rd),r=kostg«>fa, giOre sif 
Umage for 76'*. 

kostgen, m. Unage, Flid 88*. 

kot, ». Ilyue 194'*. 

kotbær, m. Husmandsplads 46'% 

kras, /". Lskkrrbisken 200". 

kriagja(d)nm, omringe, omgive 160". 

krjupa (kraup), krybe 104*. 

kveikja (kt), belive 22**. 

k veld I angt,Kvelden, Aftenen overl44^ 

kvennkyn, n. KvindekjOn 24". 

krida (dd), frygte 149*. 

kY«l, n. pl,ss kvalir «f kvOl, f. 38", 
maaskee Var. |>a burde optages, og 
|>au ansees for Skrivfeil; 183«*. 

kyn, n. Slags, Art ensku kyns, ingen- 
slags 153*. 

kynfylgja, f. i SIrgten nedarvet ell. 
den medfOdt Sindelag ell.Anlrg 64", 
122'*, 134', 145'*. 

kynlitill, ringe af Herkomst 169*. 

kOngulvifa, /: Edderkop 195"; kfing- 
urvafa, d. •. 

kOppusteinn, m. Kampcstcen 165**. 

lægd, f. Lavhed, Ringhed 169'*. 

lægja = hlægja=riUæja(hlo) lee 206% 
207*. 

I«gja(gd), gjOre lavere, fornedre, ned- 
stemme 112", »», 113», 168». 

Isrisvcinn, m. Diiicipel 28". 

læsa (ft), aptr, laase igjen, lukke tif 
52", 167*. 

læli, «. p/. Lyd 54*, 56'. 

Ian, n. Laan »1', 121*. 

landaudn, f, et Lands Blottelse for 
Indbyggere 135'. 

langframi, m. Hæder i Fremtiden 61'*. 

langhyggja, f. Langmodighed 42'*. 

langtega, lanparigen 116", 146'*. 

laufgadr, beklædt med Lov 149'*. 

laufsblad, ». Ldvsblad 150**. 

lauga (ad), bade 49". 

I ankr, M. LAg 139*. 

laun, /". Lon 123". 

laupingi, s. hlanpingr. 

lausyrdi, ». pL lost Snak, son naur 
ikke mener noget med 144**. 



252 



leida (dd), aufam, betragte', tee ndie 

paa 170»*. 
leidendi, n. Styghed, Ubehagelighed 

173«». 
leiAøaga, /*. s= Ieid«dgn. 
leiAaOgn, f. Veiledning 178l^ 
leidfOgomadr, «i. Veivicer, Veileder 

94*, 
leigumadr, m. Leiefvend 46-', 47'. 
leigumili, m. LOn, Sold 206". 
leika (lék) é, e^. bevege sig let paa 

Doget; fig. hveHk éit er mer Icikr i 

|>ér, hvilken Kjærlighed der rOrer «ig 

i mit Bryit for dig 101**. 
I end, pi. -ar ell. -ir, f. Lænd 81". 
lengd, f. Længde 65'*. 
Icngjast (ngd) cinum, det Talder langt, 

bliver langsomt 198". 
létta (tt), lette, lOfte, m. dat. 166% 

180' I ; lette, lindre 186*; ophdremed 

190\ 
léttUtr, letfærdig 137". 
léttlega, letteligcn43'; vcniigen, om- 

gjængelig 119". 
léttvfsi, f. Letsindighed 148*. 
lidsinni, n. Hjælp, Bistand; lidsinnis- 

madr, m. Hjælper 188". 
Uf, ti. Liv; Legeme, mods. såla 19^<*, 44'. 
lifga (ad), belive, kalde til Live 84'*, 

99*'. 
lifi, n. Levnet, Liv 43*', 03", 69", 

74'*, »», 89», 104'«, 185'®. 
li^lå^ N. Dod 129*. 
liflatinn, dod 205". 
liflegr, som hOrcr til Livet, levende 

112**. 
lifna (ad), livne op, komme til Live 

125'*. 
likendi, n. Billede, Skikkelse 21", 57', 

135**; til likenda vid, i Sammenlig- 
ning med 55'*. 
Hkn, f, Skaansel, Overbærelse 193*. 
likna (ad), behandle skaansomt 64"*. 
lilja, f. Lilje 44»*. 
linkinni, f. Blidhed 151*'. 
linkinnr, blid, sagtmodig 51**. 
lita (tt), s. hlita. 



lUilatlega, oile. ydmygt 155**. 

litileikr, «. Lidenhed, Ringhed 99'*. 

I i ti I m agn i, begavet med liden Styrke, 
svag 25", 55«, 100", 

I ja (lé, léda, lét), laane 193'*. 

lodinn, lodden 104*'. 

lægilegr. s. hlægilegr. 

lokleysa, f. Uforstand, Sladder, usam- 
menhængende TOi 17", 63'*, 170». 

lostasanilegr, lusagtig 147**. 

losti, m. Lys^ Vellyst 27", 195'». 

liita (u) = luU (laut), buie sig, bdle 
sig for, tilbede, m. dal. 130% 134*', 
199"; lutandi til, boicnde sig for, 
underdanig 1'*. 

liitlauss, lulskipti, s. hlutl., hlutsk. 

lutning, f. Tilbedelse, ydmyg Buining 
25«, ellers ogs. lutning. 

ly^'t 9''*' lygi cll. lygar, f. LOgn 69^*. 

lygimadr, m. Ldgner 114'«. 

lykta (k(), bringe til Ende, slutte 109", 
124", 128% 183". 

lyktalauss, endeids, evig 142*'. 

lysta (st), impers. niik lyslir, jeg har 
Lyst til 200". 

lystilegr, behagelig, lystelig 14'*, 148' 
-lega, adv. 119-. 

lyta (tt), dadle, erklære for Lyde 184«. 

Idgsu<;umadr, m. Lovforkynder 141'. 

madkr, m. Orm, .^addik 162'*. 

mætr, anseelig, dygtig, udmærket 195**. 

magfylli, ^ Mavcfyld 39*. 

målkrokr, m. Vringleri, Underfundig- 
hed i Tale 143«*. 

målsnild, f. Veltalenhed 93'«. 

mang, n. Kram, Handelsvare 199". 

mannan, f. Belevenhed 6**. 

manndomlegr, mandig, ædel 110". 

m a n n 1 c g r, menneskelig 84' • ; som teg- 
ner til al blive Mand 152". 

manugd, f. = munugd. Lyst, Vellyst 
147**. 

margbreytni, f. Foranderlighed, Usta- 
dighed 42". 

marglåtr, mangfoldig (?) 140**. 

margmæli, n. Snaksomhed 125**, 152«. 

margprettottr, listig 27**. 



253 



margslægr, meget fla, lUtig 56^. 
mark, ». Msrke, KjtnåtUfn 153*. 
matleyfi, n. Mangel paa Mad 46'*. 
méituicgr, mulig 75'*, 146S 187"; 

mægtig 84". 
med = vid, imod 80", 184"; adv, 

tillige, tilmed 207'*. 
m cd u I ag i, middelmaadig, maadeligen 

163". 
mega (miitta), furmaac; m. einiim, for- 

maae ut rurtkafFe, tilveicbringe for 2'% 

4>^ 25". 
mcginlauss, krartl6«, «vag 162". 
meginleysi, n. KrariiO«hed, Afmagt 

147". 
meginstormr, m. heftig Storm 124". 
meina (ad), formene, forhindre, 65'^, 

skade 173". 
mcineidr, m. Mened 142". 
mcinsamr, farlig, skadelig 205". 
moinscmd,/'. Uhrhngelighed, skadevol- 
dende Onislændighed 68*, 99", 156". 
ni en 7. ku, f. Humanitet 42'*. 
niér = vér, vi SO'"*. 
melfcrd = mcdrird, f. 90". 
middegi, n. Middag, -s skeid, Mid- 
dags Tid 196". 
n)illcikr=mildleikr, m. Mildhed 184*. 
minnast (ni) vid, kysse 110", 186". 
niinnilcgr, va-rd at erindre 171"; crin- 

dringsfuld 207". 
misbjoda (-baud), forurette 9". 
misfar ir, f. fd. Ulykke som ovcrgaaer 

En 52", 69' '. 
misgera (-gcrda, -gorr), forsee sig 

193*. 
misgerd, f. Forseelse, slet Handling 

21 ". 
miskunsemd, f. Barmhjertighed 99'*. 
mislikr, ulig 68'. 

m i s 1 i t r, forskjellig farvet, spragletl69^ *. 
mismunr, m. Forskjel 67*, 93'*. 
misredi, n. slet betænkt Kaad, Leve- 

plan 73'*. 
missa (st), tabe, miste, m. gen, 193". 
mjuklrti, n. Blidbed 176". 
mjiiklyndr, blid af Charakter 176". 



Bjok fTå, nrsten 52'«, 60", 197". 

mjdrkvi = n6rkvi. 

mæding, f. Bekymring, Anstnragelse 

190'*. 
morna(ad), raadne, smuldre bes 163", 

eg. morkaa. 
mdti, { méti, til Gjeni^rld for 5S'. 
mdtimrli, n, Mod»i|relse 151'*. 
métistada, f. Modstand, Hindring 71^ 

83'*. 
motti, m. Midde 44". 
m u n d a o g a, tult, middelmaadig, tilpasse 

178". 
mundanglegr, maadeboldeo, middel- 
maadig, passende 148**« 
niundangshof, n. det rette Forbold, 

Middelveien 133'*. 
munhugd = munn|;d /*. Vellyst, ninn- 

ugdlegr, vellystig 86'. 
munlegr, lystelig, behagelig 71". 
niunr, m. Forskjel, Foihold; |)eim niun, 

i det Forhold, saa meget des, ved 

Compar. 24", 101*, 116'*. muns 

(mun) ted Compnraiit: noget, en Deel 

72\ ". '♦, 176". nOkkurum miw 

heldr 97". 
munugd, f. Vellyst 155". 
mus, /*. Mus 56". 
myrkja (kl), gjdrc mork, formfirke 

168". 
myrkna(ad), niurkne, blive mOrk 134'. 
myrkva (ad), blive mork 73'*. 
myrkva|>oka, f. mork Taage 147**. 
mystcri, n. Tempel 25', 65". 
m6lr, gen. nialar, m. Mul 44". 
ni ork vi, m. mork Taage 63', 116**. 
næma (d), tage, rove 137*. 
nærkæmr, som kommer n«r 155'*. 
ncrgOngulI, som gaar nsr ind paa^ 

nærgaaende 154". 
næsta, nststen 150". 
nafnlega, efter Navnet 141**. 
négranni, m. Nabo, som bor t«t red 

104'*. 
nål, jjA. nalar, f. Naal. nålar angå, a. 

69". 
Dålegr. ncr 206'*. 



254 



nimandi, ». Ff»rhed; i n. einninl4*; 
oe: ud. Prrp. 149'*. 

naad, f. ffsrbed 187 'rar. 

néagi, m. Næste 44'% 52«, 142»«. 

néttdrykkjumadr, m. Sviregatt 137^ 

nitllanf^t, Natten over 144**, *^ 

névift, f. NervereUe, Nørhed 27*', 
158»*. 

negla Cffl<l)f nagle 141". 

neit«, fkamruld, undseelig 62*. 

neyxl, s. hneyxl. 

neytla, f. Nyden, Spisen 14*', 23'>. 

ni Ara (ad), fornedre, vanære, 129". 

niArfall, n. Nedfald, Nedstyrten 89«. 

nidrlatr, n. Ende 22", 84". 

næra (d), underholde, ernære dO'**. 

nyfenginn, nylig erholdt, faaet 91'^, 
110'«. 

niJB leik, é-, paa ny 55**, 200". 

ædast (dd), blive rasende, overgive sig 
til sine Lidenskaber 105". 

odi, ^. Raseri 105«; ædi slormr, rasende 
Storm 38'; ædi verkir, heftige Smer- 
ter 52"; ædi vindr, m. 150". 

ædifullr, heftig, rasende 137«. 

æsa (st), ophidse, bringe i Bevægelse 
155'; dep. tage afsted med lleltighed, 
fare op 94", 143". 

CBfilegr, hidsig, heftig 56". 

æskublémi, m. Ungdommens Blom- 
stringstid 5'*. 

o fat, H. Fraadseri 42»«. 

ofdrykkjumadr, tn.Drukkenboltl37". 

offreistni, f. altfor stor Fristelse 158'*. 

ofg«i)gr, m. voldsom Gang, Bevægelse 
19». 

ofhiti, m. for stærk Hede 18", 198". 

o flid, n. Overmagt 190'*; bera oflidi, 
overmande. 

o fra (ad), ofre 149', 156", 

éfrær, ufrugtbar 19', /r/: frær. 

optsamlegr, hyppig 94". 

drådakona, f, ondt, slemt Kvindemen- 
neske 92". 

ordgnétt, f, Ordrigdom, Veltalenhed 
157". 

ord lag, H, Udtrykinaade 77*. 



orhilpr. mdj. hjælpelos 100". 

orknefni, n, Arbridsdygtighed, Anled- 
ning til Arbeide 65". 

orna (ad), varme; blive varm 93*. 

otta, f. den tidlige Morgenstund 109". 

ottasamlega, forfærdet, fortikrækket 
102". 

éumrædilegr, ^liumrædilegr. 

paradis, f. Paradis, Eden 112'«. 

pinslarmark, n. Pinsels Mærke 163". 

pinslarvéttr, m. Martyr 49'*, 50'»var. 

plaga (ad), picie, dyrke 23 "var. 

plastr, m. Plaster 136'«. 

plata, f. Slette, Flade 209' var. 

prelta (ad), svige, bedrage 95". 

prettr, p/. -ar, m. Kneb, List 24 ',197". 

prettviss, listig, fuld af Bænker 24', 
150"; prettvisi, f. 152'. 

prinisigna (ad), primsigne 147*. 

prisa (ad), pine, martre 54var. 

pynda (nd), martre, pingc 106'*, 116«. 
i r*, f. Vraa, Krog, 162'. 

rå, f. Baa, Baadyr 137'«. 

råbukkr, m. Baabuk 81". 

ræda, s. hræda. 

rækja(kt), forjage, gjdre IrcdIOs (rækr) 
3'». 

ragskapr, m. Feighed 138*. 

rangdæma (d), dOmme uretfærdigen 
44". 

rauddyri, n. Buddyr, Storvildt, Iljor- 
ter 81*«, 137". 

raun, f. Prdve, Erfaring; r. bcrr a. Er- 
faringen viser 22*. 

raundum, at- efter Erfaring, Pruvelse 
23'«, 123"; raundar, d. s. 62". 

rauta (ad), brdle 53'*; rautan, f.hrO- 
len 151% 197*. 

ra|)efr, s. hra|)efr. 

regla, f. Begel, Ordensregel 6", 52«. 

reida (dd), gjfirc vred, fortorne 14". 

reididuna, /*. Tordenslag 25"*, 172", 
ogs. reidarduna. 

reidifiruma, /*. = reididuna. 

re in-, s. hrein-. 

reita (tt), opirre, ophidse 48*«, 96'«, 
114'*. 



255 



rekiCrak), drire, jage 4**; ndfure, be-* 

drive, r. kaapferd 4>', 18»; reka aplr, 

KJendrive 21'; rekait eptir, trænge sig 

cfler 26'«. 
rekju (rakOf vikle ud 160*. 
rem ja (ad), brGle 53»». 
renna (iid), lade l6be; r. hugiiin, ef- 

terlæiikc, henvende fin llu paa bS*. 

59"; heraf hugrcnning. 
réttdæini, n. Helfærdighed 5*o, 49*, 

87'«, 93", 
rélllæti, n. d. a. 173«». 
réUvisi, f. d. $. 85". 
reyTa s. hrcyra, rid «. hrid. 
rir, H. Kibhen 23'» 
rif, n. Griben, Bivcn til sig 134". 
rim, tt. Kim 134", K0»«. 
risia, s. hrisla. 
ritning, f. Skrift 158". 
rjå (d), forrolge, lianndlere slemt 13vtr. 
ré, f. Ko, Kolighed 97'», 128«>. 
rækiicgr, omhyggelig, samviltigheds- 

fiild 42", 148«. 
ræk ja (kl), have Omhu, Agtelse for, 

fw. acc. 2", 119«", 150". 
ræklurmadr, m. som dyrker, lægger 

Vind paa 104". 
ræsni, s. hræsiii. 
ros, f. Kose 44". 

r6ta(ad), rode, oprode; forstyrre, for- 
virre ISO'", 
ro tf as tr, rodfast, rodfæstet 86'*. 
rétfesta (st), rodfæste 5", 86'», 95'». 
ro ti nu, raadden 21«, 33«». 
rukka, s. hrukka. 
riinir, vid, rummelig 70'*. 
rumverskr, romersk 14P*. 
rytta, f. ussel, skrubelig Person 88", 

154»*. 
sæd i, n. Sædekorn, Fr0 5«*, 18*», 133»^ 

193'». 
aællifi, n. Vcllevnet 50'«. 
sæltarslit, n. Brud paa gjort AfUIe 

cll. Forlig 144'». 
saga (uO), save 166'. 
saka (ad) = åsaka, anklage 184*>ar. 
saluhjélp, f. Sjælehjelp, Salighed 2'^ 



sanankoma, f. del alkoMnei 

SammeMlAd 161 '*. 
sambærilegr, som kan b^rcs aaMiiiea 

med, slemaieDde ned, harwoMrcnde 

med 98'», 136«*. 

• amband, ». Forening 194var. 

I samburdr, m. Sammenskud, Opspind 
150'«, jfr. Ann. 

• amdauna, adj. af sanme Lugt, Stank 

86'« 

samdrattr, m. Sammendragen, Sam- 
menskraben 120'. 

aamfastr, sammenhængende; aex daga 
s. sex Dage i Træk 103". 

aamgeta (-gat), medvirke ved Avlin- 
gen 183'». 

aamka (ad)=sanka 51 '^ 

aamkund, f. Sammenkomst 36'*, oga. 
samkunda, f. 

såmleitr, mOrkladen, sortagtig af Ud- 
seende 166'«, i«9'». 

s a m m a ( t u gr, mægtig sammen med 28**. 

sammåttulegr, = sammaltugr 100*% 
113«'. 

samneyzla, f. det at nyde sanmen, 
leve sammen med 113'. 

samrædumadr, m. Samtalsmand 93'*. 

samsæti, n. Selskab, de der sidde sam- 
men 36«*, 88«*. 

aamsætta (it), forsone, forlige 176*% 
208". 

aamt, sammen, tilsammen 97% 

samtalsfélagi, m. Samtalskanneral 
93'*. 

a a m t e n g j a (ngd), forene, forbinde aan- 
roen 177*. 

aam vista, f. Samværen, SamliT 3**, 
samvis^ f. d. s. 6% 154«*. 

aamvitka, /*. SamviUigbed 85'% 125**. 

sam^ykkja (kt), einn vid annaa, for- 
lige, forsone 99«, 112", 1I5»; aam- 
|»yktr, forsonet, furligt 129*». 

sam|>ykl, f. Samtykke 84*«. 

8 a n k a (ad), samle = samna 37", 206'% 
ogs. samka. 

sanna (ad), bekræfte, bevidne Saadkc- 

den 170«. 

% 



256 



«««iia, f. t. §6mnm. 

• ■DDfaga, f. MiadAerdif FortvHinf , Be- 

retning 112**. 
øaniifOfull, Madro, ifnåfæréig 13*% 

79'». 
saudr, M. Faar 47«% 99", 104««. 

• aurga (ad), tilfmadce, betadie 37*, 

144>*. 
aaurugr, cmudsig 20', 158**. 
sending, /-. Ket Mad 200««. 

• etjast (tt), sætte sig; honum sezt vel 

niatr, kan har godt af Maden 14^*. 
setning, f. Bestemmelse, Vedtægt 61*, 

201*. 
sigrari, m. Beseirer, Seierherre 127»». 
sigrnsl (ad), vinde Scir, scire 150«. 
sigrleysi, n. SeierslOshcd, INederlag 

163«'. 
si gr mark, n. Seierstpgn 201 »". 
sigrmerki, n. d. s. 176*®. 
silla = 8idla, silde 154««. 
sinka, f. Gjerriglied 107". 
sinkgjnrn, gjerrig, bcgjerlig 136'*, 137'. 
sinkr, gjerrig 136*'. 

• inni, n. Færd, Keise; gud er i sinni 

mec), i Folgc med 93". 
sinstrengr, pi. -ir, m. Scnebaand, 

Senestreng (sin, f. Sene) 147'*. 
sjaldar = sjultlnar, sjddncrc 96', IOC*, 
øj a Ids én n, som sjelden sees, sjelden 

17«. 
sjåirkraT, n. af sjairkrafi = sjuirkrafi 

70**var. 
ijålfkrafi (a), a«/;. uoprordret, frivillig 

49**, 69«', 95'«, 114*«. 
ajalTr, selv; var vid sjåirt at, det var 

nær ved, lige ved at 56". 
•jalTrædi, n. Frihed, Raadigbcd over 

sine egne Handlinger 23«, 27'«, 70«*. 
8Jéirredi = sjairVraa 28'«. 
ajélfrédr, som har sin Tulde Frihed, 

fuld Raadighed over 134* (sialfrædr 

er vel Skrivfeil i Codex) 183\ 
sjanrædr, 70 Aar gammel 79'*. 
sjéda (saud), koge, syde 133*. 
ajénleysi, n. Mangel paa Syn, Blind- 
hed 123'« 



•k«ri, «. pi. Sax 136*«. 

• kat, «. Larm, SlAi 178*. 

skilm, f. Sværd; kaana sk. Bdnaebelg 

46»». 
•kamrullega, ondseeligen 59«. 
skamfyllast (Id), undsee sig 165**. 
skamfylli, f. Undseelse, Blurærdighed 

52», 69**. 
skamfylling, /*. = skamfylli 173**. 
skammhygginn, begavet med ringe 

Forstand, korUynet 55«'. 
skammast(ad ell. d), skamme sig 147**, 

196" 
skamsynn, kortsynet, uforstandig 24*, 

150'». 
skamsyni, f. Kortsynthed 172"*. 
skap, n. Sind, Gemyt; tungt Sind, SArg* 

modighed 97'; pi. Avlelem 135'*, »». 
skapferd, f. Sind, Sindelag 27'*var. 
s k a r p r, maver, skarp af Ansigtstræk 4**, 

15'«, 89«'. 
skemd, ^ Skjændsel 115«», 129**. 
skcmnia (md), skamfere, saare 54«, 

110*; tilfoie Skam, udskjæmme 55**, 

147'*; skemdr, gjort til Skamme, be- 

skjæmmet 125', 189». 
sk em mast (nid), skamme sig 36«*var. 
skenitilegr, fornoiclig, morsom 148'. 
skil, n. pi. at tikilum, med réttiim skiU 

um 158», 159«', paa Ulbdrlig Viis, med 

Hct og Skjel. 
skilja (Id) undan, undtage fra 85*. 
skilning, f. Adskillelse, Begreb 72**. 

ifrå skilning sålu likaminnm 31** ss 

sk. sålu iTrå I. Sjælens Adskillelse fra 

Legemet; 40**, »•, 84', *». 
skilvislega, ordentlig. nOiagtigen 1 53**. 

199«. 
skipa, beskikke, tilkalde 126*<; = 

skipta(?) 142'. 
skipan, f. Bestemmelse 1 59'*, *», 167**. 
skipstj«'>rnarmadr, m, Skibsstyrnaad 

191**. 
skipta (pt) eina, sorge for, tage sig af, 

bryde sig om 75** (?), ellers s. Anm. 
skiptr af vi ti, bcruvcl Forstaadea 4**, 

166«'. 



257 



• kfrr, recn, klar 113««, skir ranst, rudd 

53«, 106«. 
f kjal, n. = skal. 
s k j a I fa =r ikclfa (Ifd), faac til at skjrl- 

ve, gjurc bang^e 197'. 
fkjolmæl^i, n. ha«ti(^, ubesindig Tale 

lOS'o. 
skædr, 6dc]æfrgenåCf fordærvelig 165*. 
skoIf=skaIf af skjålfa, skjælve, 53«% 

skflif 91", 127». 
skur, f. Uift, Revne 56 '^ 
skorpna (ad), inditkrumpes SV*. 
fkortr, m. Aftagen, Mangel 133". 
»krækta (kl), skrige 184««. 

• kreppe, f. Handsel 104**. 

s krik an, f. Vaklen, Udgliden 48**. 
fkriptngangr, m. Skriftemani 45". 
skrOksaga, /*. lognagtig Fortælling 112^ 
sk lin (ad), forsyne med Sko, bcskoe 

skumnskot, n. Skumring 190'\ 

sku mi, m. Skummelhed, Morke 37**. 

sk und n (ad), ile, skynde sig 88** r.a. 
= skyndn, paaskynde, fremskynde 
109', >«. 

skyfn (å), skubbe, skyde bort 183*. 

skyidulegr, hvad der pnaliggeri Fol- 
ge riigt eller Stilling 64«. 

skynda (ud), paaskynde, befordre ha- 
stigen, m. dat. 106*. sk. sér ell. skyn- 
da alene = skunda, skynde sig, ile 
69'», 31«, 47'. 

skynja (ad) ura, undersuge 36**. 

skynicysi, n. Uforstand 133'*. 

skynsamlegr, skymsamr, forstandig, 
fornuftig 100*«, 10P». 

skynsemd, f. Grund 6>», 122«», For- 
sland 21*'. 

sky la ri, w. en Skytte 137*«. 

slétlmælgi^sli'ltmæli 175*. 

si é tim æ I i, n. slesk Tale .121 >*. 

si ét la (It), gjOre glat, udjcvne 158*. 

■ létta, f. Slette 209« 

sléttyrdi, n. pi. glatte, smukke Ord 
121 »*, 164**. 

slikarri = slikri, (/o/, fem. af slikr 
135«. 



I sittgia (gd), overliste, forlure 95**, 

j 150*'. 

! slæglegr, fiffig, listig 152*. 

I slOkkva (kt), slukke 1%'*, 198'. 

I siGkkYir, m. Slukker, sorgar si. I)«m- 

i per for Sorgen 175*. 

I småkvistr, m. liden Kvist 81**. 

sniamenni, n. Smaafulk, ringe Folk 
' 169*». 

■ »mid, f. Arbeide 132». 
I s myr si, n. pi. Salve, Smørelse 136*». 

snædingr, m. Maaltid, Spisen 173*S 
I 200M. 
snaplegr, lumpen, gemen 139*. 
snapr, m. lumpen Person 165*. 
snapskapr, m. Uforskammethed 102*. 
snar pr, skarp; ru, hvas, (om Klieder) 

97**. snarpleikr, m. 196**. 
s n e y p i n g, f. Skam, Beskjcmmelse 55**, 

128*. 
snikinn, graadig 136**. 
snfkja (kt) snige, snylte 32**. 
snild, /*. Klugt, Snille 12**. 
• æma(d), hædre 2**, 52», 107*«; sam- 
tykke i, finde sig i, være tilfreds med 
1**. 
s æra (rd), besværge 135**. 
sumasamlegr, herlig, 208**, '*. 
sorgfullegr, sorgfuld 194*. 
iortna (ad), blive sort 81**. 
tottarfar, n. Sygdoms BeskalTenhed, 

Sygdom 101*', 102*. 
spekja, præs. tpeki, prat. spekta, 

gjure spag, rolig 197**. 

sp el land i, pi. spellendr, m. en som 

ddelægger, fordærver noget 23**. aln. 

spillandi. 

spenja (and), lokke 44Har., 106**Tar. 

sperna (sparn), sparke; sp. einan fra, 

stode bort fra 44*. 
spil la Ot)t fordænre, skamfere; *p. 

fyrir einum, sætte Ondt for 33**. 
spjotslag, ». Spydstik 95'*. 
spottsamlegr, spottende, spotsk 197**. 
spy ja, f. Opkastelse 43*. 
spdr, f. Sparsomhed, Karrifked 120'. 



17 



258 



• tadfetta, f. Standhaftighed, Bestan- 

dighed 111% 113««, fast Bolig 162'». 

• tadfesta (*t), f tyrke, befæste 185**. 
stalgaddr, m. Staalpig 109*. 

starfa (ad) sik, aostrænge sig 101**, 

148W 
starflaun, f. ArbeidnlOn, BelOnniag 

55»«, 62", 03", 148'«. 
starfsamr, fuld af 3l6ie, Besvær 11 1*^ 
stRup, n. Ilul, Fordybning (især paa 

en Vei) 70«'. 
stedjn (sladda), anvise Plads, befæste 

61«. 83«'. 
sicfiiudagr, m. Dag bestemt til Stev- 

ne, Sammenkomst 110". 
steindr, mulet, farvet 153**. 
»icinspjald, n. Steentavle 27«, 166*®. 
sleypa (t), slobc 139««; styrte, omka- 
ste 152«. 
stikill, pi. stiklar, m. Spids paa et 

Morn; Spids ell. Trævle paa Bonner 

46«>. 
8 ti 1kr, m. Stilk, Slænjjel 46«'var. 
stjornurim, n. Astrologi; stjdrnurims 

meistari, m. Astrolog 189**. 
stérhOfdingi, w. Storhovding 127K 
stormaniilegr, som det egner sig en 

Stormand 176". 
strida, f. Fiendtlighed, Barskhed, hvårki 

med blidu né stridu 123«var. 
strjiika (strauk), stryge, viske bort 

116*", 180". 
studill, m. Slotte, Stive 5*«, 41", 111«*. 
8 til II da (ad) sik til, lægge Vind paa, 

gjore sig Umage for 99**, 148«*. 
stura, f. Sorg, Bedrovelse; honum drap 

i sturu, han nedsank i Sorg og Kum- 
mer 8'. 

• ty rim ad r, m. Styrmand 191***. 

• todva (ad), standse 194^ 
sunarlegr, sonlig 187«. 
sund ran, /.== sundrung 153**. 
anndrung, f. Adskillelse, Sdndring; 

hverr å sina s., hver for sig, særskilt 
7*®. hvcrr sundrungu, d. f. 154'. 
sundr|)ykkja, f. Uenighed, Splid 42*« 
ogs. •ttndr|>ykt, f. 140*. 



snndr^ykkr, veug 40**. 

susv6rt, f. Solsort (Sangfugl) 39». 

s V a, ot>erflvdig efter nOkknrr: 52*®. nuk- 
kur svå dæmi. 

svæfa (d). siivndysse, berolige 163*. 

sveipa(ptj, hylle, indhylle 196% 207 *>. 

sveiti, Kl. Sved 107". 

svelgja (svalg), fluge, opsluge 54**. 

svella (svall), svulme 78*«. 

svelta (It), sulte, udhungre 201«*. 

svi di, m. Svie 53««. 

svimma (svam), svdmme 22**var. 

svorti, m. = sorti. Sorthed 186*«. 

sykjast (kt), blive syg 134**, 162«*. 

symja (ad), svOnime 22«*. 

syndabyrdr, f. Syndebyrde 173»». 

syndsamlegr, syndig 142**. 

synn, som kan see, har Synet 185% 

systrungr, m. Soskcndebam, Mosters 
Barn 49", 17I*. 

son nu r, f. pi. Beviser 176'. 

tig, pi, lægr, f. Bodtrevle 86**. 

taka (tok) af, tage, vælge (et af to 
eller flere) 71**. taka firir s. firirtaka. 

tåkn, n. Tegn, llimmeltegn 132«, 133««. 

tala (ad) til, berore, omtale 2*®. 

tålma (ad), hindre 163«, 180>». 

tål man, f. Hindring 60'". 

tår, H. Taare 86««, 89*. 

tå rast (ad), fælde Taarer 10*. 

teinungr. m. ungt Skud, Spire 100*. 

telja (ald). tælle, opregne, hundradum 
at telja eg. at opregne efter Hundre- 
der d. e. i hundredevis 151«. 

tendra (ad), tænde 133% 195*. 

tengja (ngd), forbinde, knytte sammen 
210'. 

teygja (jrd), lokke 89% 121*«. tæ>kt 
= leyet- 

ti gu ri e pr, ophoiet, hæderlig 195*. 

tilfyst.Y. Lyst, Begjærlighed 122*. 

til koma, f. Ankomst 172*«. 

lillaga, f. Kaad, Ind^ikydelse 151». 

til stund an, f. Bestræbelse 90«, 98*. 

til tæk i, fi. Foretagende 112«*, 193«*. 

til vf s an, f. Anvisning 126'". 

tina (d), fremsige, opregne 138*. 



259 



tækilegr, fom man kan tage, Mette 

si(^ i Besiddeløe af 43*>. 
toga (ad), drage, trrkke 107**. 
to I, M. Redskab, Verktdi 197». 
t^mlcgr, langsom 72*". 
trédrumbr, m. = 
trékumbr, m. Trækubbe, Træklods 

trcsmidr, m. Snedker 167**. 

trétrumbr, m. = trékumbr. 

trcysta C*Oi »tole paa, have Kortrost- 
ning til 63*^; styrke, gjore standhar- 
tig 94». 

trjo, (pi. af tré,) n. Tr» 138>«. 

troda (tråd), træde, træde paa 132*', 
195". 

trulcgr, tro, paalidclig 1", 13««. 

truleysi, n. Irreligionitcl 145". 

trunadarmadr, m. .Mand som anbr- 
troes en Tillidspost, Tillidsmund 94*'. 

trypproH, m. Forræder 181*. 

turna s. umtiirna. 

tvcnni = tvcnn, n. pi. nf (vcnnr, dob- 
belt 21*\ 21". 

tvivaldr = lviraldr 51'. 

tvikostr, m. Dilcmnin, tvivlsomt Til- 
lældc 17:P«. 

tv is var, adr. to (inngc 50*». 

tflturr, wi. Pjalt 60». 

u åran, n. Uaar 46'*. 

ubærilegr, ulilborlig, upassende 6", 
30", 122", 158». 

ubergan, n. stcrkl, haardt Fjeld 181'®. 

iidaiidlcgr, udodclisr 113*'. 

lien d il eg r, ucndrlig 113**. 

licydilegr, uforkrnMikrlig, som ikke 
kan lilintclgjorps 143". 

lifagnadr, m. Sorg, Elendigbed 33*, 
183*\ iiragnadarvti, f. sOrgcligl, jam- 
merligt Paafuiid 25»*. 

ufr, m. Bjcrguglc, lliibro, sirix bubo. 
139*. 

ufrrisiat, uforsugl 174'*. 

u:;rtinn, ufodl 40'*, 84*. 

11 g I ed i, f. Sorg, Bedrovelse 102**. 

uglrdja (-gladda), bcdrovc 75**. 

ugæika, /•. Slclhcd, Ondskab 24»«. 



uheilsaar, nsund 14**. 
ukeyrilefr, uhOrt, vidanderlig 31*«, 

95* *. 
ohæfilegr, asommelig, upassende 105», 

115*». 
nhreinandi, -endi, n. Urenlighed, 

Smuds 44«, 45«*var., 133«, 142«", 157«. 
iikæti, f. Bedrfivelse, Sorg 144*«. 
ukynni, h. Synd, Ondhkab 43*". 
u I fa Id i, M. Kamel 69*«. 
ul id an di, urorgængelig 183**. 
ulikamlegr, ulegemlig 113**. 
um, forbi 9', •. 

limattulegr, svag, afmægtig 29*. umu- 
lig 31»», 32<«, 49*, 98««, umuligt at 

faa Bugt med 170«. 
umdæmi, n. AfgjArelse, Dom 64«*. 
umgerd, f. hvad man forsyner en Ting 

udvendig med 21*. 
umskiptilegr, foranderlig 55'*. 
um turna (ad), dreie om, vende om i 

Kreds 132'. 
undir, leggjast — underkaste sig 69"'. 
undra (ad), forundre sig 154**. 
unjan, ifi(?), Ug 139«. 
unnandi, m. Fllsker 137**. 
lin) ta (It), gjure unyttig, tilintelgjoie, 

ophæve 129**, 170*, 171*. 
uppfcrdi, n. Opfudelse, Opdragelse 

188'«. 
upphald, N. Underhold 169>», 170**, 

195**. 
up pris, n. Opstand 23«*. 
npprisn, f. Opstaarlse 34«*, *'. 
up p ru ni, m. Ophav, Oprindelse 133**. 
upptak, n. Optagen, det man lager op. 

Ind lægt 71*«. 
upptekt, ^. = upptak 71*«var. 
I uråd, n. slet Beslutning, Tlan 111**, 
1 157«*. 

{ uråd vandr, slet, nretskaffen 91*. 
lireinandi, s. lihreinandi. 
urugglega, sikkerligen, forvist 31**. 
usénn, useel 7*, 131*". 
usidlega, usædeligen 37«. 
usidr, M. Uskik, Usædelighed 148«. 
liska« adr, uskabt 113«*. 



260 



u«ki|)tilef|;r(-lrg8), udelelig, uadskil- 
lelig 22'«, »•. 

usli, m. OdelægpHae, Ild 3'*, 35" 
12r>var. 

uslukkilefi;r, uudslukkelig 95". 

Ufæmilegr, Uftunuuelig, uanstændij^ 
138«. 

unparr, som ikke sparer; lata uspart, 
ikke spare paa, 2*. 

ustadle^^r, uslailij; 192". 

usynju, utilborii<;en, upassende (rim. 
uf syn /*. Næfjflen, eg. at lisynju, 
siialedes at det ikke kan negles rller 
besmykkes) 5", 113", 125*, 145«. 

usynn, usynlig 140". 

i'isynilegr, usynlig, uanselig 1G2H 

Ilten (la (nd), liicndcbrinjrc 1 18". 

ulfeic), f. Begravelse 187^ 

ulhclling, /". Udoseisc 117". 

II 1 1 æ g(J, f. Korvisning, Frcdloslied 177'*. 

II I rå s, f. Udlob 64". 
iitrunadr, m. Utroskab 94". 

Ulla n = fy rir ultan 42", 206»*var. uden- 

dnifor, in. (fen. 99'". 
iitvegr* in. Udvei 48". 
uumrædilegr, som ri knn omtales ell. 

beskrives 22««, 113", 161". 
uiiinskipliicgr, uomskiriclig, uforan- 
derlig 113". 
II vislilegr, uhyggelig, ubehagelig at 

at opholde sig i 74^ 
i'ivizka, f. Uforstand 1.19*. 
iivi tkulegr, uforstandig lOO'". 
va, /". Elendighed, Usselhed 36*, 61'*, 

125"*. 
væga, f. Skaansel 118««. 
vægilega, skannsoint 73'*. 
vægja (gå), skaane, spnrc 26", 49«; 

giver efler 125'*. 
vægs I, /". = vægd, Skaansel 116*. 
væta (ti), væde, gjore vaad 155«", 174". 
vakr, vaagen, aarvaagen 156*, 197*. 
vala (a()), jamre sig 20«*. 
våljngr, m. pludselig, uventet Bedrag, 

.SkulTelsc llOvar. 
vana (ad), formindske, forringe; dep. 

aflage, formindskes 133'". 



vangæxia, f. Fortdmmelighed, Skj6- 

desldshed 14*>, 102«. 
Tange ymsla, ^. = vangætla 102var. 
vaoheill, syg; spedalsk 14". 
▼ anhyggja, f. Mangel paa Eftertanke 

21«. 
vankunnasta, f. Uvidenhed, Ukyn- 
dighed 121 <•. 
van si, m. Skade, Ulempe 50««, 51»», 

70«»; Mangel 82«». 
vanvirda (rd), ringeagte 90««. 
van vi t, n. Uforstand 70-'. 
våpna (ad), væbne, bevæbne 163'". 
var (Ja (ad), vedkomme, in. acc. IW)'«. 
vardveita (it), bevare, passe paa m. 

dat. 140' iilm. m. ticc. 
varkunna = varkynna, bære over med 

44 ». 
, varkynna (nd), ynkes over 27' •, 47", 
I 157'. 
varnadr, m. Advarsel, hafa annars viti 

sér al varnndi, blive klog af Andens 

Skade 51". 
varninjrr, »m. Vare 6^*. 
varpa (ad), knsle, slæiiffe 135'M62'-. 
varygd, varhygd, /*. Forsigtighed 97var. 
' 192'. 

vas. n. Elendighed 63'. 
, vas !> Ild, f. det at ligge under nab^^n 

Himmel og slide ondi, Strabatser 19% 

60'. 
varadir = vazædir, for vatnsædir 

(-ar), f. pi. Vandnarer 72', *. 
valzlanss, manglrnde Vand 196*. valz- 

r;is. f. Vnudsln'im 14ft'«. vazskortr, m. 
! Vandmangel 196". 
vefja (afd), vikle, indvikle 12.'>»<*, 197". 
vegarffanga, f. (Ian?, Marsrh fW". 
vegarlcysi, »i. Mangel paa Vei, Sted 

h>()r inircn Vci (indes 104*. 
veidihundr, i/i. Ja<:liiiind 137". 
veidikona, f. Ja«2erskr 137'®. 
V e i d i III a d r, m. J æ^er 1 37 ' *. 
vei d i sk a pr, m. Jagen, Jagt 9'. 
veidivél, /". Jagtkunst, Jagllist 137". 
veita (II), yde, give; r. n. indtræde, 

finde Sled 82", 178« », 204'«. 



261 



vekvi, m.V«dc, FugUghed 18'', 1I8»'. 

ogå. vfikvi, m. og vdkva, f. 
véiprettr, m. luniftk Li«l 156'. 
vera,/*. Værea, Til væreUe, Ophold 79*, •, 

196". 
verda vid einum, Uge sig nf 59'^. 
vcrdicgr, venlig 121*. 
verdulegr, vcrdig, forljent 122*, 148'«. 

vcriJtilfga cflcr Forljcuest« 115'*. 
verjn (vardn), anvende, bruge m. dat, 

verkr, pi. -ir, «i. Smerte 101". 

ver Ild, f. Furitvar 97' •. vcrndurniadr, 

m. Forsvarer 144'*, 
vers, m. (cll. n.) Vers 195**, 
Vfsiin (at)), blive sirltere 24". 
vcUiigi, w. Iiiicl 70*. 
% id = iiK'd 106'. 

vid, m/e. ved, ved Sidun af, tilmed 50'*, 
vidfnrir, f. pi. lU handling 104'*. 
vi i^rktrm il t';:r, pnsscndc, bekvem 57'*, 

llil)'" = vjtikvirniilctjr. 
viOrlifi, n. Livsophold 107", 133", 
vidræda, f. SaniUilc 10", 120". 
vidrsjun, f. Ytirsomhed, Mistanke; hnfdr 

at V. belint)(llct som mistænkelig 60". 
vidskypn, k In riseende vidt omkring 

ii:i'\ 

vlgsknri), n. Skydehul 161". 

vikja (veik) til cins, begive sig hen til 

I0l'* = vilja (til) eins. 
vik nn (ad), blive sNa«:, trive efter 150' '. 
vildnslr, yppirst, bc«h;l *JtS", 153% 

\7V. 
v i I j a d r, som har Villic ell. Tilboielighed 

i en vis Uelnini: (til einhvers) 5'. 
viljamadr, m. Manri der handler En 

til Bcha;:, efter hans Smag 1*22-*. 
vil ja ri.yjipcrii^rre, bedre = \ildari PH', 
viljastr = vildastr, >ppersl, bedst 12-*, 

121", rJ6*, 174". 
villa (11), forluie, ffuc vild 104"*. 
villistigr, m. vildfarende, forvildende 

Vi i 50", i;2-». 
vil In karl s. ^illnmaiV 102". 
villnlanss, fri for Vildfarelse 09". 
villumadr, K jetter 149*. 



villusaMr, rorfOrerisk 157", 
vi 1 1 ustigr= villistigr 145% 194'. 
villatrn, f. falsk, Trang Tro 103". 
villuvåpn, n. Kjetler>aaben 149'*. 

▼ illufioka, /: Vildfarelsestaage 3**, 
vilnast (ad), haabe 22'. 

▼ ilsinni, «. Slid og Slrb 60', 63', 

132". 

vindbUstr, m. Vindens BIrst 133'*. 

vingjarnlegr, renskabelig, venlig 59' ' . 

vinna (vann), vinnast, forslaae, vrre 
tilstrækkelig, stærk nok 181". 

vinvidr, m. Vinranke 37", 

virkt, f. Omhu; mér er virkl å einnm, 
I jrg bærer Omhu for, kolder af 101 ", 
I visend, /". Kundskab 73»*. 

visendi, H. pi. Kundskab 38", 107". 
' vita (>issa), kjende til, vide af m. gem. 

20'*. 
• vitkant (ad), komme til Forstand, Bc- 
' sindelse 52", 86". 

vitleysi, ». Uforstand 114*, i:,3'«. 

vitringr, m. Vismand 127", 147". 

vi»ka, /". Forsland, Klogt 99", 100*. 

vizkulega, klogeligen 98". 

voldngr, mægtig 102", 113'*, 206*. 

voldulegr, som staar i ens Mapt, som 
han har llaadighed over 187". 
; yfast=ifasr, tvivle 186". 

y fir bod i, m. Hersker, Tyran 117*. 

yfirengill, w. Erkeengel 28', 124'*. 

yfirsVn, f. Udseende, Ansigt 151'*. 

ylja (ad), varme, opvarme 133'*. 

ymni, m. Hymne 51'-, 181". 

ynisilegr= Vmislcjjr 22". 

ynnisamlegr, yndi?, elskelig 159*. 

yppa (pt), ophoie, rose 170". 

yxn, n. /;/. Oxue 151', *, 165'**, ellers 
ogs. m. pi. 

{lagna (ad), forstumme, tic stille 172". 

^akksamlega, taknemnitligcn 97% 
147", 129" is", 100". 

|>arfendi, ». pi. FornOdenheder, NOd- 
■ vendigbeder 11". 
' ^arflauss, ufomoden; at fiarflausu uden 
I Nodvendighed 70", 158*. 
i ^ark%ma, f. Didkowst 94**. 



262 



|»egarleid = ()egar, Blraxl28*«, 150«»; 

pef^ar um leid 157". 
|>ckkile^rf behagelig, kjærkommen 

91»», 105'», 193". 
|>ckkjaflt(kt), behage, tækkef, 148"; 

|>. modtage, antage 154'*. 
])enja (|)anda), ud«pile, hiid (»Ond um 

smukviftu 81". 
I>ey«a (øt), I6be afsted med Fart 53'*. 
{)j6 nafta, f. Tjeneste, Gudstjeneste; 

hcilug p. Sakramente 85". 
t>6, adskilt fra at 117*, 169>*. 

j)æfa, f. besværligt Arbeide; Strid,, 
Kamp 58««, 65*, 150'. 

|)okki, m. Yndest, Velvilje 149'. 

|>ori, m. Mængde 27" (dette Ord skri- 
ves saavidt vides altid i Membranerne 
med enkelt r, og adskilles saaledes 
fra t)orri Maancdens Navn). 

|)ornB (nd), torrcs 78>«, 163". 

|>or8li, m. Tr>rst 84'". 

prælta (it), tviste, trætte 148». 

f)rætta, f. Trætte, Dispyt 150». 

{)råyr^i, n. pi. vedholdende Skjændcri 
125»*. 

|)renniskyn8, tre Slags 131'. 

|)reskoldr, m. Tærskel 1G7'*. 

j)reyla (il), impers, m. «cc. (orsniæglc, 
forkomme af Modighed og Sult 11". 

priU (jireiQ, gribe, lage falpaal98'*. 

(>riria (aft), famle, fule sig for med 
Ilænderne 70'», 123'«. 

J)rining f. Treenighed 22»*, 84"'. 

(»rulna (ad), svulme 78'*. {)rulnan, f. 
Svulmcn 130'*. 

j>rysla (st), slode, skyde 41% 116*. 

])rdng, f. Trængsel 195'*. jirongd, f. 
d. 8. 203'. 

Prongjn, |)rongva (gd), trænge 55'*, 
59*, 129', belrænge, bringe i Træng- 
sel og (Ijcnvordighed 37'®, 38'. 

|)rongsl, f. Tiængslcr, (ijcnvordighed 
10'«, 32'*, 44», 168". 

|)unnheyrdr, som horer skarpt, fint 
30", 53'»var. 

l>unnskafinn, tynd, spinkel 15". 



|>urdr, gen. -dar, «. AllageB, Formind- 
skelse 130'*. 

|>urfi, trængende 44'*. 

t> u rfs a m r, tilboielig til at hjælpe, hjælp- 
som 192'*, eg. |iurftsamr. 

f)urka (ad), tdrre, udtorre 65*, 115*. 

l)urp^ ^. Hjælp 57". 

|>urptnlegr, nødvendig, som tjener til 
Ens Bedste 19P. 

|)ushund, /*. = fn'isund. Tusinde 53'*. 

|>vætta (tt), vaske, tvætte 159 'var. 

|>verr, tvær, vrangvillig 151'*. 

|ivl er betr, dermed er det bedre, des 
bedre er det, ell.Gud skeeLov at 104". 

\)\da (dd), fortolke, forklare 72»\ 

|)> ding, /". Forklaring, Fortolkning 29'*. 

pykkja ({)otti) firir, synes vanskelig; 
|)å f)ykkir j)t'r minna firir 86**. 

t>ynna (ni), gj/»re tynd, fortynde. |». 
flå |)oku, adsprede 172". 

|>yng«l, f. Tyngsel, haard Skjæbne 44', 
58", 168^*. 

j)ysja (ust), fare afsled, styrte frem 
197*. 

{)6kk, f. Tak; firir uttan alla (»okk |)ina 
115". 

o t) ru vis, anderledes 153'**. 

ofuntla (ad), misunde, m. acc; ogs. 
impers. mik o. f)at 116'; hade, Læic 
Kag til 50", ". 

ofundsjukr, avindsyg 136". 

ofundsyki, f. Avindsyge 42"', 

61 o år, beruset 143*. 

ongd, /". Snæverhed, Beklemmelse 162'*, 
202". 

ongja, 6ng\a (gd), gjdre snæver, ind- 
skrænke 65'*. 

on^ull, m. Angel, Fiskekrog 123". 

ork, f. Kiste 21*, 24'*. 

orlega, gavmildt, ovrrflodigen 70'*. 

Orleikr, m. Gavmildhed 78'*. 

Orlenda (nd), pjnre iHnddygtig; dep. 
gane i i.:mdflygli::lnd .'>0'*. 

or log, H. pi. Skjæhnen 174'*. 

ormælir, wi. Kogger 137", '*. 

oskurlcga, gyseligen 53" var. 



s. 







Trjkfeil. 


10 L. 


16. 


enn loå en 


84 - 


33. 


ervcde /. enrrdc 


m - 


28. 


^a er /. |)a er 


91 - 


34, 


[gul! /. ffull 


113 - 


25. 


vsynele^n^ /. vsynilegra 


125 - 


8. 


En fiui /. en |>ui 


— - 


9. 


lega oc firir p\i 1. Icfra. Oc firir |i\i 


129 - 


10. 


finn rettcndi /. sin reUendi 


145 - 


10. 


t)u (rar /. |)u galt 


149 - 


22. 


hæf /. hær 


175 - 


33. 


radurllcgom /. radurlegom 



195 - 2 /*. M. fysict B /. Tyøixt A. 



Till«s til Ordreii^steret. 

inrffliilr, manskcc rcUerc: iisladigi Kjierlighrd = rjollyndr Suirl. «. I. 1. 8.225. 



•^ Sif 1^ 




y* .?^ »— «^ 

B - sil ^^ I 










^1 



7^ 

*0 t^ «i^ Ji '■^ tf ^^ C** ^^^ 







If 









Barlaam ok Josaphats saga« 



PONTIFICAL INSTITUTE 
OF MKDIAKVAL STUDIES 

89 queen's park 
Toronto 5. Canada 



27736 *